Hundens Tarv

[Gæst Ninjamor]

Just og DKWiechert

 

Vil I to være så rare at "tale" ordentligt til hinanden?

 

Vi har længe haft et godt hundeforum, hvor langt de fleste kan diskutere ophedede emner uden at behøve blive personlige.

 

Det vil være synd at sænke standarden.

Det er muligt at være uenig uden at blive personlig

[Gæst Ninjamor]

Der er også en hel del Schæferhundeklubber der ville lade den hund træne der.

 

 

Mente jeg også, men var ikke sikker

[Gæst Mibo]

Et eller andet sted, tror jeg I vil noget af det samme, men snakker hen over hovedet på hinanden.

 

Det handler jo ikke om at uddanne hundeføreren i en bestemt race, men at lave et kursus i grundlæggende hundehold og det er jo rimeligt ens uanset race. Uddannelsen i de forskellige racer skal jo forhåbentlig ske ude i de repektive klubber, hvor de er "eksperter" i det.

 

Og lad så sådan et kursus koste eks. 1200,00, hvoraf de 800,00 kunne gå til et tiltrænkt dyrepoliti (ved godt det skal vedtages politisk, men hvis de kan se at der penge til det, er de noget nemmere at få i tale)

 

Lad os prøve at få noget positivt ud af debatten i stedet for at bekrige hinanden, vi er her jo fordi vi holder af hundene :blink:

[Gæst Tanten]

Der er kun en måde at holde hund på : Det er ansvarsfuldt !

 

Det der er så sandt som det er skrevet :5up:

 

Så simpelt kan det jo siges

[Gæst Tanten]

Jeg spurgte, og fik fra anden side at vide, at det kunne jeg læse mig til på foreningens hjemmeside, fordi jeg gerne vil vide "hvem" og hvad jeg kommer i forening med, hvis jeg melder mig ind.

 

Er foreningens ideologi f.eks. den samme som min?

 

Hvem afgør hvad der skal til for at dække hunden tarv og dermed også dens behov for aktivitet, og her tænker jeg ikke overskrifterne: Hundens hjerne skal stimuleres, men hvor meget, hvordan og hvad til hvilken hund?

 

Jeg vil gerne støtte gode formål, vil gerne hjælpe hunde (og andre dyr) men der skal være realistisk mål.

 

Jeg kunne f.eks ikke drømme om at støtte en forening som kritikløst hentede hunde hertil fra andre landes gader og stræder, fordi "det er synd" andet eller støtte en forening som for enhver pris vil holde liv i en hund fordi foreningens er imod aflivninger af sunde hunde.

Fordi jeg er af den holdning at det ikke altid er lykken for en gadehund at komme hertil og fordi jeg mener, at en aflivning af en sund hund kan være det bedste for den.

 

Jeg vil gerne vide f.eks. hvilke holdninger der er til hund generelt, hvilken træningsideologi mv. en forening har, før den får mine penge

 

Jeg er da fuldstændig enig med dig her Specielt det markerede

 

Du har ikke skrevet forkert i den sidste linje vel? (den med aflivningen)

[Therese]

Helt enig Therese.

 

Et kursus om baselle træningsmetoder elelr adfærd er ikke af vejen, og ville bidrage til en bredere forståelse af hvad man har med at gøre.

(jeg tror ikke på ét kursus, ét sted ville give et billede/danne en ramme man kan bruge til meget, men det er da en begyndelse)

Kunne du uddybe det? Hvad mener du med et sted? En træningsplads eller?

 

Spørgsmålet, som jeg gerne gentager, er bare: Hvad er så den "rigtige" metode der skal undervises efter?

En måde der tilgodeser hundens behov og tager hensyn til dens sprog og væsen - en træning på hundens præmisser. (Jarnved :blink:)

 

At gøre et standardiseret kursus (igen: udfra hvilke metoder?) lovpligtigt, før man overhovedet må skele til en ny hunderace, istedet for den man allerede har, finder jeg helt ude i hampen, og en begrænsning af muligheder der vil noget. Det er dette jeg debatterer om.

Det er det da helt sikkert. Men på den anden side vil det komme hundene til gode. Spørgsmålet er hvad der er bedst.

Et eller andet sted er det heller ikke nødvendigt, at man gennemgår et kursus for hver enkelt race. Men så i det mindste for hver type hund. Der er som bekendt stor forskel på hvordan en hyrdehund og en jagthund skal håndteres - for lige at bruge det eksempel.

Men så længe man holder sig til en bestemt type og har bevist at man ved hvad det handler om, er man også bedre rustet end hvis man slet ikke vidste noget.

[Gæst Ninjamor]

Jeg er da fuldstændig enig med dig her Specielt det markerede

 

Du har ikke skrevet forkert i den sidste linje vel? (den med aflivningen)

 

Nej, jeg mener, at aflivning af en ellers sund og rask hund kan være det bedste for hunden. I nogle situationer.

[Gæst Tanten]

Nej, jeg mener, at aflivning af en ellers sund og rask hund kan være det bedste for hunden. I nogle situationer.

 

:5up:

[DKWiechert]

Kunne du uddybe det? Hvad mener du med et sted? En træningsplads eller?

Ét kursus, i ét regi, vil i mine øjne ikke kunne give hverken en hel elelr en halv sandhed, da hele formålet med at have en hund er så forskellig fra person til person som den er.

 

En måde der tilgodeser hundens behov og tager hensyn til dens sprog og væsen - en træning på hundens præmisser. (Jarnved :blink:)

Og netop jarnved, er så én af dem jeg ikke kan se fidusen ved.

Hundens præmisser......tjaaaa. Det er så en tolkningssag hvad der er deres præmisser.

Som tidligere skrevet er der ikke én eneste af de selvpromoverede forfattere der giver hverken den hele eller den halve sandhed. De giver deres sandhed, som de ser den. Jeg ser ikke én eneste af de "hunde-guruer" som indehavere af den "rigtige" metode. Jeg er overbevist om at tager man alt de allesammen har skrevet, smider det hele i én stor bowle, og hiver tingene frem efterhånden som et behov opstår, så vil man være et stykke af vejen.

Ens egen fornuft tager så en resten af vejen.

 

Hundens behov skal ganske givet tilgodeses, og hunden må ikke lide overlast, ejheller udsættes for unødig ulempe.

Dette dækkes allerede af gældende lovgivning, hvorfor så genopfinde den dybe tallerken, når det reelt er et spørgsmål om at der mangler midler til kontrol?

 

Det er det da helt sikkert. Men på den anden side vil det komme hundene til gode. Spørgsmålet er hvad der er bedst.

Et eller andet sted er det heller ikke nødvendigt, at man gennemgår et kursus for hver enkelt race. Men så i det mindste for hver type hund. Der er som bekendt stor forskel på hvordan en hyrdehund og en jagthund skal håndteres - for lige at bruge det eksempel.

Men så længe man holder sig til en bestemt type og har bevist at man ved hvad det handler om, er man også bedre rustet end hvis man slet ikke vidste noget.

Netop ikke. Som jeg tidligere skrev er der himmelråbende forskelle på hvordan man træner to forskellige typer af jagthunde, da formålet med de forskellige typer ligeledes er forskelligt.

Hyrdehunde vil have meget den samme problematik.

 

Og hvorvidt det vil komme hundene tilgode vil jeg ligeledes sætte store spørgsmålstegn ved.

Som tidligere skrevet vil man ved at indføre tvungen "lektielæsning" inden man anskaffer sig en hund, ikke nå ud til dem der essentielt er problemet.

Dette gør sig gældende i alle andre sammenhænge, hvad får "folk" til at tro det ikke gør sig gældende her?

Det betyder at man uundgåeligt blot vil besværliggøre, hvis ikke umuliggøre det for folk at holde hund "korrekt", ganske som man ser det nu, efter man besluttede at lave den nye hestelov.

 

 

Problemet med at indføre et lovpligtigt kursus inden man anskaffer sig en hund, er ganske enkelt, som jeg har skrevet mange gange efterhånden, at det ikke vil ramme de folk der udgør problemet.

