God førstegangs-hund?

[Gæst Martine]

Hej

 

Er ved at undersøge en masse om en masse forskellige hunde ca i den størrelse Kooikeren har og er jo så netop faldet over denne race. Smuk :hjerte:

Ville høre om nogle af jer har en som førstegangshund og om det kan anbefales? Jeg har en dreng på 5 år, som er rigtig god til dyr, og selv har jeg en del erfaring i pasning af hunde (er uofficielt vennekredsens faste passer )

Desuden er jeg da også interesseret i at vide lidt om jeres erfaringer, med alt hvad det kan indebære af være ejer af en sådan en fin hund, og få forskellige inputs om noget i kunne finde vigtigt

[Gæst FrøkenWhipsy]

De få jeg kender til der har Kooiker er selvfølgelig rigtig glade for deres hunde men er samtidig lidt ked af at den ikke er helt så god med andre hunde. Dem jeg kender er han-hunde - ved ikke om det har noget at skulle sige.

 

Der er vidst et par stykker herinde med kooiker-erfaring så håber de vil svare på denne tråd.

[Gæst Miss_menelli]

Kooikeren har rygte for at kunne være lidt skarp i det, og ikke den bedste til børn, da visse linier efter sigende er for følsomme til børn tumlen.

Har hørt om en del problemer i forhold til mindre børn - Men den dybere baggrund for problemerne kender jeg ikke.

 

Der er gået lidt mode i den smukke lille hund, og når hunde bliver moderne, så er der ofte nogle opdrættere der tænker kvantitet frem for kvalitet - Og mange advare nu om, at man skal sætte sig rigtig, rigtig godt ind i racen, før man vælger den og finder en god opdrætter.

 

Mange køber desværre også en kooiker, uden at tænke over, at det er en jagthund og IKKE en selskabsrace.

De trives generelt ikke ret godt, hvis de ikke bliver brugt i en eller anden form for hundesport hvor de kan bruge hjernen.

Det snyder meget, fordi størrelse og udseende jo appellere til rigtig mange der gerne vil have en smuk familiehund, hvis primære opgave er at hygge med familien.

 

Jeg tror en stor del af de problemer og dårlige rygter racen lider under pt. er en blanding af folk der ikke er klar over de køber en arbejdende race og opdrættere der har avlet på revl og krat uden skelen til temperament.

 

Kooikeren har jo netop rygte for, at være skarp overfor børn og andre hunde og det kræver derfor en vis indsigt i hunde (og børne :blink:) adfærd for at få det til at fungere.

 

Når det så er sagt, så kender jeg en der har flere kooikere af forskellige køn sammen og samtidig har en søn på 2-3 år, uden nogen som helst problemer. Hun har så også både avlet kooikere, dyrker agility på ret højt plan og har haft hund hele sit liv, så ved ikke om hun er en undtagelse, der bekræfter reglen - men kooikeren er ikke bare konsekvent en hidsig lille én

 

Generelt synes jeg det er en helt fantastisk race

Men synes ikke det er det bedste bud på en førstegangs-hund.

Det kan dog være et rigtig fint valg, hvis du er indstillet på, at hundetræning vil være en fast del af hverdagen hele hundens liv og at det er en race der fungere bedst med positive træningsmetoder og du skal til at sætte dig ind i disse.

 

Så det kommer også meget an på dine ønsker....

Du skriver ikke noget om, hvad du kunne tænke dig at bruge hunden til og hvad du kan tilbyde.

Så det må være det første der skal overvejes (vær realistisk og ærlig overfor dig selv) så er det lidt nemmere at vurdere om det er den rigtige race for dig.

For det kan det sagtens være - Hvis du vil have en arbejdshund, i en selskabshunds krop

Men det kan også gå rigtig galt, hvis du ønsker dig en kærlig familiehund, hvis primære opgave, skal være at være netop familiehund.

[Gæst MorTilKatja]

Hvad kan i tilbyde hunden? Og hvad forventer i af den?

[Gæst Martine]

Ja, det var jo lige en "mindre" detalje jeg ikke fik fortalt noget om der, så det kommer her

Min søn og jeg bor i rækkehus, er ude-mennesker (på skov- og/eller strandtur minimum 2 gange om ugen) og bare glade for frisk luft, både sommer og vinter Jeg har været til agilitykonkurrencer, dog bare som publikum, og ved i hvert fald at den hund vi skal have, gerne skulle have fysik/sind til sådan noget og generelt bare gide at deltage på lange gåture, bold og lignende, der er bevægelse i. Når tiden kommer (det er ikke lige rundt om hjørnet - er blot gået igang med processen i at finde ud af så meget som muligt om forskellige racer, for forhåbentlig at kunne træffe det rigtige valg) og vi skal anskaffe os vores første hund, mener jeg også at sønnike er så gammel at han kan deltage ved hvalpe/hundetræning (ikke på professionelt niveau, men hvor både han og vuffer får noget ud af det, og hinanden). Som sagt har vi passet alle vores venners hunde i tide og utide, så hunden vil komme i kontakt med mange forskellige hunde, vil kunne præges godt fra starten vil jeg mene.

