Hvornår kastererer man..?

[Gæst Bente]

Jeg vil gerne fortælle hvorfor jeg ikke har valgt at gøre det

 

Jeg har talt med min dyrlæge om det, og hun frarådede mig at sterillisere Luna, for det første var Luna for ung og en sterillisering ville forstyrre hendes videre udvikling og man ville ikke på forhånd kunne sige om det ville være i positiv eller negativ retning. Og som min dyrlæge sagde, Luna har et rigtig godt temperament og ser ud til at udvikle sig i en rigtig god retning, så hvis hun kunne bestemme, så ville hun absolut ikke være med til at sterillisere Luna i en alder af to år da hun mente det var alt for tidligt.

 

I det hele taget går min dyrlæge ikke ind for neutralisering da hun mener det griber forstyrrende ind i hundenes udvikling, og at man risikerer at få en for doven hund. Og til sidst nævnte hun så den undersøgelse de er i gang med på Landbo højskolen, her er man nemlig ved at undersøge sammenhængen i mellem neutralisering og demens hos hunde, og indtil nu viser resultaterne åbenbart en sammenhæng, desværre kan jeg intet finde om undersøgelsen fordi den endnu ikke er færdiggjort.

 

Så jeg støtter mig til min dyrlæges erfaring samt alt det andet materiale som jeg har læst om emnet, og du støtter dig til dine erfaringer, og vi har begge ret til at gøre præcist det vi finder bedst

 

Fuldstændig enig.

 

Har iøvrigt hørt noget tilsvarende om sterilisation, der var det bare noget med tendensen til fedme.

 

Og du taler jo pænt og høfligt. Tak for det. Så kan man jo tale sammen helt normalt. Det synes jeg er meget værd.

[Gæst Bente]

Det burde ikke være nødvendigt at læse alle indlæg for at forstå det du skrev til mig personligt

 

Ved du hvad Ninjamor, nogen gange er du bare ude på ballade og det gider jeg faktisk ikke at beskæftige mig med.

 

Når du taler pænt og neutralt, så synes jeg tit du har noget at byde ind med.

Når du går i det der krigeriske mode, så gider jeg dig ikke.

[Gæst Bente]

Ja, det ville i høj grad være en provokerende tendens....øh, tendens?.... Det vil altså sige, at du flere gange har oplevet, at jeg snakker mod bedre vidende?!

 

Hvad i alverden bygger du det på?

 

Som sagt et par gange før - ingen anfægter din ret til at have din mening om kastration. At ikke alle nødvendigvis deler den, er ikke en personlig kritik af dig. Det er blot udtryk for, at vi alle har forskellige opfattelser af forskellige ting, og sådan ér livet jo. Så skal vi ikke bare være enige om at være overvejende uenige i spørgsmålet om kastration?

 

Og så kan det da godt være, at min måde at formulere mig på er sjov: Til gengæld prøver jeg at undlade at krydre den med ord som "retarderet, nedladende og tale mod bedre vidende", og hvad du ellers har moret dig med at drysse hen over dine indlæg.

 

Vi er her jo bare for at lære af hinanden og i øvrigt hygge os lidt i hinandens selskab, alle vi hundeelskere.

 

Samme gælder her hos dig Dina.

 

Tal pænt og vis at du er interesseret i en voksen samtale, hvor man viser respekt for hinanden.

 

Og du behøver ikke bruge tid på at dreje samtalen i en hønset retning, jeg gider det simpelthen ikke.

 

Både Buddha og Lonny kan finde ud af det, så må du også kunne finde ud af det. Eller det er da ønskeligt i hvert fald.

[KimC]

Har iøvrigt hørt noget tilsvarende om sterilisation, der var det bare noget med tendensen til fedme.

 

Jeg har to tæver, der er helsøskende. Den ene blev steriliseret før første løbetid, den anden er intakt. Det er mynder, og fra naturens side meget slanke hunde.

Tæven der er intakt har jeg ingen problemer med at holde slank, hun kan sagtens tåle et par fodringsmæssige synder uden det bliver at se.

Det er helt anderledes med hende der er steriliseret. Selv om jeg passer godt på er det meget svært at undgå en svingrøv, og det skulle jeg gerne for skelettet på de to er det samme spinkle pindeværk og det dur ikke at det skal bære for meget.

 

Jeg har desuden observeret at mine hanner er lidt mere skeptiske over for hende der er steriliseret, og de har svært ved at indplacere hende, og giver hende ikke de rangmæssige privilegier der hører med til at være tæve.

[Lonny]

Fuldstændig enig.

 

Har iøvrigt hørt noget tilsvarende om sterilisation, der var det bare noget med tendensen til fedme.

 

Og du taler jo pænt og høfligt. Tak for det. Så kan man jo tale sammen helt normalt. Det synes jeg er meget værd.

 

Jeg skal så sige, at da vi havde hanhund valgte vi heller ikke at neutralisere ham, han var et usikkert gemyt og efter at have læst rigtig mange undersøgelser om at neutralisering ville kunne stærkt forværre hans nervøsitet, så valgte vi at heller ikke ham skulle der pilles ved.

 

Og på nuværende tidspunkt er min holdning, at ingen af mine fremtidige hunde skal neutraliseres medmindre der er vægtige grunde til det, grunden til dette er at jeg har læst en del undersøgelser der har vist at man risikerer at hundene kan blive mere nervøse, dovne og at neutralisering i det hele taget kan have en ret stor indvirking, og i hvilken retning det har det på den givne hund, det ved man først når neutraliseringen rent faktisk er udført og det er forsent at gøre det om...

 

Så derfor neutraliserer jeg ikke en ellers rask hund, for hvorfor begynde at fikse noget der allerede virker :blink:

 

Men det er ikke religion for mig, og hvad andre gør, det må de selv om

[Lonny]

Jeg har to tæver, der er helsøskende. Den ene blev steriliseret før første løbetid, den anden er intakt. Det er mynder, og fra naturens side meget slanke hunde.

Tæven der er intakt har jeg ingen problemer med at holde slank, hun kan sagtens tåle et par fodringsmæssige synder uden det bliver at se.

Det er helt anderledes med hende der er steriliseret. Selv om jeg passer godt på er det meget svært at undgå en svingrøv, og det skulle jeg gerne for skelettet på de to er det samme spinkle pindeværk og det dur ikke at det skal bære for meget.

 

Det var også et af min dyrlæges argumenter, nemlig risikoen for fedme, og da Luna har HD, så er det absolut ikke ønskværdigt at hun har så meget som et gram fedt for meget på kroppen.

 

Jeg har desuden observeret at mine hanner er lidt mere skeptiske over for hende der er steriliseret, og de har svært ved at indplacere hende, og giver hende ikke de rangmæssige privilegier der hører med til at være tæve.

 

Det havde jeg så aldrig hørt før, man hører det ofte om hanhunde, men det er første gang jeg hører det om tæver, men det giver selvfølgelig god mening at det virker begge veje.

[potil]

Da jeg fik Flipsedyret valgte jeg at han skulle kastreres og det blev gjort forholdsvis tidligt - og det har jeg virkeligt ikke fortrudt :hjerte:

han kan med alle hunde han møder og er ikke løbetidsramt, han fatter faktisk ikke helt hvad det er, han vil bare gerne lege :banan:

 

Men det er jo helt individuelt fra hund til hund, og tror at man som ejer må følge sin mavefornemmelse for hvad der kan være godt for ens egen vovse :blink:

[Gæst Bente]

Jeg har to tæver, der er helsøskende. Den ene blev steriliseret før første løbetid, den anden er intakt. Det er mynder, og fra naturens side meget slanke hunde.

Tæven der er intakt har jeg ingen problemer med at holde slank, hun kan sagtens tåle et par fodringsmæssige synder uden det bliver at se.

Det er helt anderledes med hende der er steriliseret. Selv om jeg passer godt på er det meget svært at undgå en svingrøv, og det skulle jeg gerne for skelettet på de to er det samme spinkle pindeværk og det dur ikke at det skal bære for meget.

 

Jeg har desuden observeret at mine hanner er lidt mere skeptiske over for hende der er steriliseret, og de har svært ved at indplacere hende, og giver hende ikke de rangmæssige privilegier der hører med til at være tæve.

 

Okay, det var da egentlig meget interessant, hun dufter nok anderledes.

Og ærgerligt med knoglerne.

Behageligt indput imidertid, det får du lige en :5up: for.

[Gæst Bente]

Jeg skal så sige, at da vi havde hanhund valgte vi heller ikke at neutralisere ham, han var et usikkert gemyt og efter at have læst rigtig mange undersøgelser om at neutralisering ville kunne stærkt forværre hans nervøsitet, så valgte vi at heller ikke ham skulle der pilles ved.

 

Og på nuværende tidspunkt er min holdning, at ingen af mine fremtidige hunde skal neutraliseres medmindre der er vægtige grunde til det, grunden til dette er at jeg har læst en del undersøgelser der har vist at man risikerer at hundene kan blive mere nervøse, dovne og at neutralisering i det hele taget kan have en ret stor indvirking, og i hvilken retning det har det på den givne hund, det ved man først når neutraliseringen rent faktisk er udført og det er forsent at gøre det om...

 

Så derfor neutraliserer jeg ikke en ellers rask hund, for hvorfor begynde at fikse noget der allerede virker :blink:

 

Men det er ikke religion for mig, og hvad andre gør, det må de selv om

 

Ja jeg vidste heller ikke lige at min mening, ville vække så store følelser.

Jeg synes da min mening er noget så triviel og almindelig.

 

Så for mig er kastration noget helt almindeligt, som jeg er vokset op med og har lært at leve med og som jeg siden kun har haft positive erfaringer med.

 

Jeg vil også sige, at hvis min dyrlæge frarådede mig, at kasterere min hund, af den ene eller anden årsag ubekendt for mig, så ville jeg heller ikke kasterere.

Det er så meget muligt at jeg så heller ikke ville have hunden, alt efter dens sindelag og grunden til at den ikke kunne blive kastereret.

 

Med så mange hanner sammen, så er det fint, hvis de er lidt til den dovne side.

Det synes jeg ikke de er, men hvis de var, så ville det også være okay.

Hellere det end at skulle til at sætte børnegitre op i hele huset og lukke dem ud særskilt eller gå med dem særskilt.

 

Sådan et liv kunne jeg ikke tænke mig.

 

Det er ikke sikkert det er nødvendigt med den rette træning, men den type træning ville jeg slet ikke være interesseret i at fortage mig.

 

De skal kunne fungere sammen uden problemer, ellers så er det Goodbye Rut, til den der ikke passer ind.

 

Vores Border der blev kastereret sent, han har aldrig kunnet finde ud af at lade min labs. kødben være. Der arrangerede vi dem hver for sig i hver deres rum. Den type kortvarig adskillelse kan lige gå an.

Alt andet kan de dele, sofa, mad, pinde, bolde. Men Kødben det respekterer Borderen ikke.

 

Derimod kan min Lab, og vores nye hvalp fint ligge side om side med hver deres kødben.

Det er ikke sikkert, de kan blive ved med, men indtil videre er det rigtig rart at de kan det.

 

Jeg håber og krydser fingre.

Hvalpen er jo en selvstændig hvalp, så vi får se hvordan han udvikler sig efter han er blevet kasteret, når tiden kommer til det.

[Lonny]

Vores Border der blev kastereret sent, han har aldrig kunnet finde ud af at lade min labs. kødben være. Der arrangerede vi dem hver for sig i hver deres rum. Den type kortvarig adskillelse kan lige gå an.

Alt andet kan de dele, sofa, mad, pinde, bolde. Men Kødben det respekterer Borderen ikke.

 

Har kastrerationen ændret på det med kødbenene, eller tror du at den sene kastration hænger sammen med hans trang til at beskytte kødben?

[luciente]

Arrrhh... mon ikke, at de ved noget om adfærd alligevel, når det kommer til stykket...?

 

Min dyrlæge er da bl.a. valgt for sin tydelige interesse for dyr - også det væsen, der gemmer sig indeni. Og selvom jeg i går mødte en anden end den jeg er vant til, var jeg da aldrig i tvivl om, at dyr og deres væsen er det, som hun brænder for.

 

Jeg vil til hver en tid lytte nøje til, hvad en dyrlæge har at sige om min hunds adfærd - andet ville jeg da næsten betragte som uansvarligt. At man så bagefter vejer og måler de sagte ord og tager det til sig, som man føler er gavnligt for en, er så en helt anden sag.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at min dyrlæge brænder for dyr, og jeg har stor respekt for det han kan, men det han siger om hunde-adfærd er som at høre en træner i 1980.

[luciente]

Tja jeg ved ikke hvor du kommer fra. Men her hvor jeg bor, der er egnen en stor familie. Hvis din hund skider i min baghave, imens jeg ikke er hjemme, så skal jeg nok få det at vide.

Det der med at det er en privat sag, det er det ikke hvor jeg kommer fra. Her er vi vokset op med traditioner og vi synes de traditioner har haft og stadig har stor værdi.

Vi ser fornuft i kastration, vi synes det er fornuftig og humant.

