Gæst Bettemus83 Skrevet Juli 22, 2011 Rapporter Share Skrevet Juli 22, 2011 Hej Hunde folk! Har brug for at høre Jeres mening. Min hanhund Charlie HADER andre hanhunde. Når vi ser en hanhund på vores gåture lægger han sig ned indtil han får lov til at gå over til hunden, for han er virkelig meget social og interesseret i andre hunde. På det tidspunkt ved han jo ikke hvad køn det er. Han snuser kort til hunden. Han behøver ikke engang snuse hunden bagi! 2 sek. og han bliver agressiv! Det er SÅ ubehageligt. Så vi spørger altid om det er en hanhund så vi ved om han må hilse. Tæver derimod ELSKER han..selv de mest emsige... Vi har gjort meget ud af at socialisere ham, da han var hvalp. Han kom til hvalpetræning, senere alm. hundetræning, mange møder med forsk. hunde og har været hundeskove flere gange. Han legede fint med alle hunde indtil han blev kønsmoden. Så begyndte han at snappe ud efter hanhunde, hvis der var tæver i nærheden. F.eks. til træning. Nu hvor han så er 2 år gælder det til gengæld alle hanhunde som ikke er kastreret. Er de dog kastreret eller er hvalpe gør han dem intet. Vores idé var faktisk at han skulle avles på, og han har også været til et par udstillinger med ham. Hans opdrætter ser et stort lys i ham i udstillingsverden. Men det har personligt aldrig fanget mig det med udstillinger. Bliver så nervøs:genert: Han har dog fået de resultater der gør ham avlsgodkendt. Han skal bare øjentestes. MEN den sidste hundetræner vi var ved, er også adfærdsekspert, og havde set ham gå amok på en hanhund der humpede ham. Hun mente det var hormonelle problemer og det nok ville hjælpe at kastrere ham. Vi har desuden også opgivet at gå til hundetræning med andre hunde fordi han bliver så frygtelig ukoncentreret og tænker kun på at snuse til tæverne og udkonkurrere hannerne!!!:damn: Hun spurgte så om det måske kunne være genetisk, for ja han er blevet angrebet et par gange af andre aggressive hunde, men det virker slet ikke som om det er fordi han er bange for andre hunde. Kan faktisk huske at hans opdrætter nævnte(efter at have set ham "lange ud" efter hanhunde ved en udstilling) at Charlie's far var på samme måde med andre hanhunde og det skulle vi sørge for at "holde nede":confused: Hundetrænerne spurgte mig derfor om det så var forsvarligt at overhovedet avle på ham!!!??? Det spm. har jeg virkelig ikke glemt.. Jeg ved at hvis vi kastrerede ham ville der være nogle meget skuffede hundeudstillere(som har vist interesse for at bruge ham til deres tæver), især vores opdrætter. Han er virkelig også en flot Corgi så det er bare svært.. han har jo et dejligt sind, det er bare det med de skide hanhunde.... Han er meget HANhund, og nogle enkelte dage i året kan han tude over tæver i løbetid. Men er ellers til at holde ud.. Min kæreste har indtil videre været modstander af kastration for han synes jo at det er naturligt adfærd at være sådan overfor andre hanhunde. Men det er da synd at han skal være så styret af testoron og instinkter når han egentlig bare så gerne vil lege!!!?? Hvad synes I? Kæresten kan godt se problemet og har snakket lidt om kemisk kastration. Men hvis det er midlertidigt spørger jeg måske lidt dumt.. kan han så bruges til udstilling bagefter, hvis det viser sig ikke at hjælpe på ham?? Langt indlæg beklager:blink: Nogen der vil lufte deres mening med hvad jeg skal gøre..og spørg endelig til hans adfærd... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
