Adfærd på hunde-forum

[cs-dumle]

Tak - ved mig står der holdbar Håber aldrig jeg skifter status til vis, viljestærk og evt. en smule dominerende

 

Jamen hvis du er holdbar så er du vel også allerede viljestærk og klar til at kæmpe om pladsen :hmm:

en smule vis kunne også tænkes at høre der under :blink:

[Gæst Ninjamor]

Min holdning er, at hvis man vil hjælpe en hund, må man nødvendigvis gennem hundeejeren og at vi alle gør vort bedste, der hvor vi nu engang befinder os i livet.

 

Det er det nemmeste af verden at lade sig forarge og lade denne forargelse komme til udtryk, men det siger ofte mere om den forargede end den forargende.

 

Hvis jeg som ny bruger kom ind på f.eks. et ko forum (jeg ved ikke ret meget om køer) og luftede en problemstilling ville jeg sikkert løbe skrigende væk hvis jeg fik hældt masser af spørgsmål om størrelsen på koens bås, koens græsningsmuligheder, om den var "eneko", hvilket foder jeg brugte, hvor ofte jeg mugede ud osv osv i hovedet UDEN at spørgeren fortalte HVORFOR disse spørgsmål var relevante. Eller i det mindste forklarede, at spørgsmålene ER relevate.

Det kunne nok føles som en test af hvorvidt jeg var "god nok" som koejer, og det var ikke derfor, jeg skrev om mit problem!

 

Jeg går ud fra, at når man på dette forum tilbyder at hjælpe andre hundeejere, er det fordi man har overskud til det og mener at have noget at komme med, som kan gavne spørgeren og dennes hund.

Hvis man har dette overskud, mener jeg også der skal bruges tid til at begrunde hvorfor det er relevant at spørge f.eks. til foder, boligtype, træningsideologi etc. etc. ud fra den beskrevne problemstilling.

 

For mig er det meget vigtigt at man konstant har i baghovedet, at en hundeejer som spørger om noget "JEG" synes er "allemandsviden" åbenbart ikke har denne viden og at det kunne have været "mig selv" som spurgte sådan for år tilbage.

Lige at kikke på sig selv før man vurderer eller fordømmer en hundeejer kan være nok så sundt og maner ofte til ydmyghed.

 

Måske skal man også tygge lidt på, at vi har forskellige indgangsvinkler til hundehold, og at det som én finder forargeligt og uansvarligt bunder i dennes livsyn og at andre, som ser anderledes på livet muligvis ikke ser et problem i samme situation, muligvis bare fordi de tager livet lidt lettere eller er parate til at gøre hvad som helst for at løse et problem hvis det opstår, og her tænker jeg på for eksempel at flytte med sin hund hvis boligsituationen bliver uholdbar.

 

Jeg synes det er passende at protestere mod behandling som er hård eller går imod en hunds behov, men man bør forklare hvorfor man protesterer, hvis dette skal ændre noget.

 

Til sidst tænker jeg det også er vigtigt at kikke lidt på, HVORFOR man vil hjælpe?

 

Vil man hjælpe hund og ejer udelukkende for at hjælpe eller bliver man selv "styrket" ved at have hjulpet, ved at "være klog" - og det at andre ved det?

 

Vi skal passe på, at "retten" til at have hund ikke kun forbeholdes personer som på forhånd har sat sig ind i alle aspekter og mulige problemer omkring hunde.

 

Og at det ikke er alle som kan leve op til at være hundeejer, som vi synes en hundeejer bør være.

Den måde mange af os her på debatten holder hund på er en tilvalgt livsstil. En livsstil vi hverken kan eller skal påtvinge andre mennesker.

 

Det var en længere svada...

 

Selve tonen herinde er efter min mening for det meste fin, den er som på en fodboldbane: De fleste spillere går efter bolden og nogle få går ind imellem efter manden...

 

Mht. personangreb vil jeg foreslå, at den som føler sig angrebet høfligt beder "angriberen" om at ændre tone.

 

Hvis man som debattør ofte må høre for at man er for hård i sin tone, kunne man måske lige give det en tanke, at selvom hårdheden ikke er tilsigtet, så opfattes tonen åbenbart sådan og at det kun er én selv, som kan ændre på dette.

 

Med disse mange ord vil jeg nok egentlig bare formidle: Lad os gribe i egen barm...

 

I dette indlæg sigter jeg ikke til bestemte personer eller indlæg og enhver lighed der måtte være er derfor tilfældig.