pudelstørelse og pudel-pletter

[Gryn]

Hvorfor vil I importere harlekin Pudler fra USA når de kan fås i både Tyskland og Tjekkiet.

[NannaSoko]

Hvorfor vil I importere harlekin Pudler fra USA når de kan fås i både Tyskland og Tjekkiet.

 

Du har ret, det virker fjollet

 

I øvrigt bliver det ikke mig der kommer til at lave plet-pudler til DK, har ingen interesse i at lave hvalpe og da slet ikke hvalpe der ikke kan stambogsføres.

[Gryn]

Du har ret, det virker fjollet

 

I øvrigt bliver det ikke mig der kommer til at lave plet-pudler til DK, har ingen interesse i at lave hvalpe og da slet ikke hvalpe der ikke kan stambogsføres.

 

Tak, tror der er nogen som ikke læser hvad jeg har skriver.

[NannaSoko]

Jeg har læst det og er meget glad for oplysningen om at de hedder harlekin pudler. Kaldte dem bicolor og black white, men der er mange flere sider på harlekin poodle

[Gæst Spilop]

De her black og tan fætre er da for seje:hjerte:

 

[ATTACH]48950[/ATTACH]

[PinPoynter]

De her black og tan fætre er da for seje:hjerte:

 

[ATTACH]48950[/ATTACH]

Sådan en vil Charles ha'

[Siri]

Sådan kan du jo heller ikke stille det op.

 

Der er himmelvid forskel på apportering ala DCH, dummy-apportering ala dummyprøverne fra diverse jagthundeklubber og lignende, apportering af koldt vildt ala markprøverne for retrievere, og så jagt.

 

Bordere ville helt generelt klare sig rigtig dårligt på jagt. Den slags hunde går slet ikke til opgaven på samme måde som retrieverne og spaniels gør det, og du vil ikke kunne få dem ud og ind i det samme terræn, og da slet ikke når hele "miljøet" omkring en jagt også kører for fulde drøn ved siden af.

 

Jeg vil give Spilop ret i at der er mange jagthunde derude på jagterne, som i mine øjne ikke burde være der. Men sådan ér det jo. Det er et lovkrav at der skal hund med, og det er bare ikke alle der har de samme evner udi hundetræning, og hundevalgets "kunst".

Dertil kommer at en hel del af det der render rundt som værende "labrador" eller bare "retriever" ikke har ret meget med hverken det ene eller det andet at gøre. Af samme årsag som nævnt ovenfor. "Vi har hund, fordi det skal vi have"

 

Der er en årsag til at jeg gang på gang fraråder folk at smide deres kræ med ud på en jagt herinde i trådene, "fordi det er jo en retriever, ik'! "

 

Jagthundearbejdet er bare for vigtigt, ikke mindst af hensyn til offentlighedens syn på jagt, til at man bør tillade sig selv "at nøjes" med noget utrænet og uegnet lort.

 

Tak for en god forklaring. Jeg tror nok også bare at jeg studser meget over, at man rent faktisk ser de elendige retrievere på jagt. Det synes jeg er utroligt. For man ser altså ikke bordere på får, der ikke kan hyrde. Altså de findes - ingen tvivl om det - men de bruges bare ikke så.

 

Jeg er godt klar over, at borderen aldrig bliver en god jagthund - der er jo en grund til at det er en toptunet hyrdehund Netop derfor mener jeg at det er endnu mere ufatteligt, at der findes retrievere på jagt, som kan mindre end en border.

 

Gad vide hvorfor folk slæber deres utrænede eller uduelige retriever med, når den tydeligvis ikke kan (eller vil) sine ting. Det kan da kun blive en fiasko for såvel hund som fører!

[Siri]

De her black og tan fætre er da for seje:hjerte:

 

[ATTACH]48950[/ATTACH]

 

De er godt nok fine!!

[Gæst Spilop]

Tak for en god forklaring. Jeg tror nok også bare at jeg studser meget over, at man rent faktisk ser de elendige retrievere på jagt. Det synes jeg er utroligt. For man ser altså ikke bordere på får, der ikke kan hyrde. Altså de findes - ingen tvivl om det - men de bruges bare ikke så.

 

Jeg er godt klar over, at borderen aldrig bliver en god jagthund - der er jo en grund til at det er en toptunet hyrdehund Netop derfor mener jeg at det er endnu mere ufatteligt, at der findes retrievere på jagt, som kan mindre end en border.

