Hvad ligger til grund for vores holdninger til kamphunde?

[AnjaCS]

I øvrigt så er min holdning til listehundene nok soleklar: Jeg nærer stor stor kærlighed til dem!

 

Jeg elsker kamphunde, og de store molosser. Jo mere muskuløse, brede og korthårede de er, jo sværere er det at holde mig væk!..

 

Jeg hilser altid hvis jeg kan komme til det. Og har jeg ikke hunden med, er det stensikkert at jeg altid hilser (hvis jeg får lov selvfølgelig)

 

De har virkelig en fast plads i mit hjerte, og det er nogle af de få typer som jeg aldrig oplevet problemer med her i nærområdet, som jeg ellers gør med en hel del andre racer, så dem foretrækker jeg..

 

Ejerne er mere forberedte på at det nok ikke er alle der kan lide dem, så de er ikke så påtrængende og ligeglade med hvis hundene skaber sig..

 

Det er skøøøønt!

[Umulia]

Min overskrift lyder: "Hvad ligger til grund for jeres holdninger til kamphunde?"

 

Er der slet ikke nogen der har lyst til at svare konkret på det?

 

Jeg har ikke nogen anden holdning til dem, end jeg har til andre hunde

[Ascha]

Når man lovgiver om noget, skal det være begrundet i fakta, ikke angst.

 

At man som enkeltperson er angst for et eller andet, er nok noget de fleste kender til. Men de fleste ved også godt at det er et personligt problem, ikke et samfundsproblem.

Jeg har selv lidt af fobier - mod elevatorer og mod hunde. Men jeg sørgede for at få behandling for dem - hvorfor leve sit liv handicappet af angst?

Men man kommer jo ikke længere hvis man ikke finder et fælles fodslag. Jeg mener ikke at mine forbehold overfor kamphunde er angst, men begrundet frygt. Og helt ærligt tror jeg heller ikke politikkerne vedtager love pga. folks angst. Nogle lukker bare øjnene og vil ikke se at der har været et problem.

 

Men jeg respekterer på ingen måde at din angst skal styre mit liv, fratage mig min valgfrihed og min retssikkerhed, forringe tusinder af hundes livskvalitet og være årsag til at uskyldige hvalpe aflives. Der stopper festen sgu!

Den tror jeg slet ikke at jeg kan finde ord til at svare på.

 

"Sluk for fordomme"

Hvem siger det er fordomme?.

 

Jeg mener at medierne har været for hurtige til at råbe vagt i gevær når en listehund har overfaldet dyr eller menneske og ikke nær så hurtig hvis det har handlet om en anden race.

Når det drejer sig om overfald på hunde (der medfører døden) eller mennesker, så er medierne nok generelt hurtigere til at smide historierne på forsiden end hvis det f.eks. er får det går ud over. Mon ikke det er der forskellen ligger.

 

Jeg forstår godt hvis listehundejere føler sig noget forfulgt grunden listen.

De oplever absolut også dårlige ting og skal have nogle brede skuldre for at kunne færdes med deres hunde i vores ellers så gode samfund.

Det burde ikke være nødvendigt

Helt enig!.

 

Jeg kan ikke helt se formålet med alle de tråde de dage her omhandlet muskelhund???

 

Hvad er formålet???

For mig er formålet at folk, der læser herinde, ikke får indtryk af at en kamphund er at sidestille med en hvilken som helst anden familiehund.

 

Hvad vil folk opnå, forståelse? ja okay men den skal så gælde i begge lejre om i er enige eller ej...

 

Denne her tråd er da bare at smide mere brænde på bålet er det ikke..

Må jeg få at vide hvad det er du mangler mht. forståelse?.

 

Synes det er lidt unødvændigt der er folk som har fået ødelagt så meget i deres og deres hunds liv de er sat i bås og i medierne bliver de skældt ud og herinde virker det desværre som om folk også gerne vil skabe 2 lejre "de gode" & "de onde" ( mangel af bedre formulering)

 

:stupid::damn::damn::damn::damn::damn::damn::damn:

 

Sorry men forstår jer sku ikke.. nyd da det gode vejr i stedet for at diskuttere for debattere er vidst ikke altid det der bliver gjort i de typer tråde her..

Hmm, jeg brugte ½ år på at vænne min hund til at kunne gå nogenlunde afslappet forbi en fransk bulldog, efter at han havde været brugt som tyggegummi af en ambull,.... og herinde hører jeg bare at jeg kan gå til psykolog for at få hjælp til min fobi, der er skabt af fordomme og medierne?. At jeg debatterer/ diskuterer, kald det hvad du vil, for at få et andet synspunkt frem, synes du virkelig det er så underligt?.

