Etik omkring træning

[Gæst ThomasTBO]

Jeg tror vist liiige jeg hellere må præcisere et par ting fra mit tidligere indlæg, for det er da vist blevet misforstået lidt rundt omkring...

 

For det første, så postulerer jeg ikke, at enhver der regner med/håber på selv at få bare den mindste smule positivt ud af at anskaffe sig en hund, er 'en værre en', så ja; der er da altid en grad af egoisme indblandet.

 

For det andet, så mener jeg så sandelig heller ikke at det 'tangerer dyrplageri' at gå til f.eks. agility med sin hund. Jeg hentyder udelukkende til tilfælde hvor det går over gevind og hundene stresses 'i stykker', som omtalt af Ninjamor i startindlægget. Jeg mener, at man har et ansvar for sin hunds trivsel og det betyder såmænd bare, at man bør være opmærksom på, hvordan ens tiltag påvirker hunden - og tilstrækkeligt uselvisk til at geare ned, eller helt stoppe med noget, hvis det påvirker hunden negativt, UANSET hvad man så selv måtte have af ambitioner og ønsker. Det er faktisk nøjagtigt et sådant scenarie Nicole/Sitto netop har stået i, som det stod omtalt i en anden tråd. Nicole vil gerne dyrke agilty, men Sitto var ikke så begejstret for det, altså besluttede Nicole, at nu tog de til et sidste stævne, og hvis Sitto igen syntes at sige 'nej tak, helst ikke', jamen så var det slut med stævner.

 

Er man opmærksom på sin hund, og lader ikke sine indtryk fordreje af egne ambitioner, så ser jeg skam intet galt i at dyrke agility. Man skal bare huske, at man er to på banen: en tobenet OG en firbenet... og begges mening tæller!

[sonja77]

Jeg vil gerne gå til agility til Tyson - både fordi jeg selv synes, at det lyder sjovt, og fordi jeg tror, at han virkelig vil nyde det, for han elsker den slags ting med at balancere, springe over små forhindringer, kravle under noget osv. Jeg har ikke nogle konkurrenceambitioner og har egentlig bare tænkt, at det skulle foregå på hyggeplan.

 

Men nu bliver jeg lidt betænkelig efter at have læst denne tråd - for stresser hundene også op, gør osv. til træning? For Tyson har let til stress, og hvis der først er nogle andre hunde, der er meget gøende, så stemmer han i og har det med at køre op, hvor det er svært at få ham til at tie stille igen. Og det har jeg jo ikke lyst til.

 

Er der nogle garvede agility-hajer, der kan fortælle, om det typisk foregår mere afslappet til træning?

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg vil gerne gå til agility til Tyson - både fordi jeg selv synes, at det lyder sjovt, og fordi jeg tror, at han virkelig vil nyde det, for han elsker den slags ting med at balancere, springe over små forhindringer, kravle under noget osv. Jeg har ikke nogle konkurrenceambitioner og har egentlig bare tænkt, at det skulle foregå på hyggeplan.

 

Men nu bliver jeg lidt betænkelig efter at have læst denne tråd - for stresser hundene også op, gør osv. til træning? For Tyson har let til stress, og hvis der først er nogle andre hunde, der er meget gøende, så stemmer han i og har det med at køre op, hvor det er svært at få ham til at tie stille igen. Og det har jeg jo ikke lyst til.

 

Er der nogle garvede agility-hajer, der kan fortælle, om det typisk foregår mere afslappet til træning?

 

Nu ved jeg ikke hvordan træningen er på hyggeholdene mht stress, gø osv., men på det konkurrencehold jeg selv træner på er der ikke megen forskel på træning og konkurrence. Der er en enkelt hund, der gør mens den løber/træner eller venter på at komme til at løbe/træne og andre hunde står bare stille og venter sammen med deres fører - andre igen bliver sat i et bur og slapper derved af.

 

Zacho er af den støbning, at han har svært ved at stå ved siden af mig og være passiv mens han ser på at andre hunde arbejder (a-bræt, slalom, zig-zag, vippe gearer ham op, hvis han ikke selv er 'på'), så jeg bruger et bur eller laver lydighedsøvelser med ham alt efter hvor lang ventetiden er. Zacho har lært at slappe af, når han ligger i buret (nogle gange, hvis der går lang tid, tager han sig en lur eller æder kødben).

 

Var jeg dig, ville jeg tage ud i den klub, du påtænker at træne i og overvære træningen uden hund i 1. omgang - så kan du selv danne dig et overblik - der er åbenbart stor forskel på stressniveauet i de forskellige klubber - ligeledes er der også en kæmpestor forskel på trænerne og deres erfaring/kompetence indenfor at træne.

 

*EDIT* Det er enormt vigtigt, at hunden kan/lærer at slappe af mellem øvelserne - kan/lærer den ikke det, er agility nok ikke sporten, da det er for hårdt arbejde for hunden, at køre oppe i det gear en hel time/en hel dag.