 

Gad vide hvorfor folk slæber deres utrænede eller uduelige retriever med, når den tydeligvis ikke kan (eller vil) sine ting. Det kan da kun blive en fiasko for såvel hund som fører!

 

Jo jeg har lige for nyligt set en hyrdekonkurrence, der var masser af dårlige bordere med også

[DKWiechert]

Tak for en god forklaring. Jeg tror nok også bare at jeg studser meget over, at man rent faktisk ser de elendige retrievere på jagt. Det synes jeg er utroligt. For man ser altså ikke bordere på får, der ikke kan hyrde. Altså de findes - ingen tvivl om det - men de bruges bare ikke så.

 

Gad vide hvorfor folk slæber deres utrænede eller uduelige retriever med, når den tydeligvis ikke kan (eller vil) sine ting. Det kan da kun blive en fiasko for såvel hund som fører!

 

Jeg har lige klippet lidt og flyttet dit sidste udsagn imellem de 2 andre, for nemheds skyld.

 

Det er der ikke noget underligt i. Det er et lovkrav at der skal hund med på jagt. Derfor er det for en jæger en pligt at have en hund der er "en egnet apporterende hund".

Men når man for det første egentlig ikke har interessen for hundearbejdet, for hundearbejdets skyld, og egentlig, hvis man ikke var jæger, slet ikke ville have haft en hund i første omgang, ja så er det jo rimelig begrænset hvilke krav man selv stiller førend man selv mener man har en egnet apporterende hund.

Og så er der dem der hellere vil have en hund der går godt i drevet, og så lader de andre om at apportere.

 

Det er et fåtal hvor det ser sådan ud, heldigvis. Men det er jo ikke så underligt at der ér sådan nogen. Også på jagterne.

 

Min den sidste hund, en bastard, fungerede i mine øjne udmærket, til det jeg brugte den til. Skød jeg en sneppe i hegnet, så blev den hentet. Stille og roligt ganske vist, men den blev da hentet. Hunden gik også fint inde i hegnet og fik snepperne ud.

Super jagthund....... eller....

 

For når der faldt meget, og der dermed var meget der skulle hentes, og der tillige var flere hunde i gang på samme tid.... så fungerede han bare ikke. Søg var heller ikke noget jeg nogensinde havde gjort med ham.

 

 

Det er da først efter jeg er røget ind i retrievernes verden, og har set hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at hente ud af sin labrador, at jeg har fået øjnene op for alt det der bruges som vel bedst kan klassificeres som "middelmådigt". Det er også først efter alt det her at jeg kan se hvad der er knaldgodt, og hvad der bare ikke du'r.

 

Og hvorfor skulle det være anderledes for alle andre jægere?

Man skal jo immervæk vide hvad der rent faktisk kan lade sig gøre, før man kan se hvor man selv står.

 

Jeg er godt klar over, at borderen aldrig bliver en god jagthund - der er jo en grund til at det er en toptunet hyrdehund Netop derfor mener jeg at det er endnu mere ufatteligt, at der findes retrievere på jagt, som kan mindre end en border.

Og igen: Sådan kan du jo heller ikke stille det op. Kan mere, i forhold til hvad? EN DCH-apportering af en død genstand?

En dummyprøve med dobbeltmarkering, dirigering, søg?

En prøve på koldt vildt, med dobbeltmarkeringer, dirigering på land og i vand, frit søg med 2 hunde på én gang, walk-up?

Eller varmt vildt? (jagt!)

 

Selvfølgelig kan man lære en border at lave en fremragende apportering af en genstand, med fin levering til hånd og hele gøjemøget. Det er trods alt en yderst arbejdsivrig og samarbejdende race. Det ville jo ikke være anderledes med f.eks. en schæfer eller lignende.

 

Man kunne da sikkert træne en border på en sådan måde at man rent faktisk kunne bruge den som jagthund. Det er jeg egentlig ikke i tvivl om man kunne. Men hvis nu man brugte den samme energi og tid på at træne en ordentlig lab, så vill eman bare nå meget længere.

Ligesom hvis man fik den hjerneblødning at træne en lab til at hyrde. Hvis man brugte den samme energi og tid på at træne en ordentlig border istedet, så vill eman jo også nå meget længere.

 

Det er jo ikke meget anderledes end hvis man sammenligner hvad man når, og med hvilken indsats og ihærdighed hvis man vælger at træne en lab af udstillingslinjer kontra én af jagtlinjer. Horses for courses.