 

men jeg føler bare ikke at det er en debat der ønskes men måske nærmere en diskution, hvor folk forsvare sig igen og igen og så synes jeg ikke man debattere hvis forsvar er det eneste man kan ty til...

Jeg føler så, at man bliver mødt med: jamen, jeg forstår da godt at,... osv. og 2 linier længere nede står der ord som: fordomsfuld, mediehysteri, ubegrundet angst og i den dur. Jamen så forstår folk jo ikke hvad jeg mener,.. og så må vi jo lige tage den igen.

 

--------------------------------------------------------------------------

 

For lige at svare på trådens spørgsmål, så kommer min forsigtighed overfor kamphunde dels af at min hund er blevet overfaldet umotiveret og at jeg måske havde mistet ham, hvis jeg ikke havde stået lige ved siden af. Dels kommer det af den måde jeg ser mange af disse hunde ser ud når de kommer gående i snor. Ejeren siger ofte: han vil bare lege, men de ser jo ikke hundens mimik.

 

Jeg møder rigtig mange hunde hver dag og selvfølgelig møder vi da også andre racer der ikke er søde, men jeg har f.eks. aldrig mødt en hund af anden race, der "holdt min hund op" (altså stillede sig op og truede) og bare ventede på at Thailo skulle kvaje sig, som jeg oplevede en amstafftæve gøre det. Jeg kunne jo godt se at min hund var låst i situationen og stod nok og ventede et minut på at hunden ville gå væk (ejeren var ude af syne). Da det ikke virkede til at hun ville flytte sig, forsøgte jeg så at gå imellem dem (jeg stod desværre bagved hende) og Thailo vender hovedet fordi han opfatter bevægelsen,... og vupti, så sidder hun lige i nakken på ham. Sådan en adfærd har jeg godt nok aldrig set hverken før eller siden, det var en højest besynderlig oplevelse at se en hund ignorere alt hvad der hed konfliktdæmpende adfærd, så længe, og overfor en hund af det modsatte køn.

[AnjaCS]

Noget af det jeg hæfter mig ved, er faktisk de meget forskellige oplevelser folk har med disse hundetyper?

 

Jeg bor i Taastrup, så her er rigeligt af den slags hunde.

I min lille bolig-forening er der vel omkring 15 hunde. 5 af dem er amstaff-blandinger. Derudover er der "almindelige" hunde.

 

Og jeg har ALDRIG oplevet et problem med nogle af amstafferne.. Alle de andre er så også hanner, så udgangspunktet er at de elsker min tæve.

Men der er heller ikke problemer indbyrdes. De ved godt at deres hunde ikke skal hilse..

 

Til gengæld holder jeg vejret hver gang jeg passerer om et hjørne, for der er en schæfer der vil gøre alt for at æde min hund, og den har før væltet sin ejer i forsøget.

Der er en sheltie som bare gør og skaber sig af alt der bevæger sig, og jeg kan ikke finde ud af om det er frustration eller arrigskab.

Der er en Westie der hader min hund, og helt sikkert ville sidde i nakken på hende, hvis den fik lov.

Der er en cairn terrier som gør og slæber hen mod min hund. I ejerens øjne vil den hilse, men sidst den "hilste" bed den i mundkurven.. Det kunne have været snuden.

Og så er der den unge labrador-mix, som bed ud efter hende i går, men jeg tror det skyldtes at hun havde svært ved at læse igennem mundkurven..

 

Og så er der nogle få hunde som jeg ikke kan sætte en finger på. En lidt gammel hund, der ikke gider os. Det er fint.

Naboens cavalier, som gerne vil hilse men bliver skidesur når Basse forsøger at lege. Det er også fint.

Og labbedellen som vi tit lufter tur med - han er deejlig..

 

En af amstafferne i området har haft en episode med en anden hund. Det hedder sig at den bed hunden (som dog ikke kom til skade) og jeg har fået flere historier, så jeg ved ikke hvad der er sandt. Har hørt at de forsøgte at lege og det gik lidt galt, og har hørt at hunden bare bed? Slutningen på historien er i hvert fald at den hund nu går med mundkurv efter aftale med boligforeningen, og begge hunde har det fint..

 

Ellers har jeg aldrig hørt om nogle episoder. Og det samme når jeg møder andre kamphunde på mine ture.. Jeg oplever intet negativt? Oplever ejere der fra lang afstand råber "er det en tæve?" for at se om der er grundlag for at hilse eller ej, og har også mødt nogle Brian-typer som ikke giver et godt indtryk, men dog stadig havde kontrol over deres hunde..

