Kastration

[Lenschow]

Overvejer kastration af Hugo.

Men jeg ser to scenarier for mig:

 

1) Han trives med det og andre hanner overfuser ham ikke mere, fordi han lugter af mindre "mand"

 

2) Han mistrives fordi andre hanner overfuser ham mere end nu, hvor nogle anser ham for en konkurrent - men en vattet en af slagsen - og efter kastrationne forværres "vattetheden".

 

Hugo er enorm venlig mod alle, men det er ikke altid gengældt. Især hanner han skælde ham ud, og så bliver han bange, halen mellem benene og forsøger at komme væk.

 

Nu har I ikke set ham, men jeg ville naturligvis blive enorm trist over at ende med 2). Så hvad tænker I erfarne folk herinde? Er det ud fra den smule jeg skriver her en god idé eller en dårlig?

 

Måske nogle med en mild hanhund har prøvet det selv på deres hund med succes eller det modsatte eller kender nogle der har?

 

Hugo er ikke utryg eller noget i andre situationer. Jeg tror - for jeg kan ikke spørge dem jo - at hanner kan reagere på hans lugt alene - af hanhund. Og det giver ham nogle dumme oplevelser....

[KimC]

Du skal frem for alt undgå møder med hunde som Hugo risikerer at blive overfust af. Der fidnes hunde som ikke ha rlært at hilse civiliseret på andre hunde, er det virkeligt nødvendigt at Hugo absolut skal hilse på dem? - eller her skal vi måske spørge om det er nødvendigt at de skal hilse på Hugo?

Det er jo åbebart ikke Hugo der har et problem, men andre hunde de rhar et problem med Hugo.

Hugo lyder som en underhund der godt kender sin plads i hierakiet, og efter hvad du skriver ikke er ude i at skulle markere sig op til en højere plads.

En underhund der fratages retten til at lugte som hanhund og opfattes som sådan (dvs bliver udsat for humperi) kan udvikle sig til at blive en angstbider.

Du skal være klar over at ved kastration er der ingen vej tilbage.

[Riesenfan]

Min erfaring er scenarie 2)

Jeg ser kun en forbedring for hundens trivsel mht. kastration hvis der er en medicinsk grund.

 

Hvorfor skal han overhovedet være sammen med andre hanner? Mine lukkes aldrig løs med andre hanner når de er nået voksenalderen. De skal bare kunne leve med /ignorere andre hanners tilstedeværelse på en træningsplads eller i anden acceptabel nærhed.

 

Mine har ikke behov for en masse leg med andre.

 

Loke tjekker tæver mht løbetid og ellers er andre hunde i øvrigt uinteressante for ham. Venlig men bedøvende ligeglad.

Og sådan har alle mine voksne hanner været i tidens løb.

[Gæst]

Måske har jeg ikke forstået indlæget, men hvorfor overvejer du kastration?

 

Jeg har selv en han, som ikke skal bruges i avl. Men jeg ser ingen grund til at kastrere ham af den grund. Nelson er nok en smule usikker med fremmede hunde (mest hanner), men lige så snart de har vist sig at være venlige, så leger/hilser han meget gerne.

 

Hvis Hugo er lidt usikker med hanner, kunne det så måske være en idé kun at mødes med venlige typer?

[Siri]

Jeg tror på ingen måde, at det vil hjælpe med kastration. Det eneste jeg forestiller mig kan ske, er at det bliver endnu værre - han bliver mere usikker.

 

Kan du ikke være mere striks omkring hvem han omgås. Det lyder helt absurd at han skal overfuses af andre hanhunde - hvad er det for nogle hunde, han møder?

[Umulia]

Jeg tror på ingen måde, at det vil hjælpe med kastration. Det eneste jeg forestiller mig kan ske, er at det bliver endnu værre - han bliver mere usikker.

 

Jeg er helt enig. Jeg er ellers meget positivt indstillet overfor neutralisering af hunde der ikke skal i avl, men man skal også se på den enkelte hund. En usikker hanhund får næppe noget godt ud af at blive kastreret.

[Petrine]

Jeg har udelukkende positive erfaringer med kastrering, en kastrat dufter udefinerbart, men ikke af mand, har ikke oplevet andre hanhunde have nogen interesse i mine kastrater.

 

Selvfølgelig bliver han bange, når andre hanner skælder ham ud, min Zamzam er på præcis samme måde, venlig og interesseret i ALLE fremmede hunde, bliver konstant overrasket og ked af det, når den anden er en sur hanhund, det opfatter jeg ikke som usikkerhed, men ægte 'øv, han kan ikke lide mig, han så ellers sød ud'.

