Farvel Max og Anders

[Gæst Zeida]

Indenfor 5 måneder har vi desværre måttet sige farvel til vores gravbasser Max og Anders.

 

Max som var far til Anders, blev 17,5 år. Max havde et godt liv, hvor han troede han var kongen Han troede at han bestemte over alle de andre men de andre lod ham kun blive i troen.

 

Max nåede at blive far til 9 dejlige hvalpe. Dt var et cirkus hvergang han skulle parre sig med vores dejlige Zeida som blev 18,5 år gammel. Han ville så gerne og når det endlig lykkedes omg han hylede og pev så naboerne troede at vi mishandlede ham. Så det var frem med hundegodterne hvergang for at berolige ham så ikke lavede skade på Zeida-musen. Den ene gang var det selvfølge om vinteren med sne og flere minus grader og selvfølgelig om natten, hvor manden lige syntes de skulle ud en sidste gang, hvor Max satte et hyl op, så manden måtte ud med lommelygte og finde dem og bære dem ind på engang, det gjorde manden kun én gang

 

Efter Max hjerneblødning fik vi heldigvis en bonus på ekstra måneder med ham, hvor han var kommet sig, men hvor det så pludseligt gik ned af bakke og vi måtte gå den tunge gang til dyrelægen og sige farvel den 30-03-2011.

 

Anders vores dejlige "hvalp" på 16,5 år sov stille og roligt ind lørdag morgen Jeg vågnede ved at Basse og Bella pev, en måde som jeg aldrig har hørt før, så jeg styrtede ud af sengen, normalt ville de komme løbende og overfalde mig, men nej, så jeg vidste at noget var helt galt. Jeg mødte det syn, at Anders lå i mellem Basse og Bella, de havde lagt sig på hver deres side af ham, hvor de lå og kiggede på ham og pev. Jeg gik hen og så at Anders var død, han var sovet ind stille og roligt ind og han så så sød og fredelig ud. Jeg brugte tid med vores BC for at sige farvel til ham.

 

Det var et stort chok. Anders har ikke været syg, han har været frist og rørig. I fredags var der fuld gang i ham. Han gjorde de sædvanlig ting, rende mig i hælene, min lille tro følgesvend. Han var altid hvor jeg var, så det er utroligt hårdt, men jeg er utrolig glad for, at han fik sovet ind uden at lide og i vante omgivelser med sine to venner Basse og Bella ved sin side.

 

Anders var en speciel gravbasse. Han havde slået op på den forkerte side i hundebogen for han havde bestemt ikke læst om hvordan gravhunde var. Anders var lige som tyren Ferdinand. Han hadede når vi slog græs for han elskede det høje græs og blomster. han kunne bruge timer på at ligge og dufte. Han blev ligge til det sidste strå skulle klippes, så mange gange måtte vi bære ham væk hvor han blev meget fornærmet.

 

Da manden fik sin store hund, Suzi labrador, blev Anders meget forelsket i hende, så da hun var 4 år gammel og i løbetid tænkte vi jo ikke at der kunne ske noget for han kunne jo ikke nå op til hende MEN vi blev klogere, da vores søn kom råbende ud i haven og skreg "MOR MOR SKYND DIG IND, DER ER SKET NOGET FORFÆRDELIGT. ANDERS HÆNGER FAST I SUZI'S NUMSE" Jeg skyndte mig ind og ganske rigtigt, mandens hund havde lagt sig ned på alle 4 for at friste min lille hund for derefter at vade rundt med min stakkels hund som kun lige kunne støtte jorden med forbenene. Vi fik 13 dejlige sorte hvalpe ud af det, selvom dyrelægen mente det kun ville blive til 2-4 hvalpe De var de skønneste hvalpe, de havde alle labrador størrelse men nogle havde gravhunde hovede og andre langhårede pelse.

 

Anders skal begraves ude i vores have. Vi kan ikke give slip på ham og han skal ligge i vores lille "skov" hvor solen skinner ned igennem hvor han skal ligge. Han har altid kun været hos os og sådan skal det forblive vores dejlige lille hvalp.

[Gæst Matell]

Åh det er og har været hårdt for jer. Sidder med tårer i øjnene, men samtidig også et lille smil på læben.. Det var dejligt at læse om alle de år og oplevelser I har haft..

Mange tanker herfra.. :ae:

[Gæst Zeida]

Det er det værste ved at have hunde at de ikke bliver så gamle, vi har så godt nok været heldige med vores, men har man det ikke sådan så skal man heller ikke have hund.

 

Anders' pludselige død er svær at sluge både for os mennesker men også for vores 2 BC'er. Med Max vidste vi at det var på lånt tid men med Anders...den er svær.

[ricko2008]

Det, gør mig virkelig meget ondt at høre om det i har oplevet, rigtig meget, men jeg ved selv hvor hårdt det er, da jeg selv har sagt farvel til både hunde og min kat, her for 1 mdr. siden ca.

 

Jeg, sender mange varme knus og tanker her fra.....

[PinPoynter]

Jeg har selv prøvet at miste 3 hunde indenfor et år, og jeg ønsker det ikke for min værste fjende.

Glæd dig over at dine drenge levede gode lange hundeliv :hjerte: De har helt sikkert haft det som blommen i et æg hos din familie, ellers havde de aldrig holdt så godt :ae: