Børn og hunde

[Umulia]

Man ser nogle gange på forskellige hundefora - også her, hvis jeg husker korrekt - nogle hundeejere som mener at hunden skal lære at "respektere" (i betydningen underkaste sig) selv helt små børn. Også f.eks. Cesar Millan opfordrer forældre til at lære deres børn at være "alpha" overfor hunde.

 

En ny undersøgelse fra Tjekkiet viser at de hyppigste årsager til at børn bliver bidt er, at de forsøger at dominere hunden, at de ikke forstår hundes afstandssøgende eller advarende signaler, og at børn får lov til at gå tur med hunde uden opsyn.

 

Resume: Doggone Safe: Study Shows that Children Do Not Know How to Read Dog Body Language

 

Hele undersøgelsen: http://doggonesafe.com/Resources/Documents/Children_do_not_understand_dog_signals.pdf

 

Skal man tro denne undersøgelse, er mange forældre i gang med at lære deres børn hvordan man bliver bidt

[Gæst Chocolate Labrador]

Godt relevant indlæg. I min verden handler det om at "beskytte" barn og hund for den anden part og hjælpe med at skabe rum hvor de to parter - altid under voksen vejledning - kan få gode oplevelser sammen. Andet kan børn og hunde efter min mening ikke være tjent med.

[Ragdoll]

Jeg har ikke læst dine links, sorry. Men bare ud fra overskriften på et af dem: Children do not know how to read dog body language....så vil jeg da mene at det er præcis der problemet ligger.

 

Altså hos forældrene.....jeg tror ikke nødvendigvis at man kan forlange af små børn at de kan aflæse en hunds signaler, det har sikkert noget med udviklngen af hjernen at gøre. De kan jo heller ikke udvise for eksempel empati før de er i en vis alder.

Derfor er der forældrenes opgave at fortælle ungerne hvordan man omgås en hund.

 

Det er der sikkert mange der ikke gør......men tror du det er værre idag end det var før i tiden??

[Lenschow]

Enig med dig Umulia.

Jeg har en trist historie. En smadder sød lab, som nu skal står foran en aflivning, fordi hjemmets børn er bange for hunden, der er begyndt at knurre af dem.

 

Det ejerne glemmer at fortælle er, at denne hund i 4 år har fundet sig i, at

1)blive skubbet væk

2) redet på når den lå med ben

3)kørt HEN OVER med klapvogne af børnene

4) Fået taget mad, ben og legetøj

 

Og ja meget mere

uden en eneste gang at sige en lyd.

 

Alle dyr har en grænse. Nu er denne hunds nået. Og jeg forstår ham.

Ejerne mener, at hunden er blevet dominerende. De forstår intet

 

Sidst jeg så hunden fik jeg øjenkontakt med ham. Han er helt fjern i blikket og virker halv apatisk.

 

Det slog mig, at den behandling for hunden i 5 år har været straffende. Han viser tegn på den passitivitet som en straffet hund kan vise.

 

Desværre vil ejeren, som jeg er i familie med, ikke lytte til mig. Vi er som dag og nat, hvad angår hunde og opdragelse.

 

Så denne rare hund må nok lade livet efter at have lidt i fem år allerede.

 

Det gør mig både vred og ked

[bernerazuro]

Enig med dig Umulia.

Jeg har en trist historie. En smadder sød lab, som nu skal står foran en aflivning, fordi hjemmets børn er bange for hunden, der er begyndt at knurre af dem.

 

Det ejerne glemmer at fortælle er, at denne hund i 4 år har fundet sig i, at

1)blive skubbet væk

2) redet på når den lå med ben

3)kørt HEN OVER med klapvogne af børnene

4) Fået taget mad, ben og legetøj

 

Og ja meget mere

uden en eneste gang at sige en lyd.

 

Alle dyr har en grænse. Nu er denne hunds nået. Og jeg forstår ham.

Ejerne mener, at hunden er blevet dominerende. De forstår intet

 

Sidst jeg så hunden fik jeg øjenkontakt med ham. Han er helt fjern i blikket og virker halv apatisk.

 

Det slog mig, at den behandling for hunden i 5 år har været straffende. Han viser tegn på den passitivitet som en straffet hund kan vise.

 

Desværre vil ejeren, som jeg er i familie med, ikke lytte til mig. Vi er som dag og nat, hvad angår hunde og opdragelse.

 

Så denne rare hund må nok lade livet efter at have lidt i fem år allerede.

 

Det gør mig både vred og ked

 

Sidder sq og er lige ved at tude Stakkels hund, for helvede da

[Umulia]

Det er der sikkert mange der ikke gør......men tror du det er værre idag end det var før i tiden??

 

Nej, men det burde være meget bedre!

Med alt hvad vi ved om hunde i dag burde tilfælde som det, der er beskrevet herover, aldrig forekomme. Men det gør de desværre - og det er ikke engang ualmindeligt

[Ragdoll]

Nej, men det burde være meget bedre!

Med alt hvad vi ved om hunde i dag burde tilfælde som det, der er beskrevet herover, aldrig forekomme. Men det gør de desværre - og det er ikke engang ualmindeligt

 

Ja, det kan vi da bestemt ikke være uenige om.

 

Det er bare svært -synes jeg - at komme med en egentlig løsning på problemet. For oplysning er ikke nødvendigvis alt. Desværre.

.

Idag ved man rigtig meget om børn og hunde "pædagogik", men der er stadig mange der ikke behandler hverken børn eller hunde ordentligt.

 

Så skulle man måske sige at det ikke var en ret at få en hund, men noget man skulle gøre sig fortjent til. Men hvordan skal det afgøres hvem der er ansvarlig nok til at få hund?

[Umulia]

Så skulle man måske sige at det ikke var en ret at få en hund, men noget man skulle gøre sig fortjent til. Men hvordan skal det afgøres hvem der er ansvarlig nok til at få hund?

 

Så langt har jeg slet ikke tænkt. Det der undrer mig er bare, at folk ikke vil lytte, når man fortæller dem hvor farligt det er, det de har gang i :damn:

[Ragdoll]

Så langt har jeg slet ikke tænkt. Det der undrer mig er bare, at folk ikke vil lytte, når man fortæller dem hvor farligt det er, det de har gang i :damn:

 

Tjaah....der er også forbløffende mange der stadig ryger, til trods for gentagne beviser på hvor farligt det er....også for deres omgivelser...

 

Men grundlæggende er jeg da ganske enig med dig.

[Inkognito]

Jeg har ikke læst dine links, sorry. Men bare ud fra overskriften på et af dem: Children do not know how to read dog body language....så vil jeg da mene at det er præcis der problemet ligger.

 

Altså hos forældrene.....jeg tror ikke nødvendigvis at man kan forlange af små børn at de kan aflæse en hunds signaler, det har sikkert noget med udviklngen af hjernen at gøre. De kan jo heller ikke udvise for eksempel empati før de er i en vis alder.

Derfor er der forældrenes opgave at fortælle ungerne hvordan man omgås en hund.

 

Det er der sikkert mange der ikke gør......men tror du det er værre idag end det var før i tiden??

 

Jeg tror faktisk det er blevet værre idag end før i tiden.

 

Da jeg var lille, var der kun hund i min mormor og morfars hjem og hvis jeg forsøgte at være hård ved hunden=hive i ørene, halen, pelsen osv., så fik jeg altså ad vide, at sådan behandler man ikke dyr.

 

Jeg fik også ad vide, at man UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER går hen til en fremmede hund uden at have snakket med ejerne.

 

Jeg er opvokset med, at man behandler dyr ordentligt og med respekt... Blandt mine kusiner og fætre samt deres påhæng der ser jeg en helt anden holdning ved hunde/børn-problematikken...

 

Selvfølgelig er det i orden, at man går hen til en fremmede hund uden at spørge og hunden skal finde sig i barnets behandling af den..... Det er hunden, der er noget galt med, hvis den ikke affinder sig med at få hevet ørene halvt af eller at et barn tager dens mad fra den.

 

Og nå, ja, jeg er 31.

[Umulia]

Da jeg var lille, var der kun hund i min mormor og morfars hjem og hvis jeg forsøgte at være hård ved hunden=hive i ørene, halen, pelsen osv., så fik jeg altså ad vide, at sådan behandler man ikke dyr.

 

Jeg fik også ad vide, at man UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER går hen til en fremmede hund uden at have snakket med ejerne.

 

Jeg er opvokset med, at man behandler dyr ordentligt og med respekt...

 

Ja, sådan er jeg også opdraget. Det troede jeg at de fleste også blev i dag. Er jeg bare naiv?

[PinPoynter]

Jeg tror faktisk næsten det er værre i dag. Det er som om at den naturlige respekt for at en hund er en hund mangler, og i dag forventes de at finde sig i alt, fordi "vi elsker dem".. og derfor "skylder" de os at opføre sig på en bestemt måde.

[Ragdoll]

Jeg tror faktisk det er blevet værre idag end før i tiden.

 

Da jeg var lille, var der kun hund i min mormor og morfars hjem og hvis jeg forsøgte at være hård ved hunden=hive i ørene, halen, pelsen osv., så fik jeg altså ad vide, at sådan behandler man ikke dyr.

 

Jeg fik også ad vide, at man UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER går hen til en fremmede hund uden at have snakket med ejerne.

 

 

Og nå, ja, jeg er 31.

 

Hmm....sådan opdrager jeg også mine børn, og sådan opfører 95% af de børn der kommer hjemme hos os sig også. (der kommer mange, jeg har selv 3, så med venner osv bliver det til en del....)

 

Så, jeg har lidt svært ved at forholde mig til at det nødvendigvis er værre idag end før.....

Ikke at det under nogen omstændigheder gør det ok, men der vil altid være nogen der ikke ved hvordan man opfører sig i forskellige sammenhænge.

Det er en problematik der er ret generel, og temmelig svær at gøre noget ved, uanset hvor meget man står på hovedet.

 

Det er måske en lidt fatalistisk (er det mon et ord :hmm:)holdning at have, men et idealistisk samfund skal man vist til en anden planet for at finde...live long and prosper

[Ragdoll]

Jeg tror faktisk næsten det er værre i dag. Det er som om at den naturlige respekt for at en hund er en hund mangler, og i dag forventes de at finde sig i alt, fordi "vi elsker dem".. og derfor "skylder" de os at opføre sig på en bestemt måde.

 

Jeg kan sagtens se hvad du mener med dit indlæg.

 

Men til det markerede....hvis man har den holdning at man ikke behøver at respektere dem man elsker, så er der noget så grundlæggende i vejen oveni ens hoved, at det hele næsten kan være lige meget...

[Gæst Miss_menelli]

SÅ enig.. Især efter det jeg på det seneste har lært om zoner, zoneforsvar og tillid... Og dermed om dominansteorien der for længe siden burde være død og begravet

 

Hunde KAN lære at finde sig i ekstremt meget, uden nogensinde at opleve det som ubehageligt - Men det sker IKKE hvis man tager udgangspunkt i at hunden bare skal finde sig i, at man tager alt fra den og den bare skal finde sig i at blive "redet på" af børn.

Så lære man den det stik modsatte...

 

Det sker via en tillid der langsomt bygges op mellem hund og menneske - En tillid der er baseret på at man respektere hundens grænser.

Derved vil hundens grænser efterhånden rykke sig rigtig, rigtig meget i langt de fleste tilfælde - For den har jo ingen grund til at forsvare noget som helst.

Dermed får man den skønne familiehund, som vi ser finder sig i rigtig meget - Fordi den er tryg ved det og har det fint med det.

Den kan jo altid bare flytte sig, hvis den ikke gider de dumme unger længere

 

Jeg oplever ikke at børn på nogen måde opføre sig forkert overfor mine hunde når jeg møder dem på gåturene. De er faktisk super gode til at spørge om de må hilse og de lytter til hvad jeg siger.

Typisk kan jeg knap slæææææbe Kaia med væk fra børn igen - Hun ELSKER dem og ville til enhver tid vælge 2 minutter med et barn fremfor en hel flæskesteg

 

Så problemet er måske mere i hjemmet med familiens egen hund - Den skal indrette sig og "sættes på plads" mens der trods alt er en forståelse hos ungerne for, at man ikke kan forvente det samme med en fremmed hund

Det er i hvertfald uden tvivl forældrene der fejler - For har endnu ikke mødt et barn fra 6-7 års alderen der ikke temmelig hurtigt fanger hundens sprog, hvis man guider dem lidt.

[PinPoynter]

Jeg kan sagtens se hvad du mener med dit indlæg.

 

Men til det markerede....hvis man har den holdning at man ikke behøver at respektere dem man elsker, så er der noget så grundlæggende i vejen oveni ens hoved, at det hele næsten kan være lige meget...

selvf☼lgelig skal man det, det er heller ikke det jeg mener, men folk får det hele vendt oveni deres eget hoved, så hunden BURDE gengælde deres kærlighed, med tolerance etc.. lidt svært at forklare lige hvad jeg mener.

[skipper-odense]

Jeg oplever ikke at børn på nogen måde opføre sig forkert overfor mine hunde når jeg møder dem på gåturene. De er faktisk super gode til at spørge om de må hilse og de lytter til hvad jeg siger.