skipper-odense Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Jeg har ikke den store erfaring med kasteration så jeg ved ikke om det vil virke eller ej. Hvis i vælger ikke at kastere så må i jo bare acceptere at han ikke skal omgås med andre hanhunde. Det bliver da lidt besværligt for hundeskove osv er jo så også udelukket, men det kan imø sagtens lade sig gøre hvis man er en ansvarlig og påpasselig ejer Mht avl så ville jeg aldrig nogensinde avle på sådan en hund når hans far var ligesådan er det sandsynligvis arveligt (og ikke pga dårlige oplevelser) og så risikerer i at give det videre til hans afkom. Det er da møgsurt hvis hunden er flot men man må jo også tænke på racen og på de kommende hvalpekøbere. Jeg kan godt forstå det er et surt valg at tage. Jeg har selv en hund som får enormt mange komplimenter for udseende og sind og har fået lidt følere fra tæveejere omkring avl, men desværre har han en lidt skidt albue. Vi må godt avle på det for dkk, men jeg vil ikke viderebringe den slags gener, selvom han ellers er en fantastisk hund på alle andre områder. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Spilop Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Hej Hunde folk! Har brug for at høre Jeres mening. Min hanhund Charlie HADER andre hanhunde. Når vi ser en hanhund på vores gåture lægger han sig ned indtil han får lov til at gå over til hunden, for han er virkelig meget social og interesseret i andre hunde. På det tidspunkt ved han jo ikke hvad køn det er. Han snuser kort til hunden. Han behøver ikke engang snuse hunden bagi! 2 sek. og han bliver agressiv! Det er SÅ ubehageligt. Så vi spørger altid om det er en hanhund så vi ved om han må hilse. Tæver derimod ELSKER han..selv de mest emsige... Vi har gjort meget ud af at socialisere ham, da han var hvalp. Han kom til hvalpetræning, senere alm. hundetræning, mange møder med forsk. hunde og har været hundeskove flere gange. Han legede fint med alle hunde indtil han blev kønsmoden. Så begyndte han at snappe ud efter hanhunde, hvis der var tæver i nærheden. F.eks. til træning. Nu hvor han så er 2 år gælder det til gengæld alle hanhunde som ikke er kastreret. Er de dog kastreret eller er hvalpe gør han dem intet. Vores idé var faktisk at han skulle avles på, og han har også været til et par udstillinger med ham. Hans opdrætter ser et stort lys i ham i udstillingsverden. Men det har personligt aldrig fanget mig det med udstillinger. Bliver så nervøs:genert: Han har dog fået de resultater der gør ham avlsgodkendt. Han skal bare øjentestes. MEN den sidste hundetræner vi var ved, er også adfærdsekspert, og havde set ham gå amok på en hanhund der humpede ham. Hun mente det var hormonelle problemer og det nok ville hjælpe at kastrere ham. Vi har desuden også opgivet at gå til hundetræning med andre hunde fordi han bliver så frygtelig ukoncentreret og tænker kun på at snuse til tæverne og udkonkurrere hannerne!!!:damn: Hun spurgte så om det måske kunne være genetisk, for ja han er blevet angrebet et par gange af andre aggressive hunde, men det virker slet ikke som om det er fordi han er bange for andre hunde. Kan faktisk huske at hans opdrætter nævnte(efter at have set ham "lange ud" efter hanhunde ved en udstilling) at Charlie's far var på samme måde med andre hanhunde og det skulle vi sørge for at "holde nede":confused: Hundetrænerne spurgte mig derfor om det så var forsvarligt at overhovedet avle på ham!!!??? Det spm. har jeg virkelig ikke glemt.. Jeg ved at hvis vi kastrerede ham ville der være nogle meget skuffede hundeudstillere(som har vist interesse for at bruge ham til deres tæver), især vores opdrætter. Han er virkelig også en flot Corgi så det er bare svært.. han har jo et dejligt sind, det er bare det med de skide hanhunde.... Han er meget HANhund, og nogle enkelte dage i året kan han tude over tæver i løbetid. Men er ellers til at holde ud.. Min kæreste har indtil videre været modstander af kastration for han synes jo at det er naturligt adfærd at være sådan overfor andre hanhunde. Men det er da synd at han skal være så styret af testoron og instinkter når han egentlig bare så gerne vil lege!!!?? Hvad synes I? Kæresten kan godt se problemet og har snakket lidt om kemisk kastration. Men hvis det er midlertidigt spørger jeg måske lidt dumt.. kan han så bruges til udstilling bagefter, hvis det viser sig ikke at hjælpe på ham?? Langt indlæg beklager:blink: Nogen der vil lufte deres mening med hvad jeg skal gøre..og spørg endelig til hans adfærd... Jeg bruger aldrig mine han-hunde i avl hvis det udviser den mindste for for aggressivitet, sind, sundhed og arbejdsegenskabet. Alt skal være tilstede og vigtigt af alt temprament. Jeg har kasteret en hanhund hvor jeg havde lovet ham ud til 6 parringer. Han blev også aggressiv da han blev kønsmoden. Efterfølgende fik jeg at vide at hans far var lige sådan. Joooo tak opdrætter.:damn: At kasterere ham har hjulpet på hans agressivitet, om det gør på jeres ved jeg ikke. Vi har aldrig fortrudt, selvom om 6 parringer den gang ville have give 30.000 kr. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Klüssendorf Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Jeg kan sagtens forstå det dilemma, du står med. Hidsighed er absolut arvelig, men mange acceptere kønsaggresivitet som en del af adfærden hos nogle hunderacer og kan derfor være en accepteret adfærd, som hundeejere må indordne sig under, hvis man vælger den race. Mit råd til jer er derfor først at tage stilling til, om I vil avle på ham, dog uden at tage hensyn til om andre ønsker at bruge ham, da det alt andet lige er jeres ansvar, hvilket egenskaber I sender videre til næste generation. Vælger I ikke at lade ham deltage i avlen, så synes jeg, I skal lade ham kasterere. Det fjerner ikke nødvendigvis hans kønsaggresivitet, men det vil give ham en hel del mere ro i sindet, når han ikke skal være så fokuseret på tæver og hvad andre hanner gør ved dem. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst eva pedersen Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Hej. Jeg vil give din kæreste ret, det er naturlig adfærd. Hanhunde er styret af testosteron. De hanhunde jeg har haft, har heller ikke kunnet døje andre hanner. Hvis han ikke er aggessiv i andre sammenhænge, ville jeg ikke vælge kastration. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Bettemus83 Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Ja det er nok også det jeg føler inderst inde. At det ikke er ansvarligt at avle på ham. Det virker ihvertfald meget som om det er hormoner som han har arvet fra hans far. Hundetræneren synes også at jeg skulle høre opdrætteren eller spørge nogle af ejerne til hans brødre om de har samme problemer. Han har en bror i Horsens(20 km fra hvor vi bor), men vi kender dem jo ikke:fornaermet: Men så kunne man måske få be/afkræfte at det er i generne. Jeg kan jo ligesom heller ikke håbe på at der kun kommer tæver ud af et kuld han er far til:rolleyes: Men er jo også bange for at han bliver mere aggressiv hvis han bliver kastreret. Det har man jo hørt om...så tænker kemisk kastration kunne være en mulighed for at se det an.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Det er en sur situation at staa i... Men luk oejnene... taenk paa din hund... Jeg synes dit indlaeg straaler af hvad du selv synes er bedst for din hund... Om en kastration vil hjaelpe ved jeg ikke.. Men hvis det goer ville det vaere en stor forandring, og lettelse baade for jer og for hunden... Det er en risiko at tage... Du risikere at staa med de samme problemer efterfoelgende, nu kan du bare ikke udstille ham... Men hvis han ikke kan lide andre hanner og er super taeve interesseret er det maaske heller ikke super sjovt at udstille ham, plsu som du selv siger du bliver super nervoes as det... Ingen kan tage beslutningen for dig.. Men jeg synes IKKE du skal bruge ham i avlen, og jeg synes IKKE at du skal lade det at nogle gerne vil have hans hvalpe goere at du fravaelger en kastration. Desuden er det helt normalt at din kaereste er lidt imod kastration, der er forbavsende mange maend der faktisk har den holdning, fordi det i deres oejne er synd for hunden at fjerne dens lyst og "mandelighed"... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Bettemus83 Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Vælger I ikke at lade ham deltage i avlen, så synes jeg, I skal lade ham kasterere. Det fjerner ikke nødvendigvis hans kønsaggresivitet, men det vil give ham en hel del mere ro i sindet, når han ikke skal være så fokuseret på tæver og hvad andre hanner gør ved dem. Ja for en del af han ukoncentration(hedder det det?) skyldes meget de andre hunde. Så hvis han ikke var SÅ interesseret i hanhunde og tæver kunne det være at vi kunne få lidt sjov ud af træningen:hmm: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Bettemus83 Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Det er en sur situation at staa i... Men luk oejnene... taenk paa din hund... Jeg synes dit indlaeg straaler af hvad du selv synes er bedst for din hund... Om en kastration vil hjaelpe ved jeg ikke.. Men hvis det goer ville det vaere en stor forandring, og lettelse baade for jer og for hunden... Det er en risiko at tage... Du risikere at staa med de samme problemer efterfoelgende, nu kan du bare ikke udstille ham... Men hvis han ikke kan lide andre hanner og er super taeve interesseret er det maaske heller ikke super sjovt at udstille ham, plsu som du selv siger du bliver super nervoes as det... Ingen kan tage beslutningen for dig.. Men jeg synes IKKE du skal bruge ham i avlen, og jeg synes IKKE at du skal lade det at nogle gerne vil have hans hvalpe goere at du fravaelger en kastration. Desuden er det helt normalt at din kaereste er lidt imod kastration, der er forbavsende mange maend der faktisk har den holdning, fordi det i deres oejne er synd for hunden at fjerne dens lyst og "mandelighed"... Det ville helt klart være en lettelse hvis det hjalp på ham. Og ja min kæreste synes jo det er SYND for ham hmmm. Synes nu det er synd at ikke kan komme med på besøg hvor der er andre hanhunde, eller at han ikke må hilse på hanhunde fordi han går amok når han får lugtet til dem... Jeg havde en hel klar forestilling om hvordan det skulle være at have min egen hund. Vi skulle gå til sjove hundesport såsom agility, han skulle lege med en masse hunde og generelt bare være en glad hund. Sådan er det jo ikke blevet, fordi vi hele tiden skal være på vagt og at han ikke må være løs sammen med andre hunde som vi ikke kender kønnet på :-( Han kan ikke koncentrere sig til træning og man mister jo totalt lysten. Nu træner vi bare derhjemme i haven... Jeg må se hvilken beslutning vi finder frem til. Hans søster skal snart have hvalpe, så lidt af Charlie går da videre Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Klüssendorf Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Men er jo også bange for at han bliver mere aggressiv hvis han bliver kastreret. Det har man jo hørt om...så tænker kemisk kastration kunne være en mulighed for at se det an.. Jeg har endnu ikke stødt på nogle, der blev mere aggresiv af at blive kasteret. Vi havde selv en meget aggresiv Jack Russel, der slet ikke kunne med nogle fremmed og der blev endnu mere hidsig når der var tæver i løbetid. Kasterationen fjernede ikke aggresiviteten overfor fremmede hunde, men det fjernede hans interesse for vores tæver, når de kom i løbetid og derved også hans hidsighed overfor vores anden hanhund, når homonniveauet steg i gruppen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst mk101 Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Da jeg ikke har en mening om kastration, vil jeg holde mig alene til spørgsmålet vedrørende avl. Som ejer af en hund, har vi en vis tendens til, at se det bedste i dem. Også selvom de på nogle punkter er lidt problematiske. Nu er sindet en af de ting, ingen reelt ved hvor stor en del der kan tilskrives arvelighed og hvor meget der er tale om miljø. Der er som udgangspunkt ingen racer, hvor det er smart eller attraktivt, at hundene udviser egetkønsaggression. Og da slet ikke i vores moderne samfund, hvor vores hunde konstant skal forholde sig til andre hunde på deres gåture og i deres dagligdag. Der er derfor intet ønskeligt i en hund med den type aggression, og derfor er der ingen grund til, at sørge for at dele ud af problemet til flere hunde. Samtidig får jeg læst dit startindlæg som, at du egentlig ikke syntes, at det er den måde, hvorpå du gerne ville have hund; at det er lidt af et problem eller irritationsmoment. Og hvis det er tilfældet, ser jeg ikke der kan ytres ønske om at lade hunden få hvalpe. MEN jeg syntes det spørgsmål vedrørende mentalitet og temperament er både interessant og vigtig. For hvor langt ud i leddene skal vi gå, for at være relativt sikre på, at aggressionen ikke er arvelig? Er det selve hunden der ønskes bragt i avl, der bærer på problemerne, er det dog min holdning, at man skal være afsindig varsom! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Luke og Jack Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Hvorfor ikke prøve med kemisk kastration først og se om det har en virkning? Det aftager jo indenfor 6-8 måneder. Så ved du med sikkerhed om det er lykken eller om det er lige meget. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Bettemus83 Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Hvorfor ikke prøve med kemisk kastration først og se om det har en virkning?Det aftager jo indenfor 6-8 måneder. Så ved du med sikkerhed om det er lykken eller om det er lige meget. Det er nok også det jeg hælder mest til. Men vil stadig gerne have muligheden for at kunne gå til udstilling med ham igen. Selvom det først bliver efter den kemiske kastration er tabt sin virkning.. Vi går ikke på udstilling med kun for at kunne avle på ham. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst mk101 Besvaret Juli 22, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 22, 2011 Det er nok også det jeg hælder mest til. Men vil stadig gerne have muligheden for at kunne gå til udstilling med ham igen. Selvom det først bliver efter den kemiske kastration er tabt sin virkning.. Vi går ikke på udstilling med kun for at kunne avle på ham. Hvis hunden to gange er stillet i officiel klasse og har en dyrlæge erklæring på at den er kastreret, kan I stadig deltage på udstillinger uden problemer. Bare så det ikke er hvad der afgør jeres beslutning. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
KimC Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 På opfordiring vil jeg lige skrive et svar her. Jeg har prøvet en kemisk kastration på en hund der havde problemer med mine andre hunde. Jeg gør det ikke igen! Der findes to præparater til kemisk kastration. Promon er genentlig beregnet til tæver. Men det har vist sig at virke på hanhunde også. Der er kendte bivirkninger ved stoffet, som kan være kræftfremkaldende, og skade nyrerne. Dette er dog mest sansyligt ved længere tids brug. Promon er en ganske almindelig indsprøjtning. Det virker lidt angstdæmpende, men giver ikke 100% garanti mod at en parring ikke giver uønsket afkom. Så er der Suprelorin. Det kan jeg ikke anbefale til noget overhovedet. Produktet er simpelt hen ikke afprøvet godt nok, og der er bivirkninger som der intet nævnes om i manualerne. En af bivirkningerne er at testosteronniveauet stiger i tiden inden "chippen" bliver virksom. Når virkningen ophører bliver hunden meget uligevægtig, fordi den den ene dag er kastrat, og den anden dag en overtunet hanhund, med overproduktion af testosteron. Efter min mening forekommer ordlyden "er ikke blevet undersøgt" betænkeligt meget i manualerne til Suprelorin. Varigheden af behandlingen er en af de ting "der ikke er blevet undersøgt" så du ved ikke på forhånd hvornår virkningerne ophører. Du kan ikke udstille en hanhund der er behandlet med suprelorin. Testiklerne svinder ind, og opfylder bestemt ikke standardernes krav om at "hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen". Fabrianten siger dog at testiklerne opnår normal størrelse efter endt behandling. De siger bare ikke at det tager op til 3 år. Eller måske er det "ikke blevet undersøgt"? Men der er ingen der siger at din hund skal hilse på alt og alle. Din hund er i allerhøjeste lømmelalder, men en ting du kan gøre er at lære ham at ignorere andre hanhunde. Vejen dertil er kontaktøvelser, kontaktøvelser, og flere kontaktøvelser. Fastholde din hunds opmærksomhed til dig selv, og belønne ham for at ignorere andre hanhunde, eller se på dem uden negativ reaktion. Jeg har gået på hundetrøningshold hvor der har været