Er nogle racer bedre til hundesprog end andre?

[Ida_Asta]

Jeg kom til at tænke på om der er nogle racer, som er bedre til at udtrykke og forstå hundesprog end andre? :hmm:

[Gæst spitZ]

Tror det kommer meget an på om hunden har mødt forskellige hunde gennem sit liv hvor gode de er til at forstå det..?

Udtrykke sig gør de vel automatisk, ligesom blinde babyer også smiler og døve børn også græder og griner? Men kunne da godt forestille mig at nogen racer er blevet avlet så "uformlige" at andre hunde kan have svært ved at aflæse dem?

[Ida_Asta]

Tror det kommer meget an på om hunden har mødt forskellige hunde gennem sit liv hvor gode de er til at forstå det..?

Udtrykke sig gør de vel automatisk, ligesom blinde babyer også smiler og døve børn også græder og griner? Men kunne da godt forestille mig at nogen racer er blevet avlet så "uformlige" at andre hunde kan have svært ved at aflæse dem?

 

Ja, det kan godt være. :hmm: At det bare ligger i alle hunde, at udtrykke sig på hundesprog..

[Petrine]

De blinde jeg kender, har godt nok en død mimik :hmm:

 

Tror hunde taler forskellige sprog og nogles sprog er så anderledes, at andre har svært ved at forstå det.

 

Fx Petrine og Tyson, de brummer og knurrer når de leger, Zamzam bliver lidt bange for den slags.

[cs-dumle]

Jeg tror også at forskellige racer nærmest kan forskellige sprog.

 

men syntes dog jeg har mødt en del huskyer der var særdeles gode til at udtrykke sig og blive forstået af andre hunde.

[KimC]

Der er vel sket så stor en specialisering i de enkelte racer at der også er sket en glidning i kropssproget. Nogle racer har et meget visuelt kropssprog, mens andre har et meget behersket kropssprog. Prægning gør derudover også en forskel.

Jeg ahr nogle hunde som fra "naturens" side ikke har noget stærkt visuelt kropssprog, på grund af manglende prægning og dårlige opvækstforhold er de blevet signalfølsomme, hvilket gør kropssproget endnu mere behersket. De overfortolker nemt hunde med et meget visuelt kropssprog, som feks huskyer, malamutter, etc. På den anden side kan disse hunde ikke læse mine, fordi der i deres øjne stort set ikke er noget at læse, for dem er det nærmst som at læse grå skrift på lysegrå baggrund.

[Ida_Asta]

Jeg har efterhånden mødt en del bordere med godt forståeligt hundesprog

 

Men tror tilgengæld at Pajko er dårlig både til at "snakke" og forstå hundesprog

[cs-dumle]

Jeg har efterhånden mødt en del bordere med godt forståeligt hundesprog

 

Men tror tilgengæld at Pajko er dårlig både til at "snakke" og forstå hundesprog

 

Det tror jeg ikke han er... han snakker bare spaniel sprog. Ikke at det er en dårlig ting, men min oplevelse med Dumle er at spaniels generelt forstår andre spaniels bedst. Nøjagtig ligesom bordere oftest forstår andre bordere bedst og (efter min erfaring) ofte oplever hunde der går lige til mosleleg som meget fornærmende.

 

Dumle kan så ikke lide de fleste andre spaniels (måske fordi mange af dem har et lige så "usikkert" sprog som ham), men hans cocker ven Aslan forstår han fuldt ud og de har bare noget sammen som han ikke har med andre hunde (måske lige Lexus, men ham har han jo så også kendt helt fra de begge var bittesmå).

 

Nova skræmmer til gengæld mange andre hunde fordi hun ofte knurrer af ivrighed og når hun leger, men andre terriere leger hun oftest helt vildt godt med. De har det samme overdrevne "bullerbasse" sprog

 

Det har så til gengæld hjulpet på Dumle efter vi har fået Nova. Ved nogle af de hunde han er usikker på (virker til han er usikker på hundens hensigter) går Nova som regel først og flere og flere gange sker det, at Dumle går fra "gå væk! Du er farlig!" udfald, til "Hey jeg vil også hilse" ivrighed.