Håber det gav et lidt bredere billede af os, som førstegangs-købere

Kom gerne med andre gode bud på førstegangs-hunde, hvis der er nogle i mener i bare MÅ anbefale

 

Håber det gav et lidt større billede

[Gæst Miss_menelli]

Ja, det var jo lige en "mindre" detalje jeg ikke fik fortalt noget om der, så det kommer her

Min søn og jeg bor i rækkehus, er ude-mennesker (på skov- og/eller strandtur minimum 2 gange om ugen) og bare glade for frisk luft, både sommer og vinter Jeg har været til agilitykonkurrencer, dog bare som publikum, og ved i hvert fald at den hund vi skal have, gerne skulle have fysik/sind til sådan noget og generelt bare gide at deltage på lange gåture, bold og lignende, der er bevægelse i. Når tiden kommer (det er ikke lige rundt om hjørnet - er blot gået igang med processen i at finde ud af så meget som muligt om forskellige racer, for forhåbentlig at kunne træffe det rigtige valg) og vi skal anskaffe os vores første hund, mener jeg også at sønnike er så gammel at han kan deltage ved hvalpe/hundetræning (ikke på professionelt niveau, men hvor både han og vuffer får noget ud af det, og hinanden). Som sagt har vi passet alle vores venners hunde i tide og utide, så hunden vil komme i kontakt med mange forskellige hunde, vil kunne præges godt fra starten vil jeg mene.

Håber det gav et lidt bredere billede af os, som førstegangs-købere

Kom gerne med andre gode bud på førstegangs-hunde, hvis der er nogle i mener i bare MÅ anbefale

 

Håber det gav et lidt større billede

 

Jeg synes det er rigtig fornuftigt at være ude i god tid og undersøge hvad racer der findes og hvad de forskellige racer indebære.

Det kan være rigtig, rigtig svært at finde den rigtige - Og rigtig mange er super optimister og en smule naive ifht. hvad man reelt kan overkomme.

Mig selv inkl.

Så vær meget ærlig overfor dig selv mht. tid og energi!!

 

At være ude-menneske er jo en fantastisk egenskab at have, når man skal have hund. For det er jo nødvendigt at komme ud flere gange dagligt i al slags vejr, når man har hund

 

Lige lidt uddybende spørgsmål, før jeg begynder at slynge om mig med mere eller mindre gode forslag:

 

- Hvor meget skal hunden være alene?

- Hvor mange daglige gåture og hvor lange?

- Hvor meget tid er der til mental aktivering og træning dagligt (her menes ikke bold og kastelege, da de sjældent er gode for hunden - forklaring kan du altid få, når du kommer nærmere at få hvalp i hjemmet )

- Hvilke mentale egenskaber lægger i vægt på. Skal hunden være meget social, skal den kunne gå løs, hvor meget må den gø, hvordan skal den tage imod gæster osv.

- Hvad med størrelse og pels?

 

Vi har bla. også ungdomshold, men der skal børnene typisk være 12-13 år, før de får noget som helst ud af det. Det kræver en del motorik, koncentration og indsigt hos barnet, før at hundetræning er sjovt for begge to. Nogle kan sagtens være med tidligere - Men forvent ikke at sønnike kan deltage i træning i en klub før han når den alder.

Og hvalpehold må børn slet ikke være med på, fordi det er så vigtig og kritisk en fase, at man risikere at tabe nogle på gulvet, hvis det ikke er en voksen der går med hunden.

 

Men derfor kan han jo godt synes det er skide sjovt at træne lidt ting derhjemme og få glæde af det!!! :5up:

[Gæst Martine]

Jeg synes det er rigtig fornuftigt at være ude i god tid og undersøge hvad racer der findes og hvad de forskellige racer indebære.

Det kan være rigtig, rigtig svært at finde den rigtige - Og rigtig mange er super optimister og en smule naive ifht. hvad man reelt kan overkomme.

Mig selv inkl.

Så vær meget ærlig overfor dig selv mht. tid og energi!!

 

At være ude-menneske er jo en fantastisk egenskab at have, når man skal have hund. For det er jo nødvendigt at komme ud flere gange dagligt i al slags vejr, når man har hund

 

Lige lidt uddybende spørgsmål, før jeg begynder at slynge om mig med mere eller mindre gode forslag:

 

- Hvor meget skal hunden være alene?

- Hvor mange daglige gåture og hvor lange?

- Hvor meget tid er der til mental aktivering og træning dagligt (her menes ikke bold og kastelege, da de sjældent er gode for hunden - forklaring kan du altid få, når du kommer nærmere at få hvalp i hjemmet )

- Hvilke mentale egenskaber lægger i vægt på. Skal hunden være meget social, skal den kunne gå løs, hvor meget må den gø, hvordan skal den tage imod gæster osv.

- Hvad med størrelse og pels?

 

Vi har bla. også ungdomshold, men der skal børnene typisk være 12-13 år, før de får noget som helst ud af det. Det kræver en del motorik, koncentration og indsigt hos barnet, før at hundetræning er sjovt for begge to. Nogle kan sagtens være med tidligere - Men forvent ikke at sønnike kan deltage i træning i en klub før han når den alder.

Og hvalpehold må børn slet ikke være med på, fordi det er så vigtig og kritisk en fase, at man risikere at tabe nogle på gulvet, hvis det ikke er en voksen der går med hunden.

 

Men derfor kan han jo godt synes det er skide sjovt at træne lidt ting derhjemme og få glæde af det!!! :5up:

 

 

Først og fremmest tak, for et godt svar. Der er nemlig rigtig mange forskellige aspekter i det her og man kan let miste overblikket og måske ligefrem glemme at overveje nogle punkter, for hvis man ikke har haft hund, siger det jo sig selv, at man ikke 100% ved hvad præcist indebærer - så alt i alt dejligt at blive "sendt videre" i tankestrømmen

 

Jeg vil prøve at svare så godt jeg kan:

 

-Den skal være alene hjemme (med kat som selskab) i op til 6 timer i hverdagen. Er så heldig at have et job, hvor jeg kan have den med ind imellem og det har jeg selvfølgelig tænkt mig, at benytte mig af

 

-Morgenturen bliver en kun en tur ud i haven i hverdagene. Eftermiddagen bliver det ca en halv time-tre kvarter. Det er svært at svare på, men det er mit eget mindste-krav og selvfølgelig kan og vil der være afvigelser hist og her. Og så kommer der også "de løse" ture. Desuden er der tur på strand og i skov minimum 2 gange om ugen (som tidligere beskrevet) og der plejer vi at være afsted i et par timer. Agility ser ud som om det er noget for mig, men ved endnu ikke hvad der er af muligheder for det i mit område, men at hunden vil kunne deltage i det er ikke et decideret krav.

 

-Mht træning/mental aktivering, så har jeg mellem to og tre timer fra jeg har fri fra arbejde til jeg skal hente min søn, så der er tiltænkt god udnyttelse af den tid. Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har undersøgt hvad der er godt til det formål og hvad det kan indebære og være sjovt for bådemig og hunden, det afhænger også af hvilken hund det ender med at blive, for de kræver lidt forskelligt jo. Måske du har nogle gode forslag? Ang. bold og kastelege er det nok sønnen, der står for den kategori, så den må godt kunne tåle lidt af det barn/hund "roderi"

 

-Det er ikke et krav, at den skal kunne gå løs. Vi har som sagt en kat, så den skal den altså kunne finde sig i. Et krav er dog, at den ikke skal gø konstant. Ved jo godt at det er hundens sprog, så det er bestemt ikke spor forbudt at der er lyd på, men da vi bor i rækkehus, skal der jo være plads til naboernes ører også - de skulle jo gerne blive ved at være glade naboer Da mange af de mennesker jeg ses med, og som besøger os, har hunde, en god blanding af store og små, unge og gamle, vil den blive præget tidligt og en hel del. Og naturligvis at deltage i hvalpetræning. Så at den er social vil være dejligt og gerne glad for mennesker, også fremmede. Må gerne være lidt af en putte trold på sofaen om aftenen. Det er store krav og det er heller ikke bydende nødvendigt, at vores kommende hund opfylder dem alle med topkarakterer - det er nærmere ment som "vej-viser", hvis du forstår.

 

-Ang pels, så har jeg ingen bestemte favoritter, men vil helst ikke være nød til at komme til hundetrimmer hver 3. måned (eller hvor meget det nu er) Har ikke noget imod at skulle børste/vaske den en hel del.

 

Kan godt se, at en del af det jeg har skrevet tidligere mangler lidt info hist og her, det er svært at huske at få det hele med og få forklaret ordentligt, så fint du stiller spørgsmål til det.

 

Blandt andet var delen om min søns del i træning vidst lidt misvisende. Mente ikke han skulle være hundens træner, men tage med og være sammen med mig om det, så meget han har lyst, men det mig der chefen :blink: og mig der bærer ansvaret. Har bare en ide om, at den træning vi fortsætter med hjemme, er nemmere at forklare/lære ham, når han selv har set det. Årh ved ikke lige hvordan jeg skal skrive det, synes det bliver mere rodet jo mere jeg skriver ha ha Sig til, hvis det var svært at få mening ud af, ik?

 

 

Hej så længe

[Amocca]

Og hvalpehold må børn slet ikke være med på, fordi det er så vigtig og kritisk en fase, at man risikere at tabe nogle på gulvet, hvis det ikke er en voksen der går med hunden.

 

Jeg har nu haft en 12 årig på et hvalpehold - han klarede det langt bedre end de voksne, da hans hæmninger slet ikke var så "indgroede" Han og hans smukke lille ruhårede gravhund var en drøm af et makkerpar

 

Men nu ved jeg ikke hvad du mener, når du skriver "børn"

[Gæst mk101]

Jeg har nu haft en 12 årig på et hvalpehold - han klarede det langt bedre end de voksne, da hans hæmninger slet ikke var så "indgroede" Han og hans smukke lille ruhårede gravhund var en drøm af et makkerpar

 

Men nu ved jeg ikke hvad du mener, når du skriver "børn"

 

Mange børn er så dygtige med hunde, at vi andre kunne lære rigtig, rigtig meget af dem. I specialklubben havde vi for et par år siden en pige på 12, der slog alle de andre gamle og garvede i det uofficielle DM i dressur (minilydighedshejs).

[Ida_Asta]

Jeg er Kooiker-ejer og han er min første hund:hjerte:.. Han er en dejlig hund, men har desværre problemer med andre han-hunde. Han bliver ret aggressiv og det er ikke til at se på ham før han er kommet helt tæt på den anden han-hund. Jeg viste, at han højstsandsyneligt ville havde det sådan, da hans far har det på samme måde og jeg har været meget opmærksom på gode hundemøder, men det er stadig gået galt..

 

 

Jeg kan ikke sige om det ville være en dårlig idé med en kooiker i en småbørnsfamilie, men man skal være meget opmærksom på at de er ret reseveret og børn nemt kan overskride deres grænser... Dette siger jeg udfra egen erfaring med min hund, som ikke er så god til børn. Min fætter har lige måtte skille sig af med hans families kooiker-tæve på 2 år, efter hun havde bidt (markeret) i deres lille pige på 1 år... Pigen havde trangt tæven op i krog og så var det gået galt..

