Hop til indhold

11,5 år blev det til....


Gæst Lybek
 Share

Recommended Posts

Hej med jer.... :cry:

 

NØJ hvor var det hårdt... Vores elskede Snubbi, er draget mod stjernerne. Vores tro følgesvend er her ikke mere. Madrassen i køkkenet er tom, ligeså madskålen...

Sidste tegn på liv, er de mange finurlige totter uld, der ligger i de fjerneste kroge af huset. Et sidste minde om den dejlige bløde vaps han var...

 

Min mand lagde mærke til blodpletter på gulvet i fredags, ved nærmere kig kunne han se en byld der var gået hul på, lige ved siden af Snubbis urinveje. Kasper ringer til mig og jeg skynder mig hjem fra arbejde for at drage mod dyrlægen...

 

Vi troede ærligt, at han blot skulle renses for evt. betændelse eller lign...

Men da dyrlægen ser det, når han sagte at sige: "hold da op det der er skidt, uha det er ikke godt.." hvorefter han virkede til at fortryde sine ord... Idet var jeg klar over at det var slut... :megaked:

 

Det viste sig at bylden var en del af noget der lignede en svulst, på størrelse med en banan, som stak dybt ind i huden... Snubbi havde ikke ondt og har på ingen måde været aparte og mærket... Han havde ej heller ondt når dyrlægen rørte på stedet. Det jeg troede var en blå blodansamling viste sig at være død hud.... Alt dette var kommet i løet af maks to uger.. det er ikke mere end to uger siden jeg havde ham i bad grundet eksem ved haleroden... jeg opdagede intet...

 

ØV... Snubbi havde ikke ondt idet han lå der på dyrlægens bord... Men operere det turde dyrlægen ikke, det var enormt omfattende.... 11,5 år gammel...

 

Min mand og jeg fik øjnkontakt, og trods tårenes trillen var vi enige, det har vi talt om så ofte... Snubbi skal ikke have ondt, eller en masse igennem. Han har aldrig fejlet noget, allerhøjest nedsat syn og hørelse... Men ondt, nej...

 

Vi var klar over at det blot var et spørgsmål om tid før det blev smerte for ham, og en operation ville han ikke love at han kunne overleve, hvis den overhovedet kunne gennemføres...

 

Det skulle slutte her.... Shit det var hårdt at skulle tage den beslutning på Snubbis vegne... nu græder jeg igen.

 

Men allerede efter en fjerdedel af sprøjten var Snubbi væk... Vi fik lov at få ham med hjem.... således kunne vores datter på 5 år nå at få lov at se ham en sidste gang. Hvilket har gjort godt for hende... Hun havde så mange gode stunder sammen med ham...

 

Ligeså min mand... hans elskede hund, den hund han købte da han flyttede hjemmefra... Det var som at miste et lille barn... de to var smedet sammen....

 

Og jeg har grædt og grædt og gør det stadig.... er en smule forskrækket over hvor ondt det kan gøre at miste sit kæledyr... Men det gør ondt... Han var og bliver en del af vores familie... Aldrig har jeg oplevet en hund med det væsen Snubbi havde... han var en ener...

 

Havde brug for at få læsset af... håber det er okay. Kunne ikke finde et underforum for savnede hunde... så hvis indlægget ligger forkert, beklager jeg meget.... :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åååh, det er så hårdt... Og det gør så ondt!!! Men man må prøve at trøste sig med at man i det mindste har muligheden for at redde sin hund for smerte og lidelser. Og selv om man ikke tror på det lige nu, så bli'r det bedre. En dag kan man tænke tilbage på sin dejlige hund med glæde, i stedet for med tårer... 11,5 er en flot alder, og af dit indlæg at dømme har han haft et godt hundeliv. Sov sødt, Snubbi...

Link til indlæg
Del på andre sites

Først: Selvølgelig er det helt ok at læsse af herinde, vi er alle hundemennesker og forstår hvor ondt det gør, at miste en ven man holder så uendeligt meget af :megaked:

 

Dernæst synes jeg det lyder til at han har haft en fantastisk dejligt hundeliv hos jer, og selv her til slut gjorde I hvad der var det bedste for ham. :ae:

 

Kom godt over broen og hils alle de andre hunde fra os, Snubbi :kys:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er I bare søde allesammen... tak. Jeg ser frem til den dag hvor jeg kan tænke tilbage på ham uden at blive ked af det.

Han har haft et rigtig godt hundeliv. - og ja alderen er jo flot... Men havde nok i mit stille sind håbet at han blot en dag ville sove ind grundet alderen.... men sådan skulle det ikke gå....

Link til indlæg
Del på andre sites

Sender jer de kærligste tanker i disse hårde dage:ae:- I har helt sikkert taget den rigtige beslutning for Snubbi, og han ville helt sikkert takke jer for denne omsorg og hans dejlige liv hos jer, hvis han kunne tale:hjerte:.

 

R.I.P smukke dreng!

 

 

Årh hestkjær du er så god til at formulere dig, så man kan mærke din omsorg helt gennem skærmen.

Link til indlæg
Del på andre sites

NØJ hvor var det hårdt... Vores elskede Snubbi, er draget mod stjernerne. Vores tro følgesvend er her ikke mere. Madrassen i køkkenet er tom, ligeså madskålen...

Det er et stort chok, når det kommer så pludseligt. Gudskelov nåede Snubbi ikke at lide og det var det vigtigste.

 

Jeg føler med jer. :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør lige ondt hvergang man mister sin hjerteven.Jeg har prøvet det så mange gange og hvergang er jeg pzykisk stenet og mister lysten til alt, og synes det er så uretfærdigt.

Jeg kommer kun videre , fordi jeg har de andre hunde, som jo ikke kan gøre for det.

Og som du skriver, så forventer vi ofte, at Dr Dyr lige finder en løsning og vovse drager med hjem igen.Selv om hunden er gammel , så håber vi hver gang.

Hvil i fred efter et godt liv Snoopy- jeg vil passe på din navnebror her.

Link til indlæg
Del på andre sites

Åhh, det gør mig bare så ondt for jer, jeg ved selv hvordan det er at, miste et kæledyr, som man holder rigtig meget af.

 

Jeg, har mistet hunde og min kat i juli 2011, så ved hvor hårdt det er.

 

Jeg, føler meget med jer, og i får en masse trøstekram her fra mig :ae::ae:

 

I har givet ham et rigtigt godt liv, og i sørgede for, at han ikke led, og han sov stille ind, med jer ved sin side.....

 

R.I.P Snubbi.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg føler med jer og sender de varmeste tanker. Har også oplevet smerten og ved hvor hårdt det er at sige farvel. Selv om man bagefter kan trøste sig med at man gjorde det bedste for sin ven både i livet og på vej i døden.

Hvil i fred, dejlige Snubbi.

Du gjorde det godt i livet!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