Det gør mig vred...

[Lenschow]

Jeg er generelt ret rolig anlagt, men en ting gør mig vred... Når andre skal opdrage min hund!

 

I kender det sikkert. Man har hunden med, og pludselig er der en, der beslutter at lære hunden at lade være med at gøre en ting, der af mig ikke opfattes som et problem - i stedet for at bede mig fjerne hunden, så skal de lige lære den det selv.

 

Jeg finder det ufattelig grænseoverskridende!

Jeg er kattemenneske, og slet ikke vant til at andre roder med mine dyr på den måde.

 

Alle har åbenbart en holdning til en hund - uanset om de ved noget om hunde eller ej. Jeg havde faktisk glemt dette lidt fra min gamle hund, men nu oplever jeg det skisme igen.

 

Fx i går: Hugo var med i Viborg, der sidder nogle jeg kender og spiser chokolade - jeg siger venligt - hunden skal ikke have chokolade, for han kan ikke tåle det. Så går der 10 minutter og en stikker HUgo en hel chokoladebolle!

 

Jeg siger hvad laver du? Målløs.

 

Og han svarer: Åh hold nu op. Han ville jo gerne ha det!

 

Hallo! Det kan være gift - er du sindssyg? Så bliver jeg sådan lidt magtesløs i det, for jeg synes jeg siger tingene pænt, men at det ikke altid respekteres...

 

Kender I den følelse? Og hvordan håndtere I den slags?

 

Jeg kan nævne flere oplevelser også med vidt fremmede - f en der gav min gamle hund et knæ i maven i en hundeskov, fordi han hoppede op. Eller hjemme hos mig må man godt lægge sit hoved i mit skød, så det gjorde Hugo ved en jeg ikke kender ret godt, men som kommer i samme omgangskreds som jeg. Jeg siger altid, hvis hunden genere, så sig til, så tager jeg ham i snor, og jeg spørger altid om han må komme med.

 

Denne person vælger så at kaste hunden væk - jeg er helt målløs!

 

Jeg behandler ikke selv mine dyr sådan.

 

Er det "faren" ved at bevæge sig i verden med sin hund? At andre opdrager på den på godt og ondt? Og hvordan pokker griber jeg som ejer det an og får sat en klar grænse?

 

Jeg kan ikke se, at jeg kan gøre det anderledes.

 

Overvejer at tage Hugos nye ven katten Tara med - hende rører man fandeme ikke ved uden at betale ved kasse et - med mindre man er en af Taras venner. Men ok - det er nok ikke løsningen, så nu poster jeg dette i håb om at andre har gjort sig nogle erfaringer.

 

Hold op jeg er træt af det må jeg indrømme. Og det er ikke fordi jeg er pylret med min hund. Jeg synes bare at man bør respektere ejerens ønsker, når man nu har budt hunden velkommen et sted.... Sådan almindelig menneskelig pli....

 

Køb dog din egen hund og giv chokolade og spark - og hold dig langt væk fra min

 

Håber nogle kan hjælpe denne katteejer lidt med nogle råd:damn:

[Petrine]

Det kommer lidt an på..

 

spark og chokolade er selvfølgelig ikke acceptabelt, men ellers må folk hjertens gerne opdrage på min hund, nogle vil have den i deres sofa, andre vil ikke, nogle vil fodre dem ved spisebordet, andre vil ikke - der er frit slag, hundene kan sagtens se forskel på mig og de andre, hjemme og ude

[Gæst kleo]

jeg har ingen problemer

Mine hunde er stort set kun med på træningspladsen, her er der ikke nogen som opdrager på andres hunde :5up:

På gå turene holder jeg mine hunde til mig når vi møder nogen:hmm:

Folk som kommer hos mig kunne ikke drømme om at gøre noget jeg siger nej til, så kommer de i alt fald aldrig mere:-D;-)

[Lenschow]

Ja det er i orden - Hugo følger også regler, der hvor han er - men du er vel enig i, at du hellere vil fjerne ham selv end have en anden til at vippe din hund ned af en sofa?

