Stor hund - stort tisseproblem:-(

[Gæst Lille myg]

Jeg har en 2 år og 2 måneder gammel Grosser Schweizer Sennen hanhund.

 

Historien er, at han, indtil han blev 9 måneder tissede inde ca en gang dagligt. Vi prøvede at træne ham ved at rose ham, når han tissede udenfor, og vi prøvede på ikke at blive irriterede over hans læk osv. Til sidst var det svært at finde en grimasse, der kunne passe, for der kan være rimelig meget vand inden i en hund af den størrelse. Der var ikke rigtig noget mønster i hans problem, og det virkede faktisk som om, at vandet bare løb ud af ham, uden at han lagde mærke til det. Vi konkluderede, at det var en fysisk "defekt", og håbede han ville vokse fra det.

 

Det gjorde han sådan set også, men tisseriet fylder stadig meget i vores hverdag. Det er sådan, at når han tisser, så bliver han ikke stående, men begynder at gå midt i seancen, således at tisset sprøjter til alle sider en 7 - 10 meter, inklusiv op og ned af hans ben - så han lugter altså ikke særlig godt:-/

 

Det er dog ikke det største problem, dét jeg synes der fylder mest er, at han har præsteret at tisse op af vores klapvogn udenfor, vores barnevogn INDENFOR, mit tøjstativ (med tøj på), vores anden hund og så selvfølgelig op af diverse krukker og planter.

 

Nogen kommentarer og / eller forslag til, hvad jeg kan gøre. Giver det f.eks. nogen mening at kastrere ham, eller må vi bare lære at leve med, at sådan er han? I så fald bliver det svært, for jeg synes godt nok det tærer på min tålmodighed:damn:

 

På forhånd tak og med venlig hilsen

 

Lise

[Birgitta]

:lol:.... Det må være lidt af et urinbad, I lever i... .

Jo, der er meget tis i så stor en hund..

 

Jeg havde en bernersennen-han før jeg fik min golden, Silke.

Han var også meget sen til at blive renlig. Og netop fordi han var så stor og havde en enorm blære, så ville jeg jo frygtelig gerne have at han blev tidlig renlig.

Det blev han ikke. Jeg fik ham hjem i oktober....... Og han blev først rigtig renlig den følgende sommer... Sikkert, fordi jeg i panik kom styrtende og hev ham ud i haven hver eneste gang han lagde an til indepisseri..--eller stort..

 

---Da det næsten nye gulvtæppe endelig VAR blevet ødelagt (Ulden væg til væg berber), så røg det af, og jeg kunne tvinge mig selv til at tage det hele lidt mere afslappet. Jeg tørrede bare op, når han tissede .

 

Og han BLEV efterhånden helt renlig.

 

Din grosser laver to forskellige ting: Han markerer op af barne/klap-vogne og også op af mange andre ting..

Og så tisser han bare for at tisse... gående...

 

Markeringerne kan du kun stoppe ved at fortælle ham, at du ikke vil have det. HVER gang.

Og det betyder, at du må holde øje med ham, når han er i nærheden af de ting, han ikke må tisse op ad.

 

Den anden tisning får mig til at tænke på, hvor meget han kommer ud og gå?

For hvis han kommer ud på lange stimulerende ture hver eneste dag, med masser af helt lovlige muligheder for at lette ben, så vil han nok gemme ammunitionen til de ture, i stedet for at fyre den af derhjemme.

 

En kastration får ikke en hanhund til at holde op med at lette ben, eller at tisse mindre.

Om kastration vil hjælpe dig og din hund, kommer an på hvad du mere gør for at løse problemerne.

[KimC]

En af mine hunde har levet de tre første år af sit liv i en stald, hvor der ikke var nogen anledning til at være stueren. Desuden er stalden så dårligt ventileret at ammoniakdampe fra urin mv langsomt ødelægger de indre organer.

 

Det lykkes at få ham stueren, men han er begyndt at lette ben indenfor igen.

Om det er adfærd eller defekte organer er jeg ikke helt klar over.

Det finder kun sted når jeg er ude af syne, og kun når en af de andre hanhunde er i nærheden. Snedigt.

 

Jeg tror at problemet er blevet løst ved at binde et viskestykke om maven på ham når jeg er ude af syne. Dt skal sidde så det falnger evt urin, det er klart. Det har været vådt en, og kun en gang. Det må have været en ubehagelig oplevelse.

Ved enkelte lejligheder har jeg siden glemt "bleen" og der er ikke sket noget.

 

Jeg vil fraråde kastration, især kemisk. En af mine hunde blev kemisk kastreret sidste år, og det var en stor fejl. Han har haft svært ved at kontrollere vandladningen, og til tider haft svært ved at komme af med vandet.

Oftest er ksstration noget mange opfatter som en nem genvej. Så nem er det nu heller ikke har jeg erfaret.