At vælge sin hvalp med omhu.

[Gæst spix]

Jeg valgte jo hvalp igen,sidste år- efter mange mange kennelbesøg og mange overvejelser og unaturlige mange studier udi stamtavler mm.

 

Jeg nåede dog at springe fra det første sted hvorfra jeg havde booket en hvalp, fordi der alligevel var nogle ting som jeg syntes var et problem - og købte dermed mit pragteksemplar, et andet sted.

 

(Et valg jeg er rigtig tilfreds med.))

 

Men her for et par dage siden, fandt jeg så ud af, at det kuld hvor jeg oprindelig havde booket en han,(og hvor der kun var to hanner) ja der var den ene han død kun 9 måneder gammel

 

Jeg ved ikke hvad den er død af- det lyder som en "stille"uafvendelig død- på den måde de skriver om det- men det er ikke første gang jeg er stødt på det i min søgen efter en sund hvalp.

 

Det er så synd for den familie der fik ham- men jeg kan bare ikke lade være med tænke på at det kunne have været min hund . uf.........det er bare ubærligt.

[Shii]

Vores søgen startede for 6 måneder siden... Vi stod på helt bar bund, vi begge elskede husky, men ville ikke fordi alle steder vi hørte fra fik vi at vide at de var SÅ krævende...

 

Men efter at have søgt og søgt, så besluttede vi at vi simpelthen måtte få det afklaret og besøgte en husky opdrætter, og ja.. Så endte vi ud med Dexter efter lang tids venten...

 

Vi oplevede også at reservere en hvalp og springe fra, simpelthen fordi vi blev for utrykke... Vi gjorde det faktisk to gange... Men følelsen var der bare ikke da vi gik derfra... Ikke for hvalpene, de var skønne men for stedet og opdrætteren...

 

Vi har ikke undersøgt stamtavler osv. hvilket vi måske burde, men da jeg ikke er inde i hvordan det foregår i Holland opgav jeg, og vi valgte at se forældrene an, og håbe at opdrætteren var ansvarlig nok, det finder vi jo nok aldrig ud af

 

Vi havde også for længe siden købt alt hvad vi skulle bruge til ham, og vi bare ventede og ventede på Dexter... Det var super hårdt for mig, for jeg har altid ønsket mig en chocolade husky, og der var kun en i det her kuld... Da vi kommer derud ser vi alle hvalpene rende rundt, og jeg blev bare SÅ glad da jeg opdagede at heldigvis VAR det den brune hvalp der var lækrest Det stod meget tæt imellem to af hvalpene, men i sidste ende vandt Dexter... Den første dag var han meget bange og jeg var ærlig usikker på om det jeg havde observeret var blevet blændet af at jeg synes han var smukkest og at vi måske havde valgt en lille usikker hvalp... Heldigvis har han jo flere gange vist at han var det perfekte valg

[bernerazuro]

Pruh, det er aldrig sjovt...!

 

Jeg er pt super glad for, at jeg ikke var hverken første eller nr. 2 i køen til Møffes kuld...

 

De to førstevælgere har nemlig begge måttet sige farvel til deres hunde inden de blev to år - den ene inden den blev 1

 

Den første haltede på forbenet af mere eller mindre uransagelige årsager. Har ikke snakket med ejerne selv, så har bare fået at vide, at den blev forfotograferet i albuen, uden egentlig anmærkning (1 albue er ikke ligefrem nok til direkte halten).

 

Den anden haltede nu og da på sine 3-albuer og endte med at få en mavedrejning, hvor milten + noget andet vidst også tog skade - det blev en aflivning.

 

Så kender følelsen - det kunne så let have været min hvalp, der skulle have været aflivet nu - jeg var bare heldig, at jeg var nr. 3 på ventelisten Ellers kunne de lige så godt være blevet min.

 

(at min så heller ikke endte perfekt ud er så noget andet, men han har et fedt liv trods løse hofter - når han altså ikke er nyoperet )

 

Kuldet var ellers efter super fine forældre - har ikke mødt hanhunden, han bor i Polen, men alt hvad man kunne finde om ham på det tidspunkt var så fint (for racen, that is) og ditto med tæven.

