Hvad gør I når en løs hund kommer løbende...

[Gæst kleo]

Hvorfor ikke? Hvad er der galt i at underkaste sig? Han eeeelsker hunde og løber dem gerne i møde hvis han får lov.

 

Hvis han fik en dårlig oplevelse ud af det, så kunne jeg se det. Men hvorfor skulle jeg blamde mig i noget som han nyder?

 

helt ærlig det der er i mine øjne simpelt hen torske dumt, hunde elsker ikke at underkaste sig, så hvis det er det som sker den ene gang efter den anden så har hunden det ikke godt, og den eeeeelsker IKKE andre hunde, den prøver bare at komme ud af en, for den, grim situation som den har erfaret kommer hver gang en fremmed hund nærmer sig, den ved at den ikke får hjælp så den vælger selv at forsøge at løse problemet før det opstår, stakkels hund og endnu mere stakkels hund den dag den forsøger taktikken over for en hund som ikke finder sig i det.

[Siri]

Jeg tror at en hunds selvtillid vokser ved at den f.eks. lærer at møde andre hunde uden konfrontation, så med mindre jeg ligefrem bliver usikker på hundens hensigt (eller den har så meget fart på at den kan risikere at torpedere Thailo) blander jeg mig ikke.

 

At forholde sig til fremmede er jo en del af det at være hund, ihvertfald hvor jeg bor, for her kan man kun fravælge i begrænset omfang. Begge mine hunde er da blevet bedre og bedre til at glide af på provokerende adfærd og jeg mener det har en direkte indvirkning på hundens selvtillid. Det virker oven i købet til at være selvforstærkende, da hunden får lettere ved at bremse en ung brushane, jo mere selvtillid den udstråler. Så for mig er der klart en fordel ved at man lader hunden gøre sig sine erfaringer, hvis situationen ikke er tilspidset.

 

Det er jeg helt enig i. Men når mine hunde lærer at møde andre hunde, så er det under kontrollerede forhold. Jeg vil ikke risikere at mine hunde får en dårlige oplevelse. Desuden synes jeg det er lidt overkill at hunde skal forholde sig til x antal løse hunde på en tur. I mine øjne har hunde slet ikke det behov og jeg har bestemt heller ikke behov for at de hilser på løse hunde på turen.

 

Mine hunde kan sagtens glide af på provokerende adfærd og undgå konflikter - men jeg ser ungen grund til at de skal gøre det mere end højest nødvendigt.

Jeg synes det er vigtigt at skelne imellem hvad der er hundens behov og hvad der er vores personlige behov.

[Siri]

helt ærlig det der er i mine øjne simpelt hen torske dumt, hunde elsker ikke at underkaste sig, så hvis det er det som sker den ene gang efter den anden så har hunden det ikke godt, og den eeeeelsker IKKE andre hunde, den prøver bare at komme ud af en, for den, grim situation som den har erfaret kommer hver gang en fremmed hund nærmer sig, den ved at den ikke får hjælp så den vælger selv at forsøge at løse problemet før det opstår, stakkels hund og endnu mere stakkels hund den dag den forsøger taktikken over for en hund som ikke finder sig i det.

 

Jeg er helt enig. Hunde elsker ikke at underkaste sig. Den prøver bare at fikse situationen. At stille sin hund i situationer hvor den gentagne gange er nødt til at underkaste sig voldsomt for at klare situationen - det kan jeg slet ikke se logikken i.

[Petrine]

Hvis jeg gang på gang blander mig og råber højt, bekræfter jeg jo bare Lupus i at det er en meget farlig situation. Og det er jo nødvendigvis ikke:vedikke:

 

Den har jeg løst ved generelt at råbe når Petrine er oppe, så hun opfatter hverken op eller råb som farligt

 

Glad hund, der kommer spurtende mod os, opfatter jeg betydeligt farligere end sur hund (sur hund respekterer oftest en overgivelse, glad hund respekterer intet), så der kommer Petrine bare op.

 

Jeg opfatter lidt ts som 'jeg står med sur hund og glad hun nærmer sig' - da jeg tidligere havde aggressive, store hunde, fik de et sit og jeg tog fysisk den hund, der kom hen i nakken og fjernede den, helre det, end hakke i en sød hund på fri fod.

