Hop til indhold

Hvad ligger til grund for vores holdninger til kamphunde?


Gæst Vivi
 Share

Recommended Posts

Det med rødt: Ja, der kan ske uheld med mange racer, men graden af skaden er der kæmpe forskel på, afhængigt af racen. Har du nogensinde hørt om en chi eller en gravhund, der knækkede ryggen på en anden hund så den blev lam i bagkroppen.!

 

Det er ikke skambidning hvis der kun skal et rusk til:blink:

Det viser sagen om lappen der gjorde det ved en anden hund.

 

Og nej har ikke hørt om det fordi der næsten ikke findes hunde der er mindre, skal alle hunde under chi størrelse så forbydes? Der findes jo mange racer der bider hårdere end en staff.

 

Svaret på din overskrift.

Min holdning bunder i den kendskab jeg har til racerne fra vores egen hund. Andres hunde og det jeg læser på nettet om racerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 559
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

undskyld mig men hvornår filan har jeg skrevet at jeg først er begyndt at lære hende at være rolig nu??? min datter er vandt til en Dansk/svensk gårdhund som er vores egen, hun er vandt til andre små racer, hun er vandt til amerikansk bulldogs, amstaffs, ruhåret hønsehunde, og andre store hunde... og alle er hun rolig omkring og har altid fået afvide hvordan man omgås hunde.... men et hvert barn i den alder drives af lyst og nysgerrighed og derfor kan de ikke tænker fremaf og sige nå nej jeg skulle gå stille, derfor er det noget de skal lære... jeg ved ikke om du selv har børn men det jo ikke noget de lære på en dag....

 

men jeg har bare rigtig dårlig erfaring med flere forskellige chier som bider før de spørger :confused: og det har både været mig selv og min datter de har bidt efter selvom vi sad stille i en sofa eller stille på gulvet uden at kontakte den lille chi.....

 

for mig er det en hund bider forkert så er skaden underordnet i første omgang.... jeg stoler mere på store hunde en på små taskehunde som tror de ejer verden.....

 

for det andet hun har aldrig fået lov til at løbe hen i hoved på nogen dyr, da de skal respekteres for hvad de er... om det så er krybdyr, gnaver, hunde, katte, høns, heste, køer eller et hvilket som helst andet dyr......

 

Til det med rødt: Du skrev:

"hvilket min datter også skal lære, selvom hun aller helst vil løbe hen til alt der har med dyr at gøre (hun er 2 år gammel) så hun skal jo lige lærer det...."

Du skriver da ikke at hun HAR lært det, men derimod at hun SKAL lære det, det er da fremtid? Ellers skal jeg vist have mine skolepenge tilbage :blink:

Men jeg er da glad for at du nu skriver at det så godt som ikke foregår.

DS-gårdhund kan du slet ikke sammenligne med chihuahua, der er himmelvid forskel på de to racers sind, gårdhunden er væsentlig mere "frisk" og robust.

Og de andre racer du nævner er da også mildt sagt robuste racer.

 

Min holdning er at chihuahuas slet ikke er egnet til børn i 2 års alderen, jeg synes det er en rigtig dårlig konstellation, fordi den er for skrøbelig, og den godt ved det, og derfor passer på sig selv. Men det er da også hvad du har erfaret.

 

Men det lyder som om du har mødt nogle særligt specielle udgaver af racen, hvis de ligefrem er gået hen og bidt din datter uden at hun har gjort andet end at sidde i en sofa...?

Og du har åbenbart oplevet det med mere end 1 hund?

Det er ikke helt almindeligt at de går til angreb på små børn, som slet intet foretager sig udover at sidde stille i en sofa.

Hvis min hund var så aggressiv tror jeg nok jeg kunne finde et telefonnummer til en adfærdsbehandler i en vis fart, for det tyder da på at vi har brug for hjælp.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har bevidst holdt mig lige væk fra disse tråde, da jeg ikke har lyst til at folk skal få en fornemmelse af at jeg trækker denne situation som et "truimf"-kort.

 

Men jeg bidrager gerne med min historie og min grund til at have den holdning jeg har:

 

I januar 2010 måtte vi aflive vores 13 uger gamle tævehvalp, da hun blev skambidt af en fuldvoksen Amerikansk Bulldog tæve.

 

Det kom uden varsel, og de havde lidt nået at dutte snuderne da den bed omkring Nikes hoved - trak 3 gange, ruskede og gav slip.

 

Hendes ene øje var ødelagt, kæben brækket og hun havde dybe tandmærker på undersiden af hovedet. Vi valgte at få hende aflivet som følge af kvæstelserne.

 

Idag kan jeg sige at jeg heldigvis ikke var der da det skete - det var min kæreste derimod.

 

Han er stadig dybt mærket af oplevelsen, lydene og Nikes skrig idet det stod på.

 

Jeg tør faktisk godt skrive at han afskyr og har et skjult had til disse hunde - nogle personer vil mene at han ikke ved bedre og er uvidende eller endda fordømmende. Andre vil kalde ham for klog, realistisk og anvarsbevidst.

 

Jeg har selv været meget mærket af denne situation, og det har været utroligt svært for mig at forsøge at skubbe hans grænser når det kommer til hvilke hunde Ninja skal omgåes, for jeg har selv haft svært ved at løsne tøjlerne.