Redigeret Juli 9, 2008 af Malene Nielsen
*EDIT*

[Ascha]

 

Og mon ikke at lige meget hvad man deltager i med hund (udstilling, brugshundesport, agility eller det der musiknoget) så er det noget man gør for egen vinding og fornøjelses skyld.

 

At jeg træner med min hund er så også for min hunds skyld (den skal da have udfordringer) men prøver/konkurrencer og udstillinger er da udelukkende for min egen skyld.

 

Jeg er slet ikke uenig med dig i at hundehold er af rene selviske grunde men de aktiviteter jeg vælger til min hund er nu ikke afgjort af hvad jeg vil, men af hvad Thailo vil.

 

Han elsker at komme på udstillinger, så nu hvor han er kastreret og ikke kan udstilles, tager jeg ham da med alligevel. Jeg har rendt rundt og leget med døde ænder og duer (noget jeg ikke finder fantastisk spændende eller rart) for at tilfredsstille hans behov for aktivering. Jeg lægger spor (dødens pølse hvis I spørger mig) fordi Thailo godt kan lide det,.... og jeg kunne blive ved.

 

Når man går til træning med sin hund er det bare ofte sådan at man ikke kan komme op på et højere niveau (større udfordringer,... også for hunden), før man har bestået en prøve. Om det er for egen vindings skyld, eller for hundens,... det er så spørgsmålet. Jeg tror nu nok min hund ville komme til at kede sig lidt, hvis han skulle trampe rundt i de samme øvelser år efter år.

[Gæst Ninjamor]

Det er ikke det billed jeg har set (eller jeg har ikke opfattet som noget meget negativt) til de agiltystævner/konkurrencer jeg har været tilskuer eller hjælper til.

 

Jeg vil egentlig heller se en hund der er ivrig, ja det kan godt være det hedder stress, men for mig at se er det i sådan en situation den gode stress, hunden kører op fordi den ved at nu sker der noget sjovt og spændende der forhåbentligt udløser en belønning.

 

Ivrighed hedder IKKE stress. Stressen kommer når ivrigheden ikke kan tøjles.

 

Disse hundes høje niveau af opkørthed var ikke noget de selv producerede, men noget ejerne skabte ved at lege ekstremt vildt med hundene før start. Eller lod dem springe igen og igen over et opvarmningsspring eller stod og bankede på siderne af hunden.

 

Nogle af hundnens evendelige gøen er da sikkert et stress tegn, men igen så tolker jeg det som god stress/glæde når det sker i situationen. Kan hunden ikke finde ud af at slappe af efter endt løb, ja så er det da nok ikke så sundt.

 

Og her så vi hunde som blandt andet lavede udfald mod forbipasserende hunde i deres opkørthed.

Belønningen for et løb var for mange hundes vedkommende endnu mere hidsig leg med bolden.

 

Jeg mener nu at agilityen burde være en belønning i sig selv.

 

Men det er jo lige meget hvilken type sport man dyrker med sin hund, så skulle den gerne kunne geare ned rimelig hurtigt.

 

Ja

 

Under alle omstændigheder vil jeg hellere se den type hund på banen end den hund der trækkes rundt og ligner noget der hellere ville være alle andre steder end på agilitybanen, eller hvad det nu er man deltager i.

 

Mmmm... Problemet ligger blandt andet i, at når en hund køres så højt op, vil den stort set gøre hvad som helst for sin bold. Den er langt ude over det punkt hvor den tager stilling til om den kan lide agility eller ej. baneløbet er vejen til bolden og som sådan behøver hunden ikke forholde sig særlig meget til selve løbet.

 

Og mon ikke at lige meget hvad man deltager i med hund (udstilling, brugshundesport, agility eller det der musiknoget) så er det noget man gør for egen vinding og fornøjelses skyld.

 

Formentligt, det er bare også væsentligt (for mig) at min hund kan lide hvad den laver.

 

At jeg træner med min hund er så også for min hunds skyld (den skal da have udfordringer) men prøver/konkurrencer og udstillinger er da udelukkende for min egen skyld.

 

Og derfor er det også hundeejerens ansvar at sørge for at hunden kan lide det den gør.

Med nogle af de hunde vi så kan du ikke vurdere hvorvidt det er løbet hunden kan lide eller den udelukkende løber for at få sin bold.

Redigeret Juli 10, 2008 af Ninjamor

[Gæst Ninjamor]

Jeg bliver lidt ærgerlig over, at høre at det nærmest tangere misbrug på lige fod med frempacede børn på idrætsbanerne - dyr evner ikke at reflektere over tingene - det gør børn.

 

Uden overhovedet at gå ind i misbrugstanken omkring agility, så tænker jeg at det vel ikke er et individs evne til at reflektere over egen situation som afgør, om der finder et misbrug sted?

[Gæst topsytop]

Ninjamor, tro mig, det er skam meget tydeligt når en hund ikke bryder sig om agility. Så reagerer den ved at være langsom, stoppe op på banen, give sig til at snuse i græsset, løbe ud af banen og lign.

Den opførsel du beskriver med gøen, hurtige bevægelser, spring over de forkerte forhindringer osv. kan du ALDRIG få en hund til at udføre hvis den ikke bryder sig om agility UANSET hvor meget du vifter med en bold/legetøj.

At belønningen er mere boldleg, er jo meget naturligt hvis det nu er det hunden elsker, hvad er der galt i det ?

Når man selv har en labrador, så kommer man måske nemt til at opfatte Border Collien måde at opføre sig på som enormt stresset, for hvis en labrador opført sig ligesådan villet den være helt enormt stresset. Men en Border Collie er jo en superivrig og hurtigt reagerende hund med et meget højt energiniveau, det er bl.a. derfor den kun er egnet til hjem hvor den får lov at arbejde, ellers er den bare ikke lykkelig.

[Amocca]

Uden overhovedet at gå ind i misbrugstanken omkring agility, så tænker jeg at det vel ikke er et individs evne til at reflektere over egen situation som afgør, om der finder et misbrug sted?

 

hvis vi ser helt bort fra indlægget og blot tænker i misbrugstanken, så nej. Det er absolut ikke individdets evne til at reflektere over situationen der afgør et misbrug...

 

et dyr der bliver mishandlet eller et barn der bliver misbrugt har jo ikke evne til at reflektere over hvad det er der sker med dem, men det er jo stadig misbrug....

[Gæst Ninjamor]

Ninjamor, tro mig, det er skam meget tydeligt når en hund ikke bryder sig om agility. Så reagerer den ved at være langsom, stoppe op på banen, give sig til at snuse i græsset, løbe ud af banen og lign.

Den opførsel du beskriver med gøen, hurtige bevægelser, spring over de forkerte forhindringer osv. kan du ALDRIG få en hund til at udføre hvis den ikke bryder sig om agility UANSET hvor meget du vifter med en bold/legetøj.

At belønningen er mere boldleg, er jo meget naturligt hvis det nu er det hunden elsker, hvad er der galt i det ?

Når man selv har en labrador, så kommer man måske nemt til at opfatte Border Collien måde at opføre sig på som enormt stresset, for hvis en labrador opført sig ligesådan villet den være helt enormt stresset. Men en Border Collie er jo en superivrig og hurtigt reagerende hund med et meget højt energiniveau, det er bl.a. derfor den kun er egnet til hjem hvor den får lov at arbejde, ellers er den bare ikke lykkelig.

 

 

Jeg ser hvad du mener

 

Hvad du muligvis ikke ved er at jeg har arbejdet professionelt med hunde i efterhånden mange år, så jeg har ikke kun labben som referencehund

 

Jeg kender stress, når jeg ser det

OG har stor erfaring i bold som motivation...

 

Nu spørger du, hvad galt der er i at bruge bold?

Det er der intet galt i! Og det har jeg ikke påstået.

 

Men det er, i mine øjne, forkert overfor en hund at køre den så højt op på bold (eller andet) at den ikke selv mere kan sige "nej tak".

Når en hund er kørt så højt op, er den ikke rationel og kan vitterligt ikke vælge fra eller til. Bolden er det eneste saliggørende - hunden har til dels skyklapper på.

Smadrer du bolden ind i et træ formår hunden ikke at passe på sig selv, men laver nogle sindssyge opbremsninger i sidste øjeblik.

 

Forestil dig i stedet at bolden blev anvendt som motivation for at få hunden til at bevæge sig i slowmotion og at bolden blev udløst efter ca 50 meters gang i slowmotion .

 

Den præcision, tilstedeværelse og selvkontrol dette vil kræve må kunne sidestilles med f.eks. border colliens samarbejde med hyrden omkring fårene.

Vi kan formentlig godt blive enige om, at hyrdning er borderens force og det som naturligt motiverer den mest?

 

Alligevel formår hunden at være 100% bevidst om de signaler hyrden giver, hunden kan bevæge sig lynhurtigt, snige sig frem eller ligge stille - og alligevel være så intens i sin høje motivation, at den er lige så meget "på" og hurtig som de hunde jeg så i søndags.

 

Min pointe er, at hunde der kører som de hunde jeg omtalte, ikke er nok tilstede og derfor overhører/overser signaler og/eller skal irettesættes meget kontant fordi de ikke kan kontrollere sig selv i situationen.

 

Dette mener jeg er synd - og unødvendigt.

[Gæst Tanten]

Ninjamor:

 

Har du et problem med folk der bruger deres hund i konkurrencer?

 

Jeg spørger om dette fordi jeg ofte syntes at der skinner en del negativitet igennem dine indlæg når det drejer sig om hunde, mennesker og konkurrencer.

 

Jeg har valgt ikke at besvare det du har skrevet til mit indlæg idet jeg syntes det bliver besvaret rimeligt godt af topsytop

[Gæst Ninjamor]

Ninjamor:

 

Har du et problem med folk der bruger deres hund i konkurrencer?

 

Jeg spørger om dette fordi jeg ofte syntes at der skinner en del negativitet igennem dine indlæg når det drejer sig om hunde, mennesker og konkurrencer.

 

Jeg har valgt ikke at besvare det du har skrevet til mit indlæg idet jeg syntes det bliver besvaret rimeligt godt af topsytop

 

Nej

[Gæst Malene Nielsen]

Uden overhovedet at gå ind i misbrugstanken omkring agility, så tænker jeg at det vel ikke er et individs evne til at reflektere over egen situation som afgør, om der finder et misbrug sted?

 

Det har du helt ret i - men hvis du læste og qoutede hele mit indlæg, i stedet for en lille bid, så ville det du har valgt at quote give en del bedre mening

[Gæst Ninjamor]

Det har du helt ret i - men hvis du læste og qoutede hele mit indlæg, i stedet for en lille bid, så ville det du har valgt at quote give en del bedre mening

 

Jeg har læst hele dit indlæg og citerer det her:

 

Jeg vil vove at påstå, at stort set alle der ejer et dyr har dyret for deres egen skyld - det være sig hyrdehunde, førerhunde, politihunde - selv fru Christensen der ejer en lille cavalier og udelukkende har den som kæledyr, har erhvervet sig hunden for egen 'vindings' skyld - hvorfor ellers anskaffe sig et dyr.

 

Vi har alle forskellige indgangsvinkler til det at anskaffe os dyr - nogle gør det for at 'redde' dyret og får på den måde en god fornemmelse ud af det, andre bruger dyret til at arbejde for sig som brugshund og andre igen bruger hunden til at konkurrere...

 

Og det er der i mine øjne ikke noget galt med - så længe vi behandler dyret ordentligt.

 

Og ja, hunden er helt sikkert bedøvende ligeglad med om den vinder en konkurrence eller om den bruger dagen på at 'fange forbrydere' eller lign.... bare den bliver brugt.... på dens præmisser!

 

Jeg har købt hund med henblik på agility og på sigt har jeg ambitioner om, at komme lidt længere end bare til at konkurrere på hobbyplan - jeg har hundene dertil og jeg behandler dem ordentligt... gjorde jeg ikke det, så havde jeg ikke en hund, der elskede at arbejde for mig.

 

Jeg bliver lidt ærgerlig over, at høre at det nærmest tangere misbrug på lige fod med frempacede børn på idrætsbanerne - dyr evner ikke at reflektere over tingene - det gør børn.[/QUOTE]

 

Hvad er det du mener ændres ved at hele dit indlæg citeres ?

Jeg kan ikke se, at det jeg lod stå alene, det jeg nu har markeret med fed skrift, giver bedre mening nu?

 

Det er det med reflektion jeg spurgte om og det mener jeg sagtens kan stå alene... Der er, som jeg læser det, ingen direkte sammenhæng med det øvrige i indlægget.

 

Intet som forvrider eller på anden måde ændrer opfattelsen af det jeg spørger til?

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg har læst hele dit indlæg og citerer det her:

 

Jeg vil vove at påstå, at stort set alle der ejer et dyr har dyret for deres egen skyld - det være sig hyrdehunde, førerhunde, politihunde - selv fru Christensen der ejer en lille cavalier og udelukkende har den som kæledyr, har erhvervet sig hunden for egen 'vindings' skyld - hvorfor ellers anskaffe sig et dyr.

 

Vi har alle forskellige indgangsvinkler til det at anskaffe os dyr - nogle gør det for at 'redde' dyret og får på den måde en god fornemmelse ud af det, andre bruger dyret til at arbejde for sig som brugshund og andre igen bruger hunden til at konkurrere...

 

Og det er der i mine øjne ikke noget galt med - så længe vi behandler dyret ordentligt.

 

Og ja, hunden er helt sikkert bedøvende ligeglad med om den vinder en konkurrence eller om den bruger dagen på at 'fange forbrydere' eller lign.... bare den bliver brugt.... på dens præmisser!

 

Jeg har købt hund med henblik på agility og på sigt har jeg ambitioner om, at komme lidt længere end bare til at konkurrere på hobbyplan - jeg har hundene dertil og jeg behandler dem ordentligt... gjorde jeg ikke det, så havde jeg ikke en hund, der elskede at arbejde for mig.

 

Jeg bliver lidt ærgerlig over, at høre at det nærmest tangere misbrug på lige fod med frempacede børn på idrætsbanerne - dyr evner ikke at reflektere over tingene - det gør børn.[/QUOTE]

 

Hvad er det du mener ændres ved at hele dit indlæg citeres ?

Jeg kan ikke se, at det jeg lod stå alene, det jeg nu har markeret med fed skrift, giver bedre mening nu?

 

Det er det med reflektion jeg spurgte om og det mener jeg sagtens kan stå alene... Der er, som jeg læser det, ingen direkte sammenhæng med det øvrige i indlægget.

 

Intet som forvrider eller på anden måde ændrer opfattelsen af det jeg spørger til?

 

Ordene "at behandle dyret ordentligt" - det er det der gør forskellen.

 

Mht misbrug og om det er det enkelte individs evne til at reflektere over tingene - så jo jeg mener det gør en forskel.

 

Tag et seksuelt misbrugt barn og et ditto dyr - jeg vil mene at resten af barnets liv sandsynligvis vil være mere eller mindre ødelagt - det vil dyrets ikke, da dyr ikke evner at reflektere over tingene.... at det så er forfærdeligt at sådan noget sker med dyr, er en helt anden historie.

 

På lige fod mener jeg ikke at man kan sammenligne et frempacet dyr og barn og sammenligne de evt. negative 'eftervirkninger'.

 

Jeg mener det handler om at uanset hvad man gør - så sørger man for at behandle dyret ordentligt og forsvarligt og her kan jeg ikke se, at ambitioner på ens egne vejne og dermed hundens gør, at hunden får et dårligere liv.

[Gæst ThomasTBO]

Ordene "at behandle dyret ordentligt" - det er det der gør forskellen.

 

Mht misbrug og om det er det enkelte individs evne til at reflektere over tingene - så jo jeg mener det gør en forskel.

 

Tag et seksuelt misbrugt barn og et ditto dyr - jeg vil mene at resten af barnets liv sandsynligvis vil være mere eller mindre ødelagt - det vil dyrets ikke, da dyr ikke evner at reflektere over tingene.... at det så er forfærdeligt at sådan noget sker med dyr, er en helt anden historie.

 

På lige fod mener jeg ikke at man kan sammenligne et frempacet dyr og barn og sammenligne de evt. negative 'eftervirkninger'.

 

Jeg mener det handler om at uanset hvad man gør - så sørger man for at behandle dyret ordentligt og forsvarligt og her kan jeg ikke se, at ambitioner på ens egne vejne og dermed hundens gør, at hunden får et dårligere liv.

 

Problemet er, at ens egne ambitioner og så det at behandle dyret ordentligt nogle gange kan komme på kollisionskurs. Man kan blive så fokuseret på, hvad der skal til for at nå sit mål, at alt andet bliver en sløret dis, heriblandt desværre også det 'at behandle dyret ordentligt'.

 

Man kan blive så frustreret over et manglende/dårligt resultat ved en konkurrence, at hunden behandles unødigt hårdt, ikke fordi man ønsker at være ond, men "fordi det simpelthen bare er SÅ irriterende, at..."

 

Jeg husker stadig tydeligt en udsendelse på Animal Planet om 'elite-udstillere' - en 'dame' stillede op med sin hund, der fik en dårligere bedømmelse end hun havde forventet, den skulle dog ind igen. Nu stod hunden på et trimmebord med hovedet i galgen mens 'damen' med flintrende arrige øjne og en rasende stemme brokkede sig over de åndssvage dommere. Samtidig stod hun og børstede hunden med hidsige, brutale bevægelser, der helt matchede hendes raseri. Jeg har sjældent set en mere ulykkelig hund!!! Det er et par år siden nu, og jeg husker det stadig som var det igår.

 

Heldigvis er det da ikke alle, der opfører sig sådan, men det er bare et eksempel på, at det KAN gå rivende galt når ambitionernme tager overhånd.

[Gæst Malene Nielsen]

Problemet er, at ens egne ambitioner og så det at behandle dyret ordentligt nogle gange kan komme på kollisionskurs. Man kan blive så fokuseret på, hvad der skal til for at nå sit mål, at alt andet bliver en sløret dis, heriblandt desværre også det 'at behandle dyret ordentligt'.

 

Man kan blive så frustreret over et manglende/dårligt resultat ved en konkurrence, at hunden behandles unødigt hårdt, ikke fordi man ønsker at være ond, men "fordi det simpelthen bare er SÅ irriterende, at..."

 

Jeg husker stadig tydeligt en udsendelse på Animal Planet om 'elite-udstillere' - en 'dame' stillede op med sin hund, der fik en dårligere bedømmelse end hun havde forventet, den skulle dog ind igen. Nu stod hunden på et trimmebord med hovedet i galgen mens 'damen' med flintrende arrige øjne og en rasende stemme brokkede sig over de åndssvage dommere. Samtidig stod hun og børstede hunden med hidsige, brutale bevægelser, der helt matchede hendes raseri. Jeg har sjældent set en mere ulykkelig hund!!! Det er et par år siden nu, og jeg husker det stadig som var det igår.

 

Heldigvis er det da ikke alle, der opfører sig sådan, men det er bare et eksempel på, at det KAN gå rivende galt når ambitionernme tager overhånd.

 

Selvfølgelig vil der være hunde, der vil blive behandlet unødigt hårdt af skuffede/rasende/vanvittige mennesker... jeg er godt klar over, at den slags mennesker findes - også på konkurrencebanerne, men de findes jo overalt, om ambitionerne er at gøre lille Fido renlig, at lille Findo skal lære ikke at trække osv osv.

 

Det jeg 'stejler over' er meningen om, at dem der forsøger at komme til tops i en dyresport skulle være 'værre' end alle andre der har dyr.