[søster lagkage]

nu bor vi i et område, hvor det er helt utopisk at forestille sig, at vi skulle kunne "være i fred" fra andre hunde- men jeg opfatter nu også kun, at min hund har glæde af andre hundes selskab. men jeg undrer mig lidt. her i tråden lyder det næsten som om, at langt de fleste hundemøder er fyldt med konflikt og problematik og underkastelse og overskridelse af grænser. sådan oplever jeg det SÅ sjældent, oftest snuser hundene lige til hinanden, og lægger op til leg, eller tisser bare på den samme plet, eller er helt uinteresserede i hinanden - og fortsætter så ufortrødent. er jeg blind? synes virkelig, at noget dybest set ret naturligt, nemlig mødet mellem to artsfæller, bliver problematiseret nærmest ad absurdum? måske er jeg naiv, måske har vi bare været ustyrligt heldige?

[luckyluna]

Jamen det afhænger meget af hvem jeg går med og hvad udstråling den løse hund kommer med;-)

 

Går jeg med mysla alene og hunden ser venlig ud, så slipper jeg hende eller slipper snoren.

 

Ser den fremmede hund anspændt ud eller det er en vi måske har dårlige erfaringer med, så vil jeg blive ved mysla og beholde snoren på, men løs så jeg hurtigt kan træde til hvis der bliver problemer. Men endnu har mysla faktisk altid kunnet dæmpe løse hunde, selv dem der så mopsede ud.

 

Så med mindre de ligefrem fra stor afstand ser ud som om at nu nakker de hende, så klarer hun det bedst selv. Ellers bliver hun løftet, men det har vi kun prøvet med vores tidligere aggressive nabo hund.

 

Går jeg med sheila, som ikke kan håndtere løse fremmede hunde med undtagelse af hvalpe, så siger jeg til sheila at der er en hund og forsøger at komme af banen på så udramatisk en måde som muligt, det er slet ikke godt for sheila at jeg giver mig til at råbe. Og kan vi ikke det, og hunden ser venlig ud, så holder jeg hende i selen og lader hende sende alle de afstandsøgende signaler hun kan mens jeg taler roligt til hende. Mange gange kan den anden hund så godt læse hende og tøffer af igen uden dramatik. Kommer den tættere på en et par meter, så gør hun stensikkert og så fatter de fleste beskeden.

 

Og kommer den helt op så går jeg foran sheila og beder den så roligt som muligt gå hjem.

 

Er det så en sur hund vi møder og dem har vi jo en del erfaring med, da de gerne ser sig gal på sheila, så er der ikke så meget andet at gøre end at gå i mellem og passe bedst muligt på min hund!

 

Går jeg med dem begge to gør jeg egentlig stadig det samme, slipper mysla og forlader scenen med sheila;-)

[Gæst Chili Con Caia]

Den har jeg løst ved generelt at råbe når Petrine er oppe, så hun opfatter hverken op eller råb som farligt

 

Glad hund, der kommer spurtende mod os, opfatter jeg betydeligt farligere end sur hund (sur hund respekterer oftest en overgivelse, glad hund respekterer intet), så der kommer Petrine bare op.

 

Jeg opfatter lidt ts som 'jeg står med sur hund og glad hun nærmer sig' - da jeg tidligere havde aggressive, store hunde, fik de et sit og jeg tog fysisk den hund, der kom hen i nakken og fjernede den, helre det, end hakke i en sød hund på fri fod.

 

Nope, Caia var på ingen måde sur.. i mit startindlæg skriver jeg at Caia er i snor, der kommer en løs hund stormende hen imod os, med et for mig at se venligt kropssprog.. De hilser, ingen problemer.:5up:

 

Efterfølgende kom jeg bare til at tænke på hvad jeg skulle gøre hvis nu det var en uvenlig hund der kom farende i fuld galop og min var i snor.