 

 

Derfor synes jeg det er pudsigt, så forskellige oplevelser man har med disse hunde? Og jeg bor jo ellers et sted hvor de i den grad ses i gadebilledet..

[jukl]

Nu må jeg snart lave en tude tråd om folks fordomme over for schæferhunde:hjerte:Nope det er noget som jeg fuldt ud kan forstå og leve med....

Mine evnt. fordomme over for div. listehunde, er grundlagt af de første møder med slagsen på det mørke Nørrebro, hvor mine piger boede mens de studerede..Eller måske snare de mennesker som ejede dem, og som opfordrede dem til konfrontation...:damn:

Når jeg går med mine schæferhunde på vores strandeng er de altid løse, og vi kender alle hinanden her oppe...Meen så kommer turister, sejlere og sommerhusgæster....

De fleste af dem opfører sig som om de ejer det hele, og det er kun os der skal tage hensyn:vuf:Deres små hunde galper så man ikke kan får lov til at høre hvad man selv tænker, og de skal da absolut lige ned mod hvor man selv er ved at træne hund.....Nogen gange brænder jeg en sikring og ber dem om at få deres små misfostre til at holde op med at gø, ellers:drille:Nope det sker så aldrig men kors hvor jeg kan have lyst til det.

Så hvis jeg har nogle fordomme er det over for hundeejere af små hunde og muskelhunde.

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Hvem siger det er fordomme?.

 

Det siger jeg selv - Om min egen mening.

Det ér ret meget klicher dem jeg listede op og jeg ved de passer med nogen men dog ikke alle.

[Shii]

Jeg må ærlig indrømme at jeg ikke har læst alle folks svar, men det er fordi jeg ikke vil lade det farve af at besvarer spørgsmålet TS stiller...

 

Min holdning til muskelhunde(listehunde) er så simpel at det er en race"type" lige så vel som alle andre.. Den har nogle krav, ligesom så mange andre racer, der stilles til ejeren der håndtere hunden... Ligesom at vi har en Husky som kræver en speciel håndtering så kræver en Amstaff ect. også speciel håndtering og hensyn...

 

Jeg må indrømme at jeg ikke tænker videre over om det er en Amstaff eller en labrador min hund møder.. Jeg forsøger så godt jeg kan at læse hundens kropssprog og se hvilke signaler der sendes, og føler jeg at min hund er i farer så træder jeg til.

 

Jeg har personligt ingen dårlige oplevelser med listehunde, jeg har kun med en schæfer, som bed mig frygteligt hårdt da jeg var lille (10 år), havde det ikke været fordi jeg havde haft demin jakke+bukser på, havde den nok taget et haps af mit lår, den havde bidt igennnem både jakke og buks, og lavet et ordentlig mærke i mit lår (det blødte), og jeg var gul og blå på hele låret...

 

Selvfølgelig skal man lære af andres erfaringer, men jeg synes heller ikke man skal dømme alle på fås handlinger... Jeg mener man høre altså også om flere indvandre der begår æresdrab end danskere... Men det betyder jo ikke at alle indvandre begår æresdrab...

[KarinaG]

Jeg har ikke nogen anden holdning til dem, end jeg har til andre hunde

What she said!

 

Min holdning til kamphunde, som du spørger til i overskriften, er hermed besvaret

 

-----------------------------------------------------------------------

 

Men jow jeg har haft meget kedelige oplevelser der har været "lige-før-og-næsten" der gør, at jeg har et par racer på no-go listen hvis de er tæver som som Misja.

 

I hverfald indtil jeg får snakket med ejer og vurderet om hundene kan hilse eller ej, her kigger jeg rigtig meget på Misja - på om hun signalere interesse eller ej - og så ved jeg af erfaring at hun (Misja) ofte slet ikke gider nær-kontakt med en fremmede hund og slet ikke hvis det er en ung-hund eller hvalp så der siger jeg oftest bare nej til at de skal have kontakt (uden snor, i snor er det altid nej til fremmede hunde for jeg kender mittes reaktion på det område )

 

Det er schæfer, Am Bulldog og Rotte og her snakker jeg kun om fremmede hunde og fremmede ejere, for hun har såmænd haft alle 3 på listen over "gode hunde-venner" og har stadig en herlige hysse-risse-tante af en schæfertæve på listen som vi har kendt i mange år og lufter sammen med et par gange om ugen :banan:

 

Og så forholder jeg mig afventene over for bla. store/små pinchere, Misja elsker dem og har bla en playmate herude i form af en tjekkisk rottehund , men alt for ofte har hun også fået bidt hul på mulen af dem når de er kommet farene ud af ingenting og op i hovedet på hende før de fik snuset sig frem til hvem og hvad hun egentlig var for een.

