Bella har bidt kæresten

[Gæst Tanten]

Hmm... I vor tid hvor der er stress på snart alle fronter og "middage i familiens skød" = at sidde foran TV og spise, mens man bliver underholdt, børnenes værelser stort set er udstyret med pc og TV/DVD og de derfor opholder sig meget derinde, isoleret fra den øvrige familie, alle i familien går til en masse fritidsaktiviteter og dermed har mindre og mindre sammen, så smitter det naturligvis af på børnene.

Så psykologer er der alt rigeligt behov for, som jeg ser det.

 

Når de samme familier så anskaffer sig hund og ikke har haft tid/energi til at sætte sig ind i, hvad de har mellem hænderne så går det ofte skævt. Og det er så der vi, adfærdsrådgiverne, kan træde til.

 

Jeg går heller ikke til min kiropraktor med et sår, men til lægen.

Jeg ville ikke gå til lægen med mit barn, hvis der var et adfærdsproblem - det skulle da lige være for at få en henvisning til en børnepsykolog.

 

Meget firkantet sat op

 

Det du skriver her er jeg da helt med på, og skal vi fortsætte sammenligningen med menneskeverdnen så kan en alm. praktiserende læge jo også godt finde ud af, at sende os videre til øjenlæge, tandlæge, gynækolog, øre/hals/næse osv.

 

Så en alm. praktiserende dyrlæge mener jeg da også (ofte) er i stand til at sende hunden videre til en adfærdsbehandler, massør eller kiopraktor når de har konstateret at der ikke er noget fysisk i vejen med den (som de kan rette).

[Gæst Tanten]

Jeg er enig i, at visse mennesker piller sig selv for meget i navlen - på den anden side, er det også netop det positive ved et velfærdssamfund, at der er overskud til andet end kun lige akkurat at opretholde livet og videreføre arten.

 

Med hensyn til hundene, så ser jeg det som en kæmpe forbedring, at vi i dag er ved at blive klar over, at de kræver mere end kun fodring og tisseture. Der er rent faktisk er mulighed for at få hjælp til at løse adfærdsproblemer, som mennesket oftest er skyld i, fordi vi ikke er gode nok til at øve alene hjemme, socialisere osv., men som hunden bøder med livet for.

 

Der er jævnligt avisartikler om det horrible antal af hunde, der aflives pga. adfærdsproblemer. Det drejer sig om 10.000-15.000 individer årligt . Der er ingen tvivl om, at dygtige adfærdsbehandlere ville kunne forebygge en lang række af disse mord. Som sagt tror jeg, at vi er på rette vej, men der er et stykke endnu.

 

Jeg er da i bund og grund enig med dig, det er da godt at vores overskud (økonomisk) er blevet bedre med tiden. Men hvis der ikke blev fokuseret så meget på penge og prestige ville der garanteret også være mere tid - og så var det problem jo (næsten) løst.

 

Vi er på rette vej, desværre er der mange hvalpeejere der får afvisninger når de gerne vil starte til træning med dyret pga. overfyldte hold.

 

Men se mit svar til Ninjamor på adfærdsbehandler/dyrlægedelen.

 

At kalde en aflivning for mord syntes jeg er lige groft nok, men jeg er så også af den overbevisning at det er ikke alle hunde der skal reddes eller omplaseres gentagende gange.

[Ascha]

men jeg er så også af den overbevisning at det er ikke alle hunde der skal reddes eller omplaseres gentagende gange.

 

Det er jeg da enig i, men jeg synes lige at alle hunde skal have en fair chance først.

[Gæst Zarina]

Det du skriver her er jeg da helt med på, og skal vi fortsætte sammenligningen med menneskeverdnen så kan en alm. praktiserende læge jo også godt finde ud af, at sende os videre til øjenlæge, tandlæge, gynækolog, øre/hals/næse osv.

 

Så en alm. praktiserende dyrlæge mener jeg da også (ofte) er i stand til at sende hunden videre til en adfærdsbehandler, massør eller kiopraktor når de har konstateret at der ikke er noget fysisk i vejen med den (som de kan rette).

