1½år gammel yorkshire terrier

[Gæst MissLuna]

Sådan en står jeg og måske skal overtage, fordi mine forældre har besluttet at købe en lejlighed i udlandet og være der meget af året, og de synes det er synd at deres hund skal flytte så meget..

 

Men jeg kender sådan set kun racen fra dem af, så tænkte at dette var det rigtige sted at høre lidt om racen så jer der har yorkshire terrier kan i lokkes til at fortælle lidt om racen?

[viviansen]

Jeg vil da gerne fortælle lidt om min yorkie omend jeg ikke tror hun er helt repræsentativ for racen:-D

 

Hun er en rigtig glad lille hund meget legesyg og med god energi. Hun kan ikke gåes træt og går enormt hurtigt så det er virkelig god motion.

Hun er ikke en "næse" hund og snuser ikke meget på gåturen ligesom det har taget langtid, at få hende interesseret i aktiviteter, som find godbidden o.s.v.

 

Hun har til gengæld et KÆMPE jagt instinkt og er derfor sjældent uden snor, hun tænder på et split sekund og er slet ikke kontaktbar. Jeg kender dog en del yorkier, som fint kan gå uden snor og som slet ikke besidder så meget jagt.

 

Hun er glad for og træne men gider ikke for mange gentagelser og udføre ikke en komando med mindre hun ved jeg har en godbid:stupid:hun er også meget lærenem.

 

Hun er selskabshund med stort S og bryder sig ikke meget om, at være alene. Hun er altid der hvor jeg er og er generelt rigtig knyttet til mig. Er jeg hjemme vil hun ikke gå tur med mine store piger og kun nødtvungent med min mand.

 

Hun er meget reserveret overfor fremmede mennesker og hunde og gider ikke snakke. Folk eller hunde der har vundet hendes tillid er hun overstrømmende glad for. Store hunde er hun decideret bange for selvom hun er vokset op med vores flatcoat og min brors labrador. Dem er hun selvfølgelig ikke bange for og her er det helt klart My der bestemmer:blink:

 

Denne reservation tror jeg ikke er kendetegnende for racen min lille yorkiehvalp på 12 uger er i hvert tilfælde helt anderledes og render lige frem efter fremmede mennesker vi møder på vores små gåture:lun:

 

Hun er, som sagt meget legesyg og god til, at underholde sig selv og nu her med hvalp i huset er der rigtig meget gang i den - så skønt:hjerte:

 

Hun er ikke meget gøende og gøer nærmest aldrig af andre hunde og mennesker vi møder på vores gåturer og det tror jeg er kendetegnende for racen imodsætning til mange af de andre små hunderacer, der viser ders usikkerhed ved, at gø.

 

Hun har relativt nemt til, at stresse både ved usikkerhed men også hvis hun har en forventning om, at der skal ske noget spændende.

 

Generelt er hun en lille hund med rigtig meget personlighed og med en mening om det meste:engel:

 

Men jeg må lige advare dig har man først en yorkie i huset så er en ikke nok;-)

[Gæst Vivi]

Min hund (chihuahua) har et par yorkshireterriervenner. Den ene (moren) er ganske reserveret overfor både mennesker og andre hunde. Ejer tør stille hende foran Brugsen, for som hun siger er der ikke nogen der vil stjæle den hystade:o)

 

Den anden (datter) er frisk og frejdig, nem og kan være lidt bestemt i temperament, men også ganske sød. Søsteren til denne datter har jeg mødt et par gange i selskab med de to andre, hun er mild og underdanig, hun blev steriliseret før sin første løbetid. Hun har et gø-og faren ud-problem overfor ting hun møder på sin vej. Ellers kender jeg hende ikke så meget.

 

De to, som jeg kender, er suverænt gode til indkald, og løber derfor tit løse.

 

Og så kender jeg en fjerde, en ældre dame på vist 8 år. Hun har alle dage været reserveret overfor folk og hunde, hun ikke kender, men hun er ikke udfarende. Hun er tidligere avlstæve på en stor-kennel, og socialisering har der ikke været meget af i starten af hendes liv.

 

Mit gæt er at det er ekstremt vigtigt -som med alle hvalpe, men ikke mindst de små racer- at få socialiseret hvalpen meget, og på den gode måde. Dvs. samle på gode oplevelser af enhver art, især de første 16 uger.

 

Men du er nok den der bedst ved hvor meget dine forældres hund er vant til at opleve verden. Hvis du skal have den med i offentlig transport f.eks. og den aldrig har prøvet det, skal der nok lægges lidt kræfter i det. Men nogle hunde klarer den slags nye udfordringer som var det en leg, mens andre skal tilvænnes.

 

Men noget helt andet er at man sagtens kan rejse frem og tilbage med en lille hund, jeg kender til et par stykker der bor halvt i udlandet og halvt herhjemme med små hunde.

[Gæst MissLuna]

Jeg vil da gerne fortælle lidt om min yorkie omend jeg ikke tror hun er helt repræsentativ for racen:-D

 

Hun er en rigtig glad lille hund meget legesyg og med god energi. Hun kan ikke gåes træt og går enormt hurtigt så det er virkelig god motion.