 

Den der "jeg skyder først og spørger bagefter" har jeg mødt mange gange i gennem årerne og især hos terrier, pinchere og spidshunde - generalisering I know, for jeg kender masser inde for de grupper der er super og sagtens kan "det der" med at hilse ordenligt - og det kan måske mere handle om, tror jeg, om opdragelse og dårlig tillagte vaner, end race som sådan. De 3 grupper jeg nævner er alle med meget lyd, sådan generalt, så måske det er derfor jeg har lagt mere mærke til den adfærd hos dem end hos andre grupper :blink:

 

Nå det var en længere svada og forhåbentligt ikke for ot, jeg håber også at have besvaret dit (ts) spørgsmål.

Redigeret Juni 4, 2011 af KarinaG
tilføjelser

[Gæst Gismo hunden]

Slettet.

 

Grund: Gider efter lidt overvejelse ikke deltag i disse kamphunde debatter længere.

De føre efter min mening ikke til noget positivt mere.

[Umulia]

Den der "jeg skyder først og spørger bagefter" har jeg mødt mange gange i gennem årerne og især hos terrier, pinchere og spidshunde

 

Min mors hund er en blanding mellem Yorkshire Terrier og Dværg Pinscher. Det første han gør, når han møder en anden hund, er at fare lige op i ansigtet på den med hele repertoiret af trueadfærd. Møder han en dag en hund, der ikke vil finde sig det, hvis skyld er det så hvis nogen kommer til skade? :hmm:

[Gæst spitZ]

Enig.

 

Min moster og onkel har en minipuddel og den må helst ikke lege med mine hunde - Labber og Cocker - Fordi hun er bange for de er for voldsomme overfor den lille hund.

 

Nu er det bare sådan at de er rigtig gode til at være forsigtige og iogmed hun løfter den op hver gang de ses så knurrer pudlen af dem nu i stedet for.

 

Dum dum misforståelse på alle måder.

 

Efter at have hørt utallige historier om folk som har råbt "min hund gør ikke noget", hvorefter personens hund er gået over og har hapset en anden, vil jeg ikke stole på fremmede menneskers vurdering af deres egne hunde. Hvorfor risikere sin hunds liv.

Bare fordi nogen store hunde kan være forsigtige er der ingen garanti for at dem man møder på gaden er det...

[KarinaG]

Min mors hund er en blanding mellem Yorkshire Terrier og Dværg Pinscher. Det første han gør, når han møder en anden hund, er at fare lige op i ansigtet på den med hele repertoiret af trueadfærd. Møder han en dag en hund, der ikke vil finde sig det, hvis skyld er det så hvis nogen kommer til skade? :hmm:

Havde jeg sådan en hund, så ville jeg da gøre alt hvad der stod i min magt for at sikre mig at det ikke kom til at ske. Hvad det så end må betyde..

 

Ligesom med den bokser/amstaff herude der netop har den adfærd og har hundeliv på samvittigheden, den burde have mundkurv på. Ikke fordi loven siger den skal, i mine øjne, men fordi den bider for alvor før den overhovedet ser hvilken hund den står over for.

 

Vi har også andre hunde herude med den adfærd som "skyder i ramme alvor", men ejerne har altid formået at sikre sig mod uheld.

 

Kunne dette ene kvindemenneske :damn: skider højt og flot på alle os andre og for såvidt, også på hendes hund :damn::damn::damn:

[Umulia]

Havde jeg sådan en hund, så ville jeg da gøre alt hvad der stod i min magt for at sikre mig at det ikke kom til at ske. Hvad det så end må betyde..

 

Det er min mor heldigvis også meget bevidst om. Men pudsigt nok er der alligevel andre hundeejere, der presser på for at hundene skal hilse - for "han er jo så lille, så han kan da ikke gøre noget" :stupid:

[søster lagkage]

Noget af det jeg hæfter mig ved, er faktisk de meget forskellige oplevelser folk har med disse hundetyper?

 

jeg blander mig ellers aldrig i disse tråde, som efter min mening er ekstraordinært ukonstruktive (men jeg forstår godt, at de der er "involverede" tager den igen og igen) - nå, men ja lige præcis det ovenstående har jeg også tit undret mig over.

