Hvor meget betyder jeres hunds udseende for jer?

[Gæst Zarina]

Vi diskuterer meget div. racers egenskaber, og jeg har indtryk af, at alle gør sig stor umange med at finde en race, der passer til deres egen livsstil.

 

Men det er jo ikke altid, at den race, der måske passer en bedst med temperament og egenskaber, umiddelbart "taler" til én. Har I alligevel taget den, der passede bedst, eller har I fundet et kompromis?

 

Og tror I, at I kunne elske en hund ligemeget hvordan den så ud?

 

Selv har jeg det sådan, at jeg tror, jeg ville kunne elske en hvilken som helst hund, der kom ind i mit liv. På den anden side ville jeg nok aldrig selv vælge én, hvis udseende frastødte mig.

 

Da jeg skulle have hund var jeg af praktiske årsager nødt til at få en, der vejede under 8 kg, hvilket jo begrænsede udvalget en del, og grundet allergi var jeg nødt til at gå uden om korthårsracer. Jeg må med skam indrømme, at jeg nok ikke var klar over særlig meget omkring terrieres temperament osv. (bortset fra, at de er selvstændige - det er jo det første man hører om en terrier), men det har jo vist sig at passe intet mindre end perfekt til mig, så nogle gange har man lov at være heldig.

 

Ellers gik jeg ikke efter et bestemt look - det var nok mere, at jeg valgte nogle looks fra, dog ofte mere af etiske end æstetiske årsager. Det var vigtigt for mig at få en race, hvor dens udseende ikke var til gene for den selv, som det kan være f.eks. med mange hudfolder osv.

Jeg var lige ved at købe en Yorkshire, men fandt så en Norfolk, som jeg hellere ville have, da jeg bedre kunne lide dens pels. Hældte nok også mod den brune farve, selvom det ikke var et must.

 

Hunde kan være smukke på mange måder - nogle er imponerende, andre er yndefulde, og andre igen er nuttede. Norfolken hører helt klart til de nuttede, men jeg tænker ikke så meget over det mere, da jeg jo elsker min hund for hendes personlighed. Nuttethedsfaktoren medfører, at jeg kommer i snak med mange mennesker, og det er jo en dejlig sidegevinst. Det jeg tænker mest over ved min hunds udseende er pelsen. Jeg nyder virkelig at ligge med næsen i en blød pels, og selvom Norfolken er en ruhårsrace, er dens pels ret blød

[Gryn]

Vi valgte en pudel ud fra egenskaber, bl.a. at den ikke fælder og det er en hund som nemt kan omstille sig + alt det andet gode ved racen:-)

 

Jeg vil helt bestemt mene at egenskaber kommer før udseende, men der er racer jeg ikke ville vælge alene på grund af deres udseende. Jeg vil dog ikke nævne hvilke da jeg ikke ønsker at træde nogen over tæerne.

 

Speedy var bestemt ikke pæn, men jeg elskede den hund over alt på jorden.

[Zaz-zaz]

Jeg må indrømme at udseende er sekundært. Hæ hæ, ellers havde jeg en dobber eller en rotte. Jeg kan godt li´ at der er sådan lidt urkraft over det. På udseende er vores Berner altså ikke mit første valg. Der er lidt for meget tombola-gevinst over ham, selvom han da stadig er mors smukke dreng . Men men men nu hjælper det jo ikke at vælge på udseende, hvis man har en eller anden lumsk mistanke om, at dyret er mere end man lige magter i sit lille liv....

[Gæst Ninjamor]

Jeg vælger ud fra forskellige kriterier og her kommer de i tilfældig rækkeorden:

 

Jeg VIL ikke have en hund som andre potentielt er bange for.

Dette sorterer jo lidt i det udseendemæssige.

 

Selv kunne jeg sagten se mig med schäfer eller rottweiler, men gider altså ikke at andre hundeejere tror min hund er farlig og skyr os som pesten.

 

Jeg er dette typiske menneske som lader sig tiltale af hovedets barnlige facon (læs: rundt og blødt i formen) og derfor kunne jeg ikke vælge en mynde eller f.eks. en bullterrier.

 

Jeg VIL ikke have en hund med kendte medfødte fysiske skavanker som f.eks. så kraftigt et underbid at hunden risikerer at drukne hvis den kommer ud i regnvejr.

