Folk der ikke kan lide hunde

[Gæst spix]

Jeg har fundet ud af at der virkelig findes folk der ikke kan lide hunde, men hvordan takler I det.

 

Værst er det selvfølgelig i weekenderne hvor alle skal ud og lufte sig selv,cyklen eller andre ekstremiteter.

 

Jeg prøver at være meget hensynsfuld- min hund går altid løs (mm det er forbudt) hver gang- hver eneste gang vi møder nogen,hunde-løbere,cyklister kalder jeg ham til mig og går forbi folk,hvor han er i line. Men han er stadig hvalp/unghund og derfor er han også opportunistisk glad julegris som gerne vil opleve alt hvad den jord nu har at byde på - men han er i snor,når folk passerer os.

 

Men indimellem møder vi folk som bare skal brokke sig og skælde ud. Feks en dag hvor vi på gangstien i skoven møder en kvinde på cykel der kører forbi os på fuld fart,jeg når kun at få hunden til en 3del af stien- men cyklisten har altså 2/3 at være på- alligevel er hun harm og vred over vi ikke trækker os hurtigt nok.

Der er flere eksempler-også fra løbere og folk der bare går en tur. Selv folk der kan komme over til een fordi de lige skal give deres mening om at det er vanvittigt jeg går med så lang line til min hund, selvom den er i kort snor når vi møder vedkommende.

 

Min stilling var klar i begyndelsen- jeg gider ikke det brok og min hund skal ikke generer eller skræmme andre mennesker på nogen måde- vi tager så meget hensyn som jeg har fantasi til- de som brokker sig er hundehadere og de kan sejle i deres egen sø.

 

Som regel får vi meget ros-hunden og jeg og generelt er folk ret forelskede i min hund.

 

Men de der skældud som folk smider af sig mens de styrter forbi een, er faktisk begyndt at gå mig på og jeg bliver ret ked af det, for jeg synes virkeliglig vi gør os umage. Idag efter en verbal øretæve af en gammel mand på løbeben, blev jeg så s....gal og gav igen .......men det er ikke vejen frem.

 

Hvad gør I,møder i aldrig hundehaderne- ignorerer I dem- stopper I dem og går i dialog, pudser i hunden i låret på dem(det var kun for sjov:slem:)

[guanomo]

Sådan noget tør folk ikke med vores hund

 

Vi har kun mødt "kamphunde" hader, får ikke kommentarer fra folk der ikke kan lide hunde, ikke onde ord i hvert fald. Vi tager måske mere hensyn end de fleste? måske fordi han altid er i snor?

 

Tror kun vi har "svaret" igen 1 eller 2 gange.

[JeanetteH]

Jeg møder faktisk ikke nogen herude.. Altså vi har en masse indvandrere og de bryder sig ikke om hunden, men jeg gør som du, kalder hende ind til mig.

 

Der er ingen, der siger noget til mig.. Og i skoven, hvor vi ofte møder løbere, der hilser vi pænt på hinanden uden sure miner.

 

Kommer der endelig en, der har en bemærkning, vil jeg vælge at ignorere dem, medmindre de går helt bananas.. Der var faktisk en, da vi var til træf i Ishøj en søndag.. Han flippede helt ud, der var vi en hel del.. Tror faktisk han var meget tæt på at smaske os en.. Og han glemte vist lige at tænke på, at han havde sin lille datter med:???:

[Raenil]

Jeg har altid Bella i snor - hendes indkald er elendigt - og meget venlige naboer, så vi har ikke et problem.

Faktisk er jeg så heldig med mine naboer, at de rangerer fra "Jeg er måske ikke selv så meget til hunde, men mine børn skal lære at omgås dem" til "Jeg elsker hunde, men jeg må ikke for konen, så må jeg snakke med din?"