 

Præcis på dette felt kan man desværre ikke helt sammenligne menneske- og hundeverdenen. Brugen af specialister er langt mindre udstrakt blandt dyrlæger end blandt praktiserende menneskelæger. Og eftersom hele fokuseringen på dyrs psykiske velbefindende er relativt ny, mener jeg ikke, at man kan læne sig tilbage og regne med, at dyrlægen enten selv klarer den eller giver en henvisning.

[Gæst Tanten]

Det er jeg da enig i, men jeg synes lige at alle hunde skal have en fair chance først.

 

Selvfølgelig skal de have en fair chance.

 

Bella her i tråden er igang med sit 3 hjem (min.) i en alder af 6 måneder, og ejeren kan ikke få nogle oplysninger om hendes liv indtil nu fra tidligere ejer. de ved så nok heller ikke hvordan Bella's første 8 uger har været (mit gæt), samt om Bella har haft et andet hjem fra 2 til 3 måneders alderen i såfald vil Bella være igang med sit fjerde hjem nu.

 

Personligt ville jeg aldrig overtage sådan en hund, men det er nok også bare mig der ikke er kompetent til dette, jeg tror jeg altid ville have en smule mistillid til hunden, det indrømmer jeg gerne og så ville det jo aldrig gå godt

[Gryn]

Som andre allerede har skrevet synes jeg trådstarter skal prøve at finde ud af noget om hundens fortid.

Et tjek hos dyrlægen så man er sikker på der ikke er smerter og så en tur til en adfærds-dims vil jeg synes er vejen.

[Gæst Tanten]

Præcis på dette felt kan man desværre ikke helt sammenligne menneske- og hundeverdenen. Brugen af specialister er langt mindre udstrakt blandt dyrlæger end blandt praktiserende menneskelæger. Og eftersom hele fokuseringen på dyrs psykiske velbefindende er relativt ny, mener jeg ikke, at man kan læne sig tilbage og regne med, at dyrlægen enten selv klarer den eller giver en henvisning.

 

Syntes du virkelig dyrlæger er så "dumme" og bagudafdansen?

[Gæst Tanten]

Som andre allerede har skrevet synes jeg trådstarter skal prøve at finde ud af noget om hundens fortid.

Et tjek hos dyrlægen så man er sikker på der ikke er smerter og så en tur til en adfærds-dims vil jeg synes er vejen.

 

Problemet er desværre at de ikke kan få kontakt til den unge mand de har købt Bella af

[Gryn]

Problemet er desværre at de ikke kan få kontakt til den unge mand de har købt Bella af

Ved jeg godt, men en chip kan da fortælle om hunden evt. er importeret. Der er også sider hvor man kan lægge billeder ind og skrive om hunden, så er der måske nogen der kan komme med oplysninger.

Trådsarter må da vide hvor tidligere ejer bor, med mindre man har overtaget hunden på en rasteplads.

[Gæst Zarina]

Jeg er da i bund og grund enig med dig, det er da godt at vores overskud (økonomisk) er blevet bedre med tiden. Men hvis der ikke blev fokuseret så meget på penge og prestige ville der garanteret også være mere tid - og så var det problem jo (næsten) løst.

 

Vi er på rette vej, desværre er der mange hvalpeejere der får afvisninger når de gerne vil starte til træning med dyret pga. overfyldte hold.

 

Men se mit svar til Ninjamor på adfærdsbehandler/dyrlægedelen.

 

At kalde en aflivning for mord syntes jeg er lige groft nok, men jeg er så også af den overbevisning at det er ikke alle hunde der skal reddes eller omplaseres gentagende gange.

 

Jeg synes til gengæld, det er lige groft nok at sige, at folk har problemer med deres hunde, fordi de fokuserer for meget på penge og prestige! Man kan selvfølgelig sige, at hvis folk ikke skulle arbejde, så skulle hundene ikke være alene hjemme, men det er jo ikke lønnen, der afgør alene hjemme problemets omfang. I det tilfælde er der næppe nogen forskel på hjemmehjælperens og direktørens hund.