 

Der findes brådne kar alle steder

[Agnete87]

Der findes brådne kar alle steder

Uhh ja det gør der, bare se på hvor langt ude hestesporten nu er kommet, jeg væmmes ved de fleste "topryttere" og den måde de behandler deres dyr...

[Gæst Ninjamor]

Selvfølgelig vil der være hunde, der vil blive behandlet unødigt hårdt af skuffede/rasende/vanvittige mennesker... jeg er godt klar over, at den slags mennesker findes - også på konkurrencebanerne, men de findes jo overalt, om ambitionerne er at gøre lille Fido renlig, at lille Findo skal lære ikke at trække osv osv.

 

Det jeg 'stejler over' er meningen om, at dem der forsøger at komme til tops i en dyresport skulle være 'værre' end alle andre der har dyr.

 

Der findes brådne kar alle steder

 

Det gør der. Og jo flere som råber op om det des bedre.

[Gæst Ninjamor]

Uhh ja det gør der, bare se på hvor langt ude hestesporten nu er kommet, jeg væmmes ved de fleste "topryttere" og den måde de behandler deres dyr...

 

 

Hundesporten følger tæt efter.

 

Jeg er vidende om en del grimt folk har gjort for lige at blive den tand bedre - lige få denne konkurrence med osv.

 

I sin tid havde vi i en konkurrencedeltager som lavede så meget grimt - OG snød - at da vi var til DM blev vedkommende fulgt hele dagen af en dommer.

SÅ er vi langt ude og sådan en person bør ikke have "vagt" på, men stoppes.

 

En del af problemet som jeg ser det, er at ingen råber op om hvad de ser.

Gør man det bliver man enten anset som misundelig eller også har man ikke forstået en disse.

Kritik bliver taget meget, meget personligt.

[Agnete87]

Hundesporten følger tæt efter.

 

Jeg er vidende om en del grimt folk har gjort for lige at blive den tand bedre - lige få denne konkurrence med osv.

 

I sin tid havde vi i en konkurrencedeltager som lavede så meget grimt - OG snød - at da vi var til DM blev vedkommende fulgt hele dagen af en dommer.

SÅ er vi langt ude og sådan en person bør ikke have "vagt" på, men stoppes.

 

En del af problemet som jeg ser det, er at ingen råber op om hvad de ser.

Gør man det bliver man enten anset som misundelig eller også har man ikke forstået en disse.

Kritik bliver taget meget, meget personligt.[/quote]

Det er utroligt hvor langt folk vil gå for at være de bedste, man skulle da tro at der måske har været en brist i barndommen...

Om det gør, det kan vi alle sige ja til, men hvis man ikke kan tåle at få kritik så burde man holde sig væk:vinken:

[Gæst Verawang]

Hej Alle

Har (igen) ikke læst hele tråden, men vil gerne reagere på det oprindelige indlæg.

 

Jeg var i Knuthenborg og kigge på agility-konkurrence i weekenden og jeg kan ikke helt genkende det ninjamor beskriver.

 

Jeg så stressede hunde på banen, men jeg så ingen der kørte hundene op med bolde eller lign inden de skulle på. Jeg så tilgengæld mange der varmede hundene op med forskellige tricks og lydighed og noget fysisk opvarmning, fx løb ud omkring et træ, zig-zag mellem ben og den slags.

 

Det er muligt at jeg ikke kan skelne stress fra arbejdsglæde, men jeg synes helt sikkert jeg så mest af det første. Bevares, jeg så hunde jeg synes så stressede ud og som bare løb den vej, de nu fandt sjovest, jeg synes det i flere tilfælde så ud somom de ikke fik klar besked på hvad de skulle og så bare selv fandt på noget

 

Det skal måske lige nævnes at dette stævne faldt lige efter et seksdages agilityarrangement Dania-cup, så måske det har holdt nogle af de mest seriøse og konkurrencelystne agilitister hjemme?

 

 

Måske er det mig der er tumbet, men er midlertidig stress så farligt? er det virkelig så slemt at hunden kører op med en boldleg en til to gange om ugen til træning?

 

Jeg synes det virker somom det bare er det værste man kan gøre for sin hund.

(Tilgiv mig, jeg spørger fordi jeg ikke ved bedre )

 

 

Mvh

Vera - der kan finde på at give sin hund en freesbee som belønning ind i mellem

[Gæst Ninjamor]

Hej Alle

Har (igen) ikke læst hele tråden, men vil gerne reagere på det oprindelige indlæg.

 

Jeg var i Knuthenborg og kigge på agility-konkurrence i weekenden og jeg kan ikke helt genkende det ninjamor beskriver.

 

Jeg så stressede hunde på banen, men jeg så ingen der kørte hundene op med bolde eller lign inden de skulle på. Jeg så tilgengæld mange der varmede hundene op med forskellige tricks og lydighed og noget fysisk opvarmning, fx løb ud omkring et træ, zig-zag mellem ben og den slags.