 

jeg bor på nørrebro, hvor der måske er landets højeste koncentration af listehunde, og jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse, eller hørt om andre der har. og vi kender ellers rigtig, rigtig mange hundeejere her i området. så det undrer mig noget.

 

generelt kan man sige, at med en hanhund, og endda en lille en, er jeg altid opmærksom på hanhunde jeg ikke kender - og så er jeg ekstra obs på hanhunde af visse racer - alle terriere (inkl. amstaff), de store vagtsomme hunde (ambull, rottweiler osv) samt chowchows, shar peis, mutter og visse andre. fordi jeg vel på baggrund af hvad jeg læser rundt omkring har indtryk af, at en større andel af disse er egetkønsaggressive. plus chihuahua'er, jeg har endnu til gode at møde en hanhund af den race, der ikke er galopperende egetkønsaggresiv.

 

MEN, en hunds race i sig selv siger jo intet om dens adfærd over for andre hunde, og der har jeg alligevel tilstrækkelig tiltro til min egen dømmekraft til at lade halfdan hilse på hvem som helst, der udsender venlige signaler og er under kontrol af en fornuftig ejer.

 

og så har jeg selv et svagt punkt for amstaffer og staffier, fordi man tit får virkelig insisterende kærlighed og kys fra dem

[Gæst Afganskmynde]

Mine grunde er efter fakta og ikke personlige haendelser, da jeg ikke mener at begraensede personlige haendelser som traadstarters er nok til at konkluderer en race i sig selv.

 

Dvs. jeg har dataer fra internater over racer der hyppigst melder sig paa internater og de hyppigeste racer der bliver aflivet.

Pitts ligger paa 70 procents kvoten over inkomne racer i internater og aflivingskvoten. Altsaa et voldsomt hojt antal.

 

Dertil har jeg fakta fra en dommer med 6 aars erfaring med hundesager involverende forskellige racer, og med et overvejende hojt antal sager involverende kamphunde.

 

Der ER et reelt stort problem med bl.a pitts, som er ude af kontrol. Jeg mener der er en virkelig holdbar grund til at begraense og kontrollere denne race og hvilke hjem de kommer ud i, i langt hojere grad end andre racer, pga dens reelle hoje mulighed for at yde stor skade paa andre, p.ga dens kraftfulde fysik.

 

Jeg mener, problemet muligvis stammer i hojere grad fra, hvilken type ejere den synes at tiltraekke samtidig med dens fysiske potentiale til at yde stor skade i forhold til andre racer. Jeg mener ikke racen's gemyt i sig selv, er problemet.

 

Det er et sporgsmaal om vores egen og andres sikkerhed, dvs ogsaa vores born og kaeledyrs sikkerhed, saa det er vigtigt, mener jeg, at man tager problemet alvorligt, men det bor selvfolgelig gores paa den rette maade, og ikke ved at aflive uden restriktioner.

 

Denne potentielle farlige race bor, efter min mening, kontrolleres ved, temperament testning af proff., kontrolleret avl med restriktioner, og kun komme ud i forud godkendte hjem .

[Gæst Vivi]

For lige at svare på trådens spørgsmål, så kommer min forsigtighed overfor kamphunde dels af at min hund er blevet overfaldet umotiveret og at jeg måske havde mistet ham, hvis jeg ikke havde stået lige ved siden af. Dels kommer det af den måde jeg ser mange af disse hunde ser ud når de kommer gående i snor. Ejeren siger ofte: han vil bare lege, men de ser jo ikke hundens mimik.

 

Jeg møder rigtig mange hunde hver dag og selvfølgelig møder vi da også andre racer der ikke er søde, men jeg har f.eks. aldrig mødt en hund af anden race, der "holdt min hund op" (altså stillede sig op og truede) og bare ventede på at Thailo skulle kvaje sig, som jeg oplevede en amstafftæve gøre det. Jeg kunne jo godt se at min hund var låst i situationen og stod nok og ventede et minut på at hunden ville gå væk (ejeren var ude af syne). Da det ikke virkede til at hun ville flytte sig, forsøgte jeg så at gå imellem dem (jeg stod desværre bagved hende) og Thailo vender hovedet fordi han opfatter bevægelsen,... og vupti, så sidder hun lige i nakken på ham. Sådan en adfærd har jeg godt nok aldrig set hverken før eller siden, det var en højest besynderlig oplevelse at se en hund ignorere alt hvad der hed konfliktdæmpende adfærd, så længe, og overfor en hund af det modsatte køn.

 

Det må have været en rædselsfuld oplevelse for både dig og Thailo. En oplevelse, som må have sat ubehagelige spor.