[Ida_Asta]

Så at den er social vil være dejligt og gerne glad for mennesker, også fremmede

 

Så ville jeg nok kigge efter en anden race.. Kooikeren er ret reserveret overfor fremmede.. Min elsker tilgengæld folk han kender.. Men fremmede er ikke et hit..

[Gæst Miss_menelli]

Først og fremmest tak, for et godt svar. Der er nemlig rigtig mange forskellige aspekter i det her og man kan let miste overblikket og måske ligefrem glemme at overveje nogle punkter, for hvis man ikke har haft hund, siger det jo sig selv, at man ikke 100% ved hvad præcist indebærer - så alt i alt dejligt at blive "sendt videre" i tankestrømmen

 

Det er nemlig skide svært, når man skal have hund første gang - Vi gjorde os ikke selv nok overvejelser og stod pludselig med en hund, som nemt kunne være endt med en blå sprøjte hos dyrlægen.

 

Heldigvis bad vi om hjælp tidligt og det er gået over al forventning og jeg ville ikke gøre det om - men ville gerne have været mere forberedt, så jeg kunne have undgået mange af de fejl jeg lavede i starten

 

Jeg synes du lyder rigtig fornuftig og du er selv inde på noget meget vigtigt - Man ved ofte ikke hvad tingene indebære inden man står i dem. Hvor skulle man dog også vide der fra?

Men man kan heldigvis slippe for mange problemer, ved at gøre som du gør og undersøge racer og tænke over sine ønsker og hvad man kan tilbyde hunden :5up:

Gid der var flere som dig!

 

Jeg vil prøve at svare så godt jeg kan:

 

-Den skal være alene hjemme (med kat som selskab) i op til 6 timer i hverdagen. Er så heldig at have et job, hvor jeg kan have den med ind imellem og det har jeg selvfølgelig tænkt mig, at benytte mig af

 

Dejligt du kan have den med på job - Det stiller jo også nogle krav om, at racen både skal kunne lære at være alene og stadig være social og udadvendt, så der ikke bliver problemer med at hilse på evt. kollegaer, kunder osv.

 

-Morgenturen bliver en kun en tur ud i haven i hverdagene.

Det kan være du bliver nød til (i hvertfald en periode) at skulle gå tur om morgenen - For hunde har mange gange en frygtelig masse energi, som skal brændes af efter de har sovet. Får de ikke brændt energien af, så kan man risikere at den i stedet bliver brugt på dørkarme og sko :blink:

Andre har ingen problemer med kun at få en havetur om morgenen - Men nu ved du, at du kan rende i en morgenturs udfordring

 

Eftermiddagen bliver det ca en halv time-tre kvarter. Det er svært at svare på, men det er mit eget mindste-krav og selvfølgelig kan og vil der være afvigelser hist og her. Og så kommer der også "de løse" ture. Desuden er der tur på strand og i skov minimum 2 gange om ugen (som tidligere beskrevet) og der plejer vi at være afsted i et par timer. Agility ser ud som om det er noget for mig, men ved endnu ikke hvad der er af muligheder for det i mit område, men at hunden vil kunne deltage i det er ikke et decideret krav.

 

Ok... Så er det nok ikke de mest aktive racer vi skal have fat i. Måske mere over i selskabs afdelingen, hvor der findes mange racer der eeeeelsker ugentlige ture på stranden, men stadig kan leve med lidt mindre i hverdagen.

F.eks cavalieren er også super god til agility, hvis man vel og mærket ikke lige får en med hjertefejl og patella

 

-Mht træning/mental aktivering, så har jeg mellem to og tre timer fra jeg har fri fra arbejde til jeg skal hente min søn, så der er tiltænkt god udnyttelse af den tid. Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har undersøgt hvad der er godt til det formål og hvad det kan indebære og være sjovt for bådemig og hunden, det afhænger også af hvilken hund det ender med at blive, for de kræver lidt forskelligt jo. Måske du har nogle gode forslag?

 

Ihhh ja..... Mange af de mentale aktiviteter er universale og de fleste racer elsker dem. F.eks fodersøg i haven, div. aktiveringslegetøj, finde godbidder i et viskestykke osv.

Der er uendelig muligheder, der kan bruges til alle racer.

Og så alm. træning, gerne med klikker, så hunden selv skal tænke, fremfor at man lokker den rundt med godbidder - Men det er en liiiiiiidt længere process, at komme i gang med.

Heldigvis har Canis et super godt (og gratis) email kursus som er fantastisk til at komme i gang med :5up:

 

Ang. bold og kastelege er det nok sønnen, der står for den kategori, så den må godt kunne tåle lidt af det barn/hund "roderi"

 

Lige mht. din søn, så vil du nok få MANGE forskellige meninger om hvor stor hunden skal være, hvad den skal finde sig i og hvor meget der er opdragelse af din søn og hvad der er opdragelse af hunden.

Jeg ved ikke hvad der er rigtigt og forkert, og det er jo også vidt forskelligt fra familie, til familie.

Men har personligt intet imod en mindre hund til børn - Børn kan SAGTENS lære ikke at lægge sig ovenpå hunden, ikke at hive i øre og ikke at være for voldsomme. Og jeg synes børn bør lære det - Og netop det er nemmere, når man har en mindre hund, fremfor en større som mange synes "sagtens kan holde til det".

 

Lidt kaste og ruske lege, er der heller ikke noget i vejen for.