[søster lagkage]

altså man møder jo altid hidsige, urimelige typer. dem ville jeg aldrig gide gå i dialog med, der er jeg typen, der bare ruller med øjnene. derudover tager jeg videst muligt hensyn til folk, der ikke kan lide hunde - det gælder både, når vi er på tur og herhjemme. hvis jeg kan se, et barn (eller en voksen), der ser usikker eller bange ud, går jeg gerne en god bue uden om.

 

vi møder desværre tit børn, der er MEGET bange for hunde - og én ting har jeg begrænset tålmodighed med, og det møder vi desværre relativt tit - "hysteriske" piger på 12-15 år, der skriger, hviner, tripper, løber rundt og skaber sig helt vanvittigt. der har jeg ved flere lejligheder sagt "gider du godt styre dig, du gør min hund frygteligt bange, og han er i snor og langt væk fra dig" el.lign.

 

måske ufølsomt, men jeg synes jo heller ikke, at man skal finde sig i hvad som helst, bare fordi man er hende med fobiudløseren.

[Gæst Stinnemus]

Jeg synes ikke rigtig jeg oplever noget direkte had mod min hund.

 

Som dig spix er jeg en af dem der render med løs hund hvor jeg kan komme til det. Tager ham i snor hvis der kommer en hund, ellers ikke. Min hund ignorerer fuldstændig løbere, cyklister, gående mv. jomindre de kalder ham til sig. Dog kalder jeg ALTID ind på plads når der kommer cyklende, så de kan se han ER under kontrol. (Når jeg siger min hund ignorerer dem er det på den måde hvor han måske kan glemme at gå udenom dem :stupid: og bare vade ind folk hvis han lige går med næsen i jorden eller ser på noget til siden:roll:)

 

Da jason var unghund kom han i snor ved både løbere, cyklister, gående og katte - det var jo meget mere spændende end mig selv

[Mettemille]

Jeg kender dem godt. Selvom man signalerer på lang afstand, at man tager hunden til sig og trækker ind i siden for at tage hensyn, er de alligevel sure. Måske har de dårlige erfaringer med hunde, måske har de en dårlig dag, er blevet fyret, skilt eller ... Og så kom du bare lige i vejen. På en eller anden måde, er det jo en ret "fattig" reaktion, hvis du forstår? Og ærgeligt for dem, de føler de er nødt til det..

 

Du er nok nødt til at tænke om dem, at når de er så sure - trods alle hensyn - så må der være et eller andet, der ikke fungerer for dem til hverdag. Nogle gange kan de afvæbnes på forhånd med et smil og et hej, det tager den værste gas af ballonen. Har du prøvet det?

Det burde ikke være nødvendigt, nej, men det kan være strategisk rigtigt.

 

Kender i dem, der insisterer på at passere venstre mod venstre - selvom man går i venstre side selv og har hunden tæt på venstre side, for netop at undgå personen kommer i kontakt med en hundesnude eller poter? Jøsses altså, og så får man et surt blik, mens man forsøger at hive hunden til sig over i højre side. Jeg er begyndt at standse helt, så er det op til dem at trække væk. Det er næsten sådan en pis-territorium-af duel

 

De tidspunkter jeg ved, der er mange løbere ude der hvor vi normalt går - der bliver jeg hjemme. De er et folkefærd for sig :damn:

[Gæst Obelix]

Måske jeg bare har været heldig .

 

For indtil videre har jeg ikke mødt nogen som ikke brød sig om hunde, ihverfald ikke nogen som har sagt noget .

 

Jeg tager selvfølgelig også altid min hund i snor ved møde med andre.

[Hewlett]

Personligt har jeg aldrig selv oplevet sure kommentarer/blikke, men Casper fortalte mig faktisk at han havde mødt en på morgenturen idag.

 

En ældre mand kommer gående med sin meeeeget gamle hund der gør og gør. Alligevel får de lige lov til at hilse, og det hele sker meget forsigtigt.