[Siri]

nu bor vi i et område, hvor det er helt utopisk at forestille sig, at vi skulle kunne "være i fred" fra andre hunde- men jeg opfatter nu også kun, at min hund har glæde af andre hundes selskab. men jeg undrer mig lidt. her i tråden lyder det næsten som om, at langt de fleste hundemøder er fyldt med konflikt og problematik og underkastelse og overskridelse af grænser. sådan oplever jeg det SÅ sjældent, oftest snuser hundene lige til hinanden, og lægger op til leg, eller tisser bare på den samme plet, eller er helt uinteresserede i hinanden - og fortsætter så ufortrødent. er jeg blind? synes virkelig, at noget dybest set ret naturligt, nemlig mødet mellem to artsfæller, bliver problematiseret nærmest ad absurdum? måske er jeg naiv, måske har vi bare været ustyrligt heldige?

 

Jeg tror bare vi har forskellige holdninger til det. Jeg ser det nemlig overhovedet ikke som naturligt at hunden skal hilse på x-antal artsfæller kort på gåturen. Jeg ser det som naturligt at hunden har nogle gode legekammerater som den får lov til at være sammen med og ligeledes møder hunde på andre måder (eks. træning). Jeg tror ikke at hunde har behov for at hilse på 5-10 hunde om dagen for at trives - tværtimod.

[Gæst Chili Con Caia]

nu bor vi i et område, hvor det er helt utopisk at forestille sig, at vi skulle kunne "være i fred" fra andre hunde- men jeg opfatter nu også kun, at min hund har glæde af andre hundes selskab. men jeg undrer mig lidt. her i tråden lyder det næsten som om, at langt de fleste hundemøder er fyldt med konflikt og problematik og underkastelse og overskridelse af grænser. sådan oplever jeg det SÅ sjældent, oftest snuser hundene lige til hinanden, og lægger op til leg, eller tisser bare på den samme plet, eller er helt uinteresserede i hinanden - og fortsætter så ufortrødent. er jeg blind? synes virkelig, at noget dybest set ret naturligt, nemlig mødet mellem to artsfæller, bliver problematiseret nærmest ad absurdum? måske er jeg naiv, måske har vi bare været ustyrligt heldige?

 

Jeg ved ikke om du er blind.. Men det sker nu at en hund kommer løbende over til en hund som ikke er fri... Og det er her jeg så havde brug/interesse i at høre hvad andre gør.

[Lupus]

helt ærlig det der er i mine øjne simpelt hen torske dumt, hunde elsker ikke at underkaste sig, så hvis det er det som sker den ene gang efter den anden så har hunden det ikke godt, og den eeeeelsker IKKE andre hunde, den prøver bare at komme ud af en, for den, grim situation som den har erfaret kommer hver gang en fremmed hund nærmer sig, den ved at den ikke får hjælp så den vælger selv at forsøge at løse problemet før det opstår, stakkels hund og endnu mere stakkels hund den dag den forsøger taktikken over for en hund som ikke finder sig i det.

 

Helt ærlig, hvad ved du om det? Han ligefrem trækker mig hen mod de andre hunde og halen logre som når maden kommer bordet. Min hund elsker andre hunde OGSÅ selvom at han har et underlegen kropssprog. Det har jeg sgu også, men jeg er hader da ikke andre mennesker.

 

Min hund har det godt med det, det kender jeg ham faktisk godt nok til at vide.

Det ville da, for at bruge dit sprog, være torskedumt at Lupus spiller op til en hund han har vuderet, er større eller stærkere? Han trækker mig hen mod hundene og halen logre som når maden kommer på bordet. Det ER en glad hund.

 

Han underkaster sig også for min mor og den damen har aldrig sp meget som hævet stemmen over for den hund. Han bliver snotforkælet af hende og er virkelig glad for hende.

[Petrine]

Nope, Caia var på ingen måde sur..

 

Ups dårligt læst af mig, undskyld!

[Gæst Chili Con Caia]

Ups dårligt læst af mig, undskyld!

 

Hehe! Det er nu helt ok... Ville bare lige pointere at der ingen sure hunde var:mrgreen:

[søster lagkage]

Jeg tror bare vi har forskellige holdninger til det. Jeg ser det nemlig overhovedet ikke som naturligt at hunden skal hilse på x-antal artsfæller kort på gåturen. Jeg ser det som naturligt at hunden har nogle gode legekammerater som den får lov til at være sammen med og ligeledes møder hunde på andre måder (eks. træning). Jeg tror ikke at hunde har behov for at hilse på 5-10 hunde om dagen for at trives - tværtimod.