[Splinten, mor og mig]

Jeg har efterhånden mødt en del bordere med godt forståeligt hundesprog

 

Men tror tilgengæld at Pajko er dårlig både til at "snakke" og forstå hundesprog

 

Jeg tror ikke nødvendigvis deres sprog er "bedre" - de fryser bare mere i processen, hvor mange andre racer (terriere f.eks.) går meget hurtigere igennem de forskellige faser - så hurtigt eller så små tegn, at man ikke når at se dem. Hvor f.eks. borderen vender hele hovedet og står heeeeelt stille, så stivner andre kun kort og kigger lidt væk.

 

Det er også forskelligt fra hund til hund - Kimmi er jo f.eks. helt anderledes end det, du så fra Vilya - alt efter hvilken hund, hun står overfor. Oplevelsen med Fly var helt speciel - ville SÅ gerne have haft den på video!

[Gæst Sitto]

De hunde jeg har oplevet at både Kency & Sitto har haft svært ved at læse, det er hunde som er fladnæset, som fx Fransk Bulldogs og især Engelske Bulldogs. Vi mødte en dag en EB i hundeskoven, den var så glad og meget venlig, ville bare så gerne snakke og lege - den rendte gryntende efter Kency og viste ingen tegn på uvenlighed, men både Kency og Sitto var simpelthen så ræd for den. Den oplevelse har jeg haft flere gange med fladnæset gryntende hunde, både Kency og Sitto har haft den reaktion..

 

Ellers har jeg ikke oplevet det racespecifikt synes jeg ikke, Sitto fx havde nærmest ingen hundesprog da jeg fik hende, der var ingen dæmpende signaler - hun hakkede ud efter både mennesker og hunde lige med det samme! Hun fik det heldigvis lært, både at bruge og læse hundesprog. :5up: Men det er jo ikke specifikt for DSG, det er jo pga. hendes opvækst.

 

Og dog - synes måske nogle terriere er noget frembrusende og hurtige i deres hundesprog i forhold til andre hunde, synes der er meget lyd på mange af dem og de forskellige signaler kommer lynhurtigt, man skal indimellem kigge godt efter for at nå er registrere dem!

[Amocca]

Jeg tror ikke, at nogle racer er bedre end andre til at "tale", men ligesom mennesker er hunde jo forskellige i deres brug af sproget - og deres personlige erfaringer tæller jo også meget...

 

Derudover kan der ligge store individforskelle, som jeg egentlig mest tilskriver den individuelle personlighed...

 

Karla fx. kræver EKSTREM høflighed af andre hunde... det er relativt belastende, da hun sjældent kan få det... Hun tager lang tid om at tø op og der er ikke mange hunde hun bedømmer som "værdige" legekammerater...

 

I lang tid har jeg troet hun egentlig bare var en hidsigprop, men jeg er efterhånden ret overbevist om, at det skyldes mangel på "høflig opførsel" fra den anden hund... problemet er bare, at hun kræver mere end de fleste kan / vil give...

 

Der er dog også forskelle, de fleste dsg'er og også de fleste pudler bliver fx accepteret meget hurtigere end andre racer (racistiske kræ)

[Ascha]

Spændende tråd, så jeg undskylder på forhånd mit ævleri.

 

Jeg lærte i tidernes morgen at de hunde der var bedst til at opfatte og bruge signaler var: spidshunde, mynder og retrievere og det synes jeg egentlig passer meget godt på hvad jeg selv oplever. Bevares, nogle retrievere kan være så meget oppe at køre at de glemmer, men jeg synes det træder frem når de slapper af.

 

Der er lavet en liste (men jeg har ikke ledt efter den) hvor man talte signaler (desværre kun) over ti forskellige racer og placerede dem efter hvilke der brugte flest af ulvens signaler. Kan kun huske den første og den sidste på listen, men det var huskyen der lå øverst og cavalier`en der lå nederst (mener at de stort set kun brugte hvalpesignaler).

 

Jeg er enig med dem der mener at de forskellige grupper af racer har hver deres "dialekt". Mine hunde har aldrig gidet lege med voksne hunde der hurtigt er gået fra jagtleg (indledning når man skal lære hinanden at kende) til brydeleg (leg der indebær en større risiko for at signaler kan blive misforstået og derfor kræver et bedre kendskab til den anden),... altså f.eks. dogger/ molosserracer. Hyrdehunde der har leget ved at hyrde rundt med andre, har heller aldrig været et hit ligesom visse terrier, med deres knurren, har stoppet mine hunde i at fortsætte i leg. I begge tilfælde fordi mine hunde har opfattet det som truende signaler og har afbrudt legen for at dæmpe den anden.

 

Hits har været stående/ apporterende/ stødende jagthunde, mynder, gravhunde, støvere, selskabshunde og fredelige spidshunde.

 

.... Nå ja, og har jeg aldrig mødt en collie som Ascha ikke blev smask forelsket i, uanset hvor afvisende den end måtte være.

[Sille12]

Hej,

Spændende spørgsmål, som jeg dog ikke har noget endegyldigt svar på.

Jeg tror dog, at hunde lærer af hinanden ligesom børn lærer af deres forældre(og ja nogle ting er medfødt), så ved at være sammen med andre hunde ikke mindst af forskellige racer lærer de noget om det grundlæggende sprog, men også at aflæse de andre racers måde at agere på.

Og ja jeg tror at nogle racers sprog er mere rafineret/forfinet end andre racers.

V.H. Sille

[Lenschow]

Man siger, at huskyer og mange af urhundene såsom basenji har et bedre sprog - men om det passer tør jeg ikke sige.....

 

Da jeg fik min første hund, var han ikke socialiseret. Da han var 7 mdr ca valgte vi at slippe ham med sunde, velsocialiserede huskyer, og de sætte nogle meget klare og venlige grænser uden nogensinde at overrumple ham.

 

Det var en rigtig god oplevelse for både mig og hunden. Jeg valgte huskyerne, fordi de har det ry, og disse hunde levede op til opgaven - men om det var et tilfælde ved jeg ikke.... Desuden var der ikke ret mange andre end husky-ejere, der turde slippe deres hunde med min, for han ville gerne slås.. Så deet...

 

Nysgerrige kan se nogle rigtig flotte huskyer her

 

www.bauerteam.dk - tjek vores hunde. Sikke nogle dyr!

 

Nå sidepring. Jeg kan bar egodt lide spidshunde, der arbejder:-)

 

Min hund lever i dag et normal liv uden at ville slås. Han var jo naturligvis usikker, og her var huskyernes ro bare eminent.

De syntes vist ikke sådan en borderblanding var ret farlig:-)

 

En anden hund, der hjalp os efter aftale var en Cairn Terrier. Min hund fik nemlig den idé at han kunne løbe hen og tørre fødder i små hunde. De fleste hylede og stak af, så jeg søgte straks en løsning. Løsningen blev den her lille frække Cairn, som alle der har sådan en, nok vil give mig ret i, at man kun tørrer fødder i EN gang.

 

Det virkede. Conrad skældte min hund ud, men uden at gøre mere, for så havde vi naturligvis ikke sluppet dem:-) - og min lagde sig ned og tissede lidt, og så havde han ellers lært, at små hunde skal man også være sød ved:-)

 

Sideløbende med disse hundemøder, som var aftalte og sat op sammen med en adfærdsrådgiver, lavede jeg naturligvis en hel masse anden træning og adfærdsregulering med min hund - og i sidste ende bar det hele hen til det normale liv han har i dag.