Dels tiltaler det mig ikke at se på dels vil jeg ikke støtte udbredelsen af skavanker, hvis jeg kan undgå det.

 

De meget udstående runde øjne, som ellers tiltaler mig qua deres barnlige og bløde udtryk, kan jeg heller ikke støtte i avlen.

De risikerer at poppe ud af hovedet hvis hunden får et slag i nakken.

 

Luftvejsproblemer vil jeg heller ikke acceptere og så kan jeg slet ikke holde ud at høre en hunds "rallen" efter luft. Det gør næsten fysisk ondt på mig.

 

Nu har jeg allerede udelukket en del racer...

 

Jeg kan ikke have evigt savleri og dette udelukker så andre racer

 

Jeg er ikke til meget pelspleje og det udelukker igen mange racer.

 

Udseendet er vigtigt for mig dog ikke vigtigere end at selvom jeg ikke bryder mig om gule øjne og kødfarvede næser og meget lys pels på labber, tjah, I ved jo hvordan Pellen ser ud!

Meget lys i frisyren, gule øjne og øjenvipper og den mest kødfarvede næse en hund kan ønske sig!

Jeg kunne have valgt en anden i kuldet, mørkere gul eller en sort, men nej.

Pelle skulle det være og Pelle blev det!

 

Udseendet betyder rigtigt meget for mig, men hvis bare hunden er sund og kan fungere på fuld kraft, så betyder det åbenbart ikke så meget, som jeg troede.

 

Jeg vil lige tilføje, at jeg kender mange hunde i de kategorier jeg har fravalgt og de er alle dejlige,sjove, charmerende, dygtige mv.

De er bare ikke min type hunde at leve sammen med...

 

Nogle af de mest spændende og sjove hunde jeg kender lige nu hører faktisk til de kategorier jeg absolut selv vælger fra.

 

I søndags så jeg i øvrigt en af de smukkeste hunde jeg længe har set: et x mellem rottweiler, am bull og vist nok dogo argentino.

Den var fantastisk smuk! Men nej tak...

[Gæst daytime]

Det er sindet jeg gik efter, men synes stadig hun er en smuk hund.

Jeg er vokset op med airedale terrier, den ene efter den anden, så kunne slet ikke forestille mig anden hund. MEN efter nu at have fået helt min egen hund, bliver man jo så klog så klog

Hun var næsten 5 måneder før jeg fik hende, og er noget anderledes ( i starten MEGET anderledes) end de andre vi har haft. Hun var ikke rigtig socialiseret til mennesker, så vi har været på arbejde. Hun var også for racen ukarakteristisk forsigtig/skræmt over mangt og meget... men nærmer sig mere og mere "det jeg er vant til".

Så selvom man ikke går efter udseende, kan man aldrig vide

[Gæst Zarina]

Vi valgte en pudel ud fra egenskaber, bl.a. at den ikke fælder og det er en hund som nemt kan omstille sig + alt det andet gode ved racen:-)

 

Jeg vil helt bestemt mene at egenskaber kommer før udseende, men der er racer jeg ikke ville vælge alene på grund af deres udseende. Jeg vil dog ikke nævne hvilke da jeg ikke ønsker at træde nogen over tæerne.

 

Speedy var bestemt ikke pæn, men jeg elskede den hund over alt på jorden.

 

Sjovt - jeg har altid syntes, at Speedy var enormt pæn! Faktisk er jeg helt vild med puddelblandinger

[Gæst BongoJungle]

Det ydre betyder intet for mig når jeg vælger hund.

 

Det er det indre, temperament, aktivitets behov osv. jeg skal bruge til noget.

 

Og jeg vil jo elske hunden uanset hvordan den ser ud, det kan jeg da slet ikke lade være med, så er den jo pæn i mine øjne.

[Gæst Tine]

Der er mange racer, som jeg synes har et tiltalende ydre. Jeg synes faktisk at amerikanske bulldogs er noget af de smukkeste, men de passer absolut ikke til mig. I mopsen har jeg fundet en hund, hvor både det ydre og indre passer mig perfekt.