 

næh, det tror jeg da heller ikke, at hunde nødvendigvis har behov for. men nu bor vi et sted, hvor der er hunde over alt, og jeg har det helt afslappet og udramatisk med alle de hunde, som vi støder ind i dagligt. oftest er hundene interesserede i at hilse, og så får de oftest lov. også når den anden hund kommer fisende uden snor. og jeg oplever klart, at min hund har samme afslappede og udramatiske indstilling til det som jeg. og efterhånden kender vi jo også de første 50-100 hunde i nærområdet, og det afdramatiserer det selvfølgelig også yderligere.

[Siri]

næh, det tror jeg da heller ikke, at hunde nødvendigvis har behov for. men nu bor vi et sted, hvor der er hunde over alt, og jeg har det helt afslappet og udramatisk med alle de hunde, som vi støder ind i dagligt. oftest er hundene interesserede i at hilse, og så får de oftest lov. også når den anden hund kommer fisende uden snor. og jeg oplever klart, at min hund har samme afslappede og udramatiske indstilling til det som jeg. og efterhånden kender vi jo også de første 50-100 hunde i nærområdet, og det afdramatiserer det selvfølgelig også yderligere.

 

Vi har også rigtig mange hunde i nærområdet, men som udgangspunkt får mine hunde ikke lov til at hilse på nogen af dem. I hvert tilfælde ikke før jeg lige har talt med ejer først. Jeg har det også helt fint og afslappet med alle de hunde vi møder - så længe de bare er i snor og ikke kommer fisende på egen hånd.

[luckyluna]

Jeg tror bare vi har forskellige holdninger til det. Jeg ser det nemlig overhovedet ikke som naturligt at hunden skal hilse på x-antal artsfæller kort på gåturen. Jeg ser det som naturligt at hunden har nogle gode legekammerater som den får lov til at være sammen med og ligeledes møder hunde på andre måder (eks. træning). Jeg tror ikke at hunde har behov for at hilse på 5-10 hunde om dagen for at trives - tværtimod.

 

Kan jo også afhænge meget af hvor man bor henne;-) Hvis du bor i københavn og bruger parkerne, så tror jeg altså det bliver meget svært at undgå møder med løse hunde og da langt de fleste hunde jo så er vandt til den omgangsform er det ofte stille og roligt.

Hvorimod hvis du bor på landet så kan de løse hunde man møder være langt mere ophidsede ofter fordi de er ellevilde over endelig at møde en hund og ens egen er jo så heller ikke vandt til at takle mange forskellige fremmede hunde på en dag;-)

 

Jeg har hørt flere sige at i england, hvor det er mere almindeligt at hunde færdes løs, der er der langt færre problemer med aggressive løse hunde;-)

[Siri]

Kan jo også afhænge meget af hvor man bor henne;-) Hvis du bor i københavn og bruger parkerne, så tror jeg altså det bliver meget svært at undgå møder med løse hunde og da langt de fleste hunde jo så er vandt til den omgangsform er det ofte stille og roligt.

Hvorimod hvis du bor på landet så kan de løse hunde man møder være langt mere ophidsede ofter fordi de er ellevilde over endelig at møde en hund og ens egen er jo så heller ikke vandt til at takle mange forskellige fremmede hunde på en dag;-)

 

Jeg har hørt flere sige at i england, hvor det er mere almindeligt at hunde færdes løs, der er der langt færre problemer med aggressive løse hunde;-)

 

Det kan godt være, at der er stor forskel på land og by. Jeg har aldrig prøvet andet end at have hund i centrum af en stor by, så jeg kender ikke så meget til land-kulturen, når det kommer til hunde;-)

[cs-dumle]

Lupus kan klare sådanen situation langt bedre end mig, det er trods alt ham der er flydende i 'hundsk', ikke mig, jeg snakker primært dansk til hverdag :blink:

Han er super til at læse hunden og ved når han er mindst, så lægger han sig ned og underkaster sig. Når mødet så er overstået, anerkender langt de fleste hunde hans underdanighed og enten leger de eller går videre. Lupus er en lidt usikker hund, men han er på ingen måde bange, han spiller bare sikker.

