Erfaring med genoptræning, waterwalking, smerter...

[FrkSmilla]

Smilla har jo fået nogle ''delvise-små-brist'' på sit ledbånd i højre skulder. Vi (fysioterapeuten der træner Smilla og jeg) kan ikke rigtigt finde ud af, hvad der sker for Smilla i øjeblikket. Så jeg vi gerne høre, om I har oplevet noget lignende og måske et råd eller to...

 

Smilla kan water-walke i rask skridt-tempo i 15 minutter. (Det er forholdsvis meget, da en rask hund, der træner kondi får 30 minutter - i trav godt nok). Hun okser derud af som en arbejdshest på en pløjmark. Lange skridt og gode sving. Ryggen bevæger sig rigtig flot og smidigt som et ''S''. Dog kan man ane at hun ikke løfter højre forben helt så højt som det venstre. Altså hun går ikke helt rent. Der er ikke muskelatrofi (det må skyldes vane eller smerter siger fysioterapeuten).

 

Problemet er bare, at på landjord kan hun IKKE gå mere end 200 meter (det tager vel 2-3 minutter) før hun halter så meget at jeg også kan se det i skridt-gang. (Ellers kan jeg ofte kun se at hun halter, når hun traver).

 

Fysioterapeuten ville jo gerne have vi begyndte at lave 8 taller mellem benene herhjemme, men jeg synes jo det er alt for voldsomt, når hun ikke ikke kan gå lige ud i 2 minutter uden at begynde at halte. Og jeg har rigtig dårlig erfaring med overtræning og deraf følgende kroniske smerter fra mig selv. Det giver fysioterapeuten mig heldigvis ret i er en dum idé så.

 

Men det, jeg fortæller med, at Smilla kun kan gå i 2 minutter på landjord stemmer bare SLET ikke overens med det billede fyssen ser i træningslokalet, hvor Smilla træner så flittigt uden at begynde at vise tegn på halthed. Og hun er så kontaktsøgende og pleasende og 'fremme' hele tiden.

 

(Vi aftalte, at vi næste gang skulle gå en tur sammen på 300 m så fyssen kunne se det med egne øjne).

 

Fysioterapeuten mistænker at Smilla snyder eller har fået en dårlig vane med at halte. Jeg tror (frygter) jo det er fordi hun har ondt..

 

Men jeg kan måske? godt se det ser lidt mærkeligt ud det hele. Og dog... for når hun træner udskilles der endorfiner i kroppen, som muligvis bedøver hendes smerter. Men det, der bare er mærkeligt er, at hun efter sådan en træningssession ikke er mere smerteplaget end normalt (selv ikke når hun har været hjemme og sove i 2 timer bagefter. Så skulle man jo tro smerterne ville dukke op med fuld styrke, men nej....).

 

Jeg fortæller også Fyssen, at når Smilla ser en fugl og trækker frem i snoren ''glemmer'' hun, at hun er halt. (Og det synes fyssen også er lidt påfaldende). Men det er kun kortvarigt hun holder op med at halte, for så snart hun falder lidt til ro igen halter hun endnu mere end før. (Jeg synes bare godt jeg kender det lidt fra mig selv. Hvis adrenalinen kører og hvis der er noget jeg gerne vil, så kan jeg sgu alt. Bliver bare straffet med helt forfærdelige smerter dagen efter...

 

Smilla får også laserterapi og udstræninger i træningslokalet. Og hun står på et vippebræt.

 

Men hvad tror I? Har I hørt om noget lignende før? Jeg er så bange for, at der bliver gået for hurtigt frem i træningen, så det ender i kroniske smerter.

[Gæst Spilop]

Med min ringe erfaring med hunde, så er en halt hund en hund der har ondt. Hunde halter ikke for at få en ekstra fridag eller noget. Mine hunde kan godt være på tre ben indtil de kommer ind til dyrlægen, så forsvinder det på mystisk vis.