 

Sådan er jeg skruet sammen.

[Sille12]

Hej,

Gode råd ved jeg ikke om jeg kan give dig, men jeg ville sige kraftigt fra:evil:.

 

Og ja jeg oplever også folk der har svært ved, at forstå at det er min hund og mine regler der gælder, men sådan er det bare.

Men jeg er bestemt heller ikke populær når jeg siger fra, det er helt uhyggeligt så mange, der har mere forstand på min hund og hunde generelt end jeg har;-).

V.H. Sille

[Siri]

Ingen andre opdrager på mine hunde. Jeg holder dem konsekvent væk fra mennesker jeg ikke kender og har jeg dem med ude, så sørger jeg naturligvis for at de ikke hopper i møbler eller er anmasende. På gåture og i byen hilser de som udgangspunkt ikke på fremmede.

 

Havde nogen jeg kendte kastet min hund væk, i mit hjem, så havde jeg nok pænt fulgt dem til døren.

[Lenschow]

På gå turene holder jeg mine hunde til mig når vi møder nogen:hmm:

 

Samme her.

Folk som kommer hos mig kunne ikke drømme om at gøre noget jeg siger nej til, så kommer de i alt fald aldrig mere:-D;-)

 

Hvordan har du lært dem det?

Jeg oplever det sjældent i mit hjem, men er jeg fx ude i en park og sidder sammen med nogle venner og deres venner og drikker kaffe, så sker det... Mine egne venner gør det ikke, men deres venners venner dvs folk jeg ikke kender.

Jeg havde samme problem med Ace - gamle hund

[Petrine]

Ja det er i orden - Hugo følger også regler, der hvor han er - men du er vel enig i, at du hellere vil fjerne ham selv end have en anden til at vippe din hund ned af en sofa?

 

Sådan er jeg skruet sammen.

 

Accepterer ikke vold, men fx den kære norske svigerfamilie, der er vild med Milan og trykkede lidt på Petrine, for at kurere Petrines dominans, der opdagede Petrine lynhurtigt, hvem hun skulle holde sig fra - jeg tænker mere, jeg kan ikke være curlingmor og beskytte Petrine mod alle idioter, hun må selv lære at tage stilling.

[Lenschow]

Og ja jeg oplever også folk der har svært ved, at forstå at det er min hund og mine regler der gælder, men sådan er det bare.

Men jeg er bestemt heller ikke populær når jeg siger fra, det er helt uhyggeligt så mange, der har mere forstand på min hund og hunde generelt end jeg har;-).

V.H. Sille

 

 

Det er præcis det du skriver her jeg oplever. Det er en kæmpe afmagt, for jeg straffer fx ikke mine dyr - men andre vil så gerne gøre det for mig kan jeg forstå....

 

Katte har du aldrig med ud, så det er nyt for mig at sidde med et dyr blandt folk.

 

Mennesker er simpelthen så svære at træne!:damn:

[Lenschow]

Accepterer ikke vold, men fx den kære norske svigerfamilie, der er vild med Milan og trykkede lidt på Petrine, for at kurere Petrines dominans, der opdagede Petrine lynhurtigt, hvem hun skulle holde sig fra - jeg tænker mere, jeg kan ikke være curlingmor og beskytte Petrine mod alle idioter, hun må selv lære at tage stilling.

 

 

Men kan en hund det? Er det fair? Bør vi ikke tage ansvaret, når vi har sat den i situationen?

 

Jeg pakker bestemt ikke Hugo ind - det ville han hade mig for:-)

[Petrine]

Katte har du aldrig med ud, så det er nyt for mig at sidde med et dyr blandt folk.

 

Gæster bliver udstyret med en vandspray når de kommer her, så de slipper for at slå Bamse - kan ikke helt gennemskue, enten får du aldrig gæster eller også er din katte ikke selskabelige, for jeg synes godt nok katten er værre end hundene mht fremmedes opdragelse

[Siri]

Men kan en hund det? Er det fair? Bør vi ikke tage ansvaret, når vi har sat den i situationen?