deltagere med den slags problemer. De har alle kunnet lære deres hunde denne øvelse, bortset fra dem der dropper ud efter første træningsgang, fordi de forventer at alle problemer er løst på 10 minutter. Og det har ikke været nødvendigt at kastrere hundene. En god hundetræner kan vise dig hvordan det gøres, men der er langt mellem de gode hundetænere. Af dårlig erfaring vil jeg anbefale dig at holde dig langt fra DcH med sådanne problemer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Luke og Jack Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 Nu kan jeg kun besvare ud fra egne erfaringer med kemisk kastration af hanhunde (kender til 3, hvor af mine er de 2). Ja, deres testikler svandt ind men foldede sig pænt ud igen, da virkningen var helt væk efter 8 måneder. Ud over, oplevede vi ingen problemer overhovedet. Ingen adfærdsændringer der var uønsket. Det blev roligere hanhunde og mere ligevægtige, hvis man kan sige det sådan. Der faldt mere ro over dem. Den ene (Luke) er ovenikøbet en lidt usikker hund (uden at være aggressiv), han var hverken dårligere eller bedre stillet uden. Efterfølgende valgte vi at operativt kastratere og har ikke fortrudt det. Det var dog IKKE aggressivitet der var problemt her! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
skipper-odense Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 Det ville helt klart være en lettelse hvis det hjalp på ham.Og ja min kæreste synes jo det er SYND for ham hmmm. Synes nu det er synd at ikke kan komme med på besøg hvor der er andre hanhunde, eller at han ikke må hilse på hanhunde fordi han går amok når han får lugtet til dem... Jeg havde en hel klar forestilling om hvordan det skulle være at have min egen hund. Vi skulle gå til sjove hundesport såsom agility, han skulle lege med en masse hunde og generelt bare være en glad hund. Sådan er det jo ikke blevet, fordi vi hele tiden skal være på vagt og at han ikke må være løs sammen med andre hunde som vi ikke kender kønnet på :-( Han kan ikke koncentrere sig til træning og man mister jo totalt lysten. Nu træner vi bare derhjemme i haven... Jeg må se hvilken beslutning vi finder frem til. Hans søster skal snart have hvalpe, så lidt af Charlie går da videre jeg tror lidt det her indlæg viser hvad du gerne vil. Det skal nemlig være sjovt at have hund, og hvis du gerne vil træne med ham og kunne lade ham gå løs uden at frygte for hvad der sker, så er kasteration nok en god mulighed... Jeg ville ikke turde kemisk kasteration men det er primært baseret på den frygtelige oplevelse KimC havde med sin hund. Jeg kender ikke andre der har benyttet sig af det. Så hvis min hund en dag skal kastereres så bliver det sandsynligvis operativt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Spilop Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 Jeg har lige overtaget en border på 3 år efter præcist 5 mdr. blev den agressiv over for andre hanhunde og så tæve glad at jeg ikke kunne lave noget med den overhovedet. Den har været medicinsk kastereret og var velafbalanceret og god at træne med Efter 6 mdr. så det sådan ud Jeg indsætter bevismateriale 1 [media] [/media] :-D:-D:-D:-D:-D:-D Skøn hund ikke. Jeg kunne ikke engang løbe en slalom med den til konkurrence (hvilket den godt havde kunnet før) bagved banen, uden andre hunde tilstede. Kort tider efter videoen blev optaget blev han medicinsk kastereret og 3 mdr. senere kastereret helt officielt. Jeg har nu med glad og velfungerende hund igen. Jeg kan ikke se nogen grund til at have slåset med det problem. En border der ikke kan hyrde fordi der er 2 tæver som ingengang er i løb, og her snakker vi hundens helt naturlige instikter, skal ikke bruges i avl hjemme ved mig, og jeg kan ligeså godt kasterere dem, hvis de har problemer med at arbejde pga. løbskhed. Og jo jeg kunne godt have brugt 2 år på at træne kontakt, ignorering af andre hanhunde og løbske tæver etc, men jeg vil bare gerne have en hund der fungere, hjemme, på træningsbanen og med andre hunde. Alle mine 3 kastratere