Hunde vil helst ikke vise svaghedstegn og når de halter så gør det ondt. Jeg har hørt om masser af " antage " halt hysteri hunde, og efter noget tid har det altid vist sig at der var et reelt problem

[Gæst Spilop]

PS i en waterwalker skal hunden kun fremføre benene og båndet føre benet bagude for dem, det sker ikke på landjorden. Der skal de både føre benene frem og tilbage, og det kan være det er det Smilla har svært ved. Uden at have meget forstand på det, så burde ro vel være bedre til brister på ledbåndet. Jeg rev mit inderste ledbånd delvist over sidste år. Det er faktisk første ved at være i orden nu. Så jeg har haltet i godt 6 mdr. men har " sagtens" kunne løbe ag uden at halte, men er af en eller anden mærkelig årsag så blevet endnu mere halt efter en konkurrence dag. Så mon Smilla ikke har det lige sådan. Hvis der er noget hun rigtigt har lyst til så glemmer hun det et kort øjeblik. Hvorlænge har I været i gang og er det blevet værre/ bedre?

[FrkSmilla]

Med min ringe erfaring med hunde, så er en halt hund en hund der har ondt. Hunde halter ikke for at få en ekstra fridag eller noget. Mine hunde kan godt være på tre ben indtil de kommer ind til dyrlægen, så forsvinder det på mystisk vis.

Hunde vil helst ikke vise svaghedstegn og når de halter så gør det ondt. Jeg har hørt om masser af " antage " halt hysteri hunde, og efter noget tid har det altid vist sig at der var et reelt problem

 

 

Det hælder jeg også til. Jeg holder jo også øje med hende ud gennem vinduet, når hun er i haven alene og der halter hun jo også. Specielt hvis hun er løbet ned til hækken efter en fugl, så er det hele galt på tilbagevejen op til huset. (Nu har vi så lavet en ''kravlegård'' til hende oppe på teressen).

 

Jeg ved dog ikke, om fyssen mener, det er fordi Smilla vil have opmærksomhed (for det stejlede jeg jo også lidt over). Men hun sagde det kunne være en dårlig vane, når Smilla havde været halt i 2 måneder. Så mente hun, at Smilla måske var kommet ind i et mønster med bare at gå sådan. Men den er godt nok svær!

 

Har du hørt om sådan noget - at det skulle være en dårlig vane? Vil jo nødigt ignorere noget, der virkelig gør ondt.

[FrkSmilla]

PS i en waterwalker skal hunden kun fremføre benene og båndet føre benet bagude for dem, det sker ikke på landjorden. Der skal de både føre benene frem og tilbage, og det kan være det er det Smilla har svært ved. Uden at have meget forstand på det, så burde ro vel være bedre til brister på ledbåndet. Jeg rev mit inderste ledbånd delvist over sidste år. Det er faktisk første ved at være i orden nu. Så jeg har haltet i godt 6 mdr. men har " sagtens" kunne løbe ag uden at halte, men er af en eller anden mærkelig årsag så blevet endnu mere halt efter en konkurrence dag. Så mon Smilla ikke har det lige sådan. Hvis der er noget hun rigtigt har lyst til så glemmer hun det et kort øjeblik. Hvorlænge har I været i gang og er det blevet værre/ bedre?

 

 

Til det første. Ahaa! Jamen så er det derfor hun tager så flotte STORE skridt. :5up:

 

Vi går 2 gange om ugen og har været i gang 5-6 gange nu. :hmm:Det er mere eller mindre status quo.

 

Mht til ro. Hun har det i hvert fald bedst, når hun har sovet en helt nat på blødt underlag. Det starter godt om morgenen og bliver være og værre op af dagen. Fyssen får hende jo også ind ind morgenen, når hun er mest frisk. (Jeg har tænkt på at videofilme hende og tage det med til fyssen. Så kan hun se hvor meget hun halter, når jeg lukker hende ud til aften-tisning i haven om aftenen).

 

Hvis Smilla sover på hårdt underlag (hun kan godt lide at ligge på køligt gulv) er det helt skidt, når hun vågner.

[Gæst Spilop]

Det hælder jeg også til. Jeg holder jo også øje med hende ud gennem vinduet, når hun er i haven alene og der halter hun jo også. Specielt hvis hun er løbet ned til hækken efter en fugl, så er det hele galt på tilbagevejen op til huset. (Nu har vi så lavet en ''kravlegård'' til hende oppe på teressen).

 

Jeg ved dog ikke, om fyssen mener, det er fordi Smilla vil have opmærksomhed (for det stejlede jeg jo også lidt over). Men hun sagde det kunne være en dårlig vane, når Smilla havde været halt i 2 måneder. Så mente hun, at Smilla måske var kommet ind i et mønster med bare at gå sådan. Men den er godt nok svær!