[Dina]

Nu har jeg - vanen tro - ikke læst alle indlæg, så jeg hopper lige ind med en bemærkning.

 

På den anden side er der vel heller ikke rigtig nogle i DK, der har prøvet at træne deres pudel til jagt, eller? Så i realiteten ved vi det vel ikke?

Det er nemlig en forudsætning, der ofte negligeres. Hvis man "kun" træner pudler i lp-regi, så er det svært at afgøre, hvorvidt de ville kunne gøre sig som jagthunde.

 

Jeg har hørt flere hævde, at såfremt man kun avler ud fra exteriørhensyn, så ryger efterkommernes fx jagtegenskaber ud. Jeg har af gode grunde aldrig selv lavet nogen form for videnskabelig statistik på det, men jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor jagtegenskaberne skulle mindskes eller helt forsvinde? Hvorfor er der ikke plads til at tro, at nogle exteriørmæssigt fantastiske hunde ikke også har overskud til at besidde de egenskaber, som racen blev fremavlet til at besidde?

 

Jeg forstår, at hvis man parrer smukke, sunde, driftsvage individer med andre smukke, sunde, driftsvage individer, så får man (formentlig flest) smukke, sunde, driftsvage individer.

 

Men deraf følger vel så også, at parrer man smukke, sunde, driftstærke individer med andre smukke, sunde, driftstærke individer, så får man (formentlig flest) smukke, sunde, driftstærke individer?

 

Og hvis den teori er spiselig, så må man vel med nogen ret kunne konkludere, at udseendet ingen betydning har som sådan for "drift-styrken"?

[Gryn]

Der er skal stadig nogen som træner Pudler til Jagt, både Jan og jeg har snakket med flere der gør, eller kende nogen som gør.

Redigeret September 26, 2011 af Gryn

[Gæst Spilop]

Nu har jeg - vanen tro - ikke læst alle indlæg, så jeg hopper lige ind med en bemærkning.

 

 

Det er nemlig en forudsætning, der ofte negligeres. Hvis man "kun" træner pudler i lp-regi, så er det svært at afgøre, hvorvidt de ville kunne gøre sig som jagthunde.

 

Jeg har hørt flere hævde, at såfremt man kun avler ud fra exteriørhensyn, så ryger efterkommernes fx jagtegenskaber ud. Jeg har af gode grunde aldrig selv lavet nogen form for videnskabelig statistik på det, men jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor jagtegenskaberne skulle mindskes eller helt forsvinde? Hvorfor er der ikke plads til at tro, at nogle exteriørmæssigt fantastiske hunde ikke også har overskud til at besidde de egenskaber, som racen blev fremavlet til at besidde?

 

Jeg forstår, at hvis man parrer smukke, sunde, driftsvage individer med andre smukke, sunde, driftsvage individer, så får man (formentlig flest) smukke, sunde, driftsvage individer.

 

Men deraf følger vel så også, at parrer man smukke, sunde, driftstærke individer med andre smukke, sunde, driftstærke individer, så får man (formentlig flest) smukke, sunde, driftstærke individer?

 

Og hvis den teori er spiselig, så må man vel med nogen ret kunne konkludere, at udseendet ingen betydning har som sådan for "drift-styrken"?

 

Vi prøver igen:blink:

 

At være driftstærk er ikke lig god jagtegenskaber.

 

Hvis vi sammeligner med sundhed så ville det vel svare til, at vi HD fotografere alle golden retriever i dag. Alle dem som er sunde og raske i dag kan indgå i avl. Så nu behøves vi ikke fotografere mere, vi tjekker om de kan gå på deres ben.

 

En jagthund skal indeholde rigtig meget selvstændighed, masser af ro, blødhed i mund, markering evne, god næse.

 

Fordi en Golden retriever er driftstærk betyder det ikke det er en god jagthund. Jeg har set flere eks på jagtgoldens der er for " driftige", ingen ro på post, piberi, knaldning etc. Viljen til arbejde kan ikke sammenlignes med jagtegenskaber. Ellers ville en border jo kunne erstate de fleste hundetyper.

[Dina]

På den anden side har jeg selv en whippet, der i generationer har været avlet til udstilling, man alligevel løber hun på en væddeløbsbane eller lure courser som om hun aldrig har lavet andet. Hendes kuldbror har vundet en masse lure coursing konkurrencer i usa, så deres jagtinstinkt er der åbenbart stadig.