 

Ligeledes er alt det der er fremlagt her i tråden, der har med hundens ve og vel at gøre, allerede inkluderet i gældende lovgivning.

Når man ikke har midlerne til at føre kontrol med det der allerede er lov, hvordan skulle man have midler til at føre kontrol med en ny lov?

 

Tilbage til hvem et sådant kursus skulle dække:

Fam. hansen, der blot skal have en ny lille Cairn-hvalp, fordi den gamle døde af alderdom, vil du næppe få til at tage et sådant kursus.

De ved måske ikke meget om hundetræning, og opdragelse, men alle deres hunde gennem tiden har haft et godt og langt liv, og har alle været glade små dyr.

Hvorfor prakke dem en eller anden halv Jarnved-teori (bare et eksempel!) på, som de alligevel ikke kan/vil bruge til noget

 

Markprøvegutten som har trænet hunde gennem 30 år, har holdt sig opdateret. Jeg møder ikke mange på markprøverne rundt omkring, som ikke kender til, og anvender store dele af den angiveligt nye viden.

Han har måske labrador, og ønsker at skaffe sig en gravgående hund, da han har fattet interesse for gravjagt. Det er 2 typer hunde, med forskellig anvendelsesområde og træning.

Han har ikraft af hans aktive liv som hundebruger allerede kontakt til træningssteder, trænere, ejere af racerne, opdrættere mv. (dette gør sig gældende for langt de fleste jeg møder, selvom der naturligvis er "nybegyndere" i det område. Men de har, uanset hvordan man vender og drejer den også kontakter på det felt, eller de er ved at skabe kontakterne)

Hvor meget tror du han vil få ud af et sådant kursus?

 

Jeg skriver kun i generelle vendinger, men for mig står det soleklart at et lovmæssigt indgreb, som medfører en så stor begrænsning, ja sågar et potentielt forbud (som loven iøvrigt allerede giver mulighed for) vil ikke kunne bidrage positivt til nogensomhelst statistikker. Det vil udelukkende fremmedgøre folk som mig der har mange forskellige slags hunde tæt inde på livet.

"båtnakkerne", "idioterne", vil man på ingen måde kunne ramme med et sådant indgreb.

 

Vil man noget seriøst, kunne man lægge det op til opdrætterne at tilbyde hjælp, eller formidle kontakten til en spæd start i en hundeklub som opdrætteren har tiltro til. (da opdrætteren må formodes at være seriøs, og har formidlet hvalpen til en køber, må man formode at opdrætteren nogenlunde ved hvad holdninger og ønsker køberen har til træning også) Eller formidle kontakten til en adfærdsdims, hvis man mener dette var mere tjenstligt.

(Jeg selv har den erfaring at ganske mange opdrættere tilbyder deres hjælp, vejledning samt formidling af af træningssteder osv. i forvejen)

 

Ninjamor:

Gerne.

[Gæst Ninjamor]

Ét kursus, i ét regi, vil i mine øjne ikke kunne give hverken en hel elelr en halv sandhed, da hele formålet med at have en hund er så forskellig fra person til person som den er.

 

Èt kursus i adfærd generelt, i et regi, hvis underviser er dygtig må da være godt "nok"...

 

Uanset formålet med at købe hund, så er adfærd jo grundlæggende og bør kendes af alle hundeejere.

Derfra kunne man sagtens gå ud i specialiter på samme kursus , som f.eks. hjemmeopgaver omkring egen race.

 

Og netop jarnved, er så én af dem jeg ikke kan se fidusen ved.

 

Hvilken fidus er det du ikke kan se ved hende, hvis man må spørge?

 

Hundens præmisser......tjaaaa. Det er så en tolkningssag hvad der er deres præmisser.

 

Er det nu også det?

Hunden har da som art nogle helt fastlagte forudsætninger og egenskaber som giver de præmisser den møder verden med.

I mine øjne er det, at tage højde for "hundens præmisser", de tiltag som tager hensyn til hunden som dyr, art, race og ikke mindst individ.

De forudsætninger hunden har for at kunne forholde sig til og forstå sine omgivelser og disses krav.

 

Som tidligere skrevet er der ikke én eneste af de selvpromoverede forfattere der giver hverken den hele eller den halve sandhed. De giver deres sandhed, som de ser den. Jeg ser ikke én eneste af de "hunde-guruer" som indehavere af den "rigtige" metode.

 

Hrrmm...

Selvpromoverede forfattere... Det er altså forlagene som promoverer forfatterne

 

Det er vanskeligt i en bog at komme rundt om hele sandheden, for intet er større end sandheden (der blev jeg lige viis), men jeg vil nu påstå at nogle af de (unavngivne) forfattere ikke bare skriver ud fra en sandhed som de ser den, men ud fra en viden om hvordan ulve/hunde fungerer og hvordan man kan komme fra A til B uden at skade hundene.

Og ud fra egen praktisk erfaring.

 

De forfattere af nyere hundebøger jeg har i tankerne har ikke gjort krav på at have sandheden, hverken den halve eller den hele, men giver blot af deres erfaring og viden.

 

"Guru" i ordets egentlige forstand betyder bare "lærer" og det er kun eleven som kan ophøje læreren til lærer ved at tage - ved lære.

Jep jeg kløver ord...

 

Jeg er overbevist om at tager man alt de allesammen har skrevet, smider det hele i én stor bowle, og hiver tingene frem efterhånden som et behov opstår, så vil man være et stykke af vejen.

Ens egen fornuft tager så en resten af vejen.

 

Sund fornuft kan være en flygtig størrelse

 

Hundens behov skal ganske givet tilgodeses, og hunden må ikke lide overlast, ejheller udsættes for unødig ulempe.

Dette dækkes allerede af gældende lovgivning, hvorfor så genopfinde den dybe tallerken, når det reelt er et spørgsmål om at der mangler midler til kontrol?

 

Jeg ville gerne have gjort tallerkenen dybere.

 

For så længe "væsentlig ulempe" ikke defineres og hunde må være afbundet, bare "ikke til stadighed" så er der gjort klar til fri fortolkning.

 

Netop ikke. Som jeg tidligere skrev er der himmelråbende forskelle på hvordan man træner to forskellige typer af jagthunde, da formålet med de forskellige typer ligeledes er forskelligt.

Hyrdehunde vil have meget den samme problematik.

 

Her tænker jeg mere ideologi, altså træningsmetoder og ikke hvad hundene skal lære.

 

En instruktør med styr på indlæringsfaser og principper kan lære en hund hvad som helst.

Det er for mig langt vigtigere hvilken ideologi, der vælges

 

Og hvorvidt det vil komme hundene tilgode vil jeg ligeledes sætte store spørgsmålstegn ved.

Som tidligere skrevet vil man ved at indføre tvungen "lektielæsning" inden man anskaffer sig en hund, ikke nå ud til dem der essentielt er problemet.

Dette gør sig gældende i alle andre sammenhænge, hvad får "folk" til at tro det ikke gør sig gældende her?

Det betyder at man uundgåeligt blot vil besværliggøre, hvis ikke umuliggøre det for folk at holde hund "korrekt", ganske som man ser det nu, efter man besluttede at lave den nye hestelov.

 

Muligvis ville man ikke nå ud til "de ekstreme" hundejere i et hug, men et "mellemlag" af hundeejere ville blive dygtigere og nogle ville helt fravælge at købe hund, er jeg sikker på.

Når "mellemlaget" kører fint vil der opstå et pres på "de ekstreme", ser jeg for mig og de ville få sværere ved at blive/være hundeejere.

 

Ligeledes er alt det der er fremlagt her i tråden, der har med hundens ve og vel at gøre, allerede inkluderet i gældende lovgivning.

Når man ikke har midlerne til at føre kontrol med det der allerede er lov, hvordan skulle man have midler til at føre kontrol med en ny lov?

 

Det er en anden problematik og der skulle nogle omrokeringer af midler til .