 

Det er muligt at jeg ikke kan skelne stress fra arbejdsglæde, men jeg synes helt sikkert jeg så mest af det første. Bevares, jeg så hunde jeg synes så stressede ud og som bare løb den vej, de nu fandt sjovest, jeg synes det i flere tilfælde så ud somom de ikke fik klar besked på hvad de skulle og så bare selv fandt på noget

 

Det skal måske lige nævnes at dette stævne faldt lige efter et seksdages agilityarrangement Dania-cup, så måske det har holdt nogle af de mest seriøse og konkurrencelystne agilitister hjemme?

 

 

Måske er det mig der er tumbet, men er midlertidig stress så farligt? er det virkelig så slemt at hunden kører op med en boldleg en til to gange om ugen til træning?

 

Jeg synes det virker somom det bare er det værste man kan gøre for sin hund.

(Tilgiv mig, jeg spørger fordi jeg ikke ved bedre )

 

 

Mvh

Vera - der kan finde på at give sin hund en freesbee som belønning ind i mellem

 

Det var netop Dania Cup 2008 i Næstved jeg overværede noget af.

 

Det jeg spørger til i oplægsindlægget er, om det er i orden at køre sin hund så højt op før en opgave at den skal irettesættes hårdt, f.eks. med ryk i pelsen fordi den ikke kan håndtere situationen.

 

Det mener jeg ikke det er.

 

Den korrekte definition for stress er at individet ikke kan håndtere den situation det er sat i og dermed mister kontrollen.

Hvis et individ ofte sættes i sådan en situation kan det medføre hjerte-karlidelser samt mavesår.

 

Nu tror jeg, TROR JEG, at de hunde jeg så stresse i Næstved nok skal klare sig, for de tacklede situationen ved at få afløb for stressen gennem at gø eller for nogles vedkommende at lave udfald mod andre hunde.

 

Jeg kan naturligvis ikke sige, om det var de samme hunde vi så, men jeg kan fortælle, at de fleste af hundene blev kørt op på bold eller bidereb - eller linen - som herefter blev lagt bag hunden og af en baneofficial efterfølgende båret hen bag sidste forhindring. Efter sidste spring løb hundene så hen og tog legetøjet som for fleres vedkommende var påsat linen.

En enkelt hund så jeg springe de første ti frem- og tilbage spring og blive dasket på ribbenene og sluttelig få en meget hidsig gang ruskeleg umideelbart før start. Som opvarmning går jeg ud fra.

 

De fleste hunde tager ikke skade af at stresse op engang imellem og jeg kan da bare håbe, at det ikke er hverdagskost for dem med træning som ligner præstation - og dermed er stressinducerende.

 

Når en hund kommer op på et vist niveau af opkørthed, som man f.eks. kan iagttage hos mange hunde som tilbydes monoton boldleg, formår den ikke længere at passe på sig selv, men vil gøre stort set hvad som helst for at få bolden.

Dette kan nemt medføre fysiske skader, så alene af den grund synes jeg, at agilityfolket skal passe på ikke at køre hundene for højt op.

[Gæst topsytop]

Det du beskriver med en hund som laver 5-10 frem- og tilbagespring, bliver dasket på ribbenene og leget ruskeleg med førend den startes, det kan jeg ikke se problemet i. Du ser det åbenbart som frygteligt stressende for den arme hund, - jeg synes det ligner den slags leg min hund finder afsindigt morsomt!

Min hund elsker ruskeleg, boldleg og det du nok kalder "dasken" på ribbenene - ja, han mener det er en opfordring til leg hvis man dasker ham på bagenden, på samme måde som hunde potedasker hinanden som legeopfordring! Du ved vel også at puffen med bagdelen til hinanden er en venlighedsytring/legeopfordring blandt hunde!

Måske er vi bare nogen hundeejere som leger på en anden måde med vores hund end du gør med din, og nogen hunde som leger på en anden måde end din gør!

At bruge legetøj som belønning som lægges ved mållinien, er da helt fint. Man skal jo huske, at en del hunde faktisk ikke er særligt interesserede i mad (og det gælder faktisk en hel del Border Collier), så der er man nødt til at belønne med leg i stedet.

Det er da muligt at nogen af de hunde du har set, var stressede på en negativ måde, men det er bestemt ikke normen ved agilitystævner at stressniveauet bliver usundt (i hvert fald ikke for hovedparten af hundene). Ganske enkelt, fordi man så netop ikke kommer fejlfrit igennem banen (som du jo osse selv så).

[Gæst Ninjamor]

Det du beskriver med en hund som laver 5-10 frem- og tilbagespring, bliver dasket på ribbenene og leget ruskeleg med førend den startes, det kan jeg ikke se problemet i. Du ser det åbenbart som frygteligt stressende for den arme hund,

 

Hvorvidt du eller jeg kan se et problem i den nævnte behandling af den omtalte hund er totalt ligegyldigt. Det er HUNDENS reaktion på den behandling den udsættes for, som afgør om den bliver stresset eller ej.

Hundens oplevelse og hundens oplevelse alene.

Kan den mestre situationen eller kan den ikke?

 

Hvor i mit indlæg læser du, at jeg ser det som "frygteligt stressende" for omtalte hund?