 

Jeg pakker bestemt ikke Hugo ind - det ville han hade mig for:-)

 

Jeg mener ikke at hunde skal pakkes ind i vat, men det kan bare ikke være mine hundes ansvar, at vi indimellem støder på nogle tumper. Det er mit problem og mig der skal sørge for at de ikke sættes i en træls og ubehagelig situation.

[Gæst kleo]

Hvordan har du lært dem det?

 

Jeg oplever det sjældent i mit hjem, men er jeg fx ude i en park og sidder sammen med nogle venner og deres venner og drikker kaffe, så sker det... Mine egne venner gør det ikke, men deres venners venner dvs folk jeg ikke kender.

 

Jeg havde samme problem med Ace - gamle hund

 

jeg har faktisk en gang rejst mig og sagt UD til en af mine drenges gæster, det virkede han kom aldrig igen og måske er det blevet nævnt rundt omkring:engel:, der kom folk nok aligevel men de opførte sig pænt;-)

[Sille12]

Hej,

Vil faktisk sige at det er min familie, der er værst:damn:, mine venner er heldigvis gode hundemennesker;-) - og fremmede ja de kan passe sig selv:mrgreen:.

V.H. Sille

[PinPoynter]

Nu er mine hunde jo nogle gange lidt entusiastiske omkring gæster ... så folk må gerne bede dem hoppe ned, slappe af osv, men jeg ville blive noget gal hvis de sparkede, slog eller råbte af dem! (hvis de ikke hører efter når de bliver bedt om at hoppe ned/ikke bide etc, skal JEG nok tage mig af det!).

[Lenschow]

Mine katte er yderst selskabelige - de er klikkertrænede og med rundt på foredrag - jeg har bare aldrig oplevet den adfærd over for dem - måske fordi folk ikke nødvendigvis har en holdning til katteopdragelse, fordi de mener de ikke kan trænes? Hvad ved jeg:-)

 

Det er sådan set ikke i mit hjem jeg oplever det - men ude fra fremmede. Jeg synes det er en grotesk opførsel og respektløs - men så må jeg jo nok bare være en sur kælling:-)

[Lenschow]

Jeg mener ikke at hunde skal pakkes ind i vat, men det kan bare ikke være mine hundes ansvar, at vi indimellem støder på nogle tumper. Det er mit problem og mig der skal sørge for at de ikke sættes i en træls og ubehagelig situation.

 

Det præcis det der driver mig...

 

Selv ville jeg bede ejeren tage en hund væk, hvis den generede mig....

[Mettemille]

Det med chokoladebollen var jeg også blevet tvær over, ligesom spark, skub osv er helt uacceptabelt. Hm, hvordan får du sat en klar grænse..? Jeg tror ikke det er muligt at undgå oplevelser hvor folk overskrider en grænse. Men jeg tror det er vigtigt at reagere på det, fremfor at tage det med og lade det gnave (uden at vide om du gør det, men hvis nu..)

 

F.eks. ved at forklare hvorfor din henstilling er vigtig at overholde og kræve at de lytter. Ikke alle har jo den indsigt vi hundeejere har.

 

Der er dog forskel på vidt fremmede og venner. Blandt venner vil jeg hellere søge at forklare mig frem til indsigt. Og så vil jeg hellere have, at folk er glade for mille og hvis det betyder for dem, at de giver hende sværen fra flæskestegen ved bordet, er det et ok kompromis for mig, selvom jeg hjemme ikke gør den slags. De må f.eks. også gerne knipse hende ud af køkkenet og opdrage hende i indenfor rimelighedens grænser.

 

Er man en mild, venlig person kan man nogle gange komme ud for at må øve sig i at tale med store bogstaver overfor fremmede eller i tilfælde med slag, spark og lignende, selvom det ikke ligger naturligt for. Det gør bare så godt bagefter og man får en fornemmelse af, at have "håndteret det"

[KarinaG]

Måske du udstråler for stor venlighed i de situationer?