Selve "kort til hund" tanken - altså oplysning - bliver ikke ringere af besværet ved at finde midlerne

 

Tilbage til hvem et sådant kursus skulle dække:

Fam. hansen, der blot skal have en ny lille Cairn-hvalp, fordi den gamle døde af alderdom, vil du næppe få til at tage et sådant kursus.

 

Det giver jo sig selv hvis de skal dokumentere et sådan kursus før køb af hvalp.

 

De ved måske ikke meget om hundetræning, og opdragelse, men alle deres hunde gennem tiden har haft et godt og langt liv, og har alle været glade små dyr.

Hvorfor prakke dem en eller anden halv Jarnved-teori (bare et eksempel!) på, som de alligevel ikke kan/vil bruge til noget

 

Det markerede: Hvad er det?

 

Markprøvegutten som har trænet hunde gennem 30 år, har holdt sig opdateret. Jeg møder ikke mange på markprøverne rundt omkring, som ikke kender til, og anvender store dele af den angiveligt nye viden.

Han har måske labrador, og ønsker at skaffe sig en gravgående hund, da han har fattet interesse for gravjagt. Det er 2 typer hunde, med forskellig anvendelsesområde og træning.

Han har ikraft af hans aktive liv som hundebruger allerede kontakt til træningssteder, trænere, ejere af racerne, opdrættere mv. (dette gør sig gældende for langt de fleste jeg møder, selvom der naturligvis er "nybegyndere" i det område. Men de har, uanset hvordan man vender og drejer den også kontakter på det felt, eller de er ved at skabe kontakterne)

Hvor meget tror du han vil få ud af et sådant kursus?

 

Hvis jeg holdt det - meget..

 

Uanset hvor gammel man er i gårde så kan man altid få noget ud af et kursus, om ikke andet blive bekræftet i at man gør det godt nok.

 

Men bortset fra det, så kunne denne jægergut få et stempel via sin træningsforening. Den forening som har set ham til træning alle disse år.

Var det en acceptabel mulighed?

 

Vil man noget seriøst, kunne man lægge det op til opdrætterne at tilbyde hjælp,

 

Så er vi der igen: I dette tilfælde skulle opdrætterne uddannes til at vejlede.

Frivilligt eller obligatorisk

Jeg kender til opdrættere som har haft hunde i flere tiår uden at vide ret meget om adfærd!

 

eller formidle kontakten til en spæd start i en hundeklub som opdrætteren har tiltro til. (da opdrætteren må formodes at være seriøs, og har formidlet hvalpen til en køber, må man formode at opdrætteren nogenlunde ved hvad holdninger og ønsker køberen har til træning også)

 

Kræver stadig at opdrætteren har en solid viden om adfærd så h*n kan sortere klubber fra eller til.

 

Eller formidle kontakten til en adfærdsdims, hvis man mener dette var mere tjenstligt.

(Jeg selv har den erfaring at ganske mange opdrættere tilbyder deres hjælp, vejledning samt formidling af af træningssteder osv. i forvejen)

 

Det er også min erfaring at mange opdrættere meget gerne vil hjælpe. Desværre har mange af disse bare ikke så meget at have det i andet end den gode vilje

 

 

Ninjamor:Gerne.

 

Tak skal du have..

[DKWiechert]

Super gennemgang :5up: Så må vi se om jeg kan gøre kunsten efter.

 

Èt kursus i adfærd generelt, i et regi, hvis underviser er dygtig må da være godt "nok"...

 

Uanset formålet med at købe hund, så er adfærd jo grundlæggende og bør kendes af alle hundeejere.

Derfra kunne man sagtens gå ud i specialiter på samme kursus , som f.eks. hjemmeopgaver omkring egen race.

Hvad er så nødvendigt at vide om adfærd?

Langt det meste skulle gerne give sig selv. Her tænker jeg ting som:

-Min hund skal ud at besørge

-Min hund søger opmærksomhed

-Min hund er utryg ved situationen

osv. Det er altsammen ting man, selv ved kortere tids omgang med hunden kan se sig ud af.

Hvad er det så for adfærdsteori man mangler, som berettiger et lovpligtigt kursus?

Alfa-teorien, som stammer fra studier på høns?

Flok-teorier, som næsten på månedsbasis be- og afkræftes for tiden?

 

Nej. Det må nødvendigvis være baselle ting som dem jeg nævnte ovenfor, som jeg bestemt ikke kan se skulle være så stor en videnskab at man har behov for et kursus.

 

 

 

Hvilken fidus er det du ikke kan se ved hende, hvis man må spørge?

Selvfølgelig må du det

Hun arbejder udelukkende med bløde metoder.

Min erfaring, baseret på at jeg udelukkende har haft med omplacerings-, og internatshunde at gøre er, at man ikke kan sætte sig hårdt fast på udelukkende at benytte sig af én metode i alle situationer, med alle hunde.

 

Et simpelt eksempel er hvis hunden er tygger i en fugl, og iøvrigt er på vej væk fra dig på trods af hjemkald.

Fungerer "nej"-kommandoen, så er dén klaret. Fungerer den ikke, så må man nødvendigvis gribe ind med mere magt end en kommando.

Og nej. Jeg snakker ikke om at slå hunden, men derimod at gribe hunden, og føre den tilbage, samt at tage fuglen fra den.

 

Situationen er ikke usandsynlig, og jeg har set det flere gange. De gange jeg har set det, har alle været ved "nybegyndere" der netop brugte bløde metoder gennemgående.

Jeg selv har heldigvis været forskånet for både hjemkaldsproblemer og hårdmundethed. (7-9-13) Markprøvefolk der gør nogenlunde som jeg har ligeledes været forskånet for problemer.

Deraf kan jeg kun udlede at en fornuftig mellemvej af ideologierne må være den eneste brugbare løsning. Mellemvejen må man så finde selv, da intet passer ligegodt til hver mand. (eller kvinde)

 

Er det nu også det?

Hunden har da som art nogle helt fastlagte forudsætninger og egenskaber som giver de præmisser den møder verden med.

I mine øjne er det, at tage højde for "hundens præmisser", de tiltag som tager hensyn til hunden som dyr, art, race og ikke mindst individ.

De forudsætninger hunden har for at kunne forholde sig til og forstå sine omgivelser og disses krav.

Som dyr, og art, tildels race kan man sætte på skemaform.

Men ikke individdet.

Og ser man på forskellige studier, af forskellige adfærdsdimser og forfattere, vil man også se at meningerne omkring hvad en hunds præmisser er, er yderst forskellige.

Hvem af dem alle har så ret?

 

 

 

Hrrmm...

Selvpromoverede forfattere... Det er altså forlagene som promoverer forfatterne

Korrekt. Dårligt ordvalg.

Men tager du nu Jarnved, som vi allerede har bragt ind i billedet, så gør hun såmænd også sit til at fremstå "bedre" end gennemsnittet.

Her tænker jeg på tv-udsendelser, artikler, historier, opsøgende arbejde.....

 

Det er vanskeligt i en bog at komme rundt om hele sandheden, for intet er større end sandheden (der blev jeg lige viis), men jeg vil nu påstå at nogle af de (unavngivne) forfattere ikke bare skriver ud fra en sandhed som de ser den, men ud fra en viden om hvordan ulve/hunde fungerer og hvordan man kan komme fra A til B uden at skade hundene.

Og ud fra egen praktisk erfaring.

Nu siger du viden om hvordan hunde/ulve fungerer.........

Det ved man jo så reelt ikke.

Er lidt usikker på om det var Hallgren eller en anden jeg ikke lige kan huske navnet på. Men hvorom alting var, udgav vedkommende en lille artikel hvori han sagde at hans tidligere bøger kunne betegnes som alvorligt fejlbehæftede og mangelfulde, da realiteten så anderledes ud end tidligere portrætteret.

 

En anden ting er at man ikke kan sætte lighedstegn mellem hundes og ulves adfærd, og at man ikke har kunnet dette i mange hundrede år, alligevel består mange af adfærdsbøgerne og kurserne stadig af teorier om ulve......