 

Det er der jeg vil hen. Vi, der har oplevelser af den type på nært hold, er præget af det. Og danner os en holdning ud fra det.

 

Og det er derfor jeg er godt kunne tænke mig at vide:

I, der synes at muskelhunde såmænd ikke er værre end andre hunde, er det fordi I personligt ikke har set eller ikke kender nogen, der har været udsat for angreb fra en muskelhund?

 

Er det fordi I kun kender dem som værende søde og rare familiehunde?

 

Hvis det er sådan fat, hvad er så jeres reaktion når I læser de hændelser, jeg har beskrevet, rører det overhovedet ikke ved jeres følelser?

Kan I slet ikke forestille jer at hvordan det ville være hvis det var jer der stod i den situation med jeres hund, skambidt og ved at dø?

 

Det virker nærmest som om det slet ikke gør indtryk, det er åbenbart vigtigere at finde på undskyldninger, forklaringer på hvorfor muskelhundene har dræbt, samt at fortælle hvor uretfærdigt muskelhundene bliver behandlet via deres ry.

Der er sgu ikke mange (hvis nogen overhovedet), som har skrevet i denne tråd, at det var en forfærdelig og uretfærdig skæbne, de dræbte hunde og deres ejere må have haft!

 

Jeg får lyst til at nævne ordet empati, som jeg blev beskyldt for ikke at have i en anden tråd :blink:

[Gæst Vivi]

Listehundene har jeg ikke rigtig nogen holdning til. Jeg har mødt mange lækre listhunde, som er de sødeste vapser og jeg har mødt listehunde, som ikke var til at være i nærheden af - lige som alle mulige andre hunderacer.

 

Til gengæld synes jeg det er lidt skæg at mange ejere af de små hunde er nervøse for at møde en stor hund, for jeg har det så samme måde med små hunde og specielt de små terrier. Mange af dem er total frygtløse og buser lige ind i hovedet på alt og alle.

Chinook er en stille og rolig Berner Sennenhvalp i størrelse knap 20 kilo, som tager tingene i hans tempo og det kan han bare ikke i mødet med en terrier, fordi de er helt oppe og ringe fra 1. sekund.

Han er blevet trynet af en terrier hvalp på 5 mdr, som var 1/4 af hans størrelse og vægt. I går blev han "parret" af en 7 år gammel bomuldshund og til træning bliver han jagtet af to små terrier, som har udset ham som klassens mobbe-offer. Hvilket hverken jeg eller trænerne vil accepterer og de får så ikke lov til at lege med Chinook - punktum.

 

Det er så også okay - jeg skal nok passe på min hund og sørger også for at møder med små hunde bliver gode oplevelser og hvis en hund bliver træls og Chinook viser tegn på at nu er det ikke sjov længere, så træder jeg ind og fjerner den lille hund - og her kommer mit lille hjertesuk så - for ejerne gør det ikke.... De står og lader deres hund overfuse en anden hund, fordi "den er jo lille så den kan jo ingen skade gøre".

Jo, den kan - den gør at min store hund lærer at den ikke kan stole på små hunde og det bærer han med sig gennem hele livet. Og dermed bliver han pludselig en af de store hunde, som ejere af små hunde bliver nervøse for, fordi han har lært som hvalpe at man skal være frembusede ved de små hunde.

Så det bider sig selv lidt i halen.....

 

Måske lidt OT, men jeg tror at det jeg vil med dette indlæg er at vi nok alle har noget med andre racer og andre hundeejere og at hvis man forlanger at andre skal tage respekterer een og ens holdninger, så skal man også selv respekterer dem og deres holdninger......

 

Det med rødt: Det er helt i orden at du går OT, og jeg er helt enig med dig. Små hunde skal også opdrages, de har ingen ret til at forulempe andre hunde, blot fordi de er små.

Store hunde kan faktisk også lære at blive bange for små, og det er ikke rimeligt.

Min egen hund, der ofte ikke kan lide andre hanhunde, skal slet ikke hilse på andre hanhunde. Sommetider siger folk, jamen min gør ikke noget. Jeg svarer så at min kan finde på at blive sur, hvis han ikke kan lide den anden, og så får den anden en dårlig erfaring. Det er som om folk slet ikke fatter hvad jeg snakker om, pyt med det, den er jo så lille, siger mange så.

Så det bider sig faktisk i halen på begge måder.

[Gæst Vivi]

Nu vil jeg lige forholde mig til selve startindlægget, inden jeg går ind og læser hele tråden igennem..