Det er bare vigtigt at det ikke er hele tiden, fordi det udløser stresshormoner som tager lang tid om at fordufte. Og så risikere man at stå med en hund der kravler på væggene - Men er nu ikke så nervøs for, at det ender der for dig

Men nu kender du begrundelsen for, at mange direkte fraråder den slags lege mm. man skal have kørt noget "drive" på hunden til træning eller som en ultimativ belønning for hunden.

 

Har selv stået med det problem med begge mine hunde.

Den første fordi jeg ikke vidste det og dermed troede jeg kunne brænde noget af Bamses energi af på den måde.... Hold da op det gav bagslag

Og med Kaia, den mindste, som var så stresset da vi fik hende, at hun ikke kunne sove mere end en time ad gangen de første mange uger, pga. et liiiiidt meget aktivt hjem hun havde før os

 

-Det er ikke et krav, at den skal kunne gå løs. Vi har som sagt en kat, så den skal den altså kunne finde sig i.

 

Ret nyttig info :5up:

 

Et krav er dog, at den ikke skal gø konstant. Ved jo godt at det er hundens sprog, så det er bestemt ikke spor forbudt at der er lyd på, men da vi bor i rækkehus, skal der jo være plads til naboernes ører også - de skulle jo gerne blive ved at være glade naboer

 

Igen - vigtig info.

De fleste hunde kan selvfølgelig trænes til ikke at gø ret meget.

MEN man kommer ikke udenom, at det er langt svære med nogle racer end andre, da de er avlet til at give lyd.

Og personligt synes jeg ikke der er nogen grund til at gøre det svære for sig selv (og naboerne) end højest nødvendigt.

Så en stor del af spidsracerne, skal du nok holde dig fra, da de er temmelig gøende.

 

Da mange af de mennesker jeg ses med, og som besøger os, har hunde, en god blanding af store og små, unge og gamle, vil den blive præget tidligt og en hel del.

Og naturligvis at deltage i hvalpetræning. Så at den er social vil være dejligt og gerne glad for mennesker, også fremmede. Må gerne være lidt af en putte trold på sofaen om aftenen. Det er store krav og det er heller ikke bydende nødvendigt, at vores kommende hund opfylder dem alle med topkarakterer - det er nærmere ment som "vej-viser", hvis du forstår.

 

Det er den helt rigtige indstilling :5up:

Man får nemlig sjældent hunden der har ALT man søger - Men man kan dælme komme tæt på og med lidt kompromisser og forståelse for sin hunds medfødte egenskaber, så kommer man RIGTIG langt!

 

Men hælder mere og mere mod selskabsracerne.... De er avlet til at kunne omgås og elske kontakten til mennesker. De er glade for at putte, hygge og være i tæt kontakt med deres ejere.

Og de kan skam være ganske aktive og robuste, så de kan opfylde kravet om lange gåture på stranden og en tur på agility banen, hvis det bliver aktuelt. Men det er ikke bydende nødvendigt at de skal gå til træning for at fungere og have det godt.

 

-Ang pels, så har jeg ingen bestemte favoritter, men vil helst ikke være nød til at komme til hundetrimmer hver 3. måned (eller hvor meget det nu er) Har ikke noget imod at skulle børste/vaske den en hel del.

 

Er der noget du så absolut ikke kan lide?

F.eks cotonen kræver en del pelspleje, og mange tager den til trimning jævnligt - Men man kan lære at klippe og trimme selv. Hvis man vel og mærket kan leve med et mere eller mindre kønt resultat til man lige får taget på det

Hunden er jo heldigvis ligeglad med om pandehåret er skævt

 

Men hvis du ikke bryder dig om den type pels, så er det jo ikke en race der skal med i overvejelserne.

 

Kan godt se, at en del af det jeg har skrevet tidligere mangler lidt info hist og her, det er svært at huske at få det hele med og få forklaret ordentligt, så fint du stiller spørgsmål til det.

 

Det er da heller ikke nemt, at få det hele med

 

Blandt andet var delen om min søns del i træning vidst lidt misvisende. Mente ikke han skulle være hundens træner, men tage med og være sammen med mig om det, så meget han har lyst, men det mig der chefen :blink: og mig der bærer ansvaret. Har bare en ide om, at den træning vi fortsætter med hjemme, er nemmere at forklare/lære ham, når han selv har set det. Årh ved ikke lige hvordan jeg skal skrive det, synes det bliver mere rodet jo mere jeg skriver ha ha Sig til, hvis det var svært at få mening ud af, ik?

 

Tror du har fuldstændig ret i, at han nemmere forstår hvad der foregår, hvis han bliver involveret i det. Det er super sundt for både hund og barn!!

Så det er alletiders at tage ham med og at i samarbejder om træningen :5up:

 

Jeg har nu haft en 12 årig på et hvalpehold - han klarede det langt bedre end de voksne, da hans hæmninger slet ikke var så "indgroede" Han og hans smukke lille ruhårede gravhund var en drøm af et makkerpar

 

Men nu ved jeg ikke hvad du mener, når du skriver "børn"

 

Skriver jo også, at nogle sagtens kan være med før

Jeg er pt. føl på ungdomshold og de unge lære netop tingene sindssygt meget hurtigere end de voksne i rigtig mange tilfælde. Jeg bliver flere gang blæst bagover når jeg ser hvad de unge kan med hundene!!! :klap:

 

De har ikke en eller anden indgroet forestilling om hvad hundetræning indebære og de er derfor meget mere åbne overfor nye ting - Og er man konkret nok i sine forklaringer, så er de nogle af de bedste hundeføre jeg har mødt. :5up:

 

Men med børn og unge, så er de jo selv igennem en rivende udvikling og de skal have en vis selvbeherskelse og selvkontrol før de får noget ud af træningen - Men har da bestemt også set 16-17 årige, som stadig ikke er klar og har haft en 9 årig på hold, som bare var sindssygt sej.