 

En venlighed der hos nogle typer mennesker, forveksles med usikkerhed/vattedhed/vaghed :stupid: :hmm:

 

Måske hvis du finder "den indre havnearbejder-kællinge udstråling" frem når du stille og roligt beder folk om at sige til hvis noget ved din hund genere dem, så skal du nemlig nok tage affære! :blink:

[Riesenfan]

Men kan en hund det? Er det fair? Bør vi ikke tage ansvaret, når vi har sat den i situationen?

 

Jeg pakker bestemt ikke Hugo ind - det ville han hade mig for:-)

 

Jeg må så tilstå at jeg simpelthen aldrig sætter Loke i en situation hvor der kan ske fejl. Han havde jo en del aggression med i posen da jeg fik ham, så der MÅTTE ikke ske fejl. Jeg har bytrænet MEGET men med klare træningsoplæg HVER gang.

 

Når jeg har socialiseret har alle fået klare instrukser og jeg tror ingen TØR lade være at gøre hvad der bliver sagt! (jeps folk har arbejdet under negativ forstærkning:roll:)

 

Herhjemme kommer han kun ind til gæster jeg VED kan håndtere ham og som har fået klare instrukser først. Det er i dag så fint med ham at jeg bestod færdselsprøven med glans med ham i sidste weekend og ingen der ikke kender hans fortid tror der nogensinde har været problemer med ham.

 

Summa sumarum (staves ) så har der være en risikofaktor der har gjort at jeg har gået med livrem og seler i ALLE situationer. Mit udgangspunkt har været at være forberedt på idioter på forhånd! Måske er jeg ikke så flink som dig og min hund ser sikkert også mere faretruende ud!

[Riesenfan]

Måske hvis du finder "den indre havnearbejder-kællinge udstråling" frem når du stille og roligt beder folk om at sige til hvis noget ved din hund genere dem, så skal du nemlig nok tage affære! :blink:

....muligvis den jeg har mere af:oops:

[Gæst Obelix]

Her er der heller ikke andre der opdrager på min hund med vold, men de må gerne skubbe ham ned fra sofaen hvis ikke de gider have ham siddende.

 

Så længe folk gør det på en ordentlig måde har jeg ikke noget imod de f.eks skubber ham ned fra sofaen, men de skal ikke begynde at slå, råbe eller fodre ham med alt muligt mærkeligt .

[Dina]

Fx i går: Hugo var med i Viborg, der sidder nogle jeg kender og spiser chokolade - jeg siger venligt - hunden skal ikke have chokolade, for han kan ikke tåle det. Så går der 10 minutter og en stikker HUgo en hel chokoladebolle!

 

Jeg siger hvad laver du? Målløs.

 

Og han svarer: Åh hold nu op. Han ville jo gerne ha det!

 

Hallo! Det kan være gift - er du sindssyg? Så bliver jeg sådan lidt magtesløs i det, for jeg synes jeg siger tingene pænt, men at det ikke altid respekteres...

 

Kender I den følelse? Og hvordan håndtere I den slags?

Jeg ved faktisk ret nøjagtigt, hvordan jeg håndterer sådan en situation, for jeg har været i den, blot var det et stykke "overskårent", og manden var en mig fuldkommen fremmed.

 

Jeg vred lynhurtigt min hunds mund op, gravede wienerbrødet ud og klaskede det i hånden (tvære-tvære ud) på idioten, der havde givet ham det. "Desværre" kom det meste ud på hans tøj.

 

Hvis nogen skulle få lyst til at kaste min hund nogen steder, ville jeg omgående og med grove ord kaste vedkommende ud af mit hus.

 

Jeg forventer ikke, at alle skal elske min hund (skønt...selvfølgelig gør de da det, tsk tsk Diiiiina!), men de skal ikke være grove over for ham.