 

Der der springer mig meget i øjnene, er kombinationen af stor terrier og lille chihuahua.

 

Ud fra den måde du beskriver det er gået til (og flere af tilfældene kender jeg jo i forvejen fra andre fora), virker det meget tydeligt for mig, til at den store hund ikke aner at den lille hund er en hund.

 

En chi ER en meget lille, lidt sjov hund. Og en amstaff, eller andre store terrier-blandinger, er jo meget velegnet til at dræbe rotter.

Det at de omgående har taget hunden og rusket den, siger mig en hel del. Sådan gør min hund med bamser..

 

Jeg kan godt forstå at man tager sine forbehold, og det bør helt sikkert gå begge veje!..

 

For ikke så længe siden læste jeg en ejer på et andet forum, berette om sin hønsehund, der havde været med ude at gå, og så havde taget stand overfor en chihuahua. Det var hun bestemt ikke blevet glad for - hun var faktisk blevet skræmt, og skyndte sig at få snor i den (veltrænede) hund og komme væk derfra..

 

For mig lyder det som om at det er noget i den stil der er gået galt i de nævnte tilfælde?

At hundene simpelthen har taget fejl?

 

Det berettiger jo ingenting, men kan måske forklare hvad der er foregået?

 

Jeg kan godt følge dig et stykke hen ad vejen.

Men leger en muskelhund virkelig så kraftigt med sin bamse at den går op i sømmene og bliver molestreret efter en rusketur?

Og hvis det kun er en slags leg, tror du så ikke at hunden ville blive forskrækket og give slip når den hører folk stå og skrige højt? Ville det ikke være en naturlig reaktion fra en hund, der bare indbyder til leg?

[Lonny]

Men man kommer jo ikke længere hvis man ikke finder et fælles fodslag. Jeg mener ikke at mine forbehold overfor kamphunde er angst, men begrundet frygt. Og helt ærligt tror jeg heller ikke politikkerne vedtager love pga. folks angst. Nogle lukker bare øjnene og vil ikke se at der har været et problem..

 

Dette er taget direkte fra lovforslaget:

 

Mindretallet finder, at det er et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet

Folketinget - 2009-10 - L 163 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven. (Forbud mod b.....

[Lonny]

Hmm, jeg brugte ½ år på at vænne min hund til at kunne gå nogenlunde afslappet forbi en fransk bulldog, efter at han havde været brugt som tyggegummi af en ambull,.... og herinde hører jeg bare at jeg kan gå til psykolog for at få hjælp til min fobi, der er skabt af fordomme og medierne?. At jeg debatterer/ diskuterer, kald det hvad du vil, for at få et andet synspunkt frem, synes du virkelig det er så underligt?..

 

Så vidt jeg husker, så var denne ambull en du kendte og vidste havde adfærdsproblemer, og du havde så tilbudt din hjælp, men desværre gik det grueligt galt?

[Lonny]

1. For godt en måned siden døde en af mine bekendtes (vi kan kalde hende C) chihuahua efter møde med en k-hund. Hun ejer 3 chihuahuas (den ene er halvsøster til min hund). Hun er garvet udstiller og har netop fået kennelnavn. Hun kommer gående på et fortov med sine 3 chihuahuas, pludselig kommer en muskelhund springende ud af et vindue, går direkte til han-chihuahuaen, og hapser den. Det hele går så hurtigt at hun ikke når at reagere før det er for sent. Den ene tæve-chihuahua, bliver i nærheden, mens den anden, en hvalp, spæner væk. Den bliver senere indfanget af nogle vidner på gaden.

Den overfaldne han-chihuahua bliver aflivet pga alvorlige skader, bl.a. 2 brud på ryggen..

 

Jeg skal slet ikke forklejne de oplysninger du har fået, men denne historie minder meget om den der var i avisen for kort tid siden, og hvor de endte med at rette overfaldshundens race til en Berner Sennen?

[Umulia]

I, der synes at muskelhunde såmænd ikke er værre end andre hunde, er det fordi I personligt ikke har set eller ikke kender nogen, der har været udsat for angreb fra en muskelhund?

 

Jeg kender et enkelt eksempel - noget med en Ambull i en klub, jeg engang trænede i. Det fik klubben til at gå helt amok og indføre landets strengeste regelsæt imod alle typer molosser. Hvad de glemte var, at det langfra var det første hundeslagsmål på deres træningsplads. Det skete bare tilfældigvis medens mediehysteriet om muskelhunde var på sit højeste, og så var det af en eller anden grund værre end alle de andre episoder.

 

Jeg er 45 år gammel, og har oplevet masser af hundeslagsmål med forskellige racer. Jeg kan helt ærligt ikke se at muskelhunde er værre til at komme i slagsmål end andre hunde - deres problem er bare at de sædvanligvis vinder.

 

Hvis det er sådan fat, hvad er så jeres reaktion når I læser de hændelser, jeg har beskrevet, rører det overhovedet ikke ved jeres følelser?

 

Følelser har jo netop ikke noget at gøre med det! Selvfølgelig er det forfærdeligt for de mennesker og hunde det går ud over, men det berettiger altså ikke til at lægge en hel gruppe af hunde for had.

 

Kan I slet ikke forestille jer at hvordan det ville være hvis det var jer der stod i den situation med jeres hund, skambidt og ved at dø?

 

Jeg behøver ikke at forestille mig det, for jeg har selv prøvet det - som 10-årig da jeg selv og min lille hund blev angrebet af to Dobermann'er.

Jeg indrømmer ærligt at jeg stadig ikke kan lide den race i dag, men jeg ved da også godt hvorfor, og jeg kunne aldrig finde på at generalisere ud fra min egen oplevelse.

 

Det virker nærmest som om det slet ikke gør indtryk, det er åbenbart vigtigere at finde på undskyldninger, forklaringer på hvorfor muskelhundene har dræbt, samt at fortælle hvor uretfærdigt muskelhundene bliver behandlet via deres ry.

Der er sgu ikke mange (hvis nogen overhovedet), som har skrevet i denne tråd, at det var en forfærdelig og uretfærdig skæbne, de dræbte hunde og deres ejere må have haft!

 

Jeg får lyst til at nævne ordet empati, som jeg blev beskyldt for ikke at have i en anden tråd :blink:

 

Jeg tror at grunden til at det ikke bliver nævnt, er at det er så indlysende. Selvfølgelig føler man med de mennesker. Jeg synes til gengæld ofte at muskelhunde-haderne glemmer at der altid er to ofre i sådan en sag. I den anden tråd, du nævner, blev der fra flere sider udtrykt medfølelse med tabet af den lille hund, der døde i slagsmålet, men aflivningen af Staff-blandingen var åbenbart ligegyldig

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Efter at have hørt utallige historier om folk som har råbt "min hund gør ikke noget", hvorefter personens hund er gået over og har hapset en anden, vil jeg ikke stole på fremmede menneskers vurdering af deres egne hunde. Hvorfor risikere sin hunds liv.

Bare fordi nogen store hunde kan være forsigtige er der ingen garanti for at dem man møder på gaden er det...

Se nu snakker jeg så om at vores hunde er hunde hun kender og har set dem lege.

Man kan også være FOR forsigtig og pylret.

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Det med rødt: Det er helt i orden at du går OT, og jeg er helt enig med dig. Små hunde skal også opdrages, de har ingen ret til at forulempe andre hunde, blot fordi de er små.

Store hunde kan faktisk også lære at blive bange for små, og det er ikke rimeligt.

Min egen hund, der ofte ikke kan lide andre hanhunde, skal slet ikke hilse på andre hanhunde. Sommetider siger folk, jamen min gør ikke noget. Jeg svarer så at min kan finde på at blive sur, hvis han ikke kan lide den anden, og så får den anden en dårlig erfaring. Det er som om folk slet ikke fatter hvad jeg snakker om, pyt med det, den er jo så lille, siger mange så.

Så det bider sig faktisk i halen på begge måder.

Jeg får ticks når folk siger sådan noget.

Det er gerne efterfulgt af "Så kan min hund lære det" :stupid:

[Gæst Vivi]

Jeg skal slet ikke forklejne de oplysninger du har fået, men denne historie minder meget om den der var i avisen for kort tid siden, og hvor de endte med at rette overfaldshundens race til en Berner Sennen?

 

Ikke helt korrekt.

 

Journalisten i den lokale jyske sprøjte startede med at skrive at det var en CHOW CHOW der var blevet overfaldet af en berner sennen.

 

C. bad dem rette det, men de rettede kun til chihuahua. De rettede ikke ordet berner sennen.

 

C. Orkede ikke at gøre mere ved det, hun var i dyb sorg og havde ikke overskud til mere.

 

Der kom hurtigt en tråd på hg, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved om hun talte sandt omkring racen. Det var dybt usmageligt, og endte vist også med undskyldninger så vidt jeg husker.

 

C er ikke i tvivl om hvad det var for en type hund. Hun er DKK udstiller og opdrætter, og har trods alt en lille smule begreb om hunderacer.