Hvad pokker skal jeg gøre???

[Gæst STBECH]

Jeg er den heldige ejer af en skøn brun labrador hvalp på 11 uger... Selvom hun ikke er så gammel, har jeg haft hende ca. 2 måneder. :hjerte:

Tæven, som ellers før har haft et kuld hvalpe med succes, kunne/ville ikke tage sig af sine nyfødte hvalpe, som hun fødte en uge for tidligt. Efter en uge begyndte de første hvalpe at blive svage og døde desvære. Tæven begyndte også at bide, og ejeren valgte derfor at tage hvalpene fra moderen. De blev midlertidigt passet af en af mine studiekamarater, desvære var de resterende hvalpe blevet for svage, og min lille Ronja var den eneste af 7 der overlevede. Hun kom hjem til os 3 uger gammel, og meget for lille. Vi fik hende flasket godt op, og i dag er hun i rigtig fin stand, dog ikke en af de største

Min største bekymring omkring hende har selvfølgelig været om hun ville blive psykisk mærket, og om vi kunne formå at få hende godt socialiseret uden mor og søskende.

Det synes jeg faktisk er gået rigtig godt, hun har mødt masser af hunde, og hun vil meget gerne lege med dem. Hun har bare kun prøvet at blive sat på plads en enkelt gang af en hund, hvilket jeg tror er grunden til min problematik!

Generelt har jeg et indtryk af at hun er meget dygtig af sin alder, sikkert fordi vi har haft flere muligheder for at præge hende. Men de sidste par uger, er hun begyndt at få nogle næsten helt "hysteriske" anfald, hvor hun bider som en besat. Det kan starte på en gåtur, hvor hun pludselig begynder at bide i snoren, og ikke adlyder så jeg må fjerne den med hænderne. Så går hun bare amok på mig i stedet! Jeg siger selvfølgelig bestemt NEJ, men uden resultat når hun er i den tilstand. Hvis jeg vender mig bort og ignorerer hende, går det bare ud over benet/skoene i stedet, og det gør virkelig ondt. Det samme kan ske hvis vi leger eller kæler, eller bare ud af den blå luft. Lige pludselig kommer der bare en djævel op i en ellers skøn og dejlig hund.

Måske ved hun bare ikke at det gør ondt, fordi hun ikke har været med i bidelege? Eller?

Og hvad søren kan jeg gøre?

Håber nogen kan hjælpe...

PS. Hun er skrevet op til hvalpetræning, men der er desvære venteliste i øjeblikket.

[Gæst Buddha]

Dobbeltpost, sorry

[Gæst Buddha]

Puuhh.. Det er godt nok rigtig meget for tidligt! Jeg håber sørme i har sat jer ind i at få gjort det hele rigtigt fra starten.

 

Det hysteriske anfald hun får - det er et klokkeklart tegn på, at oplevelserne har været for meget. Og måske gør hun det endnu voldsommere grundet hendes baggrund. Prøv at skær ned på aktiviteterne, hun er stadig meget lille og det er yderst begrænset, hvor meget en hvalp kan tage ind af gangen. Derudover kan de jo ikke selv finde ud af at sige stop, det er dig der skal sørge for det.

 

Og ellers så ja, hvalpe lærer af deres søskende hvor hårdt de kan/må bide, men det har hun jo ikke lært. Og derudover - så bider de altså bare, det er deres måde at opleve verdenen på, mine hvalpe var 8 uger da jeg fik dem, og jeg havde tandmærker og rifter overalt alligevel. Vi har også tit siddet i sofaen, nåårh lille hyggehvalp - HAPS Det går over, vælg 1 strategi og hold dig til den, f.eks. sig av og vend dig væk. Det bliver vist også tit værre når de skifter tænder, for det klør og gør ondt.

Vi brugte bløde bamser og gulerødder, stak bamsen ind i munden på hunden når han ville bide os, og fik ham til at lege med den i stedet.

[Umulia]

Tag det roligt. Det er fuldstændig normal adfærd for en hvalp i hendes alder.

Som Buddha skriver har hun ikke lært bidehæmning på den "rigtige" måde, men det er der mange hvalpe der ikke når, før de bliver taget fra mor og søskende. Én ting er sikker - skæld-ud og straf virker ikke, det er kun med til at stresse hvalpen yderligere op.

Vær konsekvent med ignoreringsmetoden og hold ud, selv om hun bider. Der går ikke ret lang tid før hun opdager at det sjove stopper når hun bider hårdt.

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Det kan ærgre mig, at man ikke fandt en ammetæve til hvalpene, men det var måske ikke muligt.

 

Du skal meget hurtigt finde jævnaldrende hvalpe på nogenlunde samme vægt, som din hvalp skal omgås med, nogle timer dagligt helst.

I rolige omgivelser så de sover sammen, leger sammen, spiser sammen osv. Som hun ville have gjort i sit kuld. Vi taler ikke kun om møder i parken.

Det kan naturligvis være svært, men med en gensidig pasningsordning må det kunne lade sig gøre.

En hvalp af gangen først og derefter kan man danne en lille fast gruppe.

 

Sideløbende: Find en eller et par gode stabile voksne hunde som gider hende og vil sætte hende på plads hvis hun ter sig for slemt.

Jeg har en hanhund som er eminent på den front hvis det skal være.

 

Selv skal du passe gevaldigt på at du ikke kommer til kun at se den moderløse hvalp og dermed bliver pylret og/eller eftergivende.

[Dina]

Eftersom hun kun er 11 uger, er det stadig muligt at skovle hende op i armene på en måde, således at din ene hånd holder hende ved halsen. Ikke for at kvæle hende, men for blidt at hindre hende i at bide i dit ansigt.

 

Hvis du samtidig kan nusse hende med den anden hånd i nakken (hendes nakke) og måske endog istemme en rusten vuggesang, vil hun nok føle sig ret hjælpeløs, så hun bliver jo nok afsindig hidsig lige i begyndelsen, men eftersom hun jo ikke kan gøre ret meget ved det, vil hun ret sikkert affinde sig med situationen efter et par minutter.

 

Hun er en meget ung hvalp, og biden i snoren er et overgangsfænomen. Hun aner i øjeblikket intet om bidehæmning, så derfor vil hun helt naturligt hakke til uanset om det er en snor, en gren eller dit ben - for hvor dælen skulle hun have lært det, at det ikke er en acceptabel opførsel?

 

Held & lykke med foretagenet.