 

Når vi ser bort fra det, så jo, så er det en privatsag. Her hvor jeg kommer fra, ville man bare blive betragtet som lidt af en retarderet, hvis man vælger at have flere hanhunde og så lade dem alle sammen være intakte og forvente at det går an helt uden problemer.

Ret interessant at der indenfor et bestemt geografisk område er enighed om kastraktion af hunde.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er det der bliver diskuteret, men har du aldrig hørt om folk der har intakte hanhunde sammen, uden problemer?

[Ulla H]

Er lige hjemvendt fra trim hos en veninde.

Hun har 2 intakte hanhunde, begge brug i avl.Desuden har hun 2 fertile tæver. Vi kom med 2 tæver, så drengene var da på mærkerne, en tæve til mig eller hvad???. Øv ,de dufter ikke så kun til trim.

Ikke alle bør kastreres , har jo selv en, der har mistet sin selvtillid overfor machohanner og bliver frustreret, fordi han gerne vil beskytte husets tæver mod nærgående andre løse hanner.

Min er jo en græsk gadehund, boende med 3 fertile tæver, så derfor- men da synd for ham.Men alternativet var en plads i et bur i Grækenland på en overfyldt redningsstation uden penge til foder dyrlæge og uden oplevelser, et hjem.

[Gæst Ninjamor]

Ved du hvad Ninjamor, nogen gange er du bare ude på ballade og det gider jeg faktisk ikke at beskæftige mig med.

 

Når du taler pænt og neutralt, så synes jeg tit du har noget at byde ind med.

Når du går i det der krigeriske mode, så gider jeg dig ikke.

 

Som man råber får man svar, det burde du efterhånden vide.

Hvis nogen er krigerisk er det dig.

 

Det er helt i orden at du ikke gider mig, men prøv evntuelt liiige at læse dine indlæg igen når du er kølet lidt ned

[Gæst Bente]

Har kastrerationen ændret på det med kødbenene, eller tror du at den sene kastration hænger sammen med hans trang til at beskytte kødben?

 

Der har jeg jo en glædelig nyhed. Efter Borderen er blevet kastereret går han ikke længere ud og henter de andres ben, når vi åbner dørene igen. Ikke som det første i hvert fald.

 

Til gengæld henter hvalpen så Borderens afgnavede ben, det synes Borderen ikke er okay, så tager han det tilbage.

 

Jeg ville dog ikke løbe an på, at Borderen ikke sidder i sin gamle vane endnu, så vi fjerner de afgnavede ben, når de er færdige med dem.

 

Men Borderen er jo egentlig meget stille og fredelig, han var ikke helt vild før han blev kasteret.

Vi synes bare han gøer lidt mindre af gæster, og er mindre skarp når han løber de andre op og så har han ikke så travlt med at holde styr på, hvor vi alle sammen er henne, når vi er udenfor.

 

Han sover også lidt mere end han plejer, er blevet lidt mere puttesyg.

 

Nu har han jo så også fået lov til at sove i soveværelset, imens vi kørte hvalpen ind, så det har måske også gjort noget.

Men hvor han før ville bevæge sig meget i søvne, så er der kommet mere ro på ham.

 

Han vil stadig ikke rigtig lege med hvalpen, det er meget meget kortvarigt.

Til gengæld har han taget ejerskab over hvalpen, når vi er ude hos andre hunde.

Andre hunde må helst ikke kigge for meget på hvalpen, så stiller han sig imellem.

 

Han er stadig alfa, det har kastrationen ikke kunnet ændre på. Han er Chefen.

Han er bare blevet en lidt mere afdæmpet og velovervejet Chef.

 

Vi har bare fået at vide, at når man kasterere sent, så er der kun en 50/50% chance for at ændre en hunds adfærd.

 

Min mand var meget bekymret for netop det, at han skulle ændre sig, blive mere doven og ikke have samme tænding til træning.

Så min mand var lidt nervøs for kastrationen.

 

Til træning har der dog ikke været nogen ændring, ja måske Borderen er lidt mere opmærksom end før, men tændingen er stadig den samme.

 

Havde han ikke forandret sig, så havde det jo også været okay, han var og er jo en god hund. Det faldt bare heldigt ud og han virker mere veltilpas med sig selv.

[Gæst Ninjamor]

Det havde jeg så aldrig hørt før, man hører det ofte om hanhunde, men det er første gang jeg hører det om tæver, men det giver selvfølgelig god mening at det virker begge veje.

 

Det har været oppe flere gange når vi har diskuteret for og imod. Flere af os har observeret at neutraliserede hunde bliver genstand for større nærgående interesse fra andre hunde, som om de ikke kan finde ud af "hvad" de er.