 

Hvis der kommer en mindre hund løbende, så vil han som regl lege, men hvis han bliver for "grov", så går vi simpelthen bare fra den løse hund.

 

Jeg syntes ikke at det er helt fair at den løse hund får en dårlig oplevelse, det er trods alt dens ejers skyld. Den skulle være MEGET truende før jeg ville overveje at råbe af den.

 

Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med den løse hund... eller det vil sige det er jeg så ikke helt. Jeg syntes det er bedre for både den og min egen at jeg skræmmer den væk inden den kommer hen og min hund springer i flæsket på den. Forhåbentlig lærer den bare ikke at rende hen til os en anden gang.

 

Jeg er desværre ikke så heldig at have hunde der snakker flydende hundsk. Den ene er hamrende usikker og mener det bedste forsvar er et angreb. Den anden smider sig altid på ryggen og denne totale underkastelse kan nogen hunde faktisk finde provokerende.

 

Sidegevindsten for os er netop at ejerne som regel efterfølgende tager hunden i snor og går pænt udenom når de ser os. De tror ofte jeg har været ved at slå deres hund ihjel, hvor hunden har taget det for det det var, en god solid "skrub af" bemærkning.

[cs-dumle]

nu bor vi i et område, hvor det er helt utopisk at forestille sig, at vi skulle kunne "være i fred" fra andre hunde- men jeg opfatter nu også kun, at min hund har glæde af andre hundes selskab. men jeg undrer mig lidt. her i tråden lyder det næsten som om, at langt de fleste hundemøder er fyldt med konflikt og problematik og underkastelse og overskridelse af grænser. sådan oplever jeg det SÅ sjældent, oftest snuser hundene lige til hinanden, og lægger op til leg, eller tisser bare på den samme plet, eller er helt uinteresserede i hinanden - og fortsætter så ufortrødent. er jeg blind? synes virkelig, at noget dybest set ret naturligt, nemlig mødet mellem to artsfæller, bliver problematiseret nærmest ad absurdum? måske er jeg naiv, måske har vi bare været ustyrligt heldige?

 

Heldige vil jeg sige :blink: Jeg tror også godt Nova ville kunne befinde sig i sådan en miljø, hvis bare jeg fjernede for nærgående hunde. Hun er ikke videre interesseret i andre hunde. Vil bare gerne lige hilse og så snuse videre rundt.

 

Dumle derimod ville det være umuligt med i sådan et miljø. Hvis han fra hvalp af var vokset op med at møde andre hunde, som var vant til at omgåes andre hunde roligt, var blevet vant til at han kunne komme til os hvis en situation blev for meget og vi så enten fjernede den pågældende hund, eller at ejeren gjorde det eller at vi fjernede os... så tror jeg måske han havde været en helt anden hund i dag.

 

Istedet blev han udsat for schæfere der konstant var over ham, ingen hjælp at hente ved os eller ejeren af schæferen (hundene skal jo lære det! De klare det selv osv. :stupid:), hunde der jagtede ham, hunde der tumlede ham for hårdt, hunde der var for nærgående og ikke blev fjernet osv. osv. Jeg syntes egentlig ikke det er noget under at han er blevet som han er i dag... og lige præcis derfor har vi valgt at vi selv vil bestemme hvem Nova skal hilse på, hvem hun skal lære hundsk af og hvem hun skal lege med.

[Ascha]

helt ærlig det der er i mine øjne simpelt hen torske dumt, hunde elsker ikke at underkaste sig, så hvis det er det som sker den ene gang efter den anden så har hunden det ikke godt, og den eeeeelsker IKKE andre hunde, den prøver bare at komme ud af en, for den, grim situation som den har erfaret kommer hver gang en fremmed hund nærmer sig, den ved at den ikke får hjælp så den vælger selv at forsøge at løse problemet før det opstår, stakkels hund og endnu mere stakkels hund den dag den forsøger taktikken over for en hund som ikke finder sig i det.