Jeg gætter på, at ikke alle, han har løbet imod i USA, har været af udstillingslinier, så dit eksempel viser jo tydeligt, at evnerne ikke forsvinder, blot fordi anerne her har været smukke. :slem:

 

Hvalpetest tror jeg generelt ikke på. Selvfølgelig siger de noget, men jeg tror mere på forelskelser og kemi når det gælder valg af hund :hjerte:

Helt enig. Og man kan vel også kun tro fuld og fast på en hvalpetest, såfremt den gentages et par gange, når hunden er voksen? Ellers kan man jo ikke rigtigt efterkontrollere testers udsagn. (Med forbehold for det miljø, hvalpen kommer ud i, forstås.)

[Gryn]

Vi prøver igen:blink:

 

At være driftstærk er ikke lig god jagtegenskaber.

 

Hvis vi sammeligner med sundhed så ville det vel svare til, at vi HD fotografere alle golden retriever i dag. Alle dem som er sunde og raske i dag kan indgå i avl. Så nu behøves vi ikke fotografere mere, vi tjekker om de kan gå på deres ben.

 

En jagthund skal indeholde rigtig meget selvstændighed, masser af ro, blødhed i mund, markering evne, god næse.

 

Fordi en Golden retriever er driftstærk betyder det ikke det er en god jagthund. Jeg har set flere eks på jagtgoldens der er for " driftige", ingen ro på post, piberi, knaldning etc. Viljen til arbejde kan ikke sammenlignes med jagtegenskaber. Ellers ville en border jo kunne erstate de fleste hundetyper.

Ja, men styrken af selvstændighed skal jo også afhænge at jagttypen.

[Dina]

Jeg har også altid været lidt vild med pudlen og synes det er en stærkt undervurderet race. Jeg har bare altid været bekymret for at de mangler drive ift hvad jeg gerne vil lave med mine hunde.

Jamen, bruger du ikke netop dine hunde til lp eller er jeg nu blevet senil igen? Og til ren lydighed skulle pudler jo være helt perfekte.

[Dina]

De her black og tan fætre er da for seje:hjerte:

]

Der har nok boet en røget sild (= airedale terrier) i nabolaget. Farverne er perfekte! :banan:

[Gæst Spilop]

Ja, men styrken af selvstændighed skal jo også afhænge at jagttypen.

 

Ja end terrier skal være mere selvstændig end en retriever. Pudler er/var apporterende jagthunde, som retrieveren. Det skal på trods af " ringe" selvstændighed sammenlignet med terrier kunne afsøge et område selvstændigt og selv kunne indfange en f.eks anskudt fasan.

 

At en mynde kan jage en " lure" det tror jeg på. Det er i min verden en " simpel" egenskab ( og kan godt være jeg tager fundstændig fejl, jeg har set det to gange, men er ikke yderlige inde i det) Jeg ville være imponeret hvis mynden selv skulle kunne sidde når hare løber, uden kommando og snor skulle sætte sig ned når haren begyndt at røre på sig og afvente kommando fra hundeføreren.

Det er lidt kort fortalt forskellen på jagtegenskaber og evnen til at jage.

[Dina]

At være driftstærk er ikke lig god jagtegenskaber.

 

Det kan du snildt have ret i. Men man kan vel næppe heller have gode jagtegenskaber uden samtidig at være - driftstærk? Så på en eller anden måde hænger de to ting vel sammen alligevel, vil jeg mene.

 

Din sammenligning mht HD er skæg, men desværre ikke rigtig brugbar. Selvom man vitterligt kun avlede på A-hofter, så ville der alligevel poppe dårlige hofter op. Dette kan først undgås, når man har fundet ud af, hvad dælen der forårsager den dumme tilstand.

 

En jagthund skal indeholde rigtig meget selvstændighed, masser af ro, blødhed i mund, markering evne, god næse.

Vel ikke kun blød, men også i givne situationer temmelig "hård" mund, hvis skamskudt vildt skal aflives helt af hunden? Her gætter jeg vildt, for jeg har aldrig deltaget i en jagt, kun gået fredelige spor lige op til skoven for at skudtræne min forrige hund. Det var så det tætteste, jeg nogensinde har været på en jagt.

 

Jeg har set flere eks på jagtgoldens der er for " driftige", ingen ro på post, piberi, knaldning etc.

Jeg forstår sagtens, at sådanne hunde ikke kan bruges. Men jeg ville nok tænke mere i stress-baner end i "kæft, sikke da en drift!".

 

Nu spørger jeg måske lidt fjoget, men kan du stort set med det samme se på en hund (i en jagtsituation), om den ender med at være ubrugelig, middelmådig eller ski'go'?

 

Man kan nemlig afgøre, om en hund vil egne sig som RH-hund, allerede første gang den sendes op i en ruin. Selvom den aldrig har prøvet det før, kan man på se, om den udstråler intens vilje og stor lyst, og man er aldrig i tvivl om, at her er der en superhund på vej. Og man tager aldrig fejl. :slem:

 

Lidt OT, men jeg tænkte, om det mon ikke er det samme hos jægere?

[NannaSoko]

Jeg gætter på, at ikke alle, han har løbet imod i USA, har været af udstillingslinier, så dit eksempel viser jo tydeligt, at evnerne ikke forsvinder, blot fordi anerne her har været smukke. :slem:

 

Det ved jeg ikke, han har fået nogle titler som jeg ikke aner hvad betyder. Jeg er ikke sikker på at han kunne opnå det samme på væddeløbsbanen, hvor det er hurtigheden der er det primære. I coursing kigger dommerne på hundens adræthed, måden den jager på osv og giver point. Det vil sige at det ikke nødvendigvis er den hurtigste hund der vinder.

 

Derudover kan man godt argumentere for at det er en ret simpel form for jagt. Der kræves intet anden end jagtinstinkt overfor ting der bevæger sig. Det kan en hel del hunde alligevel præstere.

 

Jeg er enig med dig i at skønhed og brugbarhed ikke nødvendigvis er modsætninger. Desvære bliver der bare ofte sådan hos mange racer, måske fordi udstillingsfolket ikke gider bruge deres hunde og brugsfolket ikke gider udstille. Derudover kan der være noget med at udstillingsstandarden (eller nærmere tolkningen af den) ikke er hensigtsmæssig for en brugshund. Det kan være at den hund der gør sig godt til udstillingen ikke har fysik til at udføre det oprindelige arbejde fordi den er for tung, for pelsrig eller benene er forkert skruet på.

 

Jeg aner ikke hvordan de jagtlige egenskaber nedarves, men hvis man ikke træner de forskellige linjer/racer finder man heller ikke ud af det.

Jeg kan da sagtens forstå at det er selvforstærkende og at udstillings og brugslinjer kommer længere og længere fra hinanden.

 

Hvis det er vigtigt for mig at min hund kan fungere fx som apporterende jagthund, vil jeg jo ikke købe en udstillingslabrador med størrelse som en kommode eller en puddel der ikke i generationer har været trænet til jagt.

Jeg ville vælge en hund hvis linjer og forældredyr havde vist deres værd på jagt eller markprøve.

 

Hvis det var en udstillings/familiehund jeg gik efter, ville det da også være helt tåbeligt at vælge en ft labrador.

 

Med mindre man vil bevise et eller andet ("puddel er en super jagthund" eller "udstillinghunde er lige så dygtige brugshunde som hunde af brugslinjer") eller man har fået brugsinteressen efter hunden, kan jeg ikke se nogen grund til at man skulle træne en muligvis uegnet hund op til en eller anden diciplin.

Hvis ens største interesse er hundevæddeløb ville det være helt fjollet at købe en leonberger. Det kan da godt være at den kan trænes op til at løbe efter en plastikpose i strimler, men det bliver bare aldrig til en væddeløbshund.

 

De fleste mennesker har begrænset tid og plads til hunde, så de vælger den hund der er bedst egnet til de liv de lever og de aktiviteter de gerne vil lave med hunden (i den ideelle verden).

[Gæst Spilop]

.

 

Din sammenligning mht HD er skæg, men desværre ikke rigtig brugbar. Selvom man vitterligt kun avlede på A-hofter, så ville der alligevel poppe dårlige hofter op. Dette kan først undgås, når man har fundet ud af, hvad dælen der forårsager den dumme tilstand.

 

Jeg var såment godt klar over det ikke holdt vand, men det samme sker med egenskaber, hvis du aldrig kontrolere deres egenskaber, så er der nogle der falder udenfor, bare fordi du avler på 2 ftch hunde er alle hvalpene ikke ftch materiale, selv med en fantastisk fører. Min Sådan er efter 2 ftch, ingen af hvalpene er Ftch selv om de nu er 4 år +, de piber nemlig, det gør ingen af forældrene, men denne kombination gør, hvorfor vides ikke, 6 hvalpe og de siger noget alle sammen

 

 

Vel ikke kun blød, men også i givne situationer temmelig "hård" mund, hvis skamskudt vildt skal aflives helt af hunden? Her gætter jeg vildt, for jeg har aldrig deltaget i en jagt, kun gået fredelige spor lige op til skoven for at skudtræne min forrige hund. Det var så det tætteste, jeg nogensinde har været på en jagt.