[Gæst T_Martinsen]

Et godt spørgsmål :5up:

 

Jeg selv vælger en blanding af hvad jeg kan tilbyde hunden, hvad den kan "tilbyde" mig og dens udseende. Jeg ville lyve, hvis ikke jeg også gik lidt efter udseende.

 

Hovedkriterierne som er de vigtigste, er dog, hvad kan jeg byde hunde, kan jeg tilfredsstille dens behov, og hvad kan den "byde" mig. Først herefter kommer udseendet.

 

Der er bestemt racer jeg ikke ville gå ud og købe, men ville jeg en dag af en eller anden årsag få en af disse racer, er jeg da ikke i tvivl om, at jeg også vil komme til at holde af denne hund, men man har jo nok ubevidst som bevidst en bestemt type hund, man hælder mest til.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er mest til de bløde langhåret hunde, som newfoundlænder og berner sennen hunde, men de er så til gengæld for sløve til mig, så der har jeg måtte gå på kompromis med udseendet.

Nu synes jeg selvfølgelig at Buddy er jordens dejligste hund og godt for andre, at han ikke er med på udstilling, for de ville jo ikke få en chance ha ha :blink:

 

En hund der tilgengæld er røget ind på førstepladsen hos Martinsen her er cavalieren, og det var først og fremmest udseendet, jeg faldt for. Efterfølgende fandt jeg så ud af, at det var en hund efter mit hjerte (jeg troede først at det bare var en skødehund, hvilket ikke passer til mig) så sådan en måtte jeg da eje. Efter dette tabte jeg mit hjerte 100% til denne race. :hjerte:

 

Så for mig betyder udseendet da noget, men ikke alt.

[Gæst Tanten]

Min hunds udseende som sådan betyder ikke det helt store, den skal så heller ikke ligne noget der er kørt ned med en damptromle

 

Bare den ikke er fed - så er jeg glad (så der er perioder hvor jeg er knapt så glad )

[Jane]

Sige mig helt fri for at gå efter udseendet det kan jeg ikke. Men så er det jo bare dejlig når det hele passer sammen. Sind, udseende og aktivitetsniveu.

 

Der er mange skønne hunde, men jeg kan pt ikke forestille mig andet lige nu end en golden.

 

Jeg kan lide dens venlige sind og smukke ydre.

 

Jeg læste et sted.

Der findes kun en hund der er verdens bedste og den har alle hundeejere.

[cs-dumle]

Nej, det ydre betyder ikke det store for os.

 

Vi valgte hund efter at vi ville have en lille race der stadig kunne være med til en masse aktiviteter og som ville kunne holde til nogle laaange gåture ind imellem.

 

Havde jeg taget efter udseende og det krav at det skulle være en lille hund havde vi fået en pincher. Jeg syntes det er en smuk lille hund, men temperament osv. passer bare slet ikke til os.

[sonja77]

Jeg tror, at jeg kunne elske en hvilken som helst hund, uanset hvordan den så ud - faktisk synes jeg nogle gange, at de lidt grimme hunde, jeg møder, er enormt søde, måske netop pga. deres "skæve" udseende.

 

Når det så er sagt, falder jeg da helt klart mere i svime over nogle racer end andre - cavaliers, havanesere, Jack Russels, mopse og boston terriers kan jeg slet ikke stå for (jeg ved godt, at de ser meget forskellige ud, men jeg synes, at de er utroligt søde hver især ).

 

Og jeg må indrømme, at jeg oprindeligt faldt for Tyson pga. hans udseende. Jeg kiggede på genbrugshunde på nettet og faldt over et billede af den her smukke hund, der lignede en lille ræv, og så var jeg helt solgt og måtte bare møde ham.

 

Tyson var så også en rigtig dejlig hund, og jeg endte faktisk med at gå på kompromis med nogle af de ønsker, jeg oprindeligt havde til en hund. F.eks. er Tyson ret reserveret over for fremmede (det er pomeraniere typisk), og jeg havde ellers forestillet mig, at jeg skulle have sådan en vaps, der ville kæle med alle og enhver. Han har - igen pga. racen - også mere trang til at gø, end jeg havde tænkt mig, og så er han ikke børnevenlig, men er faktisk lidt bange for børn. Jeg forholdt mig dog til disse egenskaber og tog et bevidst valg om, at jeg kunne leve med det, fordi jeg havde forelsket mig i ham (undtagen det med børnene, det fandt jeg først ud af senere, men jeg har alligevel ikke fortrudt, at jeg har valgt ham).