Tror du er lidt blind for at der er raceforskelle. Kender ikke en eneste cavalier, der ikke viser tegn på udglattende adfærd ved et møde med en anden hund. Og hvis hunden bare forsøger at komme ud af en situation den forbinder med ubehag,.. mon så ikke den ville forsøge at trække væk fra andre hunde og ikke imod?. Mener klart at det er menneskeliggørelse at tænke at det pr. automatik føles ubehageligt for en hund, at skulle vise pacificerende adfærd. Personligt gør jeg det mange gange hver dag, uden at tænke over at det er så rædsomt ubehageligt.

 

Da min gamle hund var hvalp, mødte vi tit en schæfer der ikke ville finde sig i at blive hilst på, andet end hvis den anden lå ned. Det lærte min hund så at hun bare skulle gøre for at undgå en konfrontation. Efterhånden som hun blev ældre kom der flere og flere tegn på at selve det at virke underdanig ikke havde noget som helst med underkastelse at gøre. Halen blev løftet fra jorden, ørerne blev fremme og hun fik bare et ligegyldigt udtryk,... men hun lagde sig ned, fordi det havde hun lært virkede.

 

Min hund gav engang den samme schæfer en "røvfuld" (fordi jeg var dum dengang og havde presset hende ved at gå for langt væk) men selvom hun vidste at hun med lethed kunne lægge den ned, blev hun resten af sit liv ved med at smide sig på jorden, når vi mødte denne bestemte hund. Hun syntes åbenbart ikke at det var nær så ubehageligt at skulle virke underlegen, som at skulle give den en røvfuld.

 

Det er jeg helt enig i. Men når mine hunde lærer at møde andre hunde, så er det under kontrollerede forhold. Jeg vil ikke risikere at mine hunde får en dårlige oplevelse. Desuden synes jeg det er lidt overkill at hunde skal forholde sig til x antal løse hunde på en tur. I mine øjne har hunde slet ikke det behov og jeg har bestemt heller ikke behov for at de hilser på løse hunde på turen.

 

Mine hunde kan sagtens glide af på provokerende adfærd og undgå konflikter - men jeg ser ungen grund til at de skal gøre det mere end højest nødvendigt.

Jeg synes det er vigtigt at skelne imellem hvad der er hundens behov og hvad der er vores personlige behov.

 

Det er somend ikke mit behov at hunden hilser på andre hunde, sådan er det bare at bo her hvor vi bor,... og det har begge mine hunde heldigvis godt kunne affinde sig med.

 

Ikke at have behov for er vel ikke det samme som at det er skadeligt, eller?, for det lyder som om du mener at det er det.

 

 

Vi har også rigtig mange hunde i nærområdet, men som udgangspunkt får mine hunde ikke lov til at hilse på nogen af dem. I hvert tilfælde ikke før jeg lige har talt med ejer først. Jeg har det også helt fint og afslappet med alle de hunde vi møder - så længe de bare er i snor og ikke kommer fisende på egen hånd.

 

Det kan godt være, at der er stor forskel på land og by. Jeg har aldrig prøvet andet end at have hund i centrum af en stor by, så jeg kender ikke så meget til land-kulturen, når det kommer til hunde;-)

Hvor ligger den by du bor i, for jeg har aldrig været i en større by, hvor hundene ikke bare tumler rundt omkring hinanden på alt hvad der hedder fritløbsområder. Tænker bare, du må da virkelig havne i en del konflikter med en masse mennesker, hvis du vil have forhørt dem inden hundene mødes. Jeg kan ikke engang overbevise folk om at 11-årig på 25 kg, ikke altid har godt af at "lege" med en 40 kg tung ukoordineret unghund.

[Gæst Chili Con Caia]

Heldige vil jeg sige :blink: Jeg tror også godt Nova ville kunne befinde sig i sådan en miljø, hvis bare jeg fjernede for nærgående hunde. Hun er ikke videre interesseret i andre hunde. Vil bare gerne lige hilse og så snuse videre rundt.

 

Dumle derimod ville det være umuligt med i sådan et miljø. Hvis han fra hvalp af var vokset op med at møde andre hunde, som var vant til at omgåes andre hunde roligt, var blevet vant til at han kunne komme til os hvis en situation blev for meget og vi så enten fjernede den pågældende hund, eller at ejeren gjorde det eller at vi fjernede os... så tror jeg måske han havde været en helt anden hund i dag.