 

 

De forfattere af nyere hundebøger jeg har i tankerne har ikke gjort krav på at have sandheden, hverken den halve eller den hele, men giver blot af deres erfaring og viden.

Hvilket kun er positivt!

Hvis blot den almindelige læser ville læse dem som værende én mands/kvindes erfaringer, istedet for at bruge dem som "how-to-guides"

 

"Guru" i ordets egentlige forstand betyder bare "lærer" og det er kun eleven som kan ophøje læreren til lærer ved at tage - ved lære.

Jep jeg kløver ord...

Rigtigt. Er det ikke det man ofte ser rundt omkring på diverse fora?:

"jeg har simpelthen lært såååå meeeget af den bog her"

 

Måskeee. Men i forhold til hvad? Hvad har du tidligere vidst? Hvor stor en del af din tidligere viden udgør den ene bog? ½-delen? 1/10-del?

(nu pensler jeg den helt ud hvor kragerne vender, jeg ved det )

 

Sund fornuft kan være en flygtig størrelse

Tjaaa. Både og.

Min definition, hvad angår denne debat:

Evne til at gennemgå materiale kritisk og objektivt, og derigennem sortere det fra der ikke giver mening for en selv.

Flygtig vil jeg ikke kalde det, blot individuelt og dermed variabelt;-)

 

 

 

Jeg ville gerne have gjort tallerkenen dybere.

 

For så længe "væsentlig ulempe" ikke defineres og hunde må være afbundet, bare "ikke til stadighed" så er der gjort klar til fri fortolkning.

Enig. Dét kan der ikke være tvivl om.

 

 

 

Her tænker jeg mere ideologi, altså træningsmetoder og ikke hvad hundene skal lære.

 

En instruktør med styr på indlæringsfaser og principper kan lære en hund hvad som helst.

Det er for mig langt vigtigere hvilken ideologi, der vælges

 

Igen. Tænker du bløde metoder kontra hårde metoder?

Jarnved kontra Milan?

Jarnved-ideologien, hvis jeg kan drive det så vidt, ville jeg ikke bruge fuldt ud.

Milan vil jeg end ikke overveje.

(igen. Blot eksempler for hver ekstrem)

 

 

Muligvis ville man ikke nå ud til "de ekstreme" hundejere i et hug, men et "mellemlag" af hundeejere ville blive dygtigere og nogle ville helt fravælge at købe hund, er jeg sikker på.

Når "mellemlaget" kører fint vil der opstå et pres på "de ekstreme", ser jeg for mig og de ville få sværere ved at blive/være hundeejere.

Dygtigere i forhold til hvad? Hvad er målet de skal blive dygtigere imod?

 

Jeg tror ikke vi kan være uenige om at kurser og træningssteder absolut vil bidrage positivt.

Målet for at forbedre forholdene for hunde generelt, må derfor være at få flere folk (herunder "mellemlaget") ud i klubberne, og afsted på kurser.

 

Men tvinger man dem derud, vil man hurtigt finde ud af at mange af dem der ikke er entusiastiske i forvejen, heller ikke bliver det. Enkelte måske. "ekstremerne", som absolut hører til fåtallet, vil man ikke kunne ramme på den måde. Det kan kun ske, når de ved egen observation kan se at det de gør, ikke fungerer.

 

 

 

Det er en anden problematik og der skulle nogle omrokeringer af midler til .

Selve "kort til hund" tanken - altså oplysning - bliver ikke ringere af besværet ved at finde midlerne

I tyskland har de noget der er kendt som "hundeskat" i folkemunde.

Dét bliver kontrolleret af politiet, og er nemt at kontrollere, da ejeren altid skal medføre det registreringskort hunden har.

Reelt set er det lidt som et hundepas, der skal betales årligt for, og som konstant holdes opdateret med vacciner og chipnummer.

Har man ikek dette kort på hunden, er hunden ulovlig og kan/må beslaglægges, indtil kortet er fremvist.

Dette er dog indtil videre kun gældende for kamphundetyperne.

 

Fordelen ved dét er at det ikke koster en rød øre, andet end et mindre beløb årligt for ejeren af hunden.

kunne man koble dette sammen med et kursus, ja. Bestemt. Men så er vi ude i problematikken som vi netop debatterer om.

 

 

Det markerede: Hvad er det?

Den halve Jarnved teori?

Blot min måde at sige: "én bestemt metode, som ikke nødvendigvis er den rigtige for alle" på

Men ok. Burde nok have skrevet det anderledes.

 

 

 

Hvis jeg holdt det - meget..

 

Uanset hvor gammel man er i gårde så kan man altid få noget ud af et kursus, om ikke andet blive bekræftet i at man gør det godt nok.

 

Men bortset fra det, så kunne denne jægergut få et stempel via sin træningsforening. Den forening som har set ham til træning alle disse år.

Var det en acceptabel mulighed?

Man kan altid få noget ud af et kursus, hvis man er der af egen fri vilje!

Kun sådan vil man have en indstilling der gør at man er modtagelig.

Det er almen voksenpædagogik, som jeg kan se af mit arbejde i forsvaret, såvel som ved spejdere i alderen 8-voksen er sandt.

Tror næppe du vil kunne finde nogen troværdige kilder der vil hævde andet.

 

et stempel af sin træningsforening?

En mulighed, ja. Men har de så tilbudt træning efter den "standard" der ligger til grund for et hundekort?

Så betyder det at vi skal have gang i godkendelser af træningspladser, og her render vi ind i samme problem: Efter hvilke metoder/ideologier skal der uddannes/trænes?

 

Så er vi der igen: I dette tilfælde skulle opdrætterne uddannes til at vejlede.

Frivilligt eller obligatorisk

Jeg kender til opdrættere som har haft hunde i flere tiår uden at vide ret meget om adfærd!

 

...Kræver stadig at opdrætteren har en solid viden om adfærd så h*n kan sortere klubber fra eller til.

 

...Det er også min erfaring at mange opdrættere meget gerne vil hjælpe. Desværre har mange af disse bare ikke så meget at have det i andet end den gode vilje

Det kan vi kun være helt enige om. Der mangler noget ved mange, og her må kennelklubberne så træde til, da det vist er den mest naturlige vej at lade den slags indføre.

Alternativt kan man så bare vælge sine opdrættere med omhu, desværre er det jo ikke muligt for nybegyndere, medmindre de har adgang til et forum, som eksempelvis dette

 

Tak skal du have..

Det var kun på sin plads

[Therese]

Ét kursus, i ét regi, vil i mine øjne ikke kunne give hverken en hel elelr en halv sandhed, da hele formålet med at have en hund er så forskellig fra person til person som den er.

Men uanset formålet har hunden vel stadig krav på at blive forstået?

 

 

Og netop jarnved, er så én af dem jeg ikke kan se fidusen ved.

Hellere Irene end Milan...

Hundens præmisser......tjaaaa. Det er så en tolkningssag hvad der er deres præmisser.

Ja. Men grundlæggende er de ens.

Som tidligere skrevet er der ikke én eneste af de selvpromoverede forfattere der giver hverken den hele eller den halve sandhed. De giver deres sandhed, som de ser den. Jeg ser ikke én eneste af de "hunde-guruer" som indehavere af den "rigtige" metode. Jeg er overbevist om at tager man alt de allesammen har skrevet, smider det hele i én stor bowle, og hiver tingene frem efterhånden som et behov opstår, så vil man være et stykke af vejen.

Ens egen fornuft tager så en resten af vejen.

Selvfølgelig tager man det man kan bruge. Man skal ikke "låse sig fast" på en forfatter, det er jeg enig i. Men nu var det også bare for at bruge dit eget eksempel at jeg nævnte Irene

 

Hundens behov skal ganske givet tilgodeses, og hunden må ikke lide overlast, ejheller udsættes for unødig ulempe.

Dette dækkes allerede af gældende lovgivning, hvorfor så genopfinde den dybe tallerken, når det reelt er et spørgsmål om at der mangler midler til kontrol?

Men stadig vil det tolkes forskelligt hvornår dyret lider overlast.