 

Der kom så en dame gående der tydeligt mente at fortovet var forbeholdt to-benede, og selvom der var rigeligt med plads udenom de to hunde der snuste til hinanden, valgte hun irriteret at slå ud med sin taske så den næsten ramte Casper, hvorefter hun proklamerede at "hunde hørte til på landet!". Casper nåede slet ikke at opfatte at hun rent faktisk sagde sådan, før den ældre mand kom med et vredesudbrud om at det "fandme var folk som hende der hørte til på landet!". Hvorefter damen bare gentog sig selv.

 

Da hun var gået videre havde den ældre mand bare sagt "Kælling" :5up:

[Gæst spix]

Ja kutymen her er at man hilser på hinanden når man møder folk på stierne - i skoven ,hvor vi mest er ,møder vi sjældent andre end politiet med hunde(og de er rigtig søde) og flinke løbere. Min erfaring er faktisk at det er gamle mænd og middelalderende kvinder der brokker mest. Unge mænd,som man tror kunne være rødder, kommer som regel hen og spørger om lov til at hilse, og alle andre smiler og siger sikke en glad hund du har.

 

Når vi møder dem der insisterer på at gå venstre mod venstre skulder-selvom deres hunde kører helt op- ja så trækker vi også bare ud til "sit" i grøften og lader dem om besværet.

 

Måske jeg skulle få frembragt en kamphundemaske og tage på........så tør de nok ikke smide alt deres indstængte vrede i hovedet på os.

Men det er da rart mange af jer ikke har problemer- måske virker hunden og jeg bare som en rød klud på nogle folk- vi er altid glade- det er der jo nogen der ikke kan lide

[skipper-odense]

Jeg kan faktisk heller ikke komme i tanke om at vi har mødt nogen :hmm: jo der er et par børn i kvarteret der er hysterisk bange for hunde. Men det synes jeg er en anden sag, selvom jeg må indrømme at jeg tænker det er noget forældrene bør arbejde med... det er jo ikke hensigtmæssigt med et barn der skriger og hyperventilerer hver gang de ser en hund

[Gæst snuseren]

Jeg er overbevist om, at den dag man oplever nogen der ikke (af den ene eller anden grund) hader og forbander det man selv elsker og holder af....den dag er man ikke vågnet op,:slem:.... man sover stadig, og drømmer sødt!:banan::banan::banan:

 

Sorry, optimist, ja bare man var!

[Gæst spix]

Jeg er overbevist om, at den dag man oplever nogen der ikke (af den ene eller anden grund) hader og forbander det man selv elsker og holder af....den dag er man ikke vågnet op,:slem:.... man sover stadig, og drømmer sødt!:banan::banan::banan:

 

Sorry, optimist, ja bare man var!

 

[media]http://www.hunde-forum.dk/members/spix-albums-billed-picture18397-hpim0456.jpg[/media]

 

jamen jeg drømmer sødt- ham her kan man da ikke hade (det kiksede bare igen med at sætte billed ind

[Hewlett]

Jeg kan faktisk heller ikke komme i tanke om at vi har mødt nogen :hmm: jo der er et par børn i kvarteret der er hysterisk bange for hunde. Men det synes jeg er en anden sag, selvom jeg må indrømme at jeg tænker det er noget forældrene bør arbejde med... det er jo ikke hensigtmæssigt med et barn der skriger og hyperventilerer hver gang de ser en hund

 

Præcis ! Der bor en familie i opgangen ved siden af os (den vi snart flytter over i ). Deres pige på 7-8 år er så bange at hun næsten kravler op i barnevognen til sin lillebror mens hun kommer med diverse lyde, hver gang vi mødes på gaden. Jeg kan undre mig over at forældrene ikke gør noget ? Ikke for min skyld - jeg er ligeglad, men for barnets. Der er altså rigtig mange hunde her i området

 

Men har også en lidt pinlig () historie. Jeg kommer hjem fra tur med Ninja, og vi står i bunden af opgangen da jeg lige ville tjekke vores postkasse. Jeg lægger godt mærke til at Ninja trækker lidt væk fra mig, men tænker at hun sikkert har fundet noget "lækkert" snask på gulvet, eller bare skal hen og snuse til de ting der altid står under trappen.

 

Pludselig kan jeg bare høre et højt hyl, og bliver først helt forvirret over hvor det kommer fra, for samtidig kan jeg høre en dør blive åbnet længere oppe i opgangen. Af refleks kigger jeg på Ninja, og der står hun. Med snuden oppe i hovedet på en dreng omkring de 4-5 år, der har stået og gemt sig for sin mor under trappen, så han sikkert kunne forskrække hende når hun kom ned :stupid:

 

Jeg får Ninja, der helt vildt gerne ville uddele møsser, væk og prøver så godt jeg kan, med Ninja i den ene hånd og post i den anden, at få trøstet den stakkels dreng der er helt ulykkelig.

 

Moren kommer så hurtigt ned af trappen og jeg undskylder og forklarer at jeg altså ikke havde set ham. Hun var helt cool, og satte sig på hug ved den stadig snøftende dreng og giver sig til at tale venligt og ae Ninja.

 

Dagen efter møder vi dem igen. Drengen holdt sig lidt på afstand, men var meget interesseret og blev ved med at sige "Søde hund" og "vil bare snuse".

 

Så hun har helt sikkert snakket med ham om situationen :5up:

[Gæst KatjaS]

Den er svær den her. Jeg er jo faktisk en af dem, der i maaaaaaaaaange år har været bange for (mange) hunde(racer), så min forståelse er ret stor. Men jeg forstår dog ikke, hvorfor folk ikke kan holde deres antipatier for dem selv. :stupid:

 

Jeg gør også det her, at jeg går i en bue uden om dem, der ser meget utrygge ud. Børn lader jeg altid hilse - efter selvfølgelig at have fået garanti på, at de går stille og roligt hen til ham. Det ville jeg nemlig ønske mine forældre havde ladet mig gøre. Jeg er vokset op med en mor, der er meget bange for især store hunde. :hmm:

[Gæst snuseren]

Ja kutymen her er at man hilser på hinanden når man møder folk på stierne - i skoven ,hvor vi mest er ,møder vi sjældent andre end politiet med hunde(og de er rigtig søde) og flinke løbere. Min erfaring er faktisk at det er gamle mænd og middelalderende kvinder der brokker mest. Unge mænd,som man tror kunne være rødder, kommer som regel hen og spørger om lov til at hilse, og alle andre smiler og siger sikke en glad hund du har.

 

Når vi møder dem der insisterer på at gå venstre mod venstre skulder-selvom deres hunde kører helt op- ja så trækker vi også bare ud til "sit" i grøften og lader dem om besværet.

 

Måske jeg skulle få frembragt en kamphundemaske og tage på........så tør de nok ikke smide alt deres indstængte vrede i hovedet på os.

Men det er da rart mange af jer ikke har problemer- måske virker hunden og jeg bare som en rød klud på nogle folk- vi er altid glade- det er der jo nogen der ikke kan lide

 

Alttså den går ikke, du må se at få trænet det væk! :slem:

[Maria84]

Præcis ! Der bor en familie i opgangen ved siden af os (den vi snart flytter over i ). Deres pige på 7-8 år er så bange at hun næsten kravler op i barnevognen til sin lillebror mens hun kommer med diverse lyde, hver gang vi mødes på gaden. Jeg kan undre mig over at forældrene ikke gør noget ? Ikke for min skyld - jeg er ligeglad, men for barnets. Der er altså rigtig mange hunde her i området

 

Men har også en lidt pinlig () historie. Jeg kommer hjem fra tur med Ninja, og vi står i bunden af opgangen da jeg lige ville tjekke vores postkasse. Jeg lægger godt mærke til at Ninja trækker lidt væk fra mig, men tænker at hun sikkert har fundet noget "lækkert" snask på gulvet, eller bare skal hen og snuse til de ting der altid står under trappen.

 

Pludselig kan jeg bare høre et højt hyl, og bliver først helt forvirret over hvor det kommer fra, for samtidig kan jeg høre en dør blive åbnet længere oppe i opgangen. Af refleks kigger jeg på Ninja, og der står hun. Med snuden oppe i hovedet på en dreng omkring de 4-5 år, der har stået og gemt sig for sin mor under trappen, så han sikkert kunne forskrække hende når hun kom ned :stupid:

 

Jeg får Ninja, der helt vildt gerne ville uddele møsser, væk og prøver så godt jeg kan, med Ninja i den ene hånd og post i den anden, at få trøstet den stakkels dreng der er helt ulykkelig.

 

Moren kommer så hurtigt ned af trappen og jeg undskylder og forklarer at jeg altså ikke havde set ham. Hun var helt cool, og satte sig på hug ved den stadig snøftende dreng og giver sig til at tale venligt og ae Ninja.

 

Dagen efter møder vi dem igen. Drengen holdt sig lidt på afstand, men var meget interesseret og blev ved med at sige "Søde hund" og "vil bare snuse".

 

Så hun har helt sikkert snakket med ham om situationen :5up:

 

Dygtig mor :5up:

 

Her er der kun en der ikke er så glad for hunde. Det er en mindre dreng på 6-7 år. Han er altid meget rolig på afstand og siger hej til Anton når vi kommer gående. Men tager Anton bare et par skridt i hans retning fra lang afstand, så begynder han at græde. Vi plejer at tage hensyn ved at holde Anton i kort snor når vi ser ham.

 

Derimod synes jeg der herude er rigtig mange, der gerne vil blande sig i opdragelsen af ens hund, desværre tit med gammeldags metoder Men dem prøver jeg bare at ignorere.

[Gæst spix]

Alttså den går ikke, du må se at få trænet det væk! :slem:

 

ja ti stokkeslag om dagen- så går det nok over MIn hund holder en fest hver dag, hver eneste morgen vågner han 5:30 styrter op ad trapperne,stikker et stort godmorgenkys mens halen vifter vildt fra side til side,så lægger han snuden på min arm som om han siger,"nu starter eventyret" og den stil holder han hele dagen.

[Gæst spix]

Dygtig mor :5up:

 

Her er der kun en der ikke er så glad for hunde. Det er en mindre dreng på 6-7 år. Han er altid meget rolig på afstand og siger hej til Anton når vi kommer gående. Men tager Anton bare et par skridt i hans retning fra lang afstand, så begynder han at græde. Vi plejer at tage hensyn ved at holde Anton i kort snor når vi ser ham.

 

Derimod synes jeg der herude er rigtig mange, der gerne vil blande sig i opdragelsen af ens hund, desværre tit med gammeldags metoder Men dem prøver jeg bare at ignorere.

 

- det oplever jeg kun mht min snor,generelt kan folk ikke lide min lange snor. Men forleden passerede en ung mand os- i det han gik forbi sagde han "hvor er det dog en velopdragen hund du har" så anerkendelsen kommer altså også :banan:. Men det er åbenbart meget almindeligt at mange synes de skal have en mening om ....ja en del der ikke vedkommer dem...........

[Gæst snuseren]

 

[media]http://www.hunde-forum.dk/members/spix-albums-billed-picture18397-hpim0456.jpg[/media]

 

jamen jeg drømmer sødt- ham her kan man da ikke hade (det kiksede bare igen med at sætte billed ind

 

Kan nu bedre lide ham på din avatar, ham der er jo lige så stor som huset bagved....skræmmende sir jeg

[Siri]

Jeg oplever det indimellem og er ret træt af det. Jeg er altid meget hensynsfuld og kalder mine hund ind til siden eller tager dem i snor, så andre kan passere. Alligevel får jeg sure kommentarer indimellem.