Så det er meget individuelt - vi bruger bare 12-13 års alderen som en guide og det er på ingen måde et fast krav.

[Gæst Miss_menelli]

Hov forresten.... Racer.... Skal liiiiiige have gang i det store opslagsværk og så vender jeg tilbage

[Gæst mk101]

Altså...

 

Jeg syntes jo du har en masse gode overvejelser, og gør et grundigt forarbejde. Skulle jeg pege i retning af racer, syntes jeg med de tanker, ønsker og krav du har, at retreivere eller spaniels (af de større), ville være et godt forslag.

 

- men nu er jeg jo også selv ret glad for de racer og typer.

[Ulla H]

Tror det bør være en mindre race uden for stor daglig behov. har selv været enlig mor, børn bliver syge og så ingen hundeluftning, hvis man ikke har barnepige eller hundelufterer på.

Så mener en ung f.eks spaniel kunne blive for urolig i sådanne perioder.

Det kræver lidt modenhed for hunde , også at forstå at ejer er for syg til de gode ture.

[Gæst Martine]

Jeg har nu haft en 12 årig på et hvalpehold - han klarede det langt bedre end de voksne, da hans hæmninger slet ikke var så "indgroede" Han og hans smukke lille ruhårede gravhund var en drøm af et makkerpar

 

Men nu ved jeg ikke hvad du mener, når du skriver "børn"

 

Børn, i dette tilfælde, var en noget lavere alder - små børn. Hun skrev også at hun selv havde 12-13 årige med på træningshold - så i er skam i virkeligheden helt enige vil jeg mene

[Gæst Martine]

Jeg er Kooiker-ejer og han er min første hund:hjerte:.. Han er en dejlig hund, men har desværre problemer med andre han-hunde. Han bliver ret aggressiv og det er ikke til at se på ham før han er kommet helt tæt på den anden han-hund. Jeg viste, at han højstsandsyneligt ville havde det sådan, da hans far har det på samme måde og jeg har været meget opmærksom på gode hundemøder, men det er stadig gået galt..

 

Jeg kan ikke sige om det ville være en dårlig idé med en kooiker i en småbørnsfamilie, men man skal være meget opmærksom på at de er ret reseveret og børn nemt kan overskride deres grænser... Dette siger jeg udfra egen erfaring med min hund, som ikke er så god til børn. Min fætter har lige måtte skille sig af med hans families kooiker-tæve på 2 år, efter hun havde bidt (markeret) i deres lille pige på 1 år... Pigen havde trangt tæven op i krog og så var det gået galt..

 

Øv, det er ikke så sjovt, men dejligt du har beholdt ham alligevell. Lyder måske sært, men hører bare om alt for mange mennesker, der skiller sig af med hunden for et godt ord...

 

Kan være jeg får min r*v på komedie nu, men synes den situation med hunden og pigen er meget ærgelig. Mange andre hunde ville muligvis have reageret på samme måde, uanset race. Og det er hverken pigens eller hundens skyld, men forældrenes for ikke at holde øje med dem, så det hele kunne være undgået. Håber du forstår

 

Mht. hvordan de Kooikere har det med fremmede, så er jeg efterhånden overbevist om, at det er en anden race jeg skal se efter, for du er langt fra den eneste, der har gjort mig opmærksom på det, siden jeg startede på "Projekt Hund". Så du skal have tak for dit svar, alt har relevans, nr jeg skal træffe den endelige beslutning

[søster lagkage]

har du kigget på cavalieren? hvis du godt kan lide udseendet på kooikeren, er det jo lidt i samme boldgade - en lille spaniel. det er søde og milde hunde, der ikke er voldsomt krævende, men helt sikkert vil kunne være god til lydighed og agility f.eks. de har bare desværre en del helbredsproblemer i racen, så man skal nok være meget omhyggelig med at vælge opdrætter.

[Gæst Miss_menelli]

Jeg hælder stadig mos selskabsracerne.....

 

Nu slynger jeg lige de mest oplagte ud, og så kan sorteringsarbejdet jo begynde

 

- Den første der falder mig ind er cavalieren. De har ganske enkelt et fantastisk venligt og charmerende sind. De kan være ganske aktive på linie med større racer, men kan også sagtens fungere med mindre motion og aktivering. Med lidt god vilje kan de minde lidt om kooikeren. Sådan mht. til størrelse og farve i hvertfald MEN der er en del sygdomme i racen, så det er afsindig vigtigt at vælge opdrætter med omhu.

Men det er en helt og aldeles fantastisk race og det er ikke uden grund at de er så populære.

 

- Bichon racerne. De lever ikke helt op til kravene om pelspleje, men flere af racerne kan man selv lære at trimme. De er også langt mere robuste end man umiddelbart tror og de har lidt samme egenskaber som cavalieren, mht. både at kunne holde til udendørsliv, men samtidig kunne slappe af indenfor. Synes dog jeg har mødt en del der er noget mere aktive end cavalieren - Og så er der jo forskel på de enkelte racer og nogle er notorisk kendt for at gø meget, andre for at have svært ved at være alene.... Men de er værd at kigge nærmere på.