er blevet medicinsk kastereret før kasteration for at vurdere effekten af en mulig kasteration, alle uden problemer. Masser af mine kursister har medicinsk kastereret og kastereret med god effekt, jeg har kun mødt en som har fortrudt, og hun gjorde det lidt i affekt, da hendes 2 hanhunde kom op og toppe (for gud ved hvilken gang), så kørte hun direkte til dyrlægen og kastererede dem begge. Den ene er en usikker hyrdehund, og det første ½ år herefter blev den meget mere usikker. Jeg har oplevet omkring 100 kasterater, og 1 der har fortrudt. Jeg siger ikke det hjælper på alt, men jeg anbefaler kasteration mod hanhund/hanhund agressivitet, "løbskhed" og hjemmelig stress pga. nabotæve i løbetid ved selvsikker hanhunde Så må der skydes:banan: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 Jeg tror du står med en blanding af indlært adfærd og genetisk betinget aggression pga højt testosteron niveau. Det havde nok haft bedre effekt hvis du havde kastreret ham for et år siden inden han fik øvet sig for meget i at hanhunde er dumme, for selvom du kastrerer nu, så er det langt fra sikkert at han ændre indstilling til hanner. Det vil dog med høj sandsynlighed hjælpe på hans stress omkring tæver og du vil med al sandynlighed have lettere ved at lære ham at omgås andre hanner mere fornuftigt, dog ikke nødvendigvis så han bare kan være løs i hundeskov. SElvom opdrætter ingen hæmninger har ved at bruge en hanhundeaggressiv hanhund i avl, så kan jeg ikke se det skulle være en god ide. Helt undgå hanhunde aggression er nok svært, så var der ikke mange hanner at avle på, men som opdrætter kan man være med til at påvirke avlen ved at vælge de hanner der er mindst hanhundepræget og mindst aggressive. Som udgangspunkt bør de kunne fungerer på en udstilling uden at udvise aggression overfor passerende hunde. Der er ingen der siger at de skal have lyst til at lege med de andre hanhunde;-) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Golden Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 Jeg har hørt flere grimme historier om kemisk kast. og i bedste fald har den kemiske kast. ikke virket. Derfor opfordrede jeg KimC til at give sin historie med på denne tråd - fordi jeg synes det er supervigtigt, at man er informeret om, hvor galt det kan gå. Jeg vil til enhver tid kastrere "rigtig" hvis jeg mente det var det der var nødvendigt for at hunden kunne fungere sammen med mig. Min dyrlæge frarådede også på det kraftigste at kastrere kemisk - jeg spurte ikke engang ind til hvorfor - jeg havde jo alle de andre historier i baghovedet. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Bettemus83 Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 :???:WOW I har godt nok mange forskellige meninger omkring kastration!! Men det er godt at høre lidt forskellige historier selvom man nok kan blive mere forvirret:blink: Det er faktisk meget op og ned med Charlie og hanhunde. I nogle perioder kan han sagtens gå forbi en hanhund uden at hilse og uden at gå helt amok på den. Men hvis han har haft en dårlig oplevelse med en hanhund han har været sur på, er han sur på alle hanhunde der bare passere ham selv fremmede tæver kan han knurre af indtil han ffår lugtet til dem. For ikke at vedligeholde den adfærd bruger jeg også kontaktøvelser, og en rolig men glad adfærd så han ikke mærker at jeg er spændt. Det hjælper og han er mere afslappet på vores gåture. Men han vil aldrig kunne lege eller snakke med hanhunde, Der tager instinktet over... Jeg tvivler på at jeg får manden overtalt til at få Charlie kastreret operativt ja den kemiske har han også hørt dårligt om. Lyder heller ikke sundt bare navnet Kemisk:???: Så enten må jeg leve med min hund som han er eller så finder vi en anden løsning(kastration) Vi har snakket om at få hund nr. 2 på et tidspunkt. Men vi kan jo ikke rigtig få en ny hanhund og en tæve vil bare give hvalpe:rolleyes: Jeg ville oprindeligt have en tæve da vi skulle have en hvalp. Men manden ville have en hanhund.(noget med at det var rigeligt med én kvinde der fik mens.) Kan være jeg får lov til at vælge køn næste gang vi skal have hund:genert: Men tak for jeres meninger og historier. Jeg vil have dem alle i baghovedet når/hvis vi tager beslutningen om kastration. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