 

Har du hørt om sådan noget - at det skulle være en dårlig vane? Vil jo nødigt ignorere noget, der virkelig gør ondt.

 

Nope. Jeg har haft hunde med brækkede tæer, skulderen revet afled, brækket ben, når de ikke har ondt længere så er de hold med at halte. Selv min Golden Dot-Com som lært at gå med gips på og heraf fik en meget morsom gangart, blev ren gående efter ca 1 år. Han var nok halt i 6 mdr inden han var i orden, så nej. Jeg har hørt dyrlægerne har konstateret det to gange før, men det har altid vist sig at have bagved liggende årsag. Pt har to af mine venner haft hunde med fuldoverrevne korsbånd, efter et halv år er de nu begge rentgående

Uden operation. Så jeg tror de går rent nå de ikke har ondt længere

[FrkSmilla]

Nope. Jeg har haft hunde med brækkede tæer, skulderen revet afled, brækket ben, når de ikke har ondt længere så er de hold med at halte. Selv min Golden Dot-Com som lært at gå med gips på og heraf fik en meget morsom gangart, blev ren gående efter ca 1 år. Han var nok halt i 6 mdr inden han var i orden, så nej. Jeg har hørt dyrlægerne har konstateret det to gange før, men det har altid vist sig at have bagved liggende årsag. Pt har to af mine venner haft hunde med fuldoverrevne korsbånd, efter et halv år er de nu begge rentgående

Uden operation. Så jeg tror de går rent nå de ikke har ondt længere

 

Okay, men så er der også godt belæg for at være forsigtig og stole på hundens signaler. Jeg håber det hjælper, når fyssen er med på gåtur og (forhåbentlig) får syn for sagen. (Det skal nok vise sig, at Smilla fjoller rundt og ''glemmer'' at halte.) Men så kommer der 'forhåbentligt' et udslag i form af mere halten bagefter, som fyssen så kan opleve.

 

 

Men måske hjælper løbebåndet og vandets opdrift bare så meget, at det er godt MENS hun er i vand.

 

Det du beskriver med at glemme at have ondt, hvis man f.eks er stærkt optaget af noget, kender jeg også fra mig selv. Det mæ være adrenalinen - og så er der bare kontant afregning ved kasse 1 dagen efter!

[Gæst Spilop]

Til det første. Ahaa! Jamen så er det derfor hun tager så flotte STORE skridt. :5up:

 

Vi går 2 gange om ugen og har været i gang 5-6 gange nu. :hmm:Det er mere eller mindre status quo.

 

Mht til ro. Hun har det i hvert fald bedst, når hun har sovet en helt nat på blødt underlag. Det starter godt om morgenen og bliver være og værre op af dagen. Fyssen får hende jo også ind ind morgenen, når hun er mest frisk. (Jeg har tænkt på at videofilme hende og tage det med til fyssen. Så kan hun se hvor meget hun halter, når jeg lukker hende ud til aften-tisning i haven om aftenen).

 

Hvis Smilla sover på hårdt underlag (hun kan godt lide at ligge på køligt gulv) er det helt skidt, når hun vågner.

 

Hvis hun er rengåendende om morgene, så er det jo ikke en dårlig vane, så kan hun lade være med at halte når hun ikke har ondt

[JeanetteH]

Får hun stadig smertestillende? Jeg tænker lidt at det smertestillende hun får, så ikke virker på hende..

 

Jeg ved ikke hvad hun får, men der er jo mange forskellige:

 

Metacam eller den billigere udgave, som jeg ikke lige kan huske navnet på

 

Rimadyl, den billigere udgave hedder Canidyl

 

Previcox.

 

Det kan jo være at den hun får nu, ikke er god nok til hende..

[FrkSmilla]

Får hun stadig smertestillende? Jeg tænker lidt at det smertestillende hun får, så ikke virker på hende..

 

Jeg ved ikke hvad hun får, men der er jo mange forskellige:

 

Metacam eller den billigere udgave, som jeg ikke lige kan huske navnet på

 

Rimadyl, den billigere udgave hedder Canidyl

 

Previcox.

 

Det kan jo være at den hun får nu, ikke er god nok til hende..

 

Nej, fyssen har ikke foreslået det. Og jeg har heller ikke bedt om mere. (Måske burde jeg?). Men jeg synes bare, at når det er en slags overbelastning/ skævvrid, som tager rigtig lang tid om at hele, så er det måske godt nok at se hvordan hun ''i virkeligheden'' har det. Og så det gøre i hendes tempo og så hendes krop kan følge med.