[Gæst Kattiie]

Jeg har selv haft snakket med min dyrlæge og der spurgte jeg hende om en hund kunne blive mere usikker af at blive kastreret og der sagde hun klart nej. Og det stoler jeg self. på.

[søster lagkage]

Jeg har selv haft snakket med min dyrlæge og der spurgte jeg hende om en hund kunne blive mere usikker af at blive kastreret og der sagde hun klart nej. Og det stoler jeg self. på.

 

nu er jeg hverken for eller imod kastration principielt, men jeg ville aldrig spørge min dyrlæge om den slags, har set for mange håbløse råd ang. kastration, typisk i retning af at dyre operative indgreb er det eneste saliggørende

[Gæst Kattiie]

nu er jeg hverken for eller imod kastration principielt, men jeg ville aldrig spørge min dyrlæge om den slags, har set for mange håbløse råd ang. kastration, typisk i retning af at dyre operative indgreb er det eneste saliggørende

 

for det første sagde jeg ikke at hun sagde det var det eneste at gøre, faktisk sagde hun til mig at jeg absolut ikke behøvede at kastrere. Men det kommer jo også an på om man kender og stoler på sin dyrlæge, det gør jeg, at du så ikke gør det det er jo sådan det er, jeg kunne personligt ikke have en dyrlæge hvor jeg ikke stoler på at dyrlægen fortæller sandheden.

[luciente]

Jeg har selv haft snakket med min dyrlæge og der spurgte jeg hende om en hund kunne blive mere usikker af at blive kastreret og der sagde hun klart nej. Og det stoler jeg self. på.

Hvorfor stoler du selvfølgelig på det? Dyrlæger er eksperter i sygdom (og sundhed), men meget ofte ikke i adfærd.

[søster lagkage]

for det første sagde jeg ikke at hun sagde det var det eneste at gøre, faktisk sagde hun til mig at jeg absolut ikke behøvede at kastrere. Men det kommer jo også an på om man kender og stoler på sin dyrlæge, det gør jeg, at du så ikke gør det det er jo sådan det er, jeg kunne personligt ikke have en dyrlæge hvor jeg ikke stoler på at dyrlægen fortæller sandheden.

 

jeg stoler rigtig meget på min dyrlæge, men jeg ved også, at hun ikke er ekspert i adfærd. heldigvis er hun den type dyrlæge der også selv ved det - og derfor holder sig til at rådgive om det, hun er ekspert i.

 

min negative erfaring er fra andre hundeejere, der er næsten ikke grænser for, hvad de er blevet lovet af forbedringer på det ene og andet og tredje, hvis de kastrerede deres hund. det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at fortælle eller ikke fortælle sandheden, men snarere om manglende viden.

[Dina]

Hugo er ikke utryg eller noget i andre situationer. Jeg tror - for jeg kan ikke spørge dem jo - at hanner kan reagere på hans lugt alene - af hanhund. Og det giver ham nogle dumme oplevelser....

Jeg har mødt adskillige ejere af kastrerede hanhunde, og de har ofte klaget over, at andre hanhunde nu forsøger at humpe "kastraten".

 

Hvis Hugo er en blid hund, kan man måske blive lidt bange for den nye interesse?

 

Jeg tror, at jeg siger som flere herinde: Lad ham møde venlige hanhunde og lad de voldsomme hanhunde.....hilse på sig selv.

[Birgitta]

Overvejer kastration af Hugo.

Men jeg ser to scenarier for mig:

 

1) Han trives med det og andre hanner overfuser ham ikke mere, fordi han lugter af mindre "mand"

 

2) Han mistrives fordi andre hanner overfuser ham mere end nu, hvor nogle anser ham for en konkurrent - men en vattet en af slagsen - og efter kastrationne forværres "vattetheden".

 

Hugo er enorm venlig mod alle, men det er ikke altid gengældt. Især hanner han skælde ham ud, og så bliver han bange, halen mellem benene og forsøger at komme væk.

 

Nu har I ikke set ham, men jeg ville naturligvis blive enorm trist over at ende med 2). Så hvad tænker I erfarne folk herinde? Er det ud fra den smule jeg skriver her en god idé eller en dårlig?

 

Måske nogle med en mild hanhund har prøvet det selv på deres hund med succes eller det modsatte eller kender nogle der har?

 

Hugo er ikke utryg eller noget i andre situationer. Jeg tror - for jeg kan ikke spørge dem jo - at hanner kan reagere på hans lugt alene - af hanhund. Og det giver ham nogle dumme oplevelser....