 

- Dansk/svensk gårdhund. De kan dog have en tendens til at være vokale og "løbe på væggene" alt efter hvor man får dem fra. Andre har jeg oplevet som utrolig harmoniske familiehunde, der vil kunne fungere under de forhold du tilbyder. Der er en del herinde der har DSV'er og blandinger af dem - Og de har sikkert en masse at tilføje

 

- Labradoren skal selvfølgelig også nævnes.... Men selvom de er fantastiske familiehunde, så er det stadig en jagtrace. De er gode til at tilpasse sig, men dermed er det jo ikke sagt de har et godt liv, med 1 times motion om dagen + det løse. Det er der sikkert en masse retriver folk der kan fortælle meget mere om.

 

Der er selvfølgelig mange flere racer der kan komme i betragtning - men vi skal jo starte et sted

[Gæst Miss_menelli]

Øv, det er ikke så sjovt, men dejligt du har beholdt ham alligevell. Lyder måske sært, men hører bare om alt for mange mennesker, der skiller sig af med hunden for et godt ord...

 

Kan være jeg får min r*v på komedie nu, men synes den situation med hunden og pigen er meget ærgelig. Mange andre hunde ville muligvis have reageret på samme måde, uanset race. Og det er hverken pigens eller hundens skyld, men forældrenes for ikke at holde øje med dem, så det hele kunne være undgået. Håber du forstår

 

Mht. hvordan de Kooikere har det med fremmede, så er jeg efterhånden overbevist om, at det er en anden race jeg skal se efter, for du er langt fra den eneste, der har gjort mig opmærksom på det, siden jeg startede på "Projekt Hund". Så du skal have tak for dit svar, alt har relevans, nr jeg skal træffe den endelige beslutning

 

Nu siger jeg det igen.... Men hvor ville jeg bare ønske der var flere som dig!!!

Altså, folk der gider spørge og sætte sig ind i racer... Og tage de oplysninger de får til sig - selvom det måske betyder at den race de udseendesmæssigt har forelsket sig i, af sind ikke passer til dem.

Det er sgu' dejlig læsning :5up:

 

Og din kommentar ifht. at skille sig af med hunde for et godt ord og at forældrene bære ansvaret - Det kan jeg rigtig, rigtig godt lide!!

Selvfølgelig skal man ikke beholde en hund for enhver pris, langt fra - Men det vidner om, at du har mod på at arbejde med de ting der dukker op.

 

Det glæder mig, for det er så langt fra alle der vil det, selvom det jo slet, slet ikke behøver være den slags udfordringer som Ida har haft med Pajko - Men bare småting, der med lidt træning og alm. sund fornuft kan ændres.

 

Jeg glæder mig til at følge "projekt hund" - Er sikker på det bliver en fornøjelse :klap:

[FrkSmilla]

Jeg vil ligesom MK101 mene cavalieren er for klejn i det til mindre børn. Det er ikke nogen hårdfør race (hverken fysisk eller psykisk) og den siger ikke selv fra, hvis nogen er for voldsomme mod den. Hvis barnet var 10-12 år var det anderledes og så ville de 2 kunne træne sammen osv.

 

Men igen skal man være obs på dens dårlige helbred. Det er desværre flertallet der døjer med et eller andet - og det er en dyr og trist affære. Min egen har en kronisk øjensygdom (kræver drypning 2 gange dgl resten af hendes dage. Sådan en øjedråbeflaske holder kun 1 måned af gangen.) Har haft for hårdt analkirtelsekret (ligger også til racen), så analkirtlerne er blevet fjernet (9.000 kr) og døjer i længere perioder med halthed. Hun er ikke nogen stærk hund. Men hun er en vidunderlig, smuk og kærlig hund. Dejlig på alle måder. :hjerte:

 

Jeg hælder nok mest til labrador/ retriever. Jeg kender ikke de større spaniels. Jeg kender også cuton'er der løber agility i DGI med 6-7 årige børn. (Hvor forældrene så er en stor del af det fordi de selv går løber med deres hunde og selvfølgelig er startet op med cutonen, hvor barnet så har overtaget). Men det kræver selvfølgelig også at den voksne er til stede hele tiden for at sige ''stop'' nu har vovse fået nok, for ellers bliver børnene bare ved. Det er jo sjovt.

[skipper-odense]

Jeg har selv en labrador og synes ikke det lyder som noget dårligt bud.

 

Dog vil jeg give miss_menelli ret i at en tur i haven om morgenen ikke er nok for en labrador (og de fleste andre racer). Min hund får et fodersøg på græsset og 30 min gåtur hver morgen. De få gange vi har været nødt til at skære ned på disse aktiviteter kan vi være 80% sikre på at der er noget ødelagt når vi kommer fra arbejde.

 

En anden ting er at en labrador har sindssygt mange kræfter, specielt hvis i vælger en han. Hvis der er en drøm om at din søn skal kunne gå tur med hunden på sigt eller til træning så tror jeg måske at han bliver skuffet over at han ikke kan holde hunden. Jeg hører ikke til de mindste, men når min unghund ser en fugl eller en kat så er jeg ofte tæt på at ryge omkuld...