 

Hun har hilst på 3 muskelhunde siden vi fik hende. Den ene gang var uundgåelig og¨så absolut med hjertet i halsen da vi vidste at den havde gjort udfald mod en af Ninjas hvalpelegekammerater. De to andre gange problemfrit, men stadig skarpt observeret af min kæreste.

 

Jeg får ondt i maven når jeg ser en muskelhund. Så jeg tør slet ikke tænke på hvordan min kæreste har det.

Vi går over på den anden side af fortovet hvis vi ser en muskelhunde-type. Det behøver bare være en labrador der er lidt bred i hovedet. Vi har ikke lyst til at tage chancer.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Men hundeloven beskriver jo ikke at det er alvorligheden i bidskader der skal bekæmpes men bidske hunde.

 

Mener du at det er formildende omstændigheder at din hund er lille og ikke kan æde en anden hund??

 

Er en aggresiv hund ikke et problem og en ulovlig adfærd uanset race?

 

Hvis du mener at det er lidt ok at en lille hund er arrig og bider ! Ved hvilken størelse hund sætter du så DIN grænse eller vælger du at måle på skadens omfang??

 

Vælger du på skadens omfang så er det jo netop stik imod hundeloven der uden yderligere belæg dømmer visse hunde ude allerede før de har bidt.

 

Jeg synes for at denne type vægelsind og vejen lidt for og lidt imod bliver useriøst.

 

Jeg snakker ikke hundelov. Du er velkommen, men det er ikke det tråden lægger op til. Jeg fortæller om baggrunden for dannelsen af min personlige holdning til muskelhunde. Og ja, for mig har det betydning hvor stor en skade hunde kan gøre. Hvor stor ravage de kan nå at udrette med et bid eller et rusk. Om den kan dræbe en anden hund i et snuptag eller ej.

Det har stor betydning for mig.

 

Du spørger om jeg mener det er ok at en lille hund er arrig? Ja, den må da godt blive vred, hvis du f.eks. mener at den står og skælder ud bag sin havelåge eller knurrer af en anden hund på gåturen.

Og nej, jeg mener selvfølgelig ikke det er ok at den bider, troede du det?

 

Hvorfor spørger du egentlig om det?

 

Jeg er blot skidetræt af bortforklaringer som at moster Fies fede chihuahua gravbasse kan være lige så aggressiv som alverdens muskelhunde, come on, hvad er mon farligst? Jeg synes det er så fjollet at sammenligne på den måde, det er som at sammenligne bowlingkugler med badmintonbolde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan qouter jeg både dit og det asf mit eget så jeg kan se hvad det er jeg selv har skrevet er nok lidt træt men når jeg går ind for at vil svare ser jeg kun dine spørgsmål og kan ikke huske hvad det er jeg har skrevet hehe

 

både huskeren og formuleringen går i vasken :stupid::damn:

Hvis det er fra en anden side plejer jeg at åbne HF i en ny fane, hvor jeg så finder det oprindelige indlæg jeg kan flakke tilbage og se på. Ellers kan man bare scrolle nedad og finde indlægget der.

 

Var det det du ville vide?.

 

Ok, så er jeg bare blevet gammel og min hukommelse spilder mig et puds, eller også blander jeg to historier sammen, jeg beklager hvis det på nogen måde rev op i noget.

 

Overhovedet ikke, jeg startede jo selv med at tale om det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke skambidning hvis der kun skal et rusk til:blink:

Det viser sagen om lappen der gjorde det ved en anden hund.

 

Og nej har ikke hørt om det fordi der næsten ikke findes hunde der er mindre, skal alle hunde under chi størrelse så forbydes? Der findes jo mange racer der bider hårdere end en staff.

 

Svaret på din overskrift.

Min holdning bunder i den kendskab jeg har til racerne fra vores egen hund. Andres hunde og det jeg læser på nettet om racerne.

 

Jeg googlede lige ordet skambidning, og fandt dette:

 

” Som skade anses bl.a. sår eller flænger, der kræver syning. Skader på et menneske vil almindeligvis have nødvendiggjort lægehjælp eller længere tids sygeleje eller uarbejdsdygtighed, og skader på andre hunde vil almindeligvis have nødvendiggjort dyrlægehjælp. Hvis det er nødvendigt at aflive den angrebne hund på grund af dens skader eller hunden dør i forbindelse med angrebet, vil der ligeledes være tale om skambidning”.

 

Hvad er det for et tilfælde med en lab?

 

Hvad er det for hunde der bider hårdere end en staff? Har der også været tilfælde med dræbte hunde, bidt ihjel af disse hunde?

 

 

 

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Petrine må gerne bide - alt for mange store hunde fatter ikke hendes tydelige kropssprog om, at de ikke skal trykke hende, så har hun ikke andre muligheder for at sige fra. Hun må også gnave i folks uopdragne unger, der kommer spurtende, mens de hyler IIIIIHHHHH, jeg er fuldstændigt kold i rumpetten. Var hun en muskelhund / større hund måtte hun ikke.

 

Er vokset op med muskelhunde og kan mindre og mindre genkende racen, at det er nået dertil, at muskelhund + lille hund er indlysende idioti og at bede om problemer :hmm: Det er for mig en overraskende og bekymrende udvikling.