 

Ja, det er ærgerligt, at der ikke er plads til alle på hvalpeholdene. Man kan dog også læse sig til meget, og en træningsplads er heller ikke garanti for succes. Der er desværre mange dårlige trænere i omløb, som bruger gammeldags metoder.

 

Jeg kan ikke se det grove i at kalde en aflivning for mord, hvis der er tale om en hund, som blot reagerer på dårlig behandling. Det er vigtigt at kalde tingene ved rette navn - det andet gør det for behageligt let at slippe nemt og billigt af med problemet.

[Gæst Zarina]

Syntes du virkelig dyrlæger er så "dumme" og bagudafdansen?

 

Du mener, om jeg har skiftet holdning eller hvad?

[Gæst Tanten]

Ved jeg godt, men en chip kan da fortælle om hunden evt. er importeret. Der er også sider hvor man kan lægge billeder ind og skrive om hunden, så er der måske nogen der kan komme med oplysninger.

Trådsarter må da vide hvor tidligere ejer bor, med mindre man har overtaget hunden på en rasteplads.

 

De ville også få det tjekket ved dyrlægen, men det er jo ikke sikkert den er chippet. Men jeg håber da der kommer en opdatering fra TS.

[Gæst Tanten]

Jeg synes til gengæld, det er lige groft nok at sige, at folk har problemer med deres hunde, fordi de fokuserer for meget på penge og prestige! Man kan selvfølgelig sige, at hvis folk ikke skulle arbejde, så skulle hundene ikke være alene hjemme, men det er jo ikke lønnen, der afgør alene hjemme problemets omfang. I det tilfælde er der næppe nogen forskel på hjemmehjælperens og direktørens hund.

 

Det gør da en forskel, skal man ikke bruge tid på at tjene penge, så kan man bruge mere tid på hunden. men det er et prioriteringsspørgsmål og i DK er det jo en del af det at være familie at man har hund, sådan generelt.

 

Ja, det er ærgerligt, at der ikke er plads til alle på hvalpeholdene. Man kan dog også læse sig til meget, og en træningsplads er heller ikke garanti for succes. Der er desværre mange dårlige trænere i omløb, som bruger gammeldags metoder.

 

Selvfølgelig findes der dårlige trænere, men så dårlige er de vel heller ikke. Om ikke andet så kommer hunden da ud og blever socialiseret og mennesket får mulighed for at snakke med andre hundeejere.

 

At læse bøger er fint, men i sidste ende skal det da afprøves og jeg vil da aldrig anbefale en hundeejer at nøjes med at læse bøger, de skal da også have hjælp til at bruge det de læser.

 

Jeg kan ikke se det grove i at kalde en aflivning for mord, hvis der er tale om en hund, som blot reagerer på dårlig behandling. Det er vigtigt at kalde tingene ved rette navn - det andet gør det for behageligt let at slippe nemt og billigt af med problemet.

 

Aflivning er lovligt, så kan det da aldrig blive mord. Jeg tror nu ikke der er mange der mener det er behageligt og nemt at aflive et dyr - heller ikke dyrlægerne.

 

Du mener, om jeg har skiftet holdning eller hvad?

 

Den der forstår jeg ikke lige Hvad skulle du skifte holdning til/om?

[Ascha]

Selvfølgelig skal de have en fair chance.

 

Bella her i tråden er igang med sit 3 hjem (min.) i en alder af 6 måneder, og ejeren kan ikke få nogle oplysninger om hendes liv indtil nu fra tidligere ejer. de ved så nok heller ikke hvordan Bella's første 8 uger har været (mit gæt), samt om Bella har haft et andet hjem fra 2 til 3 måneders alderen i såfald vil Bella være igang med sit fjerde hjem nu.

 

Personligt ville jeg aldrig overtage sådan en hund, men det er nok også bare mig der ikke er kompetent til dette, jeg tror jeg altid ville have en smule mistillid til hunden, det indrømmer jeg gerne og så ville det jo aldrig gå godt

 

Så længe der ikke er en der har set nærmere på årsagen til at Bella markerer, mener jeg ikke, at hun har fået en fair chance,... hvis man overvejer aflivning på nuværende tidspunkt.

[Nollike]

Jeg synes til gengæld, det er lige groft nok at sige, at folk har problemer med deres hunde, fordi de fokuserer for meget på penge og prestige! Man kan selvfølgelig sige, at hvis folk ikke skulle arbejde, så skulle hundene ikke være alene hjemme, men det er jo ikke lønnen, der afgør alene hjemme problemets omfang. I det tilfælde er der næppe nogen forskel på hjemmehjælperens og direktørens hund.

 

Ja, det er ærgerligt, at der ikke er plads til alle på hvalpeholdene. Man kan dog også læse sig til meget, og en træningsplads er heller ikke garanti for succes. Der er desværre mange dårlige trænere i omløb, som bruger gammeldags metoder.

 

Jeg kan ikke se det grove i at kalde en aflivning for mord, hvis der er tale om en hund, som blot reagerer på dårlig behandling. Det er vigtigt at kalde tingene ved rette navn - det andet gør det for behageligt let at slippe nemt og billigt af med problemet.

 

Hmm, jeg er enig med dig et langt stykke af vejen, men hvis det er TS du mener her, så synes jeg faktisk ikke at det er helt fair... Det kan være noget af en mundfuld at stå med en omplaceringshund som har store problemer og hvis man (og her taler jeg faktisk af egen erfaring) har spurgt ind til hundens tidligere liv og evt. problemer, så er man altså stadig på herrens mark, hvis sælger af hunden har løjet fra ende til anden. Og så er der pludselig to tabere, både hunden, men så sandelig også den som har købt hunden på falske forudsætninger Det er ikke alle der har forudsætningerne for at hjælpe en hund med væsentlige problemer og i dette tilfælde har trådstarter også børn at tage hensyn til, så mon ikke h*n har forsøgt at finde en hund som passer ind i familien? Og så pludselig står med væsentlig større problemer end forventet?

Jeg må indrømme, at havde det været mig, så er jeg ikke sikker på at jeg havde turde tage "kampen" op og arbejde med den hund. En ting er hvis det er en hund man har haft fra hvalp som pludselig udvikler sig i en lidt uheldig retning, så ved man hvordan hunden ellers er. Men at tage en hund ind i sit hjem, som overhovedet ikke er som beskrevet fra den tidligere ejer og som markerer (for TS fuldstændig ubegrundet) på kæresten og så skulle til at arbejde med den, der er altså i mine øjne et stykke vej.

Vi er ikke alle rustet til at håndtere den slags hunde så hvis TS giver op, kan jeg faktisk godt forstå det. Det er altså noget af en mundfuld at skulle give sig i kast med i forhold til en hund man lige har fået ind af døren...

Når dette er sagt, så er jeg enig i at hunde fortjener en chance, så jeg ville også gå til dyrlægen for at få tjekket for smerter og andet og runde en adfærdsbehandler før jeg tog stilling til om det var noget jeg ville kunne håndtere og give mig i kast med.

 

Til trådstarter: Jeg er ked af at du åbenbart er blevet ført bag lyset, det er synd for både dig og hunden. Jeg håber at I finder en løsning på problemet og at du vil holde os opdateret i forhold til hvordan det går. :ae:

[Gæst Tanten]

Så længe der ikke er en der har set nærmere på årsagen til at Bella markerer, mener jeg ikke, at hun har fået en fair chance,... hvis man overvejer aflivning på nuværende tidspunkt.

 

Jeg har kun brugt Bella's historie som en af de hunde man evt. kunne gå for langt med i forsøget på at redde "alle". Her tænker jeg på de 3-4 hjem hun allerede har haft, de manglende oplysninger osv.

 

Selvfølgelig skal Bella tjekkes på alle tænkelige måder (hvis ejeren også syntes det er det jo kun godt). De er jo også gået igang ved at besøge dyrlægen, hvad der så ellers sker står jo hen i det uvisse indtil TS forhåbenligt vender tilbage med en opdatering.