 

Nej jeg ville aldrig kunne gøre nogle af mine hunde så hårde i mund at de afliver vildtet selv, det aflevere levede vildt.

Jeg forstår sagtens, at sådanne hunde ikke kan bruges. Men jeg ville nok tænke mere i stress-baner end i "kæft, sikke da en drift!".

 

Nu spørger jeg måske lidt fjoget, men kan du stort set med det samme se på en hund (i en jagtsituation), om den ender med at være ubrugelig, middelmådig eller ski'go'?

 

Nej, men jeg har en ide om hvad jeg vil se i en hundehvalp. F.eks havde min veninde en labrador, som gerne ville løbe efter en bold som 8 ugers, når den havde den i munden, så slap den den og snust eller andet. Jeg er ligeglad hvad de gør, men naturlig lyst til at bare er ret godt, dvs behold den i mund, stik af eller kom med den, men smid den ikke. Det blev aldrig rigtigt godt med denne lab, den kunne finde på meget andet hyggeligt end at bære

 

Man kan nemlig afgøre, om en hund vil egne sig som RH-hund, allerede første gang den sendes op i en ruin. Selvom den aldrig har prøvet det før, kan man på se, om den udstråler intens vilje og stor lyst, og man er aldrig i tvivl om, at her er der en superhund på vej. Og man tager aldrig fejl. :slem:

 

Lidt OT, men jeg tænkte, om det mon ikke er det samme hos jægere?Det kan godt være, så stor erfaring har jeg ikke, jeg arbejder kun på min 3 jagthund, det kan godt være at jægere med mere erfaring ved om de har en super hund i hænderne[/QUOTE]

 

Se med grønt

[DKWiechert]

Det kan du snildt have ret i. Men man kan vel næppe heller have gode jagtegenskaber uden samtidig at være - driftstærk? Så på en eller anden måde hænger de to ting vel sammen alligevel, vil jeg mene.

 

 

Vel ikke kun blød, men også i givne situationer temmelig "hård" mund, hvis skamskudt vildt skal aflives helt af hunden? Her gætter jeg vildt, for jeg har aldrig deltaget i en jagt, kun gået fredelige spor lige op til skoven for at skudtræne min forrige hund. Det var så det tætteste, jeg nogensinde har været på en jagt.

 

 

Lidt OT, men jeg tænkte, om det mon ikke er det samme hos jægere?

 

Jeg har klippet helt vildt i indlægget, bare som info.

:blink:

 

Jo. En apporterende jagthund kan sagtens køre for højt. Det spolerer en hel del når det er dét der er tilfældet.

 

En apporterende jagthund som retrieverne, må ikke under nogen omstændigheder selv ordne fuglene derude. Hvis der er en ikke dødskudt fugl, så skal den afleveres til hånd, i live. Ingen tandmærker, ingen klemte fugle eller andet.

 

En apportør der selv ordner sagerne kan man ikke bruge til en skid.

 

Og nej. Det er ikke det samme hos en jæger. EN hunds manglende evner viser sig først rigtigt, temmelig langt henne i forløbet.

 

 

Det er nemlig en forudsætning, der ofte negligeres. Hvis man "kun" træner pudler i lp-regi, så er det svært at afgøre, hvorvidt de ville kunne gøre sig som jagthunde.

 

Jeg har hørt flere hævde, at såfremt man kun avler ud fra exteriørhensyn, så ryger efterkommernes fx jagtegenskaber ud. Jeg har af gode grunde aldrig selv lavet nogen form for videnskabelig statistik på det, men jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor jagtegenskaberne skulle mindskes eller helt forsvinde? Hvorfor er der ikke plads til at tro, at nogle exteriørmæssigt fantastiske hunde ikke også har overskud til at besidde de egenskaber, som racen blev fremavlet til at besidde?

Der er ikke plads til at tro det, fordi det ganske enkelt ikke er tilfældet.

 

Tag ud at kigge på markprøverne engang og se det ved selvsyn. Det er temmelig tydeligt, selv for folk der ikke rigtig ved noget om det at se.