 

Bor i ghetto og bekymres over de lokales hundehold, de kan jo ikke finde ud af det, uanset om hunden er en chihuahua, en muskelhund eller en rottweiler - er blevet jagtet af noget muskellignende, hvor jeg smed Petrine i en skraldespand og holdt låget nede, mens hunden gik til angreb, det var skræmmende, men virkeligt skræmmende at ejeren var kølig, politiet var køligt og angrebet absolut ingen konsekvenser fik for nogen. Har ringet efter listeloven og anmeldt en muskelhund, der skete heller ikke noget.

 

Muskelhunde kan være dejlige hunde, men idioter har ødelagt det for de ansvarlige og vil ødelægge det for endnu flere racer :cry:

 

Mine må både hilse og lege med slemme hunde, bare de er venlige og ikke tromler hende, de eneste jeg fordomsfuldt konsekvent går udenom er labber :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har bevidst holdt mig lige væk fra disse tråde, da jeg ikke har lyst til at folk skal få en fornemmelse af at jeg trækker denne situation som et "truimf"-kort.

 

Men jeg bidrager gerne med min historie og min grund til at have den holdning jeg har:

 

I januar 2010 måtte vi aflive vores 13 uger gamle tævehvalp, da hun blev skambidt af en fuldvoksen Amerikansk Bulldog tæve.

 

Det kom uden varsel, og de havde lidt nået at dutte snuderne da den bed omkring Nikes hoved - trak 3 gange, ruskede og gav slip.

 

Hendes ene øje var ødelagt, kæben brækket og hun havde dybe tandmærker på undersiden af hovedet. Vi valgte at få hende aflivet som følge af kvæstelserne.

 

Idag kan jeg sige at jeg heldigvis ikke var der da det skete - det var min kæreste derimod.

 

Han er stadig dybt mærket af oplevelsen, lydene og Nikes skrig idet det stod på.

 

Jeg tør faktisk godt skrive at han afskyr og har et skjult had til disse hunde - nogle personer vil mene at han ikke ved bedre og er uvidende eller endda fordømmende. Andre vil kalde ham for klog, realistisk og anvarsbevidst.

 

Jeg har selv været meget mærket af denne situation, og det har været utroligt svært for mig at forsøge at skubbe hans grænser når det kommer til hvilke hunde Ninja skal omgåes, for jeg har selv haft svært ved at løsne tøjlerne.

 

Hun har hilst på 3 muskelhunde siden vi fik hende. Den ene gang var uundgåelig og¨så absolut med hjertet i halsen da vi vidste at den havde gjort udfald mod en af Ninjas hvalpelegekammerater. De to andre gange problemfrit, men stadig skarpt observeret af min kæreste.

 

Jeg får ondt i maven når jeg ser en muskelhund. Så jeg tør slet ikke tænke på hvordan min kæreste har det.

Vi går over på den anden side af fortovet hvis vi ser en muskelhunde-type. Det behøver bare være en labrador der er lidt bred i hovedet. Vi har ikke lyst til at tage chancer.

 

Det gør helt ondt i maven at læse dit indlæg.

Hvor må det have været forfærdeligt for jer. Ja, det er det jo stadig. Det jeg har hørt fra et par andre er at de gennemlever situationen igen og igen. Det er som med dødsfald af et nært familiemedlem, med selvbebrejdelser og hele molevitten. "Hvis jeg nu bare havde valgt at gå den anden vej, var det ikke sket".

 

I har min dybeste medfølelse, og egentlig tror jeg ikke at vi, som ikke har oplevet det på vores egen krop, kan sætte os helt ind i hvordan det må føles at stå og se til, mens vores hund bliver lemlæstet. Uden at kunne gribe ind og stoppe det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det jeg egentlig forsøgte at drage lidt opmærksomhed mod, var at flere af terrier-typerne er opdrættet til rottekamp. Til at samle en rotte op, og knække nakken på den med et rusk.. Og sådan virker det egentlig til at det er foregået i de nævnte eksempler? :vedikke:

Du tror ikke at det bare er størrelsesforskellen der gør det?. Når lige store hunde slås tager de jo også fat i hinanden og rusker, men med en der er meget mindre end den anden kan det jo dårligt undgås at hele hunden ender i munden.

 

Det er ikke fordi jeg kalder din hund for en rotte - men det lader til at nogle af de større hunde har svært ved at se forskellen?..

 

Den køber jeg ihvertfald ikke. Min hunds syn er ikke hvad det har været og han kan sommetider tro at en hund er en ræv eller et rådyr og sætte efter det som han aldrig kunne finde på at gøre ved synet af en hund. Dog har jeg da aldrig oplevet at han ikke har opdaget sin fejl inden 20-30 meter fra den og stopper op, ser lidt kikset ud i hovedet og lusker tilbage til mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Den køber jeg ihvertfald ikke. Min hunds syn er ikke hvad det har været og han kan sommetider tro at en hund er en ræv eller et rådyr og sætte efter det som han aldrig kunne finde på at gøre ved synet af en hund. Dog har jeg da aldrig oplevet at han ikke har opdaget sin fejl inden 20-30 meter fra den og stopper op, ser lidt kikset ud i hovedet og lusker tilbage til mig.

En hund lugter vel også af hund, uanset størrelsen?