 

Jeg har kun givet udtryk for mine egne manglende evner til at overtage en hund som Bella. Har du læst det som at jeg syntes det er 10-4 at Bella bliver aflivet - ja så må jeg jo lærer at udtrykke mig bedre på skrift.

[Gæst Ninjamor]

Det du skriver her er jeg da helt med på, og skal vi fortsætte sammenligningen med menneskeverdnen så kan en alm. praktiserende læge jo også godt finde ud af, at sende os videre til øjenlæge, tandlæge, gynækolog, øre/hals/næse osv.

 

Så en alm. praktiserende dyrlæge mener jeg da også (ofte) er i stand til at sende hunden videre til en adfærdsbehandler, massør eller kiopraktor når de har konstateret at der ikke er noget fysisk i vejen med den (som de kan rette).

 

Bestemt. Problemet er desværre bare, at dyrlæger ofte pr. tradition bliver betragtet som mere eller mindre alvidende - og at nogle af dem også opfører sig, som om de er det, når det drejer sig om adfærd.

 

Jeg har netop været ude ved en hund, som nu må videre i "systemet" højst sandsynligt på grund af dyrlægens råd, som har optrappet det pågældende problem.

Ejeren er naturligvis dybt ulykkelig.

 

Dette er der en hel del af.

 

Ligesom adfærdsbehandleren ikke skal diagnosticere et fysisk problem, skal den ikke adfærdsuddannede dyrlæge undlade at rådgive omkring adfærd.

[Gæst Zarina]

Det gør da en forskel, skal man ikke bruge tid på at tjene penge, så kan man bruge mere tid på hunden. men det er et prioriteringsspørgsmål og i DK er det jo en del af det at være familie at man har hund, sådan generelt.

 

Man SKAL jo tjene penge, og det gør næppe nogen forskel for hunden, om man er direktør, der svømmer i penge og går op i penge, eller om man er rengøringskone, der knokler for at holde skindet på næsen.

Men ja, jeg er enig i, at mange anskaffer sig hund uden at have overskuddet.

 

Selvfølgelig findes der dårlige trænere, men så dårlige er de vel heller ikke. Om ikke andet så kommer hunden da ud og blever socialiseret og mennesket får mulighed for at snakke med andre hundeejere.

 

Det er meget op og ned med trænere. Men jeg har vist heller ikke udtrykt mig imod træning :blink:

 

At læse bøger er fint, men i sidste ende skal det da afprøves og jeg vil da aldrig anbefale en hundeejer at nøjes med at læse bøger, de skal da også have hjælp til at bruge det de læser.

 

Jeg har heller ikke sagt, at man skal nøjes med at læse bøger vel? Men jeg vil holde fast i, at en god bog er bedre end en dårlig træner. Man må jo tilegne sig vide så godt, man nu kan, og hvis man ikke kan få en plads på et træningshold, så må man jo søge andre kanaler.

 

 

Aflivning er lovligt, så kan det da aldrig blive mord. Jeg tror nu ikke der er mange der mener det er behageligt og nemt at aflive et dyr - heller ikke dyrlægerne.

 

Jeg kan ikke se, at det, at det er lovligt, har nogen indflydelse på, om det er mord eller ej. Hvis man afliver et lidende væsen kaldes aktiv dødshjælp, hvis ikke væsenet er sygt, kan det imo aldrig blive andet end mord.

 

Den der forstår jeg ikke lige Hvad skulle du skifte holdning til/om?

 

Jeg forstod bare ikke, hvad du mente. Du skrev "syntes", så jeg gik ud fra, at du mente, at det var noget, jeg havde syntes og ikke stadig synes eller hvad?

[Gæst Zarina]

Hmm, jeg er enig med dig et langt stykke af vejen, men hvis det er TS du mener her, så synes jeg faktisk ikke at det er helt fair... Det kan være noget af en mundfuld at stå med en omplaceringshund som har store problemer og hvis man (og her taler jeg faktisk af egen erfaring) har spurgt ind til hundens tidligere liv og evt. problemer, så er man altså stadig på herrens mark, hvis sælger af hunden har løjet fra ende til anden. Og så er der pludselig to tabere, både hunden, men så sandelig også den som har købt hunden på falske forudsætninger Det er ikke alle der har forudsætningerne for at hjælpe en hund med væsentlige problemer og i dette tilfælde har trådstarter også børn at tage hensyn til, så mon ikke h*n har forsøgt at finde en hund som passer ind i familien? Og så pludselig står med væsentlig større problemer end forventet?