 

Og heldigvis opfylder han jo mange af mine andre ønsker til en hund: Han er kærlig, loyal, aktiv, klog, lærenem, god til at omgås andre hunde og elsker både, når der sker noget, og at ligge og blive nusset på maven.

[Gæst Bambi]

Jeg valgte udifra kvaliteter og dog noget udseende

Men jeg kunne aldrigt pluket en hund der var grim. efter min mening.

[Tweesa]

Jeg tror egentlig ikke udseendet er noget jeg overvejer så nøje - jeg ville bare ikke have en hund som i den grad havde helbredsproblemer pga. dens udseende.. (fx. bulldog)

 

Men når jeg tænker mig om jeg nok mere til de letbenede racer, jeg ville fx. vælger en dobermann frem for en rottweiler

 

Først og fremmest har jeg valgt efter hvad jeg kan tilbyde hunden, og hvad den kan tiilbyde mig.. heldigvis, har vi idag kenskab til SÅ mange skønne hunderacer at man kan zoome ind på størrelse, pels og aktivitetsniveau og stadig have forskellige race udseender at vælge mellem

[Gæst Stinnemus]

Øhm, hvis udseendet betød noget havde jeg ikke en pudel Jo, jeg kan sagtens se det smukke og elegante i dem, helt klart, men hvis jeg gik efter udseendet havde jeg en spidshund (smelter hver gang jeg ser en husky eller japansk spids ), ikke en pudel...

[Gæst Vivi]

Vi skulle have en lille hund, der var nem at tage med på cykel og i offentlige transportmidler.

Selvom vi primært gik efter det indre, som vi kunne læse os frem til på de forskellige hunderacer i diverse bøger, vil jeg erkende at udseendet da betyder noget. Derfor blev det en korthåret chihuahua, men en langhåret.

 

Der er visse hunderacer jeg ville fravælge pga udseendet, specielt de flade næser. F.eks. mops og pekingeser.

At det så viste sig at Toffi -som så mange andre chi´er- udviklede reverse sneezing, er en ting jeg ikke var bevidst omkring.

Det stod nemlig nævnt i 2. linie på racelisten over tilbøjeligheder til sygdomme. Alle andre racer havde kun een linie, så jeg læste kun den første linie under chihuahuas. :damn:

 

Racer som mynder og galgoer er heller ikke nogen jeg umiddelbart føler mig tiltrukket af udseendet på. Imidlertid har jeg 2 gange mødt en ejer af disse to racer, og hun har de dejligste, blide skabninger man kan tænke sig.

 

Jeg har haft en hund der savlede meget. Jeg syntes ikke det var ulækkert, mine hunde er nemlig sterile , men det var enormt upraktisk, for jeg gider ikke vaske gulv og skabslåger fordi de svinger mulen.

 

Men om jeg kunne komme til at elske en grim hund? Ja, absolut

[Aslan]

Hmm, min kæreste har fået den race han ville have (stor hund)

Jeg ville bare gerne have en hund, bare den ikke var lille.

 

Det blev til en broholmer, vi valgte den mørke hvalp, aslan var helt ekstreme mørk, og slet ikke som de andre. Unormal om man vil, men det tiltalte os samt hans sind (han havde karakter allerede som 5 ugers hvalp)

 

Det eneste ingen af os ville have ved en hund, var blå øjne, da det skrammer os begge (ja, man skulle tro vi var 5 år)

 

Der er ingen tvivl om at min kæreste har valgt den helt perfekte race til os.

Både udseende og væremåde og alt hvad der følger med, er total lige os :blink:

[Gæst ThomasTBO]

Hmm, rent udseendemæssigt ville 99.9% af alle hunde egentlig kunne få grønt lys herfra, faktisk kan jeg kun lige komme på disse, som jeg ville fravælge ud fra udseendet: puli, komondor, bull terrier, afghansk mynde og så de hårløse.