 

Netop ikke. Som jeg tidligere skrev er der himmelråbende forskelle på hvordan man træner to forskellige typer af jagthunde, da formålet med de forskellige typer ligeledes er forskelligt.

Hyrdehunde vil have meget den samme problematik.

Ja. Muligvis. Men med forståelse for hundens sprog og adfærd kan man komme langt.

Jeg ved godt, at jagthunde kan reagere og opføre sig meget forskelligt og det skal der selvfølgelig tages hensyn til i et evt. kursus. Men deres grundlæggende adfærd er stadig ens og man kan komme langt med at sætte sig ind i hvad det er for et dyr.

 

Og hvorvidt det vil komme hundene tilgode vil jeg ligeledes sætte store spørgsmålstegn ved.

Som tidligere skrevet vil man ved at indføre tvungen "lektielæsning" inden man anskaffer sig en hund, ikke nå ud til dem der essentielt er problemet.

Dette gør sig gældende i alle andre sammenhænge, hvad får "folk" til at tro det ikke gør sig gældende her?

Det betyder at man uundgåeligt blot vil besværliggøre, hvis ikke umuliggøre det for folk at holde hund "korrekt", ganske som man ser det nu, efter man besluttede at lave den nye hestelov. Nu kender jeg ikke hesteloven, men jeg kan ikke se hvad det skulle skade hundene. Det er ikke en her-og-nu løsning, men på sigt tror jeg det ville gavne. Men det er som sagt tidligere ikke muligt, når der i forvejen er så få midler. Så indtil videre er det jo bare en ide.

 

 

Problemet med at indføre et lovpligtigt kursus inden man anskaffer sig en hund, er ganske enkelt, som jeg har skrevet mange gange efterhånden, at det ikke vil ramme de folk der udgør problemet. Hvorfor ikke? Hvis et bevis bliver påkrævet, vil det da ramme dem.

 

Ligeledes er alt det der er fremlagt her i tråden, der har med hundens ve og vel at gøre, allerede inkluderet i gældende lovgivning.

Når man ikke har midlerne til at føre kontrol med det der allerede er lov, hvordan skulle man have midler til at føre kontrol med en ny lov?

Det kan man ikke, det ved jeg godt. Men samtidig kan jeg stadig se det positive i det.

 

Tilbage til hvem et sådant kursus skulle dække:

Fam. hansen, der blot skal have en ny lille Cairn-hvalp, fordi den gamle døde af alderdom, vil du næppe få til at tage et sådant kursus.

De ved måske ikke meget om hundetræning, og opdragelse, men alle deres hunde gennem tiden har haft et godt og langt liv, og har alle været glade små dyr.

Hvorfor prakke dem en eller anden halv Jarnved-teori (bare et eksempel!) på, som de alligevel ikke kan/vil bruge til noget.

Hvis det bliver lovpligtigt, kommer det vel af sig selv, så skal de jo tage det. Og det kunne jo være de kunne lære noget af sådan et kursus. Hvis det bliver tilpasset den enkelte hundegruppe, kan det vel aldrig skade at sende dem på et kursus, de kunne evt. lære nogle nye metoder/redskaber til at tackle deres hund.

 

Markprøvegutten som har trænet hunde gennem 30 år, har holdt sig opdateret. Jeg møder ikke mange på markprøverne rundt omkring, som ikke kender til, og anvender store dele af den angiveligt nye viden.

Han har måske labrador, og ønsker at skaffe sig en gravgående hund, da han har fattet interesse for gravjagt. Det er 2 typer hunde, med forskellig anvendelsesområde og træning.

Han har ikraft af hans aktive liv som hundebruger allerede kontakt til træningssteder, trænere, ejere af racerne, opdrættere mv. (dette gør sig gældende for langt de fleste jeg møder, selvom der naturligvis er "nybegyndere" i det område. Men de har, uanset hvordan man vender og drejer den også kontakter på det felt, eller de er ved at skabe kontakterne)

Hvor meget tror du han vil få ud af et sådant kursus?

Man kan vel altid lære noget - som jeg ser det, kan man lære nyt hele livet igennem og især om andre levende væsner...

 

Jeg skriver kun i generelle vendinger, men for mig står det soleklart at et lovmæssigt indgreb, som medfører en så stor begrænsning, ja sågar et potentielt forbud (som loven iøvrigt allerede giver mulighed for) vil ikke kunne bidrage positivt til nogensomhelst statistikker. Det vil udelukkende fremmedgøre folk som mig der har mange forskellige slags hunde tæt inde på livet.

"båtnakkerne", "idioterne", vil man på ingen måde kunne ramme med et sådant indgreb.

 

Vil man noget seriøst, kunne man lægge det op til opdrætterne at tilbyde hjælp, eller formidle kontakten til en spæd start i en hundeklub som opdrætteren har tiltro til. (da opdrætteren må formodes at være seriøs, og har formidlet hvalpen til en køber, må man formode at opdrætteren nogenlunde ved hvad holdninger og ønsker køberen har til træning også) Eller formidle kontakten til en adfærdsdims, hvis man mener dette var mere tjenstligt.

(Jeg selv har den erfaring at ganske mange opdrættere tilbyder deres hjælp, vejledning samt formidling af af træningssteder osv. i forvejen)

 

Ninjamor:

Gerne.

[Gæst Capone]

Jeg er da fuldstændig enig med dig her Specielt det markerede

 

Du har ikke skrevet forkert i den sidste linje vel? (den med aflivningen)

 

Jeg spurgte, og fik fra anden side at vide, at det kunne jeg læse mig til på foreningens hjemmeside, fordi jeg gerne vil vide "hvem" og hvad jeg kommer i forening med, hvis jeg melder mig ind.

 

Er foreningens ideologi f.eks. den samme som min?

 

Hvem afgør hvad der skal til for at dække hunden tarv og dermed også dens behov for aktivitet, og her tænker jeg ikke overskrifterne: Hundens hjerne skal stimuleres, men hvor meget, hvordan og hvad til hvilken hund?

 

Jeg vil gerne støtte gode formål, vil gerne hjælpe hunde (og andre dyr) men der skal være realistisk mål.

 

Jeg kunne f.eks ikke drømme om at støtte en forening som kritikløst hentede hunde hertil fra andre landes gader og stræder, fordi "det er synd" andet eller støtte en forening som for enhver pris vil holde liv i en hund fordi foreningens er imod aflivninger af sunde hunde.

Fordi jeg er af den holdning at det ikke altid er lykken for en gadehund at komme hertil og fordi jeg mener, at en aflivning af en sund hund kan være det bedste for den.

 

Jeg vil gerne vide f.eks. hvilke holdninger der er til hund generelt, hvilken træningsideologi mv. en forening har, før den får mine penge

 

Netop derfor burde du måske melde dig ind i hundenstarv.

Foreningen arbejder jo netop med bedre vilkår for DANSKE hunde i Danmark

Hvorfor skulle en sund hund aflives??

[Gæst Capone]

Jeg har nu siddet og læst alle jeres indlæg, og jeg gør som jeg gør når jeg får ny læren om hunde, bruger/tænker over det der er reelevant, resten smider jeg ud.

Der er ingen facitliste over hvad der er rigtigt og forkert inde for hundetræning, det ses jo meget tydeligt fra klub til klub.

Tilgengæld er der en liste over hvad man skal lære om hunde for at få det bedste ud af de år man skal være sammen med den.

Her tænker jeg hundesprog/signaler, hvad man skal gøre for at undgå at man får en frustreret eller ødelagt hund, der uvilkårlig vil handle ud fra hvad den er blevet bekræftet i eller mangel på samme.

Det er her mennesket skal lære, hvis man bare skulle bruge 5 timer på et foredrag om disse emner er man kommet langt, og 9 ud af 10 hunde ville ikke skulle vidre formidles.

 

Jeg syntes at jeres diskusioner rager alt for vidt ifh. til hvad der skal forbydes eller begrænses i denne debat..

 

Lær almen viden om hunden, lær jeres børn at omgåes hunde så er vi kommet rigtigt langt, og det er det jeg ville foreslå at et kursus skulle omhandle.