[Gæst Missing]

Nu er mine hunde jo nogle gange lidt entusiastiske omkring gæster ... så folk må gerne bede dem hoppe ned, slappe af osv, men jeg ville blive noget gal hvis de sparkede, slog eller råbte af dem! (hvis de ikke hører efter når de bliver bedt om at hoppe ned/ikke bide etc, skal JEG nok tage mig af det!).

 

Enig. Jeg har heldigvis aldrig været udsat for gæster, der har været bestemte overfor mine hunde.

 

En mand på en gåtur engang tog fat i min gamle hanhund. Jeg havde ikke set manden, der stod bag nogle træer. Det havde min hund heller ikke, derfor sagde denne forskrækket vov. Han fik læste og påskrevet retningslinjer for god opførsel på knapt så pæn en måde, men han skulle ikke "vise sin rang" overfor min hund.

 

Min gamle tæve har været udsat for en, der tog fat i hendes rygskind. Min hund var blevet stresset over mange hunde på træningspladsen. Det var kun 3. gang vi var der. Hun reagerede ved at humpe nærmeste hund (der havde vi ikke haft hende så længe, og hun var stadig meget følsom) En "træner" tog fat i hendes rygskind og løftede hende af, på trods af, at jeg stod 1½m væk og var på vej hen. Der blev jeg rødglødende. Vedkommende var tæt på at få bank med hundesnoren. Jeg skældte hende hæder og ære fra foran sådan ca 20 andre hundemennesker. Fortalte også, hvordan hun så flot havde sat os flere uger tilbage i socialiseringen af vores dengang bange hund.

 

Ved sidstnævnte tilfælde havde jeg aldrig troet, det kunne ske, da vedkommende skulle forestille at være hundetræner. Derfor var jeg ikke forberedt på, at sådan noget kunne ske der. Efter den episode var jeg altid obs på, at hun (hunden) ikke blev sat i situationer, hvor sådan noget kunne opstå. Hun gik fra nervøs fremmedangst hund, til den bedste hund i hele verden, der gerne blev brugt til at socialisere mennesker og andre hunde

 

Jeg må så tilstå at jeg simpelthen aldrig sætter Loke i en situation hvor der kan ske fejl. Han havde jo en del aggression med i posen da jeg fik ham, så der MÅTTE ikke ske fejl. Jeg har bytrænet MEGET men med klare træningsoplæg HVER gang.

 

Når jeg har socialiseret har alle fået klare instrukser og jeg tror ingen TØR lade være at gøre hvad der bliver sagt! (jeps folk har arbejdet under negativ forstærkning:roll:)

 

Herhjemme kommer han kun ind til gæster jeg VED kan håndtere ham og som har fået klare instrukser først. Det er i dag så fint med ham at jeg bestod færdselsprøven med glans med ham i sidste weekend og ingen der ikke kender hans fortid tror der nogensinde har været problemer med ham.

 

Summa sumarum (staves ) så har der være en risikofaktor der har gjort at jeg har gået med livrem og seler i ALLE situationer. Mit udgangspunkt har været at være forberedt på idioter på forhånd! Måske er jeg ikke så flink som dig og min hund ser sikkert også mere faretruende ud!

 

Dengang vi havde riesen, gik folk over på den anden side af gaden, når jeg kom med vores tæve på 8 mdr

 

Her er der heller ikke andre der opdrager på min hund med vold, men de må gerne skubbe ham ned fra sofaen hvis ikke de gider have ham siddende.

 

Så længe folk gør det på en ordentlig måde har jeg ikke noget imod de f.eks skubber ham ned fra sofaen, men de skal ikke begynde at slå, råbe eller fodre ham med alt muligt mærkeligt .

 

:5up:

[Raenil]

Bella må ikke hoppe af andre mennesker, tisse på deres sko eller ligge i deres sofa - præcist som jeg forventer at andre folks børn ikke generer mig.

Til gengæld forventer jeg også at folk siger til hvis der er problemer. Men jeg har aldrig rigtig været ude i problemet.