 

Men det genetiske lotteri er nogle gange bare ikke til at forudsige, selvom man undersøge og gransker og undersøger bagud og til siderne så meget man kan... Og faderhunden har vist temmelig generelt avlet noget skidt, har det vist sig... I hvert fald når det gælder dysplasi.

[Gæst spix]

Ja jeg gjorde det............. ved alle besøgene at jeg besøgte kennelen før hvalpene blev født - men jeg har undersøgt hundene tilbunds i forsøget på at undgå de defekter som ligger til min race.- ikke mindst fordi jeg har prøvet hele baduljen med mine schæfere- og jeg ville bare have en sund hund.

 

Jeg vidste i samme sekund jeg så min hvalp ,første gang at det var ham jeg ville have- selvom han kun var 5 uger- men min mavefornemmelse er stensikker- hvergang.( hehe, man ved jo heller ikke hvad man går glip af)

men hele kuldet var livlige og møg frække, 2-3 af dem opsøgte mig konstant- men ham der blev min, lå lidt derfra -lidt væk fra de andre og kiggede på os alle sammen, med en sindsro,hvilen i sig selv og en styrke som jeg faldt for med et brag.

 

Og jeg så rigtig, han var ikke reserveret(som nogle kunne frygte) nej han har overmål af selvtillid og stoisk ro og han er med mig allesteder uden at stresse totalt af- . Jeg er sikker på han var buddhist i sit tidligere liv

 

Problemet var så bare at kennelen hellere så jeg fik en anden, som var mere pågående og bulderagtig i sin facon. Men jeg fik heldigvis min vilje for hunden og jeg passer perfekt sammen.

[Gæst spix]

Pruh, det er aldrig sjovt...!

 

Jeg er pt super glad for, at jeg ikke var hverken første eller nr. 2 i køen til Møffes kuld...

 

De to førstevælgere har nemlig begge måttet sige farvel til deres hunde inden de blev to år - den ene inden den blev 1

 

Den første haltede på forbenet af mere eller mindre uransagelige årsager. Har ikke snakket med ejerne selv, så har bare fået at vide, at den blev forfotograferet i albuen, uden egentlig anmærkning (1 albue er ikke ligefrem nok til direkte halten).

 

Den anden haltede nu og da på sine 3-albuer og endte med at få en mavedrejning, hvor milten + noget andet vidst også tog skade - det blev en aflivning.

 

Så kender følelsen - det kunne så let have været min hvalp, der skulle have været aflivet nu - jeg var bare heldig, at jeg var nr. 3 på ventelisten Ellers kunne de lige så godt være blevet min.

 

(at min så heller ikke endte perfekt ud er så noget andet, men han har et fedt liv trods løse hofter - når han altså ikke er nyoperet )

 

Kuldet var ellers efter super fine forældre - har ikke mødt hanhunden, han bor i Polen, men alt hvad man kunne finde om ham på det tidspunkt var så fint (for racen, that is) og ditto med tæven.

 

Men det genetiske lotteri er nogle gange bare ikke til at forudsige, selvom man undersøge og gransker og undersøger bagud og til siderne så meget man kan... Og faderhunden har vist temmelig generelt avlet noget skidt, har det vist sig... I hvert fald når det gælder dysplasi.

 

Puha- det var så lige på vippen, men berner sennen er jo heller ikke den letteste race at finde 100 iorden.....samme grund til jeg skiftede race- jeg holder utrolig meget af schæferne- men jeg ville bare ikke miste flere hunde for tidligt..så jeg turde ikke mere.

.

Nej man kan aldrig være 100% sikker, men man kan tage mange forbehold.

I dansk eurasieravl er det desværre sådan at avlen er ganske lille og bygger på dyr der ikke var gode nok- alle sammen. Og at nogle af disse problematikker videreavles, fordi kennelerne ikke mener det er så alvorligt endda. Øv ,men det er rigtig nok

Hvis man så gransker stamtavlerne og kan se nogle af navnene går igen, så må man afstå fra at købe her. Jeg havde faktisk besluttet mig for at købe i tyskland- da jeg fik et lille fif om en svensk tæve og en champhan........som så gav mig den smukkeste-ever

[bernerazuro]

Puha- det var så lige på vippen, men berner sennen er jo heller ikke den letteste race at finde 100 iorden.....samme grund til jeg skiftede race- jeg holder utrolig meget af schæferne- men jeg ville bare ikke miste flere hunde for tidligt..så jeg turde ikke mere.

 

Overvejer også rigtig kraftigt en anden race næste gang - for være sikker på en sund hvalp, det kan man sq ikke komme tilnærmelsesvist af med en berner

 

.

Nej man kan aldrig være 100% sikker, men man kan tage mange forbehold.

 

Tro mig, jeg har taget forbehold. Fulgte bernerverdenen i tre år, inden jeg fik Møffe og granskede rundt på diverse hjemmesider, besøgte og snakkede i telefon med opdrættere, granskede stamtavler på hundeweb, berner-garde og hvor jeg ellers kunne komme til. Lige fedt hjalp det desværre i sidste ende - selvom jeg heldigvis har verdens dejligste dreng, der, trods løse hofter und alles, sikkert nok skal blive tudse gammel

 

Men faderhunden skal jeg ikke røre med en ildtang igen... Og han er heller ikke blevet brugt i DK siden 2009 - heldigvis da. Selvom de desværre ser ud til, at han stadig bruges rigeligt andre steder, med alle sine fine udstillingstitler og flotte stamtavle (for det er der ingen tvivl om - den er super flot for en berner, også hvis man ikke kun kigger lige tilbage - man skal bare ikke tjekke hans afkom - måske der er noget, der er blevet tysset ned fra ejers/opdrætters side af? )

 

I dansk eurasieravl er det desværre sådan at avlen er ganske lille og bygger på dyr der ikke var gode nok- alle sammen. Og at nogle af disse problematikker videreavles, fordi kennelerne ikke mener det er så alvorligt endda. Øv ,men det er rigtig nok

 

Sådan noget er bare SÅ trist.

 

Godt nok er alle berneropdrættere ikke lige gode - men der virker heldigvis til at være forholdsvist stor åbenhed blandt en del opdrættere, der laver kennelstatistik og i større eller mindre grad skriver dødsårsager, sundhedsresultater og levealder ind i deres hundes stamtavler - det er da i hvert fald skridt i den rigtige retning!

 

Hvis man så gransker stamtavlerne og kan se nogle af navnene går igen, så må man afstå fra at købe her. Jeg havde faktisk besluttet mig for at købe i tyskland- da jeg fik et lille fif om en svensk tæve og en champhan........som så gav mig den smukkeste-ever

 

Og hvor må det bare være fedt! Hvor gammel er det guldklumpen er?

[Gæst spix]

Ja og der skal total åbenhed til, ikke noget med at skjule tidlige dødsfald-og årsager hertil

Og når man har en usikker eller problematisk avl, så skal hvalpene gennemtestes,og resultaterne offentliggøres. Men det er for stor risiko for kennelerne- for hvis deres yngre tæver,laver dårligt afkom- så står de pludselig uden forretning. Men det er eneste vej frem. Med hannen ,som i dit tilfælde- det er for dumt- altså at bruge en han,som ikke er i absolut topklasse- og han kan vel næppe være AA og 0 ,hvis han laver D og E.

 

Der skal en større forståelse til for genetik,hvis man vil være kennelejer,dkks kurser er bare ikke nok. Det nytter jo feks ikke at man har en tæve med en kritisk fejl, som man så trækker ud af avl, hvis man så fortsætter med at bruge hendes afkom intentsivt i avlen- så fortsætter man med at smide de problematiske gener videre i avlen- og det har jeg desværre set alt for mange eksempler på.