 

Hvis hun var blevet opereret (brækket ben, nyt led) og hurtigst muligt skal have et ben op at køre og gøres smidigt, så tænker jeg medicin er mere oplagt.

 

Men du har en pointe, for hun halter markant MINDRE, når hun er på medicin. Så ''snyder eller laver hun jo ikke dumme vaner''.. :hmm: (Det må jeg lige huske at sige ).

 

Og måske også spørge til medcin. Oplever du smertestillende bliver brugt på sådan en skade som Smillas (delvis-bristet-ledbånd) i forbindelse med genoptræning?

 

Og har du også oplevet, at hundene kan have det rigtig godt i vandet, men har det skidt på landjord og f.eks ikke kan gå tur?

[JeanetteH]

Massøren Lea, som jeg var i praktik hos, sagde at hunden ALTID skulle have smertestillende under genoptræning.. Og det er så frem til hunden er rentgående..

 

Så ja, jeg ville bestemt give hende smertestillende igen:-D

 

Og ja, de vil altid kunne gå bedre i vand, da vandet tager noget af vægten af, så de ikke belaster sig selv lige så meget:-D

[FrkSmilla]

Massøren Lea, som jeg var i praktik hos, sagde at hunden ALTID skulle have smertestillende under genoptræning.. Og det er så frem til hunden er rentgående..

 

Så ja, jeg ville bestemt give hende smertestillende igen:-D

 

Og ja, de vil altid kunne gå bedre i vand, da vandet tager noget af vægten af, så de ikke belaster sig selv lige så meget:-D

 

Ok, jeg prøver lige at spørge om det smertestillende så. (Er bare så bange for overtræning fordi man så tror det går skide godt... )

[JeanetteH]

Ok, jeg prøver lige at spørge om det smertestillende så. (Er bare så bange for overtræning fordi man så tror det går skide godt... )

 

Det tror jeg ikke du skal være:-)

[FrkSmilla]

Det tror jeg ikke du skal være:-)

 

Men problemet er også bare, at det går forholdsvis godt i vandet, men at jeg ikke kan gå en tur med hende oppe på land på mere end 200 meter for smerter. Så hjælper det måske lige vidt med medicin, mens hun er i vand...

Fyssen synes bare ikke det billede hænger sammen. (At hun kan være så ''god'' i vandet og så dårlig oppe på land, som jeg siger hun er.

[JeanetteH]

Men problemet er også bare, at det går forholdsvis godt i vandet, men at jeg ikke kan gå en tur med hende oppe på land på mere end 200 meter for smerter. Så hjælper det måske lige vidt med medicin, mens hun er i vand...

Fyssen synes bare ikke det billede hænger sammen. (At hun kan være så ''god'' i vandet og så dårlig oppe på land, som jeg siger hun er.

 

Jeg ville smertedække hende, men du skal jo følge din egen intuition og fyssen, hvis du stoler på hende:-D

[Agnete87]

Men problemet er også bare, at det går forholdsvis godt i vandet, men at jeg ikke kan gå en tur med hende oppe på land på mere end 200 meter for smerter. Så hjælper det måske lige vidt med medicin, mens hun er i vand...

Fyssen synes bare ikke det billede hænger sammen. (At hun kan være så ''god'' i vandet og så dårlig oppe på land, som jeg siger hun er.

Har du en ide om hvor langt hun går i waterwalkeren??

 

Er det det samme med de 200m, uanset om hun går på blødt underlag ell. hårdt..?

[a9]

Jeg synes faktisk 200 m er langt at gå med den skade, hun nu har Jacki gik knap så langt i snor med bare et forstuet knæ

 

Kender til en mastiff, som fik ledbåndet revet over 2 gange :damn: - han måtte kun gå korte ture i snor, aldrig fri ude ej heller i haven, efter flere måneder kunne han få lov til at gå haven rundt i snor. Skaden var selvfølgelig større, men en mastiff er jo så til gengæld ikke lige den race, der bevæger sig hurtigst

 

Synes, det vil være en god idé, om du videofilmede til fyssen, så h*n har noget konkret at forholde sig til :5up:

[JeanetteH]

Det minder mig da forresten om.. Den hund, der havde brækket albuen to steder.. Hun gik kun 50-100 meter, så jo måske er 200 meter for langt.

[FrkSmilla]

Har du en ide om hvor langt hun går i waterwalkeren??

 

Nej ikke rigtigt. Hun går 15 minutter i rask skridtgang. (Det m være en del:hmm:).

 

Er det det samme med de 200m, uanset om hun går på blødt underlag ell. hårdt..?

 

Nej, det er faktisk værst med asfalt. Græs er bedst. Jeg tror faktisk også hun normalt halter før de 200 meter. (Det kommer lidt an på om jeg lige hiver hende op om morgenen og går afsted, for der er hun bedst. Det bliver værre op af dagen.

 

Jeg synes faktisk 200 m er langt at gå med den skade, hun nu har Jacki gik knap så langt i snor med bare et forstuet knæ

 

Kender til en mastiff, som fik ledbåndet revet over 2 gange :damn: - han måtte kun gå korte ture i snor, aldrig fri ude ej heller i haven, efter flere måneder kunne han få lov til at gå haven rundt i snor. Skaden var selvfølgelig større, men en mastiff er jo så til gengæld ikke lige den race, der bevæger sig hurtigst

 

Synes, det vil være en god idé, om du videofilmede til fyssen, så h*n har noget konkret at forholde sig til :5up:

 

Det kan godt være 200 meter er for langt. For hun holder også kun til det 1 gang om dagen. Men det er fordi fys siger hun skal nå at blive varm. Hun synes faktisk det er meget lidt i forhold til det Smilla viser hende, at hun kan i vandet.

 

Må igang med at videofilme.

 

Det minder mig da forresten om.. Den hund, der havde brækket albuen to steder.. Hun gik kun 50-100 meter, så jo måske er 200 meter for langt.

 

Det er nok for langt, ja. Puha, er glad for lige at få drøftet det her igennem. Jeg tror der er nogle forventninger der skal sænkes lidt...

[tantemaier]

Jeg tror altså heller ikke at en hund halter pga. dårlig vane. Jeg tror det er fordi at det gør ondt. Smertestillende er måske ikke en tosset idé, men så skal du bare huske at holde ekstra øje med hende, for så mærker hun måske ikke at det gør ondt og kan måske gøre skaden værre... Det er ikke noget jeg ved, bare en tanke.

Da Sille fik fjernet sin ene hoftekugle var det altså meeeget små ture og allerhelst kun lige luftetur på græsset. Tror vi startede med 20 meter frem og 20 meter hjem igen og så var det over lidt tid. Vi lavede så øvelser med hende tre gange om dagen og fortsatte med det da hun startede i waterwalker. Det kan selvfølgelig ikke sammenlignes, da Sille skulle have gang i sit ben så hurtigt som muligt, men giver et billede af, at ambitionsniveauet for gåturene (som du selv nævner ) skal sættes markant ned, til der er bedring.

Det er klart at hun ikke halter når hun skal jagte en fugl, for så kommer der gang i adrenalinet, som jo bl.a. også er kroppens eget smertestillende.

 

Det med at vidoefilme er en super idé. Husk at få hende fra alle sider.

Håber virkelig at der snart er noget bedring for hende :ae:

[FrkSmilla]

Nå, dyrlægen som har ansvaret for Smilla og satte hende igang med genoptræningen har vurderet hende påny.

 

Han er i tvivl om diagnosen er den rigtige (små brist i ledbåndet i hø skulder). Smilla var henvist til ham med den diagnose fordi det var det eneste ortopæden på dyrehospitalet kunne finde dengang, men det er i virkeligheden ikke 'ret meget'. (Det burde ikke genere hende så meget).

 

Smilla er ikke normal ledbånds-patient, siger dyrlægen. Hun går godt i vand. Han tjekkede hende i vandet på løbebånd og sagde at hun IKKE halter i vand - hverken i skridt eller trav. Jeg gav ham ret, det gjorde hun ikke den dag. :hmm:

 

Men hun halter på land og det giver han mig ret i. Hun går urent i skridt og decideret halter i trav. Det bekræftes yderligere ved at hun har en tydelig muskelatrofi af især biceps på højre skulder i forhold til den venstre. Altså aflaster hun.

 

Han mærkede hende godt igennem og fik (som sædvanlig ) ikke nogen reaktion fra hende bortset fra, at en nakkehvirvel, der ligger i skulderneveau var forskubbet. Den blev sat på plads (han er også kiropraktiker) og så var han spændt på, om det nu ville gøre en forskel.

 

Det synes jeg desværre ikke rigtig det har gjort. Men han sagde også, at det kunne være hun skulle have en række manipulationer førend der var en virkning (HVIS det var dét, der var galt). Han sagde ærligt, at han var noget på dybt vand med Smilla, for hun afvigede en hel del fra det normale sygdomsbillede.

De næste gange vil han lave kiroprktik på hende og hun skal i waterwalking (tror jeg). Og vi dropper fortsat at gå små bitte ture med hende, for det provokerer åbenbart smerterne.

 

Øv, det er træls. Men jeg er glad for vi fik gået mere i dybden med det. han spurgte også til syringomyli, men jeg synes ikke rigtigt hun klør sig osv. Kun at hun kan få små flips, (ikke hver dag og altid om aftenen) hvor hun piver og bider sig i bagpoten.

 

Jeg var inde og læse om ledmus i albuen og synes det her passer så godt:

 

Haltheden kan variere fra mild til svær. Hunden er stiv, når den rejser sig, og haltheden bliver værre med motion. De fleste viser tegn på halthed, når de er mellem fire og syv måneder gamle, mens andre først viser det, når de er tre - fem år gamle eller ældre.

 

Hun har været halt on/off siden hun var 7 måneder. Men dengang var det på venstre forben. Det er især rigtig slemt, når hun rejser sig fra at have ligget på hårdt gulv (så humper hun afsted). Dog ikke, når hun ligger på blødt underlag. Og hun bliver mere halt desto mere hun går/motionerer.

 

Men man må da gå ud fra, at da de lavede røntgen og scanning at de så også gjorde det i bøjet position, hvorved diagnosen åbenbart stilles.

 

Men jeg kan da selvf spørge..

[korvis]

Øv,det er træls når hunden er dårlig, og man ikke helt ved hvorfor... Det var jo det samme med Frostie, og egentlig ved vi stadig ikke helt hvad det har været, men sandsynligvis "noget i skulderen". Hun har det dog meget bedre nu, efter to behandlinger hos Anne Line, og jeg kan virkelig anbefale hende. Hun kan bare ét eller andet, og listen er efter hånd lang, over de hunde jeg hører om, som hun har "reddet". Krydser fingre for at der snart sker noget positivt, og vil selvfølgelig slå et slag for at du lader Anne Line kigge på hende, hvis du har mulighed for det...

[FrkSmilla]

Øv,det er træls når hunden er dårlig, og man ikke helt ved hvorfor... Det var jo det samme med Frostie, og egentlig ved vi stadig ikke helt hvad det har været, men sandsynligvis "noget i skulderen". Hun har det dog meget bedre nu, efter to behandlinger hos Anne Line, og jeg kan virkelig anbefale hende. Hun kan bare ét eller andet, og listen er efter hånd lang, over de hunde jeg hører om, som hun har "reddet". Krydser fingre for at der snart sker noget positivt, og vil selvfølgelig slå et slag for at du lader Anne Line kigge på hende, hvis du har mulighed for det...

 

Tak, jeg tror også vi vil prøve at kontakte hende, når Jacob er færdig med at behandle Smilla her om et par gange (så vi ikke blander for meget sammen - selv om der sikkert er noget ventetid på Anne Line, kunne jeg forestille mig). Hun lyder rigtig dygtig. :5up:

 

Og jeg skal også lige have tjekket op på din tråd.

[tantemaier]

Øv hvor er det træls at de ikke rigtig kan finde ud af noget. Men det var måske ikke en tosset idé at du spørger dem, om de også tog billederne i bøjet tilstand...

[FrkSmilla]

Synes måske det er blevet en aaaaaanelse bedre idag. Vi var på kirkegården i cykelkurv og da jeg satte hende ned kunne jeg slet ikke se hun haltede i skridt gang - kun i trav. Og hun var meget livlig, så havde hele tiden snor på (ellers plejer hun bare at gå liiige så stille og ikke ænse fuglene eller noget) Men idag ville hun 'stikke af'.

 

Det kan selvfølgelig også skyldes, at det er nogle dage siden vi har været på kirkegården eller fordi hun ikke water-walkede ret meget i igår eller pga behandlingen. ()