Typisk kan jeg knap slæææææbe Kaia med væk fra børn igen - Hun ELSKER dem og ville til enhver tid vælge 2 minutter med et barn fremfor en hel flæskesteg

 

Så problemet er måske mere i hjemmet med familiens egen hund - Den skal indrette sig og "sættes på plads" mens der trods alt er en forståelse hos ungerne for, at man ikke kan forvente det samme med en fremmed hund

Det er i hvertfald uden tvivl forældrene der fejler - For har endnu ikke mødt et barn fra 6-7 års alderen der ikke temmelig hurtigt fanger hundens sprog, hvis man guider dem lidt.

 

Fuldstændig enig, jeg synes også kun jeg møder søde børn som spørger før de hilser, og forældre der gør meget ud af at sige de skal være forsigtige.

 

Men jeg tror desværre også at den slags ofte kun gælder når det er fremmede hunde

[Ragdoll]

selvf☼lgelig skal man det, det er heller ikke det jeg mener, men folk får det hele vendt oveni deres eget hoved, så hunden BURDE gengælde deres kærlighed, med tolerance etc.. lidt svært at forklare lige hvad jeg mener.

 

Nej, men som jeg skrev så forstår jeg såmænd godt hvad det er du mener, min pointe - godt nok sat lidt skarpt op - var bare, at det er en forskruet måde at tænke på. Og så er det ligemeget om det er i forhold til dyr eller andet.

[PinPoynter]

Nej, men som jeg skrev så forstår jeg såmænd godt hvad det er du mener, min pointe - godt nok sat lidt skarpt op - var bare, at det er en forskruet måde at tænke på. Og så er det ligemeget om det er i forhold til dyr eller andet.

Ja det e vi helt enige i

[Gæst Missing]

Fuldstændig enig, jeg synes også kun jeg møder søde børn som spørger før de hilser, og forældre der gør meget ud af at sige de skal være forsigtige.

 

Men jeg tror desværre også at den slags ofte kun gælder når det er fremmede hunde

 

Jeg har hele tiden forsøgt at lære mine børn at omgås hunde. Både min egen, da hun stadig var her, og også fremmede. Der er helt klart en forskel på egne og fremmede, men heldigvis har mine børn altid behandlet hunde godt. Jeg håber, at vi kan blive ved med positive oplevelser (især da jeg jo gerne vil have hund igen)

[Gæst Afganskmynde]

Jeg tror faktisk det er blevet værre idag end før i tiden.

 

Da jeg var lille, var der kun hund i min mormor og morfars hjem og hvis jeg forsøgte at være hård ved hunden=hive i ørene, halen, pelsen osv., så fik jeg altså ad vide, at sådan behandler man ikke dyr.

 

Jeg fik også ad vide, at man UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER går hen til en fremmede hund uden at have snakket med ejerne.

 

Jeg er opvokset med, at man behandler dyr ordentligt og med respekt... Blandt mine kusiner og fætre samt deres påhæng der ser jeg en helt anden holdning ved hunde/børn-problematikken...

 

Selvfølgelig er det i orden, at man går hen til en fremmede hund uden at spørge og hunden skal finde sig i barnets behandling af den..... Det er hunden, der er noget galt med, hvis den ikke affinder sig med at få hevet ørene halvt af eller at et barn tager dens mad fra den.

 

Og nå, ja, jeg er 31.

 

Jeg er ogsaa opvokset med dyr i hjemmet og fik som helt lille at vide at respektere dem. Da jeg var ca. 6 aar blev mine haender slemt revet tilblods af vores ellers sode familie kat. Jeg havde faaet oje paa den, imens den laa og sov og lob hen ret voldsomt og ville lofte den op. Den blev frygtelig forskraekket og jeg kom altsaa tilskade.

 

Da jeg kom skrigende mine foraeldre i mode, fik jeg denne besked: det er din egen skyld, ikke kattens! Saa der var altsaa ingen sympati der, og hvor synes jeg den dag idag, at det var retfaerdigt. For jeg laerte en meget vigtig lektion i livet, at dyr ikke bare er ting, men vaesener med folelser og vaerdi.

 

Saadan opdrager vi ogsaa vores egen son, men det er ogsaa MIT job som mor, at beskytte ham for at forhindre en situation.

Derfor er han aldrig alene med vores vovser, selvom de elsker boern. Fra han var 1aar har han faaet at vide at det er forkert at hive i dyr (og aldrig faaet lov til at hive i dyr!) og de skal behandles blidt, og hvis hunden ligger sig i sin seng, det betyder den vil vaere alene og saa skal man lade den vaere i fred!. Det er reglerne:hjerte:

 

Vores son er 3 aar og fungerer helt utroligt med dyrene og de holder derfor af hinanden. Hundene ser ham ikke som: av, nu kommer ham der er voldsom og hiver i os, men der kommer ham den sjove hunde hvalp der til forveksling ligner et micro menneske:engel: . men at han skal kunne vaere alfa, nej, det ser mine hunde ham ikke som, de ser ham helt klart som en anden hvalp;-).