Jeg må indrømme, at havde det været mig, så er jeg ikke sikker på at jeg havde turde tage "kampen" op og arbejde med den hund. En ting er hvis det er en hund man har haft fra hvalp som pludselig udvikler sig i en lidt uheldig retning, så ved man hvordan hunden ellers er. Men at tage en hund ind i sit hjem, som overhovedet ikke er som beskrevet fra den tidligere ejer og som markerer (for TS fuldstændig ubegrundet) på kæresten og så skulle til at arbejde med den, der er altså i mine øjne et stykke vej.

Vi er ikke alle rustet til at håndtere den slags hunde så hvis TS giver op, kan jeg faktisk godt forstå det. Det er altså noget af en mundfuld at skulle give sig i kast med i forhold til en hund man lige har fået ind af døren...

Når dette er sagt, så er jeg enig i at hunde fortjener en chance, så jeg ville også gå til dyrlægen for at få tjekket for smerter og andet og runde en adfærdsbehandler før jeg tog stilling til om det var noget jeg ville kunne håndtere og give mig i kast med.

 

Til trådstarter: Jeg er ked af at du åbenbart er blevet ført bag lyset, det er synd for både dig og hunden. Jeg håber at I finder en løsning på problemet og at du vil holde os opdateret i forhold til hvordan det går. :ae:

 

Det var en generel betragtning og bestemt ikke noget angreb på TS.

Jeg ville heller aldrig turde at binde an med sådan en hund - hverken af den race eller med den baggrund.

[Gæst Tanten]

Præcis på dette felt kan man desværre ikke helt sammenligne menneske- og hundeverdenen. Brugen af specialister er langt mindre udstrakt blandt dyrlæger end blandt praktiserende menneskelæger. Og eftersom hele fokuseringen på dyrs psykiske velbefindende er relativt ny, mener jeg ikke, at man kan læne sig tilbage og regne med, at dyrlægen enten selv klarer den eller giver en henvisning.

 

Syntes du virkelig dyrlæger er så "dumme" og bagudafdansen?

 

Du mener, om jeg har skiftet holdning eller hvad?

 

Den der forstår jeg ikke lige Hvad skulle du skifte holdning til/om?

 

Jeg forstod bare ikke, hvad du mente. Du skrev "syntes", så jeg gik ud fra, at du mente, at det var noget, jeg havde syntes og ikke stadig synes eller hvad?

 

Øhhh - tror dette i bund og grund nok er mig der ikke kan korrekt dansk på skrift Altså bruger "syntes" forkert. Det var et spørgsmål ikke andet.

 

Jeg fik en fornemmelse af (i det første indlæg jeg har quotet) at du mener dyrlæger er "dumme" og bagudafdansen - på mig virker det som om du har meget lidt tillid til dem??

[Nollike]

Det var en generel betragtning og bestemt ikke noget angreb på TS.

Jeg ville heller aldrig turde at binde an med sådan en hund - hverken af den race eller med den baggrund.

 

Ok, så er vi enige :5up: Jeg skulle heller ikke have klinket noget

[Ascha]

Har du læst det som at jeg syntes det er 10-4 at Bella bliver aflivet - ja så må jeg jo lærer at udtrykke mig bedre på skrift.

 

Nej, sådan har jeg ikke læst dine indlæg. Tror bare vi har forskellige holdninger til hvad en fair chance er og til hvornår det er på tide at kaste håndklædet i ringen.

[Gæst Tanten]

Nej, sådan har jeg ikke læst dine indlæg. Tror bare vi har forskellige holdninger til hvad en fair chance er og til hvornår det er på tide at kaste håndklædet i ringen.

 

det har vi nok

[Gæst anne-marie]

Det kan da godt være jeg er naiv. Men jeg tror ikke der er mange der uddanner sig til dyrlæge hvis ikke det er fordi de har en oprigtig interesse i dyr og deres generelle helbred/velbefindende.

 

Det kan godt være du syntes jeg er lidt småflabet nu, men kunne det så ikke være en mulighed at foreslå folk at kombinere dyrlægebesøget med en adfærdsbehandler istedet for "altid" at fortælle at dyrlægerne ikke er kompetente og der skal kontaktes en adfærdsbehandler?

 

Og selvfølgelig er der brodne kar inden for begge grupper, de findes jo overalt

 

Ja, du er flabet og jeg kan ikke genkende mig selv i det du her tillægger mig!

Jeg mener at hunde med problemer som Bellas med fordel kan undersøges af dyrlæge, kiropraktiker og adfærdsbehandler, eller hvis man kan, så kan man ''nøjes'' med min dyrlæge Gudrun Frantsen og ''spare'' kiropraktikeren

 

Ja, desværre tror jeg du har ret. Den sidste dyrelæge vinter var hos, hun havde endda også adfærdsbehandler på papiret.

 

Men hun var hurtig og lidt hård i bevægelserne (efter min mening) da hun undersøgte vinter, og løftede på et tidspunkt pludselig for poten og vinter knurrede kort. Det var det. Men jeg fik at vide, at det var en god ide at forbyde min hund dette og at hun var 'selvsikker'.

 

Det var ret skuffende. En hund befinder sig i en uvant situation, løftes op på et bord, og får stik, røres mange steder osv osv, og en lille usikker knurren fortolkes, for mig, totalt forkert af en ... som burde vide bedre..

 

Jeg synes det er synd for alle de dyr, som kommer igennem mange dyrelægers hænder - fordi de befinder sig i en situation hvor de ofte ikke ved hvad foregår og når de er usikre eller bange og kan de ikke engang få forståelse, ...og nogle gange 'straffes' de ved hård behandling, mundkurv, fastholdelse...

 

Netop fordi mange dyrelæger læser dyr forkert og blandt andet ser knurren og bid som kun aggresiv adfærd - eller som i vinters tilfælde, som en for selvsikker hund - er de ikke i stand til at tage den rette beslutning hvad angår adfærd-aflivning spørgsmålet.

 

ØV!

 

Ja og her kommer problemet frem med de meget forskellige uddannesler man kan tage inden for adfærdsbehandler faget!

 

Hun behandler Vinter for hårdt, og mener at den knurren som er et udtryk for den følelse Vinter får, skal forbydes:(

 

Jeg havde Muff (omplaceringshund) med hos min dyrlæge Gudrun Frantsen (alternativ dyrlæge med mange talenter), Gudrun var meget blid med hende, Muff havde smerter pga hendes ekstremt filtrede pels, og Gudrun måtte klippe en negl af der var groet ind i poten, Muff knurrede sagte, og Gudrun sagde, hvor er hun en blid hund og at hendes knurren nærmest var undskyldende, og smilede kærligt til hende og kyssede hende da hun var klar til kys

Det er en dyrlæge efter min smag!

 

Der er forskel på at "have oprigtig interesse i dyr og deres generelle helbred/velbefindende", og så at kende til de værktøjer, der kan løse adfærdsvanskeligheder. Det er også meget muligt, at din egen praktiserende læge vil dig det godt, men det er alligevel ikke harm, man går til, når man skal have bearbejdet barndomstraumerne. Det er en psykolog.

 

Jeg ville ligeså nødigt gå til dyrlægen med et adfærdsproblem, som jeg ville gå til adfærdsbehandleren med et åbent benbrud

 

Jeg har fået en depression udløst af et chok og jeg har kun fået piller hos min læge, samt en tid om 4 uger

 

Ingen psykologhenvisning.