 

 

Lige et sidste spørgsmål...

Hvad er en kamphund, er det en race ?

[Gæst Tanten]

Netop derfor burde du måske melde dig ind i hundenstarv.

Foreningen arbejder jo netop med bedre vilkår for DANSKE hunde i Danmark

Hvorfor skulle en sund hund aflives??

 

Lyder godt at der arbejdes for danske hunde i Danmark

 

Jeg har ingen problemer med at en sund hund aflives, det er bare nogle gange det eneste rigtige at gøre.

Så hvorfor skulle den ikke??

[Gæst Ninjamor]

Hvad er så nødvendigt at vide om adfærd?

Langt det meste skulle gerne give sig selv. Her tænker jeg ting som:

-Min hund skal ud at besørge

-Min hund søger opmærksomhed

-Min hund er utryg ved situationen

 

Men det GIVER desværre ikke sig selv. Især ikke de to sidste punkter.

 

Opmærksomhedssøgende adfærd og at hunden viser utryghed i en situation bliver dels ofte mistolket dels ved mange hundeejere ikke, hvordan de kan komme gennem situationerne uden at overreagere og dermed forværre situationen.

 

osv. Det er altsammen ting man, selv ved kortere tids omgang med hunden kan se sig ud af.

Hvad er det så for adfærdsteori man mangler, som berettiger et lovpligtigt kursus?

 

Som jeg skrev: Det kan "man" desværre langt fra altid.

 

Blandt andet hundens behov for aktivitet, behov for fællesskab mm., aktiveringstyper, opdragelsesmetoder som ligner hundens egne (så naturligt som muligt for at sikre hundens umiddelbare forståelse)hundens udtryksformer, hundemøder mm

 

Alfa-teorien, som stammer fra studier på høns?

 

Indenfor den nyere etologi arbejder man ikke med Alfatanken, så nej..

 

Men viden om hundens flokstruktur, hundens lyst til og anlæg for at samarbejde omkring "hundefornuftige" aktiviteter. Hvordan hundeejeren kan gøre sig til "den store høvding" set med hundens øjne ved at vise sine kompetencer, omsorgsgivning og grænsesætning

 

Flok-teorier, som næsten på månedsbasis be- og afkræftes for tiden?

 

Af hvem?

 

Nej. Det må nødvendigvis være baselle ting som dem jeg nævnte ovenfor, som jeg bestemt ikke kan se skulle være så stor en videnskab at man har behov for et kursus.

 

Mange har

 

Selvfølgelig må du det

Hun arbejder udelukkende med bløde metoder.

Min erfaring, baseret på at jeg udelukkende har haft med omplacerings-, og internatshunde at gøre er, at man ikke kan sætte sig hårdt fast på udelukkende at benytte sig af én metode i alle situationer, med alle hunde.

 

OK

 

Et simpelt eksempel er hvis hunden er tygger i en fugl, og iøvrigt er på vej væk fra dig på trods af hjemkald.

Fungerer "nej"-kommandoen, så er dén klaret. Fungerer den ikke, så må man nødvendigvis gribe ind med mere magt end en kommando.

Og nej. Jeg snakker ikke om at slå hunden, men derimod at gribe hunden, og føre den tilbage, samt at tage fuglen fra den.

 

Tjah... I denne situation vil jeg mene, at ejer har sat hunden i en situation den ikke har lært at mestre.

Hundens motivation ligger et forkert sted = mangelfuld træning uden vægt på at det at være sammen med ejer om et "bytte" er det bedste i verden.

Men det er så et andet emne...

 

Situationen er ikke usandsynlig, og jeg har set det flere gange. De gange jeg har set det, har alle været ved "nybegyndere" der netop brugte bløde metoder gennemgående.

 

 

Så kunne det nok være godt at få klarlagt hvad "bløde metoder" er, inden vi diskuterer videre og havner helt ude i ekstremerne.

Jeg går ind for bløde metoder som værende lig den måde en hund naturligt tilegner sig erfaringer = guiding og operant indlæring uden brug at tvang, men med en meget høj grad af (positiv) motivation for samarbejde og for opgaverne.

Blød opdragelse er for mig ikke ensbetydende med at der ikke sættes grænser, men jeg adskiller helt klart opdragelse og træning.

 

Jeg selv har heldigvis været forskånet for både hjemkaldsproblemer og hårdmundethed. (7-9-13) Markprøvefolk der gør nogenlunde som jeg har ligeledes været forskånet for problemer.

 

Har hundene også?

 

Deraf kan jeg kun udlede at en fornuftig mellemvej af ideologierne må være den eneste brugbare løsning. Mellemvejen må man så finde selv, da intet passer ligegodt til hver mand. (eller kvinde)

 

Eller hund...

 

Som dyr, og art, tildels race kan man sætte på skemaform.

Men ikke individdet.

 

Nej, men man kunne på sådan et kursus lægge stor vægt på, at der ER individforskelle.

Alt for meget træning og opdragelse er efter min mening opdelt i kasser og passer hunden ikke i den aktuelle kasse skal hunden tilpasse sig kassen. Jeg vil have det omvedt - kassen skal tilpasses hunden.

Det kan lade sig gøre til hundetræning, så det kan også lade sig gøre på et "Før du får hund" kursus.

 

Og ser man på forskellige studier, af forskellige adfærdsdimser og forfattere, vil man også se at meningerne omkring hvad en hunds præmisser er, er yderst forskellige.

Hvem af dem alle har så ret?

 

 

Det har jeg, naturligvis, ud fra de præmisser jeg satte op i forrige indlæg

 

 

Korrekt. Dårligt ordvalg.

Men tager du nu Jarnved, som vi allerede har bragt ind i billedet, så gør hun såmænd også sit til at fremstå "bedre" end gennemsnittet.

Her tænker jeg på tv-udsendelser, artikler, historier, opsøgende arbejde.....

 

Det kan jeg ikke udtale mig om, jeg kender ikke hendes hensigt om at ville "fremstå" på en bestemt måde. Eller om hun har sådan en hensigt.

Eller om det er produceren som sørger for at få klippet underholdningsprogrammet (for det er det jo desværre) til, så det passer til det vedkommende vil underholde os med.

Artikler historier og opsøgende arbejde kender jeg ikke noget til.

 

Nu siger du viden om hvordan hunde/ulve fungerer.........

Det ved man jo så reelt ikke.

 

Jo, man ved efterhånden ret så meget om den frie ulvs liv i flok og det er dette jeg hentyder til.

 

Omkring hunde er der så vidt vides ikke lavet lige så meget studie som af ulve.

Men vi ved da, at hunde har bevaret størstedelen af ulves sprog og adfærd og med denne viden kan vi komme langt ift. hvordan vi bør opføre os overfor hunde, hundes behov for flokstruktur, grænser, aktivering, omsorg mm.

 

Er lidt usikker på om det var Hallgren eller en anden jeg ikke lige kan huske navnet på. Men hvorom alting var, udgav vedkommende en lille artikel hvori han sagde at hans tidligere bøger kunne betegnes som alvorligt fejlbehæftede og mangelfulde, da realiteten så anderledes ud end tidligere portrætteret.

 

Sympatisk af forfatteren at påpege dette og jeg mener også det var Hallgren.

 

Nu skal man måske lige tænke over, at der de seneste 10 år er fremkommet meget nyt omkring ulve, da de, blandt andet af David Meech, er blevet studeret i "fri dressur" og ikke i fangenskab.

Der er kommet mange nye oplysninger til om Alfatanken og dette rykker selvfølgelig ved bøger skrevet på baggrund af nu forældet materiale.

 

En anden ting er at man ikke kan sætte lighedstegn mellem hundes og ulves adfærd, og at man ikke har kunnet dette i mange hundrede år, alligevel består mange af adfærdsbøgerne og kurserne stadig af teorier om ulve......

 

Sikkert fordi hundes og ulves adfærd og sprog stadig er så ens.