 

Men guldklumpen her, han er ligepræcis 12 måneder, og fødselsdagen fejres med en fiskedelle med 1 lys i (pjat) og en god lang skovtur og besøg af vores søndagslegekammerat

[bernerazuro]

Ja og der skal total åbenhed til, ikke noget med at skjule tidlige dødsfald-og årsager hertil

Og når man har en usikker eller problematisk avl, så skal hvalpene gennemtestes,og resultaterne offentliggøres. Men det er for stor risiko for kennelerne- for hvis deres yngre tæver,laver dårligt afkom- så står de pludselig uden forretning. Men det er eneste vej frem. Med hannen ,som i dit tilfælde- det er for dumt- altså at bruge en han,som ikke er i absolut topklasse- og han kan vel næppe være AA og 0 ,hvis han laver D og E.

 

Han har B og 0, så der er jo egentlig ikke noget dér at sætte fingeren på. Og jeg gloede bagud og til siderne så meget jeg kunne i forhold til hans familie og der var ikke meget at sætte fingeren på og slet ikke racen taget i betragtning - nogle gange ramler generne bare sammen på mest mærkværdige vis Men det er fandme trist, for han er absolut én af de hanner, som jeg har indtryk af, at har produceret mest afkom de sidste år

 

Og nogle gange falder generne bare mærkeligt ud... En lidt sjov sidebemærkning i "omvendt verden", så har der været en bernertæve, der nærmest kun har avlet C og D (4 D, 2 C og havde selv D-hofter). Hun fik så én A-hofte - og denne tæve har vist sig at bære én af de absolut stærkeste HD-linier i DK, al hendes afkom har haft primært A, nogle har fået B - 2 har fået C. Og ditto med hendes afkom, super stærkt HD-mæssigt.

 

Genetik kan sq være noget uforudsigeligt noget!

 

Der skal en større forståelse til for genetik,hvis man vil være kennelejer,dkks kurser er bare ikke nok. Det nytter jo feks ikke at man har en tæve med en kritisk fejl, som man så trækker ud af avl, hvis man så fortsætter med at bruge hendes afkom intentsivt i avlen- så fortsætter man med at smide de problematiske gener videre i avlen- og det har jeg desværre set alt for mange eksempler på.

 

Og det er bare så super ærgeligt

 

Men guldklumpen her, han er ligepræcis 12 måneder, og fødselsdagen fejres med en fiskedelle med 1 lys i (pjat) og en god lang skovtur og besøg af vores søndagslegekammerat

 

Tillykke med fødselsdagen til ham! :tillykke:

[* Laila *]

Jeg har også oplevet at miste en Berner alt for tidlig. Det var så p.g.a. kræft, som er en af de andre ting, som berneren slås med.

 

Da jeg mistede Kali var jeg sikker på at jeg aldrig skulle have en berner igen, men racen passer så godt til mit temperament og min livsstil, så da jeg her, 6 år efter Kalis død, skulle have hund igen, var valget enkelt. :hjerte:

 

Spørgsmålet var mere om jeg kunne finde en opdrætter som deler min holdning og mening omkring sundhed og temperament. Jeg vil godt have en smuk hund, men det var sekundært.

Jeg søgte på nettet på alle mulige opdrættersider og de som ikke havde kennelstatisik og stamtavler med, AD-status, HD-status og ikke mindst levealder angivet blev bortsorteret på forhånd.

Så er der pludselig ikke mange tilbage og jeg måtte da også til Sverige for at finde Chinook. Det kuld hun satstede på, skulle blive til noget, kunne jeg vild godt li'. Tæven er fra Holland og hanhunden er tidligere østtysker. Specielt hanhunden er jeg vild med, fordi han er kæmpestor , men bestemt også fordi han kommer fra linier fra østtyskland, hvor "skravlet" fra vesten ikke har været blandet i.

Så nu håber og ber jeg til at Chinook lever op til hans imponerende stamtavle for så vidt angående temperament, sundhed og levealder

Men intet er desværre sikkert....