 

Lad være.

Når det er gjort kan det ikke gøres ugjort igen.

Sket er sket.

 

Der er for mange, der har erfaringer med usikre hanhunde, der bliver endnu mere usikre efter kastration.

 

Kan du eventuelt gøre mere ud af at give ham mere selvtillid? Her tænker jeg på min egen unge usikre (tæve) hund, der voksede flere tommer hver gang hun (og jeg) havde bestået en fin lydighedsprøve.. Det gjorde hende mere "myndig" overfor andre hunde også.

Opgaveløsning sammen med sin ejer, kan virkelig give hår på brystet:mrgreen:.

 

Og selvfølgelig skal DU ikke tillade, at andre hunde er efter ham!

[Lenschow]

Tak for gode svar.

 

Hugo er ikke usikker - han tror bare ikke på at nogle vil ham det ondt. Lidt som Petrine beskriver hendes hund.

 

Men jeg tror jeg holder ham intakt og er mere kritisk. Det er bare svært. FOr han elsker at lege, men så må jeg jo finde nogle faste venner han kan lege med.

 

Det er ikke alle hanhunde, der reagerer sådan, og Hugo kan lege med alle. Der er bare nogle imellem, som overfuser ham, vælter ham og ruller med ham - og så blir han ked. Jeg ønsker at undgå det - og det gør vi i store træk også men ind imellem kan vi møde en (vi bor på landet, hvor jeg er den eneste med min hund i snor og tit er der ikke engang en ejer med de hunde vi møder) og så er jeg ked af at han tvinges til at "slås" med den hund... når han nu er så fredelig og velsocialiseret.

 

MVH

[Birgitta]

Tak for gode svar.

 

Hugo er ikke usikker - han tror bare ikke på at nogle vil ham det ondt. Lidt som Petrine beskriver hendes hund.

 

Men jeg tror jeg holder ham intakt og er mere kritisk. Det er bare svært. FOr han elsker at lege, men så må jeg jo finde nogle faste venner han kan lege med.

 

Det er ikke alle hanhunde, der reagerer sådan, og Hugo kan lege med alle. Der er bare nogle imellem, som overfuser ham, vælter ham og ruller med ham - og så blir han ked. Jeg ønsker at undgå det - og det gør vi i store træk også men ind imellem kan vi møde en (vi bor på landet, hvor jeg er den eneste med min hund i snor og tit er der ikke engang en ejer med de hunde vi møder) og så er jeg ked af at han tvinges til at "slås" med den hund... når han nu er så fredelig og velsocialiseret.

 

MVH

 

Hvis den anden hund er løs og/eller ingen ejer har med sig, så må DU slås for din hund:

Stil dig imellem de to hunde og kommander den anden til at forsvinde.

Tit er en bestemt tone nok.

[GRAND DANE]

Overvejer kastration af Hugo.

Men jeg ser to scenarier for mig:

 

1) Han trives med det og andre hanner overfuser ham ikke mere, fordi han lugter af mindre "mand"

 

2) Han mistrives fordi andre hanner overfuser ham mere end nu, hvor nogle anser ham for en konkurrent - men en vattet en af slagsen - og efter kastrationne forværres "vattetheden".

 

Hugo er enorm venlig mod alle, men det er ikke altid gengældt. Især hanner han skælde ham ud, og så bliver han bange, halen mellem benene og forsøger at komme væk.

 

Nu har I ikke set ham, men jeg ville naturligvis blive enorm trist over at ende med 2). Så hvad tænker I erfarne folk herinde? Er det ud fra den smule jeg skriver her en god idé eller en dårlig?

 

Måske nogle med en mild hanhund har prøvet det selv på deres hund med succes eller det modsatte eller kender nogle der har?

 

Hugo er ikke utryg eller noget i andre situationer. Jeg tror - for jeg kan ikke spørge dem jo - at hanner kan reagere på hans lugt alene - af hanhund. Og det giver ham nogle dumme oplevelser....

 

nu er jeg ikke expert men plejer man ikke kon at kasterere vis det drejer sig

om volsom kønsdreft eller sygdom.

 

vis du nu spør din dyrlæge velle di sikkert sige at det er en god ide men dyrlæger har bare helt generalt den holdning at vis ikke den skal avles

på så bare af med kønsorganerne jep jep di tjener så osse en 3.000kr på det:hmm:.

[Gæst Kattiie]

nu er jeg ikke expert men plejer man ikke kon at kasterere vis det drejer sig

om volsom kønsdreft eller sygdom.