Og muligvis fordi, at hvis man udstyrer en hund med aktiviteter hentet fra en ulvs liv, så bliver hunden mættet med beskæftigelse den kan se en mening med og dermed undgår man problemer skabt på grundlag af mangelfuld aktivering.

Jeg mener helt klart, at vi stadig kan hente værdifuld viden om hunde ved at se på fritlevende ulve.

 

Hvilket kun er positivt!

Hvis blot den almindelige læser ville læse dem som værende én mands/kvindes erfaringer, istedet for at bruge dem som "how-to-guides"

 

Ikke desto mindre mener jeg, at "how-to-guides" i visse bøger er værdifulde for hundene og deres ejere.

Det er først hvis en forfatter fremkommer med "den endelige sandhed" omkring "how - to", at den efter min mening er gal

 

Rigtigt. Er det ikke det man ofte ser rundt omkring på diverse fora?:

"jeg har simpelthen lært såååå meeeget af den bog her"

 

En bog kan være medvirkede til at en hundeejer pludselig kan se sagen fra en anden side end den vante og herefter selv kan begynde at "tænke videre".

En bog kan være en god øjenåbner

 

Måskeee. Men i forhold til hvad? Hvad har du tidligere vidst? Hvor stor en del af din tidligere viden udgør den ene bog? ½-delen? 1/10-del?

(nu pensler jeg den helt ud hvor kragerne vender, jeg ved det )

 

Det må nædvendigvis være i forhold til hvad personen vidste i forvejen

 

Igen. Tænker du bløde metoder kontra hårde metoder?

Jarnved kontra Milan?

Jarnved-ideologien, hvis jeg kan drive det så vidt, ville jeg ikke bruge fuldt ud.

Milan vil jeg end ikke overveje.

(igen. Blot eksempler for hver ekstrem)

 

Jeg tænker ikke i personer, hvis jeg gjorde måtte det være i Liliequist

 

Jeg tænker ideologi som i tidligere beskrevet: Opdragelse og træning ud fra hundens baggrund (præmisser) som floklevende hundedyr.

 

Dygtigere i forhold til hvad? Hvad er målet de skal blive dygtigere imod?

 

Mod tidligere.. Mod "den almindelige hundeejers" niveau...

 

Jeg tror ikke vi kan være uenige om at kurser og træningssteder absolut vil bidrage positivt.

Målet for at forbedre forholdene for hunde generelt, må derfor være at få flere folk (herunder "mellemlaget") ud i klubberne, og afsted på kurser.

 

Men tvinger man dem derud, vil man hurtigt finde ud af at mange af dem der ikke er entusiastiske i forvejen, heller ikke bliver det. Enkelte måske. "ekstremerne", som absolut hører til fåtallet, vil man ikke kunne ramme på den måde. Det kan kun ske, når de ved egen observation kan se at det de gør, ikke fungerer.

 

Ej enig

 

I tyskland har de noget der er kendt som "hundeskat" i folkemunde.

Dét bliver kontrolleret af politiet, og er nemt at kontrollere, da ejeren altid skal medføre det registreringskort hunden har.

Reelt set er det lidt som et hundepas, der skal betales årligt for, og som konstant holdes opdateret med vacciner og chipnummer.

Har man ikek dette kort på hunden, er hunden ulovlig og kan/må beslaglægges, indtil kortet er fremvist.

Dette er dog indtil videre kun gældende for kamphundetyperne.

 

 

Vi har haft hundeskat i DK også, så vidt jeg husker

 

Den halve Jarnved teori?

Blot min måde at sige: "én bestemt metode, som ikke nødvendigvis er den rigtige for alle" på

Men ok. Burde nok have skrevet det anderledes.

 

 

OK

 

Man kan altid få noget ud af et kursus, hvis man er der af egen fri vilje!

Kun sådan vil man have en indstilling der gør at man er modtagelig.

Det er almen voksenpædagogik, som jeg kan se af mit arbejde i forsvaret, såvel som ved spejdere i alderen 8-voksen er sandt.

Tror næppe du vil kunne finde nogen troværdige kilder der vil hævde andet.

 

 

Som når vi skal læse teori og have undervisning af kørelæreren forud for et kørekort. Vil du have dit

kørekort skal du dette igennem først.

 

Er motivationen høj nok for at få hund tror jeg på, at hundeejere in spe også ville tage undervisning.

 

et stempel af sin træningsforening?

En mulighed, ja. Men har de så tilbudt træning efter den "standard" der ligger til grund for et hundekort?

Så betyder det at vi skal have gang i godkendelser af træningspladser, og her render vi ind i samme problem: Efter hvilke metoder/ideologier skal der uddannes/trænes?

 

Samme problematik som hvis opdrætterne skal være rådgivere..

Naturligvis skal der undervises efter den ideologi jeg har beskrevet tidligere i indlægget

[Gæst Ninjamor]

Hvorfor skulle en sund hund aflives??

 

Jeg går ikke som udgangspunkt ind for at sunde hunde skal aflives.

Men jeg har efterhånden været vidne til en del hundes mange omplaceringer, hvor den nye ejer ikke har forståelse for at hunden måske skal bruge ½ år eller mere på at falde til.

I denne tilpasningstid opstår der ind imellem nogle problemer, som nye ejer ikke har forudset og ikke har overskud til at arbejde med.

Og hunden ryger tilbage til internatet eller videre til en ny ejer.

Hvis en ung hund har været i flere hjem på kort tid og der opstår problemer, mener jeg at hunden kan være bedre tjent med at få fred.

 

Gamle raske hunde som pludselig står i et opløst hjem, kan sørge voldsomt over adskillelsen og i nogle af disse tilfælde mener jeg også, at aflivning tjener hunden bedst.

 

Det jeg mener er at man ikke skal holde liv i en hund kun for livets skyld. Der skal være en vis grad af livskvalitet til stede

[DKWiechert]

Tjah... I denne situation vil jeg mene, at ejer har sat hunden i en situation den ikke har lært at mestre.

Hundens motivation ligger et forkert sted = mangelfuld træning uden vægt på at det at være sammen med ejer om et "bytte" er det bedste i verden.

Men det er så et andet emne...

 

Enig.

Det ændrer dog ikke på at der skal gribes ind overfor problemet i situationen (symptombehandling)

Når så man er kommet hjem igen, skal man finde ud af hvor problemet er opstået.

Oftest er det fordi man er gået for hurtigt frem i træningen.

 

Jeg læner mig op af én simpel, fornuftsbaseret ting, i omgangen med hunde:

Sæt hunden op til sucess. Hvergang.

Gør man det, begår hunden aldrig fejl, og en irettesættelse er aldrig nødvendig, for den gør jo alt rigtigt, den har ikke mulighed for andet.

 

Dét kan man næppe skrive bøger om, eller lovgive udfra, og alligevel gør man det, og forsøger på det.

 

Så kunne det nok være godt at få klarlagt hvad "bløde metoder" er, inden vi diskuterer videre og havner helt ude i ekstremerne.

Og hér har vi sagens kerne.

Hver læser tolker det skrevne forskelligt. Uanset meningen med det skrevne, vil man lægge mere eller mindre i det end hvad intentionen var.

AF samme grund ser vi netop de folk der går 100% Milan, og de folk der går i den stik modsatte grøft.

Jeg selv ser ingen af stederne som værende det rigtige sted at stå.

 

Har hundene også?

Ja. Hundene har også været forskånet for de problemer, i henhold til det jeg skrev ovenfor.

 

Nej, men man kunne på sådan et kursus lægge stor vægt på, at der ER individforskelle.

Alt for meget træning og opdragelse er efter min mening opdelt i kasser og passer hunden ikke i den aktuelle kasse skal hunden tilpasse sig kassen. Jeg vil have det omvedt - kassen skal tilpasses hunden.

Det kan lade sig gøre til hundetræning, så det kan også lade sig gøre på et "Før du får hund" kursus.

 

Helt enig. Dog ikke i at det kan lade sig gøre på et lovpligtigt kursus.

For at et kursus kan gøres lovpligtigt, er vi tilbage i problemet med hvilken "standard" der skal undervises efter.