Link til indlæg
Del på andre sites

undskyld mig men hvornår filan har jeg skrevet at jeg først er begyndt at lære hende at være rolig nu??? min datter er vandt til en Dansk/svensk gårdhund som er vores egen, hun er vandt til andre små racer, hun er vandt til amerikansk bulldogs, amstaffs, ruhåret hønsehunde, og andre store hunde... og alle er hun rolig omkring og har altid fået afvide hvordan man omgås hunde.... men et hvert barn i den alder drives af lyst og nysgerrighed og derfor kan de ikke tænker fremaf og sige nå nej jeg skulle gå stille, derfor er det noget de skal lære... jeg ved ikke om du selv har børn men det jo ikke noget de lære på en dag....

 

men jeg har bare rigtig dårlig erfaring med flere forskellige chier som bider før de spørger :confused: og det har både været mig selv og min datter de har bidt efter selvom vi sad stille i en sofa eller stille på gulvet uden at kontakte den lille chi.....

 

for mig er det en hund bider forkert så er skaden underordnet i første omgang.... jeg stoler mere på store hunde en på små taskehunde som tror de ejer verden.....

 

for det andet hun har aldrig fået lov til at løbe hen i hoved på nogen dyr, da de skal respekteres for hvad de er... om det så er krybdyr, gnaver, hunde, katte, høns, heste, køer eller et hvilket som helst andet dyr......

 

Jeg kan godt forstå at rigtigt mange småhunde både lyder arrige og mange også er det!

 

Nu er der blevet skrevet så meget om at listehundene som regel først bliver dårligt fungerende hvis de har lig i lasten af den ene eller anden slags, hvis skylden så end er.

Det samme gælder faktisk småhundene, de er bare i den uheldige situation at de ofte tiltrækker både børn og voksne som absolut vil klappe på dem.

Ligeledes oplever de også at større hunde ikke respekterer deres afvisninger og i begge situationer ender det ofte op med at den lille hund sørger for at være på forkant med situationen og tage kontrol ved at være den henvendende på mere eller mindre heldig facon.

 

Lige præcis de helt små hunde kan være vanskelige at socialisere korrekt til børn idet det kræver at børnene arbejder med hvilket kan være vanskeligt når de tiltrækkes af den lille bitte hvalp og frygteligt gerne vil ae og nusse.

 

Sidst men ikke mindst: De små hundekroppe har ikke volumen til andet end at lyde "hysteriske" selvom de mener det de "siger" i samme tone som en rottweiler :-D

 

Det er rigtig dejligt du opdrager din datter til at bede om lov før hun hilser på hunde.

 

Hvis alle forældre dels gjorde det og også lærte børnene, at det er hunden som bør tage den første fysiske kontakti hilsesituationer ville mange kedelige episoder kune undgås.

 

Og så til trådens emne

 

Min holdning til kamphunderacerne ligger ikke fast.

 

Jeg har haft en del af dem på min træningsplads og i rådgivningsøjemed og der har de spændt over alt lige fra lalleglad "jeg kaster mig om halsen på dig" amstaff som sagtens kunne enes med andre hunde til det modsatte.

Jeg har haft cane corso, dogo argentino, bullterrier, bullmastiff, ambull, amstaff, blandinger af disse samt nogle jeg ikke husker længere og de har stort set opført sig som andre hunde.

Jeg har haft en 9 ugers amstaffhvalp hvis dagsorden bare var at mule de øvrige hvalpe og jeg har haft det modsatte.

 

På et kursus jeg arrangerede for nogle år siden med etolog Lars Fält som underviser, opstod der af forskellige årsager lidt luft i undervisningen og jeg bad ham komme med sit syn på kamphundene.

 

Det skal lige siges, at LF i en menneskealder (han er omkring 70 år nu) har arbejdet professionelt med hunde i hele verden. Han er konsulent når det svenske retsvæsen skal vurdere kamphunde og har som sådan meget stor erfaring med alle hundetyper.

 

Hans udlægning var, at de fleste kamphunde fungerer som alle andre hunde, de er hverken mere eller mindre aggressive, men der er naturligvis noget med tærskler for reaktioner.

Han mente, at det er opdragelsen der gør forskellen. Og igen, ingen hund kan vise egenskaber som ikke findes i den!

 

Så, ifølge LF (det ligger omkring 10 år tilbage, så han har måske ændret opfattelse siden, det ved jeg ikke) er det mere opdragelsen end andet der får visse træk frem i hundene.

 

Mine egne erfaringer med voksne kamphundetyper drejer sig blandt andet om tre uprovokerede overfald på min datters hund. Alle tre overfald skete på åben gade hvor der bare pludselig sad en hund i nakken på ham. Hunde som kom ud af det blå.

 

Dette var altså ikke "slåskamp" som var opstået i hundemøder, det var Lobo som kom gående i line og hunde som kom flintrenede med den ene intention at slås/dræbe. Disse hunde har ikke haft standset op for at tjekke om Lobo var en tæve eller hanhund, de har bare set en stor sort labrador på nogen afstand og er tændt af.

Lobo har måttet til dyrlæge hver gang.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Til det første afsnit: (Jeg kan ikke finde ud af at skrive ind imellem linierne

:oops:)

At lægge en hel gruppe for had skriver du, hmmm...

 

Hvis jeg kendte et menneske, hvis hund var blevet dræbt af en labrador, ville jeg garanteret automatisk kigge lidt ekstra på de labrador jeg mødte i byen den næste dag.

 

Hvis jeg kendte 2 venner hvis hunde var blevet dræbt af 2 forskellige labradorer på 2 forskellige tidspunkter, ville jeg holde ekstra øje med de labradorer jeg mødte fremover, og holde afstand.

 

Hvis jeg kendte 3 hundeejere, hvis hunde var blevet dræbt af 3 forskellige labrador, ville jeg gå over på den anden side, når jeg så en labrador.

 

Hvis jeg kendte 6 mennesker, hvis hunde var blevet dræbt af labrador, ville jeg vende om ved synet af alle labradorhunde. Og jeg ville begynde at tænke på om der var noget med den race i det hele taget, som ikke var så heldigt.

 

Er det ikke meget naturligt?

 

Det ved jeg ikke om jeg synes :hmm: Jeg synes måske ikke det er helt naturligt at fokusere så ensidigt på det negative. Det er vigtigt for vores virkelighedsopfattelse, at vi får begge sider i en sag med, når vi danner vore holdninger, ellers mister vi jordforbindelsen.

I dit eksempel ville det være helt forståeligt at komme til det resultat at Labrador ikke er hunden for dig, og at du helst vil undgå at møde dem. Men at ignorere alle de velfungerende og fredelige eksemplarer af racen, som man statistisk ved, der findes, og derfra drage den konklusion, at racen som helhed har en eller anden brist, der bevirker at alle burde undgå den, og at den måske burde være helt forbudt, det er mistet jordforbindelse efter min mening.

 

Det var en voldsom oplevelse du havde som 10-årig, føj for den da.

Men du gør faktisk det samme som mig, du generaliserer jo netop idet du skriver: "Jeg indrømmer ærligt at jeg stadig ikke kan lide den race i dag"

Men det kan jeg sagtens forstå dig, for jeg har det jo på nøjagtig samme måde, bare overfor en anden slags hund.

 

Så forstår vi ikke ordet "generalisere" på samme måde. Ja, jeg skal ikke eje en Dobermann, men jeg har intet problem med at andre har en, eller med at racen er lovlig, færdes på offentlig vej uden mundkurv osv. Jeg vurderer den på samme måde som alle andre hunde: Bare ejeren har styr på den, er det ok for mig. Hundeejere, der virker naive, ligeglade, inkompetente o.lign. er bedre tjent med en mindre hund - eller slet ingen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Holdninger handler om hvad man selv har oplevet og det er et emne der ikke kan diskuteres.

 

Hvad laver de så i Folketinget? :hmm:

For at danne sig en holdning, skal man i høj grad tage sin fornuft og sin kritiske sans i anvendelse sammen med sine erfaringer - ellers er det ikke en holdning, men en fordom.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nå men jeg må jo også hellere svare på startindlægget :-D

 

Jeg har jo selv en Amstaff, og i den forbindelse er jeg kommet i kontakt med rigtig mange ejere af de såkaldte kamphunde, både opdrættere, trænere og ganske almindelige hundeejere.

 

Den træningsplads jeg går på understreger at de er til for alle racer, og at ingen hunde skal bære mundkurv, dette gør selvfølgelig at en del med disse racer kommer på denne træningsplads, men heldigvis kommer der også såkaldte almindelige hunde. Alle snakker sammen, alle hunde hilser som regel på hinanden, og jeg har aldrig oplevet nogen problemer, hverken med listehunde eller ikke-listehunde.

 

Jeg har været på besøg hos opdrættere som har haft 5-6 hunde og jeg har ikke set andet end kærlige hunde som sagtens kunne gå sammen.

 

Jeg har været til udstilling hvor intakte hanner står side om side uden problemer, og jeg har kysset med en masse af disse dejlige hunde :lun:

 

Jeg har været til hundetræf hvor størstedelen af hunde var såkaldte listehunde (Amstaff, staff, Tosa, blandinger af disse, og af alle køn) samt nogle goldens, gravhunde og nogle enkelte jeg ikke kan huske hvad var. Og jeg har aldrig oplevet nogen problemer, alle hundene opførte sig pænt, og selvom Luna var en lille pestilens hvalp, så oplevede hun kun en enkelt der knurrede af hende, og på trods af at hun blev ved (som hvalpe nu gør) med at forsøge at overbevise ham om at hun var jordens 8. vidunder, så lå han bare der og småbrummede af hende :lun:

 

Og så har jeg jo Luna, Luna kan med alle hunde, både tæver og hanhunde, hun har et rigtig godt hundesprog og hilser på alle hver gang vi er til træning. Jeg har aldrig oplevet hende blive rigtig sur på en anden hund, hun har 2 gange i sit liv snerret og vist tænder af en anden hund, og begge gange var det fordi den anden hund først hoppede på hende, og i ingen af tilfældende skete der andet end at begge hunde fik lidt savl på sig.

 

Så jeg har aldrig haft nogle negative oplevelser med disse hunde, og de står mig hjerte meget nært :hjerte:

 

Det er lige præcist sådan et indlæg jeg har ventet 10 sider på.

Det er næppe nok til at rokke ved MIN opfattelse af muskelhundene, der skal mere til at gøre mine indre billeder af mine venners hundes overfald slørede. Men det giver mig en større forståelse af hvorfor DU har den holdning du har.

Så tak for det indlæg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du tror ikke at det bare er størrelsesforskellen der gør det?. Når lige store hunde slås tager de jo også fat i hinanden og rusker, men med en der er meget mindre end den anden kan det jo dårligt undgås at hele hunden ender i munden.

 

Det lyder egentlig logisk

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er lige præcist sådan et indlæg jeg har ventet 10 sider på.

Det er næppe nok til at rokke ved MIN opfattelse af muskelhundene, der skal mere til at gøre mine indre billeder af mine venners hundes overfald slørede. Men det giver mig en større forståelse af hvorfor DU har den holdning du har.

Så tak for det indlæg.

 

Jamen så er jeg da glad for at jeg skrev det, for jeg var egentlig lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle skrive det, da jeg lidt troede at dette var en tråd hvor man skulle fortælle hvorfor man ikke kunne lide disse hunde :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg googlede lige ordet skambidning, og fandt dette:

 

 

Hvad er det for et tilfælde med en lab?

 

Hvad er det for hunde der bider hårdere end en staff? Har der også været tilfælde med dræbte hunde, bidt ihjel af disse hunde?

 

 

Håber det er okay kilde materiale, der kan sikkert findes andet.

 

Hundeloven v.2 | Morten Schmidt-Petersen

 

Blandt andet rotten og schæferen har da også overfald på samvittigheden.

 

http://www.sn.dk/Hvalpedrab-skaber-forargelse/Naestved/artikel/123802

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan godt forstå at rigtigt mange småhunde både lyder arrige og mange også er det!

 

Nu er der blevet skrevet så meget om at listehundene som regel først bliver dårligt fungerende hvis de har lig i lasten af den ene eller anden slags, hvis skylden så end er.

Det samme gælder faktisk småhundene, de er bare i den uheldige situation at de ofte tiltrækker både børn og voksne som absolut vil klappe på dem.

Ligeledes oplever de også at større hunde ikke respekterer deres afvisninger og i begge situationer ender det ofte op med at den lille hund sørger for at være på forkant med situationen og tage kontrol ved at være den henvendende på mere eller mindre heldig facon.

 

Lige præcis de helt små hunde kan være vanskelige at socialisere korrekt til børn idet det kræver at børnene arbejder med hvilket kan være vanskeligt når de tiltrækkes af den lille bitte hvalp og frygteligt gerne vil ae og nusse.

 

Sidst men ikke mindst: De små hundekroppe har ikke volumen til andet end at lyde "hysteriske" selvom de mener det de "siger" i samme tone som en rottweiler :-D

 

Det er rigtig dejligt du opdrager din datter til at bede om lov før hun hilser på hunde.

 

Hvis alle forældre dels gjorde det og også lærte børnene, at det er hunden som bør tage den første fysiske kontakti hilsesituationer ville mange kedelige episoder kune undgås.

 

Og så til trådens emne

 

Min holdning til kamphunderacerne ligger ikke fast.

 

Jeg har haft en del af dem på min træningsplads og i rådgivningsøjemed og der har de spændt over alt lige fra lalleglad "jeg kaster mig om halsen på dig" amstaff som sagtens kunne enes med andre hunde til det modsatte.

Jeg har haft cane corso, dogo argentino, bullterrier, bullmastiff, ambull, amstaff, blandinger af disse samt nogle jeg ikke husker længere og de har stort set opført sig som andre hunde.

Jeg har haft en 9 ugers amstaffhvalp hvis dagsorden bare var at mule de øvrige hvalpe og jeg har haft det modsatte.

 

På et kursus jeg arrangerede for nogle år siden med etolog Lars Fält som underviser, opstod der af forskellige årsager lidt luft i undervisningen og jeg bad ham komme med sit syn på kamphundene.

 

Det skal lige siges, at LF i en menneskealder (han er omkring 70 år nu) har arbejdet professionelt med hunde i hele verden. Han er konsulent når det svenske retsvæsen skal vurdere kamphunde og har som sådan meget stor erfaring med alle hundetyper.

 

Hans udlægning var, at de fleste kamphunde fungerer som alle andre hunde, de er hverken mere eller mindre aggressive, men der er naturligvis noget med tærskler for reaktioner.

Han mente, at det er opdragelsen der gør forskellen. Og igen, ingen hund kan vise egenskaber som ikke findes i den!

 

Så, ifølge LF (det ligger omkring 10 år tilbage, så han har måske ændret opfattelse siden, det ved jeg ikke) er det mere opdragelsen end andet der får visse træk frem i hundene.

 

Mine egne erfaringer med voksne kamphundetyper drejer sig blandt andet om tre uprovokerede overfald på min datters hund. Alle tre overfald skete på åben gade hvor der bare pludselig sad en hund i nakken på ham. Hunde som kom ud af det blå.

 

Dette var altså ikke "slåskamp" som var opstået i hundemøder, det var Lobo som kom gående i line og hunde som kom flintrenede med den ene intention at slås/dræbe. Disse hunde har ikke haft standset op for at tjekke om Lobo var en tæve eller hanhund, de har bare set en stor sort labrador på nogen afstand og er tændt af.

Lobo har måttet til dyrlæge hver gang.

 

Tak for det du skriver om de små hunde, gid mange må læse det!