 

Men om et særligt hundesprog spillede ind ved jeg ikke. Men det var lærerigt at se de huskyer sammen med Ace...

 

KH

[Siri]

Jeg tror at hundes sprog er til dels påvirket af arvelig disponering og til dels påvirket af miljø.

 

Hunde er ofte født med en særlig dialekt – eks. borderen der har meget eye (som kan virke ubehageligt for andre racer) eller huskyen med sine opretstående ører og højt hævede hale (som kan virke truende). Men meget af deres dialekt er vel også miljøafhængig. Min coton kan eks. hyrde. Eller sådan ser det ud. Men i virkeligheden er det kopiadfærd af kattenes jagtadfærd, hvor de sniger sig afsted. Hun er nemlig vokset op med katte. Når hun udøver denne adfærd. Lægger sig på lur, sniger sig afsted og springer i vejret til sidst – så oplever jeg at andre hunde bliver forskrækkede. For den dialekt kan de bare slet ikke forstå.

 

 

Men spørgsmålet er vel også hvad et godt sprog er og hvad god aflæsning af sprog er. For en hund kan vel sagtens have et godt sprog, men samtidig være egetkønsagressiv? I mine øjne er et godt sprog et nuanceret sprog. Det er ikke nødvendigvis en hund, der konsekvent underkaster sig og på den måde undgår konflikter, men ligeså meget en hund der kan gebærde sig i forskellige situationer, og forstå hunde med forskelligt sprog.

[Lenschow]

I hvert tilfælde er hunden sprog fascinerende! Tag fx katten - den har slet ikke så fitnudviklet et sprog til artsfæller, som hunden. Fordi den ikke nedstamer fra flokdyr og kun er delvis tamgjort af os - mens hunden nærmest kan aflæse os:-)

 

Det er meget fascinerende.

 

Tror I hunderacer, der har boet i mange år tæt ved mennesker - herunder borderen fx. som skal samarbejde, er bedre til at afkode menneskers signaler end fx en.. hvad skal vi sige... selvstændig Basenji?

[Siri]

I hvert tilfælde er hunden sprog fascinerende! Tag fx katten - den har slet ikke så fitnudviklet et sprog til artsfæller, som hunden. Fordi den ikke nedstamer fra flokdyr og kun er delvis tamgjort af os - mens hunden nærmest kan aflæse os:-)

 

Det er meget fascinerende.

 

Tror I hunderacer, der har boet i mange år tæt ved mennesker - herunder borderen fx. som skal samarbejde, er bedre til at afkode menneskers signaler end fx en.. hvad skal vi sige... selvstændig Basenji?

 

Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror ikke nødvendigvis det spiller en rolle. Men jeg tror derimod det spiller en rolle for i hvor høj grad af racen kopierer menneskeadfærd og aflæser menneskeadfærd. Altså ikke fordi en selvstændig race er dårligere til at aflæse menneskeadfærd, men behovet derfor er jo ikke ligeså stort som hos en meget samarbejdende race.

[luckyluna]

Jeg har jo i mange år troet at sheila var lidt en sprogspasser da hun til sammenligning med Mysla og vores gamle hund slet ikke taler så tydeligt..

 

Men enten er hun blevet meget bedre med alderen eller også ser jeg mere nu. I hvertfald aflæser hun andre hunde meget sikkert, men på en meget diskret måde.

 

Feks var vi på tur med en lille usikker hund ig Sheila ville rigtig gerne hilse på ejeren som hun kender, men halvejs ovre ved hende vender hun pludselig rolig om den anden vej, snuser ultra kort i jorden og går væk:vedikke:

 

Hvad skete der lige der tænkte jeg, men så siger ejer til den anden at hendes hund lige fik, "det er min mor" blikket på og det var altså nok selvom hun slet ikke flyttede på sig iog sheila er meget højere end hende og da må have svært ved at opfatte et blik sådan lige.