 

I princippet vælger man jo selv hvorfor man vil kastrere sin hund...

[GRAND DANE]

I princippet vælger man jo selv hvorfor man vil kastrere sin hund...

 

ja det gør man da.

 

men jeg syns fornuften er begrenset.

[Gæst Kattiie]

Hvorfor stoler du selvfølgelig på det? Dyrlæger er eksperter i sygdom (og sundhed), men meget ofte ikke i adfærd.

 

Hmm, men i og med de tager en uddannelse hvor de lære om sunhed og sygdom så skal de også lære om bivirkninger og konsekvenser af f.eks. en kastration, hvis ikke de lærte det ville de jo ikke kunne vejlede folk.

[Gæst Kattiie]

jeg stoler rigtig meget på min dyrlæge, men jeg ved også, at hun ikke er ekspert i adfærd. heldigvis er hun den type dyrlæge der også selv ved det - og derfor holder sig til at rådgive om det, hun er ekspert i.

 

min negative erfaring er fra andre hundeejere, der er næsten ikke grænser for, hvad de er blevet lovet af forbedringer på det ene og andet og tredje, hvis de kastrerede deres hund. det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at fortælle eller ikke fortælle sandheden, men snarere om manglende viden.

 

Det er da også uheldigt at en dyrlæge rådgiver forkert, men det er altså ikke ens betydende at alle dyrlæger gør det.

 

Nu du siger manglende viden; der er da også masser herinde der rådgiver om noget de kun ved noget om ud fra erfaringer og ikke ud for noget videnskabeligt, men det har folk åbentbart ikke noget imod; jeg har ikke noget imod at hverken folk herinde gør det eller hvis dyrlægen skulle sige: mine erfaringer siger mig...

Jeg synes bare at mange steder herinde er der en udpræget negativitet overfor dyrlæger :hmm:

[Ulla H]

Jeg har en kastreret hanhund.

Det var nødvendigt, for at redde hans liv, give ham et hjem og et liv udenfor et usselt græsk internat.

Han var ca 1 måned da de fandt ham dernede, havde lige lært at gå rundt.

Han blev smidt ud og kom alt for tidligt fra sin mor. Jeg har 3 fertile tæver i huset og da han var 7-8 mdr kunne han parre min dengang 9 årige tæve, fordi hun selv ville.

Jeg kendte risikoen for, at han blev endnu mere ydmyg og underdanig overfor andre hanhund, og det skete desværre også.

Næsten alle hanhunde, der ophidses ved leg hopper på ham, hvilket er meget ydmygende for ham , fordi han ikke forsvarer sig.

Jeg ville aldrig kastrerer en hanhund uden væsenlig grund.

Mener så livet her er bedre end hvor han kom fra, og mener også at hanhunde , der virkelig stresser over løbetidstæver også kan få gavn af en kastration. Det er jo de færreste der går i avlen.

[Gæst Kattiie]

Min fars DSG blev kastreret men ham kunne man ikke mærke noget på, tror det er meget forskelligt fra hund til hund. Men kan man ikke prøve med sådan en kemisk kastration først for at se hvordan hunden reagerer?

[Dina]

Jeg synes bare at mange steder herinde er der en udpræget negativitet overfor dyrlæger :hmm:

Jeg ELSKER min dyrlæge gennem mere end 20 år. (Og hans kone er også rigtig, rigtig sød. :slem: )

 

Jeg foretrækker så absolut, at mine hanhunde er intakte, for jeg elsker det der fjumrede hanhundesind, men besluttede jeg, at Sofus skulle kastreres, så blev han det, uanset hvad min dyrlæge sagde.

 

Og foreslog min dyrlæge at kastrere Sofus, ville han få et stort knus....og en fuck-finger.

 

Min dyrlæge er en gevaldig dygtig og meget erfaren ældre herre, og jeg respekterer han store viden, men det ligger bare sådan, at Soffe er min hund og ingen andens (jow, lidt hans fars også, hæ), og sådan en afgørende operation skal vurderes af mig.

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Nu har jeg 2 hanner - En kastrat og en fertil og det går bare SÅ godt.

Jeg har ingen planer om at kastrere Oskar for jeg ser ingen grund til det.

Basse var heller ikke blevet kastrat hvis det stod til mig - Men han var blevet det inden jeg fik ham.

 

Basse bliver usikker på andre hunde - Nok fordi han føler han er nødt til at "mande sig op" da han ikke længere lugter som en fertil han.

Det er ihvertfald mit gæt.