 

Men deraf følger vel så også, at parrer man smukke, sunde, driftstærke individer med andre smukke, sunde, driftstærke individer, så får man (formentlig flest) smukke, sunde, driftstærke individer?

 

Og hvis den teori er spiselig, så må man vel med nogen ret kunne konkludere, at udseendet ingen betydning har som sådan for "drift-styrken"?

Det kan du meget vel have ret i.

 

Men som spilop er inde på, så er driftstærk og gode jagtegenskaber så absolut ikke det samme.

 

Derudover er der simple ting som kropsbygning og størrelse der spiller ind.

EN kommodelab er, udover at være temmelig træg i hovedet, ganske enkelt ikke fysisk gearet til arbejdet som apportør.

Kloringoldens duer heller ikke, fordi de sindsmæssigt ganske enkelt ikke besidder de ønskede egenskaber længere.

 

osv osv.

 

Drift har meget lidt med en brugbar apportør at gøre.

[Gæst Chocolate Labrador]

Havde ikke læst hele tråden

[Dina]

Jeg har klippet helt vildt i indlægget, bare som info. :blink:

Det er okay.

 

Jo. En apporterende jagthund kan sagtens køre for højt. Det spolerer en hel del når det er dét der er tilfældet.

Det forstår jeg. En stresset hund kan man ikke rigtigt bruge til særligt meget.

 

En apportør der selv ordner sagerne kan man ikke bruge til en skid.

Okay. Jeg har sikkert blandet schweisshunde ind. Det er sgutte sårn med os ikke-jægere. Vi roder nemt tingene sammen.

 

Og nej. Det er ikke det samme hos en jæger. EN hunds manglende evner viser sig først rigtigt, temmelig langt henne i forløbet.

Det er interessant! Det kan man altså godt med RH-hunde. Er de første gang helt uinteresserede i, hvem der mon fjæler sig et par meter under jorden med masser af brokker ovenpå, så vil de aldrig udvise den store interesse senere hen. Det har jeg set masser og masser af eksempler på, men aldrig et eneste et, der modbeviste min påstand.

 

Jeg så for nogle år siden en skæg udsendelse om en fåreavlers arbejde - fra enten Australien eller New Zealand. Når hans BC-tæve havde fået hvalpe (skete ikke vildt tit), blev de inden 8 ugers alderen taget med i marken sammen med en erfaren hanhund.

 

Vi så to små, fjantede hvalpe lege dels med hinanden, dels med hanhunden, dvs. de prøvede at få en god leg i gang med ham, men han ignorerede hvalpene, da de nåede ud til fårene. Så røg hvalpene i snor og hanhunden blev sendt ud for at hyrde nogle får. Efterfølgende blev hvalpene, en ad gangen, sendt ind til fårene. Den ene hvalp legede og tumlede og pjattede og blev hurtigt taget ud.

 

Den anden hvalp startede på samme måde, men pludselig stivnede den og gloede ihærdigt på fårene. "Ham dér beholder vi nok", sagde fåreavleren.

 

Man kan altså også hurtigt afgøre, om BC egner sig til jobbet.

 

Hvorfor mon det er så langvarig en proces med en jagthund, før man kan afgøre, om den har evner for jobbet eller ej....ved du det?

 

Hvorfor er der ikke plads til at tro, at nogle exteriørmæssigt fantastiske hunde ikke også har overskud til at besidde de egenskaber, som racen blev fremavlet til at besidde?

Der er ikke plads til at tro det, fordi det ganske enkelt ikke er tilfældet.

Jeg siger ikke, at du ikke har ret. Det lyder blot totalt ulogisk, at de gode egenskaber skulle ryge, fordi man ikke specifikt avler på dem. Jeg mener, at hvis man parrer to "talentløse" hunde, så får man overvejende "talentløst" afkom. Men parrer man talentfulde hunde, så MÅ man s'gu da få talentfuldt afkom ud af det - ikke alle hvalpe, måske, men alligevel nok til, at egenskaberne bibeholdes og kan videregives.

 

Hvor mener du, at "talentet" sidder?

 

Jeg tror ikke, at driftstærk og gode jagtegenskaber er det samme. Jeg brugte ordet driftstærk i mangel af et bedre ord. Jeg kunne også have brugt "talentfuld" i betydningen: denne hund lever til fulde op til formålet med avlen af denne race.

 

Jeg er helt med på, at hvis en race er så opdelt, at man ligefrem kan SE forskellen mellem de to varianter, hhv. udstillings- og brugshunde, i form af ændret kropsbygning osv., ja, så må det være mere end svært at bruge udstillingsvarianten.

 

Jeg tænkte på pudlen, som vi diskuterede som udgangspunkt. Den har ikke ændret udseende væsentligt, siden den blev "opfundet".

 

Drift har meget lidt med en brugbar apportør at gøre.

Medmindre dens drift til at ønske at apportere er gevaldig stærk. :slem:

[Siri]

Jeg har lige klippet lidt og flyttet dit sidste udsagn imellem de 2 andre, for nemheds skyld.

 

Det er der ikke noget underligt i. Det er et lovkrav at der skal hund med på jagt. Derfor er det for en jæger en pligt at have en hund der er "en egnet apporterende hund".

Men når man for det første egentlig ikke har interessen for hundearbejdet, for hundearbejdets skyld, og egentlig, hvis man ikke var jæger, slet ikke ville have haft en hund i første omgang, ja så er det jo rimelig begrænset hvilke krav man selv stiller førend man selv mener man har en egnet apporterende hund.

Og så er der dem der hellere vil have en hund der går godt i drevet, og så lader de andre om at apportere.

 

Det er et fåtal hvor det ser sådan ud, heldigvis. Men det er jo ikke så underligt at der ér sådan nogen. Også på jagterne.

 

Min den sidste hund, en bastard, fungerede i mine øjne udmærket, til det jeg brugte den til. Skød jeg en sneppe i hegnet, så blev den hentet. Stille og roligt ganske vist, men den blev da hentet. Hunden gik også fint inde i hegnet og fik snepperne ud.

Super jagthund....... eller....

 

For når der faldt meget, og der dermed var meget der skulle hentes, og der tillige var flere hunde i gang på samme tid.... så fungerede han bare ikke. Søg var heller ikke noget jeg nogensinde havde gjort med ham.

 

 

Det er da først efter jeg er røget ind i retrievernes verden, og har set hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at hente ud af sin labrador, at jeg har fået øjnene op for alt det der bruges som vel bedst kan klassificeres som "middelmådigt". Det er også først efter alt det her at jeg kan se hvad der er knaldgodt, og hvad der bare ikke du'r.

 

Og hvorfor skulle det være anderledes for alle andre jægere?

Man skal jo immervæk vide hvad der rent faktisk kan lade sig gøre, før man kan se hvor man selv står.

 

Og igen: Sådan kan du jo heller ikke stille det op. Kan mere, i forhold til hvad? EN DCH-apportering af en død genstand?

En dummyprøve med dobbeltmarkering, dirigering, søg?

En prøve på koldt vildt, med dobbeltmarkeringer, dirigering på land og i vand, frit søg med 2 hunde på én gang, walk-up?

Eller varmt vildt? (jagt!)

 

Selvfølgelig kan man lære en border at lave en fremragende apportering af en genstand, med fin levering til hånd og hele gøjemøget. Det er trods alt en yderst arbejdsivrig og samarbejdende race. Det ville jo ikke være anderledes med f.eks. en schæfer eller lignende.

 

Man kunne da sikkert træne en border på en sådan måde at man rent faktisk kunne bruge den som jagthund. Det er jeg egentlig ikke i tvivl om man kunne. Men hvis nu man brugte den samme energi og tid på at træne en ordentlig lab, så vill eman bare nå meget længere.

Ligesom hvis man fik den hjerneblødning at træne en lab til at hyrde. Hvis man brugte den samme energi og tid på at træne en ordentlig border istedet, så vill eman jo også nå meget længere.

 

Det er jo ikke meget anderledes end hvis man sammenligner hvad man når, og med hvilken indsats og ihærdighed hvis man vælger at træne en lab af udstillingslinjer kontra én af jagtlinjer. Horses for courses.

 

Jeg tror altså lidt, at jeg kommer til kort ift. at forklare hvad jeg rent faktisk mener. Det kommer tilsyneladende ikke frem...

 

Jeg mener netop ikke at en border er en god jagthund - det stik modsatte! Og jeg mener, at hvis en border er bedre end en lab - så siger det mere om labradoren end om borderen. Det ville være helt hul i hovedet at træne en border til jagt eller en lab til at hyrde!

 

Jeg synes det er pudsigt, omend en smule skræmmende, at folk tager hunde med på jagt, selvom de ikke har interesse i arbejdet og hunden ikke har evnerne. Jeg forstår at det er et lovkrav, men det virker lidt omsonst, hvis hunden de så har taget med ikke kan arbejde.