 

Istedet blev han udsat for schæfere der konstant var over ham, ingen hjælp at hente ved os eller ejeren af schæferen (hundene skal jo lære det! De klare det selv osv. :stupid:), hunde der jagtede ham, hunde der tumlede ham for hårdt, hunde der var for nærgående og ikke blev fjernet osv. osv. Jeg syntes egentlig ikke det er noget under at han er blevet som han er i dag... og lige præcis derfor har vi valgt at vi selv vil bestemme hvem Nova skal hilse på, hvem hun skal lære hundsk af og hvem hun skal lege med.

 

Du har lige beskrevet min Chili pige som også er en Cairn.. hun er på præcis samme måde

[Siri]

Det er somend ikke mit behov at hunden hilser på andre hunde, sådan er det bare at bo her hvor vi bor,... og det har begge mine hunde heldigvis godt kunne affinde sig med.

 

Ikke at have behov for er vel ikke det samme som at det er skadeligt, eller?, for det lyder som om du mener at det er det.

 

 

 

Hvor ligger den by du bor i, for jeg har aldrig været i en større by, hvor hundene ikke bare tumler rundt omkring hinanden på alt hvad der hedder fritløbsområder. Tænker bare, du må da virkelig havne i en del konflikter med en masse mennesker, hvis du vil have forhørt dem inden hundene mødes. Jeg kan ikke engang overbevise folk om at 11-årig på 25 kg, ikke altid har godt af at "lege" med en 40 kg tung ukoordineret unghund.

 

Byen ligger mod nord - jeg bor i Aalborg C og har gjort det så længe jeg har haft hund. Jeg oplever ikke at havne i konflikter. Jeg forklarer gerne hvorfor mine hunde ikke skal hilse, hvis de vil have en forklaring og langt de fleste er heldigvis venlige at tage deres hund i snor, når jeg beder dem om det. Jeg synes faktisk der er en god genisidig respekt for hinanden her. De enkelte der ikke respekterer det - dem skræmmer jeg væk.

 

Jeg ved ikke om jeg mener det er dirkekte skadeligt, men jeg mener at det giver en markant øget risiko for at hunden får trælse oplevelser, såfremt den ukritisk skal møde nye hunde hele tiden.

 

Det sjove er, at hvis man læser i tråden "det ville jeg gøre anderledes", så er der helt vildt mange der helt konkret skriver, at de næste gang de får hund vil være mere kritiske med hvem hunden møder, pakke den mere ind i vat, sørge for den ikke lærer at alle hunde skal hilses på osv... Fordi det for nogen ret hurtigt bliver et problem med alle de ukontrollerede hundemøder. Det kan være fordi hunden får dårlige oplevelser, fordi den ikke kan styre sig i omgang med andre hunde (manglende impulskontrol) og lign.

[Ascha]

Byen ligger mod nord - jeg bor i Aalborg C og har gjort det så længe jeg har haft hund. Jeg oplever ikke at havne i konflikter. Jeg forklarer gerne hvorfor mine hunde ikke skal hilse, hvis de vil have en forklaring og langt de fleste er heldigvis venlige at tage deres hund i snor, når jeg beder dem om det. Jeg synes faktisk der er en god genisidig respekt for hinanden her. De enkelte der ikke respekterer det - dem skræmmer jeg væk.

Sjovt at der er sådan en forskel. For et par uger siden havde min hund en dårlig skulder og jeg tænkte at jeg nok kunne tage i Geelskov og gå på de stier der ikke var så befærdede. Jeg satte snor på Thailo hver gang der kom en anden hund og 100% af gangene måtte jeg bede ejeren om at tage sin hund fordi bla, bla, bla. og folk så ud som om jeg var et kæmpe forstyrrelses moment. Een rystede kraftigt på hovedet af mig og jeg oplevede en enkelt diskussion omkring hvilke hunde der "må" gå ind i en hundeskov.

 

Jeg ved ikke om jeg mener det er dirkekte skadeligt, men jeg mener at det giver en markant øget risiko for at hunden får trælse oplevelser, såfremt den ukritisk skal møde nye hunde hele tiden.