 

Det er ganske normalt

 

Sådan er mange dyrlæger også

 

Jeg er temmelig sikker på, at gennemsnitsdyrlægen kender 'noget' til adfærd. Har sikkert være inde omkring det under studierne og måske endda, af ren interesse, læst/fulgt noget undervejs. Men når først uddannelsen er afsluttet og man kommer ud i praksis, så er jeg også overbevist om, at hovedvægten/interessen bliver lagt på de områder man har med at gøre til daglig - der er et kæmpespektrum med masser af ny forskning, viden, behandlingsmetoder, undersøgelser osv., altsammen ting der har stor betydning for ens daglige virke - og succes som dyrlæge. Adfærdsviden, ja det bliver så let noget, som ligger mere eller mindre på rygraden fra studietiden - som fortoner sig mere og mere ud i en fjern fortid. Det har jo ikke noget med ond vilje at gøre, men jeg tror mange dyrlæger er travlt beskæftigede med at holde sig opdaterede på deres eget, egentlige fagområde, og så kommer deres adfærdsviden nødvendigvis til at halte bagefter - ganske naturligt, for ingen er fuldkommen.

 

Står man så med en klient, hvis dyr (hund) eventuelt kunne tænkes at have brug for noget adfærds-noget, jamen så er det sikkert fristende lige at hive noget af sin 'rygrads-viden' fra studietiden frem. Det kan være for at virke mere kompetent (jo flere spørgsmål der kan besvares, desto mere kompetent), fordi man tror man kender svarene, fordi man ikke vil 'sende folk ud på kæmpe rundrejser i systemet', eller måske slet og ret fordi man mener/tror, at moderne adfærdsforskning er noget 'underligt pladder'.

 

Altsammen mere eller mindre plausibelt, hvis ikke det lige havde været fordi der stod så ufatteligt meget på spil, nemlig liv eller død. Jeg har ikke noget imod, at en dyrlæge eventuelt udtaler, at H*N ville gøre sådan og sådan, at H*N ser et adfærdsmønster som sådan og sådan... MEN med så meget på spil finder jeg, at h*n i det mindste burde tilføje "det kan godt tænkes at andre er uenige, så måske du burde overveje at tale med en adfærdsbehandler inden du træffer en endelig beslutning."

 

Adfærdsdelen på dyrlægestudiet er frivillig (ligesom den også er det på lægestudiet, min niece har undervist læger i det de skulle lære om psykologi, der kom ikke mange).

 

Og mange holder fast i de gamle metoder som jo er meget nemme at huske og vidergive

 

Heldigvis er mange andre dog interesserede i hundeadfærd, men som i Vinters tilfælde hjælper det jo ikke meget når knurren anses som forbudt adfærd!

 

Så længe der ikke er en der har set nærmere på årsagen til at Bella markerer, mener jeg ikke, at hun har fået en fair chance,... hvis man overvejer aflivning på nuværende tidspunkt.

 

Ja, og 14 dage er kort tid for en omplaceringshund, det tager lang tid at blive tryg, specielt for en hund med så mange skift, 6 mdr, så er hun kun en lille bitte unghund.

 

Men ejerne skal også kunne tage udfordringen op, turde, og her kan adfærdsbehandleren være en kæmpehjælp

[Birgitta]

Uanset hvad der er fair eller ej, er der så nogen, der har undersøgt, hvilke hunde, der er blevet stjålet i foråret?

 

Jeg mener, at der er brugere af HundeGalleri.dk her på Hunde-forum.

 

Og såvidt jeg kan se. så er lille Fiji, der blev efterlyst 17 maj nogenlunde jævnaldrende med Bella?

 

Fiji blev stjålet fra en lejlighed i Ishøj natten til d. 17. maj. Hun var da 17 uger gammel. Og må nu være ca. et halvt år...

 

Der er et billede her, hvis trådstarter skulle komme tilbage:

 

http://www.hundegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=40056&ipc=132513

 

På billedet er hun kun 9 uger, men farverne ændrer sig nok ikke helt til ukendelighed.......

 

I stedet for at knevre skulle I måske heller bruge tiden på at hjælpe med at lede efter andre stjålne amstaf-hvalpe...

 

Tænk, hvis Bella har en familie et sted, som savner hende, og som vil hjælpe hende til et godt liv --trods alt??