Hun er ikke en "næse" hund og snuser ikke meget på gåturen ligesom det har taget langtid, at få hende interesseret i aktiviteter, som find godbidden o.s.v.

 

Hun har til gengæld et KÆMPE jagt instinkt og er derfor sjældent uden snor, hun tænder på et split sekund og er slet ikke kontaktbar. Jeg kender dog en del yorkier, som fint kan gå uden snor og som slet ikke besidder så meget jagt.

 

Hun er glad for og træne men gider ikke for mange gentagelser og udføre ikke en komando med mindre hun ved jeg har en godbid:stupid:hun er også meget lærenem.

 

Hun er selskabshund med stort S og bryder sig ikke meget om, at være alene. Hun er altid der hvor jeg er og er generelt rigtig knyttet til mig. Er jeg hjemme vil hun ikke gå tur med mine store piger og kun nødtvungent med min mand.

 

Hun er meget reserveret overfor fremmede mennesker og hunde og gider ikke snakke. Folk eller hunde der har vundet hendes tillid er hun overstrømmende glad for. Store hunde er hun decideret bange for selvom hun er vokset op med vores flatcoat og min brors labrador. Dem er hun selvfølgelig ikke bange for og her er det helt klart My der bestemmer:blink:

 

Denne reservation tror jeg ikke er kendetegnende for racen min lille yorkiehvalp på 12 uger er i hvert tilfælde helt anderledes og render lige frem efter fremmede mennesker vi møder på vores små gåture:lun:

 

Hun er, som sagt meget legesyg og god til, at underholde sig selv og nu her med hvalp i huset er der rigtig meget gang i den - så skønt:hjerte:

 

Hun er ikke meget gøende og gøer nærmest aldrig af andre hunde og mennesker vi møder på vores gåturer og det tror jeg er kendetegnende for racen imodsætning til mange af de andre små hunderacer, der viser ders usikkerhed ved, at gø.

 

Hun har relativt nemt til, at stresse både ved usikkerhed men også hvis hun har en forventning om, at der skal ske noget spændende.

 

Generelt er hun en lille hund med rigtig meget personlighed og med en mening om det meste:engel:

 

Men jeg må lige advare dig har man først en yorkie i huset så er en ikke nok;-)

 

Meget af det kan jeg kende fra mine forældres basse..

[viviansen]

Det kunne være interessant at høre hvad du genkender:lol:

[Gæst MissLuna]

Det kunne være interessant at høre hvad du genkender:lol:

 

har gjort det fed det som jeg lige hurtig kunne genkende ved mine forældres vaps

[Petrine]

Venindens bastard er halvt yorkshire, totalt kær, elsker ALLE mennesker, er ret nervøs / bange for fremmede hunde, selv en 500 gr chihuahua-hvalp på 9 uger kan skræmme livet af hende, men når først hun kender andre hunde / min kat på knap 7 kg, så er hun frygtløs og vild i sin leg.

 

Hun er ikke et gømonster og går løs alle vegne, vi er startet til rally, hvor hun er en total stjerne og meget opsat på at gøre øvelserne rigtigt - tilgengæld er hun også en terrier, når jeg skælder hende ud (hun får ALDRIG skæld ud hjemme), så får man et overrasket blik "hvad er det du siger" hvorefter hun gør lige præcis hvad der passer hende.

 

Er ret imponeret over, hvor meget terrier der er i sådan en lille sag.

 

Tillykke med hende - selvom jeg som ejer, bare ville have taget min yorkshire med i flyet, det havde ikke været synd.

[Gæst MissLuna]

Venindens bastard er halvt yorkshire, totalt kær, elsker ALLE mennesker, er ret nervøs / bange for fremmede hunde, selv en 500 gr chihuahua-hvalp på 9 uger kan skræmme livet af hende, men når først hun kender andre hunde / min kat på knap 7 kg, så er hun frygtløs og vild i sin leg.

 

Hun er ikke et gømonster og går løs alle vegne, vi er startet til rally, hvor hun er en total stjerne og meget opsat på at gøre øvelserne rigtigt - tilgengæld er hun også en terrier, når jeg skælder hende ud (hun får ALDRIG skæld ud hjemme), så får man et overrasket blik "hvad er det du siger" hvorefter hun gør lige præcis hvad der passer hende.

 

Er ret imponeret over, hvor meget terrier der er i sådan en lille sag.

 

Tillykke med hende - selvom jeg som ejer, bare ville have taget min yorkshire med i flyet, det havde ikke været synd.

 

Nu har jeg ikke overtaget ham endnu, men tak, jeg tror noget af grunden til de vil give ham til mig er at min far har en lille hjerneskade, som gør han slet ikke kan overskue at tage sig af hunden og min mor har dårlige arme og skuldrere.. Desuden så tror jeg det er godt for hunden at jeg skal overtage den, for de bruger den gammeldags måde at træne hund på (kan ikke overbevise dem om andet..) og de aktivere ham ikke som de bør.. Men nu må vi se, skal ha den i uge 9 på ferie..