 

Men det lyder som om du har gjort dig mange tanker omkring det at have hund så jeg er sikker på at i nok skal finde en god race der passer til jeres familie

[Gæst Syfongse]

selv om der nu har været mange indlæg om andre hunde end kooikeren må jeg altså liiige komme med mit svar på det oprindelige spørgsmål

 

Jeg har også Kooiker som førstegangshund. Han har været rigtig nem at have med at gøre, det er ikke en hund der skal råbes ad før den forstår hvad man vil.. tror jeg har hævet stemmen overfor ham ialt 5 gange, og det har kun været ud af ren frustration fordi han er teenager-døv :stupid:

 

Det er jo generelt en ikke-gøende race og Arnold gør faktisk slet ikke indenfor.. heller ikke normalt udenfor.. kun når han leger med andre hunde der enten er for hurtige eller ikke gider lege ^^

 

Jeg ved mange andre siger at de ikke er så åbne for fremmede mennesker og kan være aggressive overfor eget køn (hanner), men intet af det har jeg oplevet med Arnold, nærmest tværtimod! han eeeeelsker mennesker, jo flere jo bedre.. jeg inviterer tit 6-10 mennesker hjem til mig til spisning og lignende og han elsker det, så er han centrum lidt mere end i hverdagen ^^

Andre hunde elsker han også, næsten så det bliver for meget.. han kan godt forstå når de andre hunde siger nej til ham, men han er alligevel lidt modig og prøver altid en ekstra gang for at se hvad han kan tillade sig hans "onkel" hjemme hos mine forældre hader andre hanhunde OG hvalpe.. men Arnold elsker ham, selv om han nogle gange får skæld ud af ham ^^

 

angående børn, så havde min lejer to små børn på besøg på ca 5-6-7 år, to drenge.. den ene var helt vild med arnold og krammede ham hele tiden og ville også løfte ham, men der måtte jeg lige sige stop ^^ Arnold fortrak ikke en mine! Jeg var faktisk selv overrasket over hvad han fandt sig i, han er meget tolerant og har aldrig knurret eller truet én dag i sit liv.. han er selvfølgelig også kun 8 måneder nu, så det kan nå at komme, men har ikke set skyggen af det indtil videre.

 

når det så er sagt, så vil jeg også sige, at jeg læser på universitetet og har en hverdag dér på max 4 timer hver dag, så jeg er meget hjemme. Og jeg skal møde sent, så har tid til en god formiddagstur inden jeg skal afsted. Jeg har også stor (meget stor) have hvor han kommer ud og tisse dagens første tår og så går vi 9.30-tiden.. men jo større han er blevet, jo mere kan jeg også mærke at han kræver af mig.. der skal nu to gode ture til om dagen, plus jeg laver lydighedstræning med ham hjemme.. og så har han diverse tænke-legetøj til når jeg liiige skal læse lidt.

jeg regner også med at bruge ham til agility når han bliver ældre, så han får brugt krop og hjerne lidt, og når hans krop er færdigudviklet, så begynder jeg også at jogge med ham.

 

så alt i alt har han været en nem begynderhund for mig, men det er måske fordi jeg er vant til at arbejde med mine forældres Border Collie. Jeg er selv meget overrasket over hvor få problemer der har været med ham, man frygter jo det værste og håber på det bedste, men jeg kan jo have været heldig!!

Jeg oplevede dog i kennelen, at forældrehundene også var meget imødekommende og glade, så det kan jo hjælpe dig i dit valg af kennel.

I jeres tilfælde vil jeg nok også sige at en anden race er sagen.. jeg har kooikeren som en fritids-hobby-hund, dvs, han ER min hobby, og derfor bruger jeg meget tid og kræfter på ham.

 

så helt klart, se om der ikke er nogen af de andre racer der har lidt a la de samme kvaliteter i ser i kooikeren :5up:

[Ida_Asta]

Øv, det er ikke så sjovt, men dejligt du har beholdt ham alligevell. Lyder måske sært, men hører bare om alt for mange mennesker, der skiller sig af med hunden for et godt ord...

 

Kan være jeg får min r*v på komedie nu, men synes den situation med hunden og pigen er meget ærgelig. Mange andre hunde ville muligvis have reageret på samme måde, uanset race. Og det er hverken pigens eller hundens skyld, men forældrenes for ikke at holde øje med dem, så det hele kunne være undgået. Håber du forstår

 

Mht. hvordan de Kooikere har det med fremmede, så er jeg efterhånden overbevist om, at det er en anden race jeg skal se efter, for du er langt fra den eneste, der har gjort mig opmærksom på det, siden jeg startede på "Projekt Hund". Så du skal have tak for dit svar, alt har relevans, nr jeg skal træffe den endelige beslutning

 

Pajko er mit et og alt :hjerte: og jeg har på ingen måde tænkt mig at skilde mig af med ham, bare fordi han ikke kan li' andre han-hunde.. Han skal dog ikke bruges til avl, som jeg oprindeligt havde tænkt mig.. Der er ingen grund til at fører de gener videre..

 

Jeg er helt enig i at min fætter har håndteret situationen med deres hund rigtig dårligt... men eftersom hun efterhånden blev 4. priotet (stavplade?) efter tvilingerne og arbejde og med et barn mere på vej, tror jeg faktisk det var det bedste for hende (hunden). Hun fik slet ikke den opmærksomhed og aktivering hun havde behov for.

 

:5up: for du hører efter... Det er rart med nogen som gider hører på ens velmendende råd... jeg vil også mene at en labrador måske kunne være et godt valg.

[Ida_Asta]

Jeg viste jo det var en risiko, at Pajko ville have det problem, da jeg købte ham... Jeg har besøgt hans far i Sverige og kennel der var meget åben omkring hans problemer.. Men også at de har arbejdet meget for at gøre det tåleligt..