Redigeret Februar 13, 2011 af Ninjamor

[Lonny]

Der har jeg jo en glædelig nyhed. Efter Borderen er blevet kastereret går han ikke længere ud og henter de andres ben, når vi åbner dørene igen. Ikke som det første i hvert fald.

 

Til gengæld henter hvalpen så Borderens afgnavede ben, det synes Borderen ikke er okay, så tager han det tilbage.

 

Jeg ville dog ikke løbe an på, at Borderen ikke sidder i sin gamle vane endnu, så vi fjerner de afgnavede ben, når de er færdige med dem.

 

Men Borderen er jo egentlig meget stille og fredelig, han var ikke helt vild før han blev kasteret.

Vi synes bare han gøer lidt mindre af gæster, og er mindre skarp når han løber de andre op og så har han ikke så travlt med at holde styr på, hvor vi alle sammen er henne, når vi er udenfor.

 

Han sover også lidt mere end han plejer, er blevet lidt mere puttesyg.

 

Nu har han jo så også fået lov til at sove i soveværelset, imens vi kørte hvalpen ind, så det har måske også gjort noget.

Men hvor han før ville bevæge sig meget i søvne, så er der kommet mere ro på ham.

 

Han vil stadig ikke rigtig lege med hvalpen, det er meget meget kortvarigt.

Til gengæld har han taget ejerskab over hvalpen, når vi er ude hos andre hunde.

Andre hunde må helst ikke kigge for meget på hvalpen, så stiller han sig imellem.

 

Han er stadig alfa, det har kastrationen ikke kunnet ændre på. Han er Chefen.

Han er bare blevet en lidt mere afdæmpet og velovervejet Chef.

 

Vi har bare fået at vide, at når man kasterere sent, så er der kun en 50/50% chance for at ændre en hunds adfærd.

 

Min mand var meget bekymret for netop det, at han skulle ændre sig, blive mere doven og ikke have samme tænding til træning.

Så min mand var lidt nervøs for kastrationen.

 

Til træning har der dog ikke været nogen ændring, ja måske Borderen er lidt mere opmærksom end før, men tændingen er stadig den samme.

 

Havde han ikke forandret sig, så havde det jo også været okay, han var og er jo en god hund. Det faldt bare heldigt ud og han virker mere veltilpas med sig selv.

 

Det var nyt for mig at resourceforsvar også kan reduceres ved neturalisering, men måske er det en bivirkning ved den dovenskab man taler om :blink:

 

Men dejligt at høre at I er glade for den virkning det har haft på ham :5up:

[Gæst Bente]

Som man råber får man svar, det burde du efterhånden vide.

Hvis nogen er krigerisk er det dig.

 

Det er helt i orden at du ikke gider mig, men prøv evntuelt liiige at læse dine indlæg igen når du er kølet lidt ned

 

Jeg forsøger efter bedste evne at holde tingene så neutrale som muligt, uden at blive personlig overfor nogen.

 

Jeg er meget til humor og jeg bruger det gerne.

 

Den der hidsighed du kommer med, den er både forvirrende og malplaceret.

 

Hvis du sad her for at være social og hygge dig, så ville jeg forestille mig, at du ikke ville gå så voldsomt i kødet på en tilfældig person som mig.

 

Det er sådan jeg opfatter dig og jeg synes at uanset hvad jeg siger, så tonser du bare derudaf lige i hovedet på mig.

 

Kan godt være Sigurd vil finde sig i det, men jeg vil ikke Ninjamor, så prøv igen.

 

Næste gang, så glem det personlige og prøv at bidrage med noget, istedet for at pille folk ud af en sammenhæng.

 

Du har meget at byde på, når du forholder dig til emnerne.

 

Du er bare alt for voldsom til mig, så enten må du dæmpe din attitude overfor mig og holde den til folk, der synes det er morsomt, eller også må du vente på at jeg lærer dig bedre at kende.

 

Bare at fræse lige i hovedet på folk, med sure og iltre gloser, det er da lige til at tvinge mig ud i en alvor, som jeg slet ikke er interesseret i.

 

Kan godt være du synes, du har en mission, men prøv at dæmpe dig lidt overfor mig i hvert fald.

 

Jeg gør sku ikke en kat eller hund fortræd, så tag og slap af.

