Gæst Priceman Skrevet Juli 17, 2008 Rapporter Share Skrevet Juli 17, 2008 Dyrlæge studerende fra KvL har udfærdiget denn rapport omkring rå-fodring. http://www.kiplers.dk/Dyrlaegespeciale.pdf Der står blandt andet: Unaturligt med forarbejdet føde Et af hovedargumenterne for at vælge råt foder frem for kommercielt hundefoder er, at hundens mave-tarmsystem fra naturens side ikke er skabt til at indtage forarbejdet foder (Eliasen, 2003; Billinghurst, 1993; Lonsdale, 2001; Schultze, 1998). Det har ikke været muligt at finde videnskabelige artikler, der bekræfter eller afkræfter dette udsagn. Tilhængere af råt foder argumenterer, at hundens mave-tarmsystem ikke har ændret sig gennem evolutionen fra ulven, og at dens primære fødekilde derfor stadig bør være kød, knogler og indmad, som er observeret som primært fødeindtag hos ulve (Eliasen, 2003; Billinghurst, 1993; Lonsdale, 2001). Kommercielt hundefoder indeholder en høj procentdel kulhydrat (30-60 %) (Case et al, 2000), særligt fra kornprodukter, som tilhængere af råt foder mener, er unaturligt for hunden, der er klassificeret som carnivor. I naturen spiser ulven kun mavetarmsystemet fra byttedyret, samt evt. bær og bark ved fødemangel, og procentdelen af kulhydrat i den naturlige kost for denne type carnivor er derfor lavere end i kommercielt hundefoder (Eliasen, 2003). En del tilhængere af råt foder betegner også selve fodringsmetoden ved brug af kommercielt hundefoder som usund for hunden. Hundens mave er en depot mave (Cunningham, 1997), som ligesom ulvens, er skabt til at indtage store mængder føde på en gang, fulgt af fordøjelse og hvileperiode inden næste måltid. Derfor vælger mange, der fodrer med råt, at have et varierende antal fastedage på en uge. Nogle har en fastedag per uge, mens andre kun fodrer hver anden dag Hele specialet er kun på 21 sider så det er forholdsvis let læsning. Jeg finder både gode argumenter for og gode imod. Men må konkludere at argumenterne for vejer mere end de der er imod. Ejeren af siden den er hentet fra er : www.kiplers.dk som deler af sine erfaringer med at skifte fra konventionelt foder til råt. Er det ikke netop livsstils sygdomme der rammer vore hunde? Ville en mere rigtg hunde kost kunne afhjælpe disse problemer ( allergi, hjerte/kar sygdomme, tandkødsbetændelse, osv osv.) ? Er vi blevet så påvirket af foder industrien at vi ikke "tør" at fodre hundene selv ? Ifølge Institut for Folkesundhed, er der ufatteligt mange danskere der ikke kan lave mad af en lødig kvallitet til dem selv og deres familier. Er den manglende viden omkring fødevarer årsagen til at man afholde sig fra at fodre sine hunde selv? Mange spørgsmål, javist. Men jeg finder at de hænger mere eller mindre sammen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ninjamor Besvaret Juli 17, 2008 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2008 Dejligt med link til rapporten. Den blev annonceret på et andet forum, men længere kom det vist ikke til... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Priceman Besvaret Juli 17, 2008 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2008 Dejligt med link til rapporten. Den blev annonceret på et andet forum, men længere kom det vist ikke til... Næ der kom ihvertfald ingen kommentarer på den eller udemærkede dyrlæge speciale som jeg i øvrigt havde linket til i tråden om tandbørstning. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret Juli 17, 2008 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2008 "..forholdsvis let læsning.." --bobbob... Narh, det er temmelig faglig læsning som det kræver nogen tid at tygge igennem. Men jeg har læst den løseligt igennem. Og det der i høj grad slår mig er, hvor lidt dokumentation der foreligger for de forskellige påstande. -Som de dyrlægestuderende forfattere gang på gang osse beklager. Vi kunne godt bruge noget mere UVILDIG forskning indenfor området... En af de ting, som gør at jeg er betænkelig ved Barf er dette: Ejere, der fodrer med råt foder bør have en ansvarlig omgang med foderet, og overholde de hygiejne forskrifter, der findes på området. Det omfatter korrekt optøning og opbevaring af kødet i køleskab ved max. 5 C indtil fodringstidspunkt, adskillelse fra humane fødevarer, grundig rengøring af arbejdsområde og hænder efter håndtering af foderet (US FDA, 2004). Ligeledes bør hundens spiseplads overvejes. Optimalt bør hunden indtage kødet i et afgrænset område fra resten af huset, væk fra børn og i et område, der er let rengjort som f.eks. et bur eller en løbegård. Hunden bør ikke tillades at indtage foderet på tæpper, sofaer el.lign. materialer, som kan huse patogener i længere tid Overvejelserne i afsnittet går på at BARF har vist sig at indeholde en del salmonella bakterier og andre bakterier, som især kan være sygdomsfremkaldende for mennesker. En anden "sjov" detalje i rapporten, som jeg ikke før har overvejet, er følgende, der er verificeret ved TO uafhængige undersøgelser: Hunde med aggressionsproblemer kan i nogle tilfælde dæmpes ved foderskift til en kost med lavt proteinindhold........... Det er jo en "gammel skrøne" at hunde bliver aggressive af råt kød........ -eller ER det?? Dodman et al (1996) undersøgte effekten af foderets proteinindhold på hundes opførsel. Hunde med adfærdsproblemer (dominansaggression, territoriel aggression og hyperaktivitet) samt en kontrolgruppe blev fodret med lavt proteinindhold (17 %), medium proteinindhold (25 %) og højt proteinindhold (32 %). Undersøgelsen viste, at hunde med dominansaggression og hyperaktivitet, samt kontrolgruppen var upåvirkede af proteinindholdet i foderet, mens hunde med territoriel aggression viste markant lavere aggression, når fodret med lavt eller medium proteinindhold i forhold til højt proteinindhold. Fundet var mest markant hos de hunde, hvor territoriel aggression skyldes frygt, og Dodman et al (1996) anbefaler evt. brugen af lavt proteinholdigt foder i behandling af frygt baseret territoriel aggression hos hund. Effekt af foderets proteinindhold og tryptofan supplementering på dominans aggression, territoriel aggression og hyperaktivitet hos hund blev undersøgt af DeNapoli et al (2000). Undersøgelsens hypotese var, at foder med lavt proteinindhold samt foder med højt tryptofanindhold ville reducere aggression og hyperaktivitet. Hundene blev opdelt i 4 grupper, hvoraf 2 grupper blev fodret med højt proteinholdigt foder (30 %), og en af disse blev suppleret med tryptofan, og 2 grupper blev fodret med lav proteinholdigt foder (18 %) og en suppleret med tryptofan. Resultatet af undersøgelsen viste, at tildeling af tryptofan sænkede aggression hos hundene. Den laveste score blev observeret i den gruppe, der blev fodret med lav proteinindhold og samtidig suppleret med tryptofan. Lav protein og tildeling af tryptofan havde ingen effekt på hyperaktivitet. Det ses af ovenstående undersøgelser at foder med højt proteinindhold kan have en effekt på hundes aggression. Det bør derfor overvejes at sænke proteinindholdet i råt foder i kombination med adfærdstræning, hvis en hund har problemer med aggression. ---Tak for interessant læsning... Den er gemt i "Favoritter" til senere viderelæsning.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
JeanetteH Besvaret Juli 17, 2008 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2008 Tak for link. Den rapport vil jeg gå ind og læse. Marie's side kender jeg godt, men har ikke fået læst rapporten endnu. Jeg kan se ændringer på min egen hund i denne omgang. Hendes krop "omformer" sig og hun er meget mere snaksalig Måske ikke pga foderet, men det er det eneste jeg har ændret.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Priceman Besvaret Juli 17, 2008 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2008 "..forholdsvis let læsning.." --bobbob... Narh, det er temmelig faglig læsning som det kræver nogen tid at tygge igennem. Nå jae , ment sm at den ikke var så lang og de ord som jeg ikke forstod var til at slå op. Men jeg har læst den løseligt igennem. Og det der i høj grad slår mig er, hvor lidt dokumentation der foreligger for de forskellige påstande. -Som de dyrlægestuderende forfattere gang på gang osse beklager. Vi kunne godt bruge noget mere UVILDIG forskning indenfor området... Der er helt sikker som de studerende skriver , behov for yderligere undersøgelser. Overvejelserne i afsnittet går på at BARF har vist sig at indeholde en del salmonella bakterier og andre bakterier, som især kan være sygdomsfremkaldende for mennesker. Min onkel der er læge har gennem de sidste 5-8 år oplevet at folk kommer med underlige maveinfektioner hos deres børn som han efter interview oplever kan stamme fra "møg" på gulvet fordi deres hunde får mere eller mindre råt foder der og at man ikke vasker gulvet tilstrækkeligt. En anden "sjov" detalje i rapporten, som jeg ikke før har overvejet, er følgende, der er verificeret ved TO uafhængige undersøgelser: Hunde med aggressionsproblemer kan i nogle tilfælde dæmpes ved foderskift til en kost med lavt proteinindhold........... Det er jo en "gammel skrøne" at hunde bliver aggressive af råt kød........ -eller ER det?? Nu nævnes problemet især omkring territorial angstrelateret aggretion og ikke andre typer. Men det er værd at tænke over om vi faktisk holder vore hunde på et "tæmmet" plan fordi de får alt muligt andet end kød. Det kunne give adfærdsbehandlere et nyt slogan. Vilde gulerødder giver rolige hunde. ---Tak for interessant læsning... Den er gemt i "Favoritter" til senere viderelæsning.. Så lidt. Priceman som nu er passiv aggresiv. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ninjamor Besvaret Juli 17, 2008 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2008 Næ der kom ihvertfald ingen kommentarer på den eller udemærkede dyrlæge speciale som jeg i øvrigt havde linket til i tråden om tandbørstning. Det var ikke DET andet forum jeg hentydede til, men et helt tredje som annoncerede materialet på vej. Græske gadehunde var det vist... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Priceman Besvaret Juli 17, 2008 Rapporter Share Besvaret Juli 17, 2008 Det var ikke DET andet forum jeg hentydede til, men et helt tredje som annoncerede materialet på vej.Græske gadehunde var det vist... Ok så fine steder kommer jeg ikke . Jeg misforstod åbenbart. Priceman som nu er passiv aggresiv. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.