Hvordan vil du standardisere individforskelle?

Og forskelle i hvilket område hunden skal anvendes?

 

Det kan jeg ikke udtale mig om, jeg kender ikke hendes hensigt om at ville "fremstå" på en bestemt måde. Eller om hun har sådan en hensigt.

Det tror jeg heller ikke hun har. Ganske som du skriver, er det med stor sandsynlighed nok nærmere producenter og lignende der fremstiller hende sådan. Men ved at medvirke i sådanne ting, afhjælper man det heller ikke.

 

 

 

Ideologier må vi hellere oprette en anden tråd om efterhånden

 

 

Man kan vende og dreje den så meget man vil, problemet forbliver det samme:

Hvilken "standard" vil du undervise efter?

 

Som i eksemplerne ville det bedste jo være et bredt kendskab til lidt af det hele, så man har noget at undvige til, når noget andet fejler.

Et bredt kendskab kan bare ikek erhverves på ét kursus.

 

Kendskab til individforskelle?

Igen: Bredt kendskab.

 

.....

[Gæst Ninjamor]

Enig.

Det ændrer dog ikke på at der skal gribes ind overfor problemet i situationen (symptombehandling)

 

Er vi så ikke enige i, men det er et emne helt for sig..

 

Når så man er kommet hjem igen, skal man finde ud af hvor problemet er opstået.

Oftest er det fordi man er gået for hurtigt frem i træningen.

 

Jeg læner mig op af én simpel, fornuftsbaseret ting, i omgangen med hunde:

Sæt hunden op til sucess. Hvergang.

Gør man det, begår hunden aldrig fejl, og en irettesættelse er aldrig nødvendig, for den gør jo alt rigtigt, den har ikke mulighed for andet.

 

Så er det svært at havne den situation du beskrev

 

Dét kan man næppe skrive bøger om, eller lovgive udfra, og alligevel gør man det, og forsøger på det.

 

Man HAR lovgivet ud fra at dyrs adfærdsmæsige behov skal tilgodeses - og dette er i mine øjne det samme som at lovgive om trænings og opdragelsesmetoder - problemet er bare, at disse adfærdsbehov ikke er defineret på skrift.

 

 

Og hér har vi sagens kerne.

Hver læser tolker det skrevne forskelligt. Uanset meningen med det skrevne, vil man lægge mere eller mindre i det end hvad intentionen var.

AF samme grund ser vi netop de folk der går 100% Milan, og de folk der går i den stik modsatte grøft.

Jeg selv ser ingen af stederne som værende det rigtige sted at stå.

 

Det skrevne bør være så klart, at det ikke skal fortolkes .

 

Ja. Hundene har også været forskånet for de problemer, i henhold til det jeg skrev ovenfor.

 

Helt enig. Dog ikke i at det kan lade sig gøre på et lovpligtigt kursus.

 

Vi behøver heller ikke at være enige

 

For at et kursus kan gøres lovpligtigt, er vi tilbage i problemet med hvilken "standard" der skal undervises efter.

Hvordan vil du standardisere individforskelle?

Og forskelle i hvilket område hunden skal anvendes?

 

 

Jeg har afholdt "Før du får hund" kurser nogle gange.

Eller har startet træning op med f.eks. 4 x 3 timers teori.

De hundeejere som har deltaget i disse kurser fik meget med hjem. Nogle et helt andet syn på det at være hundeejer - og hund.

Individ og raceforskelle kan nemt rundes.

F.eks. skulle mine hundeejere selv grave en masse oplysninger op om den race de ville have og herefter give bud på hvordan racens egeskaber ville kunne være et plus eller et minus ift. det ejeren havde tænkt sig at "bruge" hunden til.

Individforskelle kan man komme om ved blandt andet gennem undervisning i hundens adfærd og kropssprog.

Forstår man sproget, forstår man hurtigt individet.

 

Man kan naturligvis ikke på forhånd undervise i et individ som ikke er mødt, men i de grundlæggende forskelle og i "typer".

 

Men ved at medvirke i sådanne ting, afhjælper man det heller ikke.

 

Jeg vil ikke ind i et forsvar af min kollega, men da jeg altid kan se mindst to sider af samme sag, tænker jeg, at der kan spille noget kontraktligt ind, som kan være svært at komme ud af i situationen.

 

Ideologier må vi hellere oprette en anden tråd om efterhånden

 

Man kan vende og dreje den så meget man vil, problemet forbliver det samme:

Hvilken "standard" vil du undervise efter?

 

Mener jeg at have besvaret

 

Som i eksemplerne ville det bedste jo være et bredt kendskab til lidt af det hele, så man har noget at undvige til, når noget andet fejler.

Et bredt kendskab kan bare ikek erhverves på ét kursus.

 

Det kan det da...

Erfaringen skal erhverves efterfølgende men en bred viden kan sagtens blive resultatet af et godt kursus.

[DKWiechert]

Så er det svært at havne den situation du beskrev

 

Situationen: Hund er hårdmundet, og returnerer ikek ved hjemkald.

 

Ja. Det er enddog meget svært at havne i dén situation, når man hele hundens liv har sat den op til sucess.

 

Som jeg skrev, har jeg kun observeret dét problem ved hunde hvor man har gået/har tolket ideologierne i ekstremer, og anvendt dem i samme omfang.

 

(Igen, vi burde lave en tråd om dét emne, da det tydeligvis er debatværdigt )

 

Din måde at afholde "før du får hund" på, lyder super. Lyder for mig som en god indgangsvinkel. På frivillig basis.

 

Forstil dig nu at halvdelen af de tilstedeværende kun er der, fordi de er tvunget til det.

Jeg har erfaring for, gennem mit arbejde, og mine fritidsaktiviteter, at tvungen tilstedeværelse blot avler modstand, og at tvungne deltagere i dét øjeblik de forlader et sådant kursus, hurtigt kaster al den erhvervede teori ud, og fortsætter som de plejer.

At få hevet sådanne folk "ind" og rent faktisk få dem til at få noget ud af det, kræver enddog meget dygtige undervisere, som absolut ikke er dem der er flest af.

Mon uddannelse kunne afhjælpe sådan et problem?

 

Erfaringen skal erhverves efterfølgende men en bred viden kan sagtens blive resultatet af et godt kursus.

Vi definerer viden forskelligt, i så fald.

 

Teori kan erhverves på ét kursus. Viden forudsætter teori og praktisk erfaring/observationer. (min definition )

 

Et bredt kendskab kan i mit hovede ikke erhverves på ét kursus, medmindre du deler kurset op og får dækket forskellige metoder, træningsmål mv. af flere forskellige typer mennesker, med forskellige baggrunde og erfaringer, hvorved underviserne komplimenterer hinanden.

Alle hundefolk vil have huller i deres viden, erfaringer og metoder.

Hvis én underviser alene føler sig kompetent til at dække så bredt et område, som et sådant lovpligtigt kursus nødvendigvis må gøre det, må jeg indrømme jeg får knopper og nervøse trækninger.

[Gæst Tanten]

Situationen: Hund er hårdmundet, og returnerer ikek ved hjemkald.

 

Hvad er hårdmundet?

[DKWiechert]

Hvad er hårdmundet?

 

Den sætter tandmærker i vildtet.

Måske endda tygger i vildtet.

[Gæst Tanten]

Den sætter tandmærker i vildtet.

Måske endda tygger i vildtet.

 

Tak - så lærte jeg det.

 

Nu er jeg opvokset blandt jægere og har kun hørt dem omtale sådan en hund som en møghund eejjjj bare at den tygger i vildtet

[DKWiechert]

Nu er jeg opvokset blandt jægere og har kun hørt dem omtale sådan en hund som en møghund

 

Det er da enhver hunds andet navn...........er det ikke?

[Gæst Ninjamor]

Hvis én underviser alene føler sig kompetent til at dække så bredt et område, som et sådant lovpligtigt kursus nødvendigvis må gøre det, må jeg indrømme jeg får knopper og nervøse trækninger.

 

He he he...