[Gæst Bente]

Det var nyt for mig at resourceforsvar også kan reduceres ved neturalisering, men måske er det en bivirkning ved den dovenskab man taler om :blink:

 

Men dejligt at høre at I er glade for den virkning det har haft på ham :5up:

 

Hehe ja måske, kan også være det bare er en tilfældighed, vi er jo blevet lidt mere obs nu med hvalpen i huset.

Kan også være vi er trådt mere i karakter og at det er det der beroliger ham. Kan også være det er en kombination, det er måske nok det mest realistiske.

 

Men takker.

[Gæst Bente]

Ret interessant at der indenfor et bestemt geografisk område er enighed om kastraktion af hunde.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er det der bliver diskuteret, men har du aldrig hørt om folk der har intakte hanhunde sammen, uden problemer?

 

Der er ikke enighed om kastration, det er bare ikke ilde set at kasterere sin hund, det er betragtet som meget almindeligt at gøre.

 

Hvis folk derimod vil bevare en dominerende han, så kastererer folk jo netop ikke.

 

Hvis nogen vil have en dominerende hund, så vælger folk bare oftere at holde tæver.

 

Det siges at de er bedre vagthunde. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men noget om snakken har jeg nok følt, at der var.

Jeg gider ikke humørsyge hunde, så jeg holder mig til hanner.

[Lonny]

Det har været oppe flere gange når vi har diskuteret for og imod. Flere af os har obesrveret at neutraliserede hunde bliver genstand for større nærgående interesse fra andre hunde, som om de ikke kan finde ud af "hvad" de er.

 

Ok, så har jeg bare misforstået det, jeg havde nemlig kun opfattet at det drejede sig om hanhundene

[luciente]

Der er ikke enighed om kastration, det er bare ikke ilde set at kasterere sin hund, det er betragtet som meget almindeligt at gøre.

 

Hvis folk derimod vil bevare en dominerende han, så kastererer folk jo netop ikke.

 

Hvis nogen vil have en dominerende hund, så vælger folk bare oftere at holde tæver.

 

Det siges at de er bedre vagthunde. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men noget om snakken har jeg nok følt, at der var.

Jeg gider ikke humørsyge hunde, så jeg holder mig til hanner.

Undskyld Bente, men efter første linje, fatter jeg ikke en bjælde:confused: Men det er nok ikke så vigtigt.

[Gæst Bente]

Undskyld Bente, men efter første linje, fatter jeg ikke en bjælde:confused: Men det er nok ikke så vigtigt.

 

Skidt med det.

[Ascha]

Det har været oppe flere gange når vi har diskuteret for og imod. Flere af os har obesrveret at neutraliserede hunde bliver genstand for større nærgående interesse fra andre hunde, som om de ikke kan finde ud af "hvad" de er.

 

Det er rigtigt at en kastreret hanhund bliver snuset mere til, af andre hanner, end en intakt hanhund (de bliver mere målt), men da ikke mere end min tæve, og hun blev bestemt mindre "snusværdig" efter hendes kastrering. Tæver virker bare mere glade og knap så nervøse for Thailo, end før han blev kastreret.

[Gæst Ninjamor]

Jeg forsøger efter bedste evne at holde tingene så neutrale som muligt, uden at bliver personlig overfor nogen.

 

Jeg er meget til humor og jeg bruger det gerne.

 

Den der hidsighed du kommer med, den er både forvirrende og malplaceret.

 

Hvis du sad her for at være social og hygge dig, så ville jeg forestille mig, at du ikke ville gå så voldsomt i kødet på en tilfældig person som mig.

 

Det er sådan jeg opfatter dig og jeg synes at uanset hvad jeg siger, så tonser du bare derudaf lige i hovedet på mig.

 

Kan godt være Sigurd vil finde sig i det, men jeg vil ikke Ninjamor, så prøv igen.

 

Næste gang, så glem det personlige og prøv at bidrage med noget, istedet for at pille folk ud af en sammenhæng.

 

Du har meget at byde på, når du forholder dig til emnerne.

 

Du er bare alt for voldsom til mig, så enten må du dæmpe din attitude overfor mig og holde den til folk, der synes det er morsomt, eller også må du vente på at jeg lærer dig bedre at kende.

 

Bare at fræse lige i hovedet på folk, med sure og iltre gloser, det er da lige til at tvinge mig ud i en alvor, som jeg slet ikke er interesseret i.

 

Kan godt være du synes, du har en mission, men prøv at dæmpe dig lidt overfor mig i hvert fald.

 

Jeg gør sku ikke en kat eller hund fortræd, så tag og slap af.

 

Lad være med at projicere alt dit eget over på mig.