Tror egentlig ikke vi er så uenige, men jeg oplever bare hundemøderne på turen som noget der følger med. Det er jeg sikker på min hund også gør og skulle det ske at der opstår en lidt ubehagelig episode, så virker det ikke til at han gør sig notits af det.

 

Det sjove er, at hvis man læser i tråden "det ville jeg gøre anderledes", så er der helt vildt mange der helt konkret skriver, at de næste gang de får hund vil være mere kritiske med hvem hunden møder, pakke den mere ind i vat, sørge for den ikke lærer at alle hunde skal hilses på osv... Fordi det for nogen ret hurtigt bliver et problem med alle de ukontrollerede hundemøder. Det kan være fordi hunden får dårlige oplevelser, fordi den ikke kan styre sig i omgang med andre hunde (manglende impulskontrol) og lign.

Som med så mange andre ting gælder det jo om at finde en balance.

[søster lagkage]

og så kom jeg til at tænke på, at det nok har ret meget at gøre med ens generelle tilgang til hundehold og syn på opdragelse - og med ens temperament.

 

det er klart, at hvis man fra start er ekstremt disciplineret og konsekvent med at styre alt hvad der foregår i ens hunds liv, så får man nok nemmere f.eks. en stærk kontakt. og ja, man har fuld kontrol over, hvad ens hund får af erfaringer. det kan jeg godt se er en stor fordel, hvis man f.eks. har træningsambitioner.

 

og det er da ingen hemmelighed, at fordi min hund har rimeligt frie tøjler, har han også en klar opfattelse af, at han kan klare det meste selv - og det har f.eks. den konsekvens, at han ikke er den nemmeste at træne. men jeg har det nok bare bedst med en lidt mere autonom hund.

 

og jeg medgiver bestemt gerne, at det har konsekvenser, men jeg vil ikke gå med til, at det på nogen måde er skadeligt for ham. eller for vores forhold for den sags skyld, han ved heldigvis godt, hvem der står klar til at hjælpe, hvis der er noget, som han ikke selv kan overskue.

[anne-lise hansen]

:hjerte:Hvad gør I hvis I møder den løse hund på en trafikeret gade hvor det ikke er muligt at slippe sin egen løs - og hvor man risikerer at den " løse " bliver kørt ned hvis man jager den væk ? eller hvis det er et sted hvor hunde ikke må være løse ? parker - skove - kirkegårde - stranden - eller hvor det nu kan være, min erfaring er desværre at det er de færreste der har kontrol over deres hunde, når de møder andre hunde.

[Siri]

og så kom jeg til at tænke på, at det nok har ret meget at gøre med ens generelle tilgang til hundehold og syn på opdragelse - og med ens temperament.

 

det er klart, at hvis man fra start er ekstremt disciplineret og konsekvent med at styre alt hvad der foregår i ens hunds liv, så får man nok nemmere f.eks. en stærk kontakt. og ja, man har fuld kontrol over, hvad ens hund får af erfaringer. det kan jeg godt se er en stor fordel, hvis man f.eks. har træningsambitioner.

 

og det er da ingen hemmelighed, at fordi min hund har rimeligt frie tøjler, har han også en klar opfattelse af, at han kan klare det meste selv - og det har f.eks. den konsekvens, at han ikke er den nemmeste at træne. men jeg har det nok bare bedst med en lidt mere autonom hund.

 

og jeg medgiver bestemt gerne, at det har konsekvenser, men jeg vil ikke gå med til, at det på nogen måde er skadeligt for ham. eller for vores forhold for den sags skyld, han ved heldigvis godt, hvem der står klar til at hjælpe, hvis der er noget, som han ikke selv kan overskue.

 

Jeg ved ikke om det er henvendt til mig, men for mit vedkommende passer det i hvert tilfælde ikke. Jeg er ikke ret disciplineret eller kontrolleret ift. mine hunde. Men jeg har bare set rigtig, rigtig mange hunde på træningspladsen, som har fået dårlige oplevelser med hundemøder. Og jeg har desværre også set de langvarige effekter det kan have på hundens mentale tilstand. Det vil jeg bare ikke risikere med mine hunde. Så derfor hilser mine hunde ikke på gåturen - de hilser på deres faste venner og får nogle nye indimellem.