[Gæst Obelix]

Jeg er ogsaa opvokset med dyr i hjemmet og fik som helt lille at vide at respektere dem. Da jeg var ca. 6 aar blev mine haender slemt revet tilblods af vores ellers sode familie kat. Jeg havde faaet oje paa den, imens den laa og sov og lob hen ret voldsomt og ville lofte den op. Den blev frygtelig forskraekket og jeg kom altsaa tilskade.

 

Da jeg kom skrigende mine foraeldre i mode, fik jeg denne besked: det er din egen skyld, ikke kattens! Saa der var altsaa ingen sympati der, og hvor synes jeg den dag idag, at det var retfaerdigt. For jeg laerte en meget vigtig lektion i livet, at dyr ikke bare er ting, men vaesener med folelser og vaerdi.

 

Saadan opdrager vi ogsaa vores egen son, men det er ogsaa MIT job som mor, at beskytte ham for at forhindre en situation.

Derfor er han aldrig alene med vores vovser, selvom de elsker boern. Fra han var 1aar har han faaet at vide at det er forkert at hive i dyr (og aldrig faaet lov til at hive i dyr!) og de skal behandles blidt, og hvis hunden ligger sig i sin seng, det betyder den vil vaere alene og saa skal man lade den vaere i fred!. Det er reglerne:hjerte:

 

Vores son er 3 aar og fungerer helt utroligt med dyrene og de holder derfor af hinanden. Hundene ser ham ikke som: av, nu kommer ham der er voldsom og hiver i os, men der kommer ham den sjove hunde hvalp der til forveksling ligner et micro menneske:engel: . men at han skal kunne vaere alfa, nej, det ser mine hunde ham ikke som, de ser ham helt klart som en anden hvalp;-).

 

Jeg er opdraget på samme måde og forsøger også at opdrage mine børn sådan, indtil videre går det super fint. De ved f.eks at de skal lade hunden være når han søger væk fra dem.

 

De elsker hunden og kattene og der er ingen tvivl om at det er gengældt :hjerte:.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har også mødt forældre der mente at hunden skulle kunne finde sig i alt fra helt små børn, men det er heldigvis længe siden.

 

Tak for links :5up:

[Gæst Sigurd]

Jeg har valgt ikke at sælge hvalpe til familier med børn under skolealderen eller med planer om første barn, inden for de første to år efter de har købt hund. Det spørger jeg rent faktisk unge købere om,selvom nogen synes det er "for nærgående".

 

OK. jeg ved godt at det med planer om børn jo ikke altid holder og at der findes famlier med helt små bør, hvor hunden kun er til glæde.

Men mit valg er sket ud fra, at de fleste familier med helt små børn, har en meget travl hverdag, og børn skal have en vis alder, før man kan forvente at de kan forstå og respektere de regler og grænser, man er nødt til at have når man har hund.

 

Så derfor, medmindre man har helt speciele forhold og evner, mener jeg ikke man bør anskaffe ny hund/hvalp, fra to år før første barn til 5 år efter sidste barn.

[linda-hvid]

Børn og hund sammen og de problemer det indebærer fylder rigtig meget hjemme hos os i øjeblikket

 

Sofie er rigtig glad for Tacco men har virkelig svært ved at behandle ham som hun bør. Så han står model til rigtig meget som han ikke burde.

 

Vi er selvfølgelig over dem og passer på ham men alligevel sker det at hun kaster sig over ham og giver ham en krammer eller prøver at lægge sig op på hans ryg osv.

 

Heldigvis er han rigtig tålmodig og rejser sig bare og går når det bliver for meget for meget. En enkelt gang har han knuret af hende og der blev hun rigtig forskrækket og flyttede sig væk.

 

Egentlig er jeg tilbøjelig til at være enig med Sigurd i at børn og hund ikke hører sammen men omvendt så har de jo rigtig meget glæde af hinanden. Tacco kommer rigtig tit med sin sok til Sofie som så kaster den, Tacco springer de 40 cm hen efter dem og kommer tilbage og de rusker sammen :hjerte:

 

men jeg synes det er svært at være over dem 100 % hele tiden for tingene går virkelig hurtigt og en gang i mellem kan jeg være nødt til at gå på toilet eller røre i en gryde og mere skal der ikke til nogle gange.