KimC Besvaret Juli 23, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 23, 2011 Der er virkninger og bivirkninger ved alt. Også den operative kastration. For ofte bruger man operativ kastration til at fjerne symptomer, uden at man nogensinde kommer frem til årsagen til at en hund opfører sig uhensigtsmæssigt. Hunden kan være understimuleret, eller stresset. Der kan være usynlige og umærkelige sundhesmæssige problemer som irriterer hunden og giver en lavere irritationstærskel. Jeg vil anbefale at du får din hund undersøgt grundigt, og derefter kommer i gang med noget træning der indeholder kontaktøvelser. Hold dig fra DcH, de træner med alt for højt stressniveau, og det er ikke det din hund har brug for. Når først kontaktøvelserne sidder som de skal, har de den bivirkning at du kan gå forbi en anden hund der opfører sig tåbeligt uden at din hund af den grund bliver ustyrlig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
anne-lise hansen Besvaret Juli 28, 2011 Rapporter Share Besvaret Juli 28, 2011 jeg har haft et par hunde der blev kastreret , ikke på grund af agression men på grund af sygdom - for store blærehalskirtler så de ikke kunne besørge eller tisse , men i dit tilfælde ville jeg nok prøve med en kemisk kastraktion først, det er ikke synd for ham , tværtimod. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
DHL Besvaret Oktober 22, 2017 Rapporter Share Besvaret Oktober 22, 2017 På 23/7/2011 den 19:54 , KimC skrev: Der er virkninger og bivirkninger ved alt. Også den operative kastration. For ofte bruger man operativ kastration til at fjerne symptomer, uden at man nogensinde kommer frem til årsagen til at en hund opfører sig uhensigtsmæssigt. Hunden kan være understimuleret, eller stresset. Der kan være usynlige og umærkelige sundhesmæssige problemer som irriterer hunden og giver en lavere irritationstærskel. Jeg vil anbefale at du får din hund undersøgt grundigt, og derefter kommer i gang med noget træning der indeholder kontaktøvelser. Hold dig fra DcH, de træner med alt for højt stressniveau, og det er ikke det din hund har brug for. Når først kontaktøvelserne sidder som de skal, har de den bivirkning at du kan gå forbi en anden hund der opfører sig tåbeligt uden at din hund af den grund bliver ustyrlig. Hej Kim hvad er det du oplevede med din hund der blev kemisk kasteret? Du bliver nævnt flere steder med kan ikke finde det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
KimJ Besvaret Oktober 23, 2017 Rapporter Share Besvaret Oktober 23, 2017 (rettet) Jeg skal ikke kloge mig på virkninger o.l., men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvorfor der næsten aldrig er nogen der forholder sig til det, at vi farer totalt i flint over relativt konsekvensløse indgreb som øre- eller halekupering, anvendelse af diverse mekaniske hjælpemidler (f.eks. halsbånd der kan afgive strøm eller vand ved uønsket adfærd) men til gengæld glad og gerne (overdrivelse selvfølgelig) påfører hunden et voldsomt forandrende indgreb, simpelthen fordi dens naturlige opførsel ikke findes hensigtsmæssigt? Det vil jo i langt de fleste tilfælde kunne trænes, om ikke væk, så dog ned på et tåleligt niveau. Tilsvarende er der ikke meget sympati at hente, hvis man har valgt den forkerte race, men det forkerte køn derimod, skal jo bare fixes... Bare for at ingen skal få et slagtilfælde, så er jeg altså også imod at man anvender de mekaniske hjælpemidler eller andre straflignende metoder. Med hensyn til at vi mænd måske har sværere ved at acceptere kastration, kunne man jo også se det fra den vinkel at kvinder ofte har lidt for travlt med at kurere problemerne ved at kastrere... Redigeret Oktober 23, 2017 af KimJ Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.