 

Så sheila hun er helt klart en hviske hund, meget små signaler, hvor Mysla taler meget, meget tydeligt og derfor også sjældent bliver misforstået.

Hun hører jo så også til spidshundene og jeg opfatter også de hundetyper som generelt at tale meget tydeligt:-D

 

Men som ejere af 2 ældre hunde så er det godt nok en fornøjelse at se hvor sikre de er i kommunikation med i hvertfald kendte hunde. Så hunde får helt klart erfaringer med alderen ligesom vi andre også oftes bliver bedre til at lytte og forstå andre jo ældre vi bliver:mrgreen:

[a9]

Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror ikke nødvendigvis det spiller en rolle. Men jeg tror derimod det spiller en rolle for i hvor høj grad af racen kopierer menneskeadfærd og aflæser menneskeadfærd. Altså ikke fordi en selvstændig race er dårligere til at aflæse menneskeadfærd, men behovet derfor er jo ikke ligeså stort som hos en meget samarbejdende race.

 

Jacki er i al fald lynhurtigt til at aflæse kropssprog

 

Det er specielt udtalt under grp. C - figuranten skal virkelige være obs på sit kropssprog, det uanset om han vil servere ærmet eller give tegn til mig om at kalde hende på plads eller lign. - hun har læst det :slem: og reageret derefter :klap:

 

Men om det er fordi, hun er schæfer, fordi jeg har brugt mange håndtegn, eller fordi motivationen er HELT i top i den diciplin, aner jeg ikke

[DaniellaJ]

Spurgte faktisk min træner om dette spørgsmål til sidste hundetræning.

Fordi De luxe er rigtig dårlig til at tyde andre hundes signale, han forstår fx. ikke at de andre hunde synes han er irriterende når han har hoppet og danset på dem i 30 min :stupid:..

 

Hvor hun svarede at hun tror at der bare er nogle hunde der er bedre til at læse andre hunde end andre. Og luxen er så en af klumpede til dem ..

 

Men hun sagde også at de andre hunde kan have svært ved at læse hans signale pga halen.

For andre hunde kan se ham som en trussel pga. han hale står oppe. :hmm:

[Lenschow]

Så mere sådan at nogle hunde er mere motiverede til at afkode eller forsøge på end andre:-) Fx er chowchow nok lidt ligeglad med mine signaler:-)

[Siri]

Så mere sådan at nogle hunde er mere motiverede til at afkode eller forsøge på end andre:-) Fx er chowchow nok lidt ligeglad med mine signaler:-)

 

Ja, det ville nok være mit bud. Men om det er rigtigt, kan jeg desværre ikke sige. Det er bare en hjemmestrikket tanke

 

Men jeg tror det er meget vigtigt at definere hvad godt sprog er, inden man begynder at tale om hvilke hunde der har godt sprog. For godt sprog kan jo være mange forskellige ting.

[Lenschow]

Enig - mig bekendt findes der undersøgelser... Jeg har læst noget et sted... Vil se om jeg kan grave det frem ved lejlighed

[Siri]

Enig - mig bekendt findes der undersøgelser... Jeg har læst noget et sted... Vil se om jeg kan grave det frem ved lejlighed

 

Så må du endelig sige til, hvis du finder et svar. For der må være nogen, der har lavet en definition af hvad godt sprog er, samt hvordan man vurderer om sproget tolkes korrekt af en modpart (af samme art)...

[sonja77]

Hun hører jo så også til spidshundene og jeg opfatter også de hundetyper som generelt at tale meget tydeligt:-D

 

Tyson har i hvert fald et meget tydeligt hundsprog. Til gengæld lyder han lidt som Karla i og med, at han ikke bryder sig om uhøflige hunde. Og hvis en fremmed hund ikke taler lige så tydeligt som han selv, kan han godt blive usikker på den og sige "pas lige på, du skal ikke prøve på noget med mig" til den.