 

At jeg så har nogle præferencer, ja det er en helt anden sag, men praksis har vist mig, at de hunde der rammer mig lige i hjertet kan se ud på alle mulige tænkelige og utænkelige måder - de kan stadig nedbryde mine forsvarsværker :ae: (de er nu heller ikke specielt holdbare når det gælder hunde ). Blandt mine allerbedste hundevenner på internatet har f.eks. været et par mildest talt underligt udseende pekingeser-blandinger og en græsk gadehund jeg kaldte 'pjuskeulv'... han lignede en ekstremt pjusket miniulv og så havde han enorme stritører, der havde store problemer med at finde ud af, hvordan de skulle vende.

 

Jeg ville ikke købe en hund fra opdrætter, hvis hunden havde racebetingede helbredsmæssige skavanker (f.eks. på grund af for kort snude, udstående øjne osv.), men det er udelukkende fordi jeg ikke vil støtte opdræt hvor helbredet ikke tilgodeses. Jeg ville derimod ikke have problemer med at tage en sådan hund til mig fra et internat.

[Tweesa]

Nåh ja - jeg syntes faktisk at greyhounds, whippets og mynder ikke var særlig pæne.. Men til en udstilling mødte jeg fem stk. whippets og jeg har sjældent tabt mit hjerte SÅ hurtig til en race..

Pludselig var det ikke "bare" en tynd lille hund - det var det blideste væsen jeg længe har mødt..

Selv Dolph som lige havde gøet af en 13 uger gammel fransk bulldog var bare HELT okay med dem selvom den ene kom bagfra og snuste uden han havde set dem..

 

så lærte jeg at man aldrig skal bedømme en hund på udseendet..

[Gæst Loke]

Det har da haft en betydning - vi ville have en mellemstor race, en hund der kunne virke som vagthund (jaja ) - men udover dette kriterie, har det været hundens sind vi er gået efter

[Nollike]

Jeg er i denne omgang gået efter temperament og karaktertræk og ikke så meget efter udseendet. (Første gang gik jeg nu heller ikke efter udseendet, jeg syntes at Futte var GRIM, han lignede en hungersramt schæfer , han blev dog bare kønnere og kønnere med alderen ) Skulle jeg have gået efter udseendet havde jeg fået en kæmpe stor rottweiler-han eller en ny belgier, men jeg prioriterede som sagt temperament og karaktertræk i stedet og fik en golden. Det er ikke fordi jeg er ved at gå bagover over goldens gode udseende, jeg synes at der er mange hunde der er smukkere, men de har bare et fantastisk sind og det ville jeg gerne have Jeg ville så tilgengæld helt sikkert have en hvid golden, for det er de kønneste synes jeg og endte op med en, som i det forkerte lys nærmest er lakse-orange på ryggen Jeg var nu godt klar over at Noomi ikke ville blive lys, det kunne jeg jo ligesom gætte med den mor, men tilgengæld kom hun fra et rigtigt godt sted og det var trods alt vigtigere end farven. Og så har det jo (mærkeligt nok ) vist sig at Noomi er en utrolig køn hund, syns' jeg ihvertfald :blink:

 

Når alt dette er sagt, så er jeg faktisk ikke til korthårshunde bortset fra rottweilere), jeg ÆÆÆLSKER at stikke næsen ned i en blød lang hundepels, så jeg går og krydser fingre for at Noomi bliver en af de mere langhårede goldens

[Gæst ThomasTBO]

...så jeg går og krydser fingre for at Noomi bliver en af de mere langhårede goldens

 

Ellers må du jo igang med hair-extensions (fur-extensions) Hmmm, gad vide hvad det ville koste? Nok ikke heeelt billigt!

[Nollike]

Ellers må du jo igang med hair-extensions (fur-extensions) Hmmm, gad vide hvad det ville koste? Nok ikke heeelt billigt!

 

Nææ og møg besværligt (har selv prøvet det, den første slags altså :blink:) så jeg tager hende bare som hun er

[Gæst Honeycomb]

Jeg må jo nok indrømme at jeg er gået efter udseendet denne gang,dermed ikke sagt at jeg ikke har overvejet nøje mht. karaktertræk & temperament,synes at jeg har fundet det hele i collien..,den passer perfekt ind i mit liv & er jo samtidig (efter min mening) en af verdens smukkeste hunde