 

Hvis du har læst indlægget må du også have læst følgende: Nu tror jeg, TROR JEG, at de hunde jeg så stresse i Næstved nok skal klare sig, for de tacklede situationen ved at få afløb for stressen gennem at gø eller for nogles vedkommende at lave udfald mod andre hunde.

 

- jeg synes det ligner den slags leg min hund finder afsindigt morsomt!

 

Vil du være rar at definere forskellen på den adfærd der viser at hunden finder det afsindigt morsomt og at den stresser?

 

Min hund elsker ruskeleg, boldleg og det du nok kalder "dasken" på ribbenene

 

Det jeg kalder "dasken på ribbene" var nogle dunk med flad hånd - ikke strejf

 

- ja, han mener det er en opfordring til leg hvis man dasker ham på bagenden, på samme måde som hunde potedasker hinanden som legeopfordring! Du ved vel også at puffen med bagdelen til hinanden er en venlighedsytring/legeopfordring blandt hunde!

 

Når nu du selv inddrager hundenes naturlige sprog... der er intet naturlig leg over dasken på ribbenene.

En skuldertackling er nok det nærmeste vi kommer dette dask og dette kan langt de fleste hunde ikke lide og vægrer sig ved at få gentaget.

 

En skuldertackling er en form for fysisk demonstration med hensigten enten at nedlægge modparten eller som nævnt at demonstrere egen fysiske styrke.

Det er der ikke meget glad leg over efter min mening.

 

Jeg kommer til at tænke på "schäferdunket" som er en "belønningsform" der tidligere var velkendt i schäferkredse: Man hev evt. hunden lidt op i halsbåndet mens man dunkede den kraftigt på ribbenene og mente at hunden derved følte sig belønnet.

En god maskulin måde at vise man belønner sin hund uden at blive for feminin i udtrykket

 

Måske er vi bare nogen hundeejere som leger på en anden måde med vores hund end du gør med din, og nogen hunde som leger på en anden måde end din gør!

At bruge legetøj som belønning som lægges ved mållinien, er da helt fint. Man skal jo huske, at en del hunde faktisk ikke er særligt interesserede i mad (og det gælder faktisk en hel del Border Collier), så der er man nødt til at belønne med leg i stedet.

 

Du misser min pointe under dit forsvar af metoder. Jeg gentager min pointe med indlægget: Er det OK at stresse hunde så de mister kontrollen?

 

Det er da muligt at nogen af de hunde du har set, var stressede på en negativ måde, men det er bestemt ikke normen ved agilitystævner at stressniveauet bliver usundt (i hvert fald ikke for hovedparten af hundene). Ganske enkelt, fordi man så netop ikke kommer fejlfrit igennem banen (som du jo osse selv så).

 

Som var det jeg påpegede og som bærer noget af pointen

 

Jeg er da ked af at du føler behov for at forsvare det du gør med din hund og vil foreslå at du læser mine indlæg igen

 

Hvis du gør dette vil du se, at jeg ikke hænger hverken bold-, ruske eller "dunkeleg" ud, men blot beskriver, hvad jeg så og tager det op til debat:

 

Er det i orden at stresse sin hund så meget op at den mister kontrollen?

[Gæst Tanten]

Når jeg tager til træning med min hund opfører den sig som jeg tror mange andre. Når vi drejer ned af vejen begynder hun at blive meget urolig og er hele tiden meget klar til at hoppe ud af bilen - dette ser jeg som en arbejdsglæde, forventning om at nu skal der ske noget sjovt (og hvis jeg ikke husker helt forkert så betyder dette at hunden udskiller stresshormonet adrenalin).

 

Når hun kommer ud af bilen ved hun godt hvad vej hun skal for at komme på banen - så lufteturen er tiltider underlig, hun forsøger rigtig mange gange at vende om så vi kan gå mod banen og ikke væk fra den. Igen tolker jeg dette positivt - også fordi hun stadig villigt modtager godbidder.

 

Når vi er på banen vil hun helt klart helst belønnes med bold. jeg har lavet utallige små forsøg hvor hun har kunnet vælge mellem bold og godbid og hun vælger altid bolden. Hun bliver belønnet med begge dele og har meget sjældent problemer med at modtage godbidden. Det hænder at hun skal overtales til at tage godbidden hvis hun kan se bolden, men hun tager godbidden.

 

Så jeg tolker dette som at adrenalinen drøner rundt i hendes krop og hun er kampklar og meget opmærksom. Så længe hun tager godbidden mener jeg ikke at dopaminhormonet har fået overtaget hvilket jo ikke er den "sunde" stress.

 

Om Agilityfolket vil jeg sige at dem jeg kender generelt er bedre en lydighedsfolkene til at varme deres hund op samt "varme den ned" igen samt bruge udstrækningsøvelser. Det kunne mange af os lydighedsfolk lærer noget af.

 

Måske et indlæg der er lidt uden for nummer, men det er mine tanker omkring stress og træning.

 

P.S.Beklager hvis min hjerne ikke kan huske de rigtige ord for de forskellige stresshormoner.