 

Det er lige præcist overfald som de 3 Lobo har været udsat for, der er medvirkende til at jeg har fået den holdning som jeg har. Fordi overfaldene oftest kommer som et lyn fra en klar himmel, og man når faktisk ikke at reagere. Det er skræmmende!

 

Det er tit blevet nævnt herinde at der er sket meget mht. viden om hunde og adfærd på de sidste 15 år. Derfor kunne det være rigtigt interessant at vide om den dygtige Lars Fält stadig mener at det primært er et spørgsmål om opdragelse, ligesom han mente det for 10 år siden. Gad vide om han har skrevet noget om det et eller andet sted, altså en stillingtagen fra nyere tid?

Du skriver at Lars Falt siger at der er noget med tærskler for reaktioner og ingen hund kan vise egenskaber som ikke findes i den!

Mener han at disse to ting kan ændres via opdragelse, eller mener han at de to ting kan opdragelse desværre ikke ændre på?

 

Selv har jeg efterhånden svært ved at købe forklaringen om at det er mennesket i den anden ende af linen, der bestemmer om hunden laver overfald eller ej.

 

Men lad os nu sige at det er sådan fat, så gør det mig faktisk ikke meget mere tryg. For hvordan bærer vi os ad med at se på den person der kommer gående os i møde, om vedkommende har styr på sin hund? Jeg kan i hvert fald ikke se og vurdere det i løbet af så kort tid.

Det kan ligeså godt være den jakkesætklædte bankdirektør, der ikke har kæft begreb om hundeopdragelse, og ikke holder ordentlig fast i linen på sin amstaff, og det kan ligesågodt være den skaldede tattoo-fyr, der går op i hundeopdragelse på en ordentlig måde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad er det for hunde der bider hårdere end en staff? Har der også været tilfælde med dræbte hunde, bidt ihjel af disse hunde?

 

 

Går ud fra du mener Amstaff?

 

Der er en programserie på National Geographic, hvor en eller anden fyr rejser verden rundt for at måle bidstyrke hos forskellige dyr. Det hårdeste bid, han har målt hos et medlem af hundefamilien, var hos en ulv. En Malamute har ca. samme størrelse og hovedform som en ulv, så den har sikkert også et tilsvarende stærkt bid.

Han målte desuden både Rottweiler og Schæfer til at bide hårdere end en Pit Bull.

En undersøgelse fra 1995 - Measurement of bite force in dogs: a pilot study. [J Vet Dent. 1995] - PubMed result - viste at bidstyrke hos hunde var direkte proportional med hundens størrelse.

 

Jvf. ovennævnte Nat. Geo. program, er det dyr, der har den højeste bidstyrke i forhold til sin vægt, en Ara-papegøje.

(dagens unyttige fakta-oplysning :mrgreen:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Går ud fra du mener Amstaff?

 

Der er en programserie på National Geographic, hvor en eller anden fyr rejser verden rundt for at måle bidstyrke hos forskellige dyr. Det hårdeste bid, han har målt hos et medlem af hundefamilien, var hos en ulv. En Malamute har ca. samme størrelse og hovedform som en ulv, så den har sikkert også et tilsvarende stærkt bid.

Han målte desuden både Rottweiler og Schæfer til at bide hårdere end en Pit Bull.

En undersøgelse fra 1995 - Measurement of bite force in dogs: a pilot study. [J Vet Dent. 1995] - PubMed result - viste at bidstyrke hos hunde var direkte proportional med hundens størrelse.

 

Jvf. ovennævnte Nat. Geo. program, er det dyr, der har den højeste bidstyrke i forhold til sin vægt, en Ara-papegøje.

(dagens unyttige fakta-oplysning :mrgreen:)

 

Spørg Guanamo hvad det er for en specifik race han snakker om, det er ham der skriver at der "findes hunde der bider hårdere end en staff". (indlæg 76) Hvortil jeg spørger hvad det er for hunde han tænker på. Og om de også dræber andre hunde. Det sidste har jeg i øvrigt ikke fået svar på.

 

Mht. den undersøgelse du linker til: Min newf på 70 kg må så have været virkelig potentielt farlig. Hvis hans temperament havde været til det, havde han været den største dræber man kunne tænke sig. Men det var han ikke, for det ER også temperamentet og sindet der spiller ind. Ikke kun størrelsen.

 

Det handler ikke så meget om hvor meget en kæmpe hund KAN tygge med sine tænder, men om der er sandsynlighed for at den vil gøre brug af det. og mit erfaringsgrundlag, det jeg bygger min holdning på, siger mig at visse racer har lettere ved at kunne finde på det end andre.

 

I den anden tråd der kører lige nu, står der også noget om måden at bide på, om hunden sakser eller om den holder fast, så vi kan bevæge os langt ud i en diskussion om hvad der er værst, hvis det er det vi gider.

 

Og en diskussion om størrelser på hunde kan man også begynde på.