 

Sådan lidt generelt, så synes jeg faktisk at jeg oplever at flere og flere bruger naturen uden at tage hensyn til hinanden. Det er både cyklister og gående. Det er som om, der er nogle, der færdes i naturen, som ikke rigtig har den der "forståelse". Jeg ser det især når jeg kommer til hest. Jeg oplever at blive overhalet af lydløse mountainbikere med fuld fart på en snæver sti - det er fandme at være hensynsløs. Jeg er opdraget med at man sænker farten og hilser pænt, når man færdes i skoven - eller i hvert tilfælde lige sender et venligt smil. Det er lidt som om, ikke alle er opdraget på samme måde. Og det samme gælder cyklister og løbere, når jeg kommer med hund. Ja - jeg kalder mine hunde ind og har dem under kontrol, men det er jo ikke et signal til at folk skal sætte farten yderligere op eller brede sig endnu mere ud over stien...

[Gæst The dogfather]

Narh...har fået en "det er sådan nogle som dig der gør gaderne usikre" men det er vist pga. racen...og ham har jeg sgu desværre ikke mulighed for at tage hensyn til...han må have noget der skal arbejdes med...men kan måske henvise til en coach eller terapeut...

 

Men jeg tager ikke mere hensyn end så mange andre...jeg fylder godt i landskabet, og kan folk ikke lide udseendet på mig eller mine hunde må de gå udenom...holder dem i kort snor på trafikerede områder, så det burde være muligt at undgå mig...:banan:

[Gæst Lusen]

Uanset hvor meget jeg elsker mine hunde og selv mener at de er guds gave, så har jeg indset at ikke alle er af samme mening.

Når jeg færdes offenligt så er alle mine i snor og længden er efter forholdene, dvs kort på fortorvet og lidt længere når der er plads til det.

 

Jeg forstår godt folk der brokker sig når de tvinges ud på gaden fordi andre skal have plads til dem selv, barnevogn og vovse. :damn:

 

Alle bør tage hensyn og så længe man gør det så kan brokhovederne skabe sig alt det de vil ... jeg bliver pludselig både døv og bind på samme tid og kan slet ikke tage et sådan udbrud alvorligt. :stupid:

Er det hold i deres brok undskylder jeg og går videre... :blink:

[Gæst spix]

Jeg synes det er værst med mountainbikerne. Men siri -lige det med heste- det er jeg ret utryg ved- jeg rider også, men min hest er ikke 100% i trafikken, trakenerblodet fornægter sig ikke- og jeg oplever også næsten folk der speeder op- om de vil skræmme hesten eller ej- det er farligt for alle parter- så jeg forsøger mest at ride på marken (og risikerer bondens vrede) og så på meget øde skovstrækninger- men de mountainbikes har lange rækkevidder.

Før i tiden da jeg var ungrytter,tog folk meget hensyn til rytterne- det er slut- kan man roligt sige.

[Siri]

Jeg synes det er værst med mountainbikerne. Men siri -lige det med heste- det er jeg ret utryg ved- jeg rider også, men min hest er ikke 100% i trafikken, trakenerblodet fornægter sig ikke- og jeg oplever også næsten folk der speeder op- om de vil skræmme hesten eller ej- det er farligt for alle parter- så jeg forsøger mest at ride på marken (og risikerer bondens vrede) og så på meget øde skovstrækninger- men de mountainbikes har lange rækkevidder.

Før i tiden da jeg var ungrytter,tog folk meget hensyn til rytterne- det er slut- kan man roligt sige.

 

Jeg mindes altså også (og så gammel er jeg nu engang ikke) at folk tog mere hensyn tidligere. Når jeg rider ungheste skal jeg tænke meget over hvornår på dagen jeg rider. Jeg har prøvet at tale med nogle af dem om de ikke vil give lyd, men det er svært, eftersom de ingen ringklokke har (den vejer åbenbart for meget..).

Jeg kan bare ikke forstå at de ikke har lidt fornemmelse for, at det måske er smart lige at sige til og måske også sætte farten lidt ned, når de kommer bagfra på en skovsti. Seriøst nogle gange har jeg først opdaget dem, når de er 1 meter bagved. Og så er både hest og jeg ved at få et hjertestop!