 

Der hvor jeg bare stod i trådens start, og hvor jeg stadig står, er ved de fakta at 6 små hunde, ejet af 6 forskellige folk jeg kender rimeligt godt, er døde efter møde med muskelhunde. Jeg kender ingen andre småhunde der er døde efter møde med hunde af andre racer. Det er virkelig stærke fakta i mit univers.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen så er jeg da glad for at jeg skrev det, for jeg var egentlig lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle skrive det, da jeg lidt troede at dette var en tråd hvor man skulle fortælle hvorfor man ikke kunne lide disse hunde :genert:

 

Ej, det er altså lidt "sjovt", og forklarer hvorfor så få har skrevet som du. For min i min overskrift skriver jeg jo netop "vi", og med vi mener jeg naturligvis vi der deltager i dette hunde-forum...jeg drømte ikke om at det kunne forstås som at "vi" betød "os der ikke kan lide muskelhunde". Hvis det kun var henvendt til dem der er enige med mig, ville jeg jo ikke skrive det i et debat-forum, så kunne jeg lige så godt lave en pennevens-klub i stedet for:)

 

Jeg kan desværre ikke gå ind og ændre overskriften, det tillader teknikken ikke, men tråden burde nok have heddet:

"Hvad ligger til grund for vores forskellige holdninger", æv at jeg ikke kan ændre det.

 

Har ikke fået læst alle indlæg.

Men når jeg læser overskriften, så får jeg to ord frem, nemlig uvidenhed og dumhed.

 

Uvidenhed, fordi mange af "os" ikke har den fornødne kenskab til muskel/kamp hunde.

 

Dumhed, fordi vi lader "os" påvirke af medierne og deres mening.

 

Det er så et glimrende eksempel på at overskriften ikke er blevet forstået som jeg har ment den.

Håber du vil læse lidt mere i tråden, og give dit besyv med HVAD der ligger til grund for DIN holdning til muskelhunde. Hvilke erfaringer og oplevelser DU har med dig i rygsækken, som gør at din opfattelse af hundene er som den er.

Link til indlæg
Del på andre sites

Spørg Guanamo hvad det er for en specifik race han snakker om, det er ham der skriver at der "findes hunde der bider hårdere end en staff". (indlæg 76) Hvortil jeg spørger hvad det er for hunde han tænker på. Og om de også dræber andre hunde. Det sidste har jeg i øvrigt ikke fået svar

På.

 

Og en diskussion om størrelser på hunde kan man også begynde på.

 

Der hvor jeg bare stod i trådens start, og hvor jeg stadig står, er ved de fakta at 6 små hunde, ejet af 6 forskellige folk jeg kender rimeligt godt, er døde efter møde med muskelhunde. Jeg kender ingen andre småhunde der er døde efter møde med hunde af andre racer. Det er virkelig stærke fakta i mit univers.

 

troede du havde læst mit indlæg? Du har da fået svar?

 

Men gider altså ikke finde alle de sager frem med de hunde jeg nævnrr i nit indlæg, for vi er vist gået off topic nåt vi skal snakke om andre racer og deres dødsfald.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad ligger til grund for min holdning til kamphunde?

 

Jeg tror aldrig jeg har mødt en listehund, det er i hvert fald ikke noget jeg har lagt mærke til. Jeg har altid ment, at roden til en problemhunds problemer, må findes hos hundens ejer, uanset race, og jeg har ikke troet at det ville betyde noget for mig, om en hund stod på listen eller ej.

 

Indtil jeg blev medlem af dette forum....

 

Jeg har fulgt med i en del af de debatter, som omhandler listehunde på den ene eller den anden måde. Jeg troede ikke det ville påvirke mig negativt, men da jeg igår så, at der kommer en ambull til et hundetræf, som Audrey og jeg skal til, tog jeg faktisk mig selv i at blive urolig. Hende som har den med, kommer ganske vist med to andre hunde og det, at hun har hele tre hunde med, gør mig nok også lidt nervøs, men årsagen til at mit hjerte pludselig banker en smule hurtigere ved at vide, at min lille hvalp skal hoppe rundt og lege med en (måske voksen) ambull, kan findes herinde.

 

... Og det er jeg faktisk rigtig ked af, for jeg ønsker ikke at dømme nogen pga. andres erfaringer.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Hans udlægning var, at de fleste kamphunde fungerer som alle andre hunde, de er hverken mere eller mindre aggressive, men der er naturligvis noget med tærskler for reaktioner.

Han mente, at det er opdragelsen der gør forskellen. Og igen, ingen hund kan vise egenskaber som ikke findes i den!

 

Så, ifølge LF (det ligger omkring 10 år tilbage, så han har måske ændret opfattelse siden, det ved jeg ikke) er det mere opdragelsen end andet der får visse træk frem i hundene.

 

Selvfølgelig har opdragelse og hvilke oplevelser hunden får som ung, meget at sige og jeg kan sagtens strække mig til at det er udslagsgivende. Det ændrer bare ikke på at folk der har disse hunde skal vide en hel del om adfærd, noget jeg desværre ikke synes jeg oplever. Ofte er det unge mennesker der hverken har erfaring med hunde eller har åbnet en bog om hunde. Noget andet er at man jo ikke kan se på folk hvordan de har opdraget deres hund. Mange gange er de opdraget hårdt (hvilket ikke er smart) og kan på afstand se ud til at være skide godt trænet.

 

Så den der med at bare se på ejeren og hunden,.... sorry, men det er ikke godt nok for mig. Jeg synes stadig der burde være en form for licens for kamphunde og at de ikke burde komme i fritløbsområder uden mundkurv, men det kunne sagtens være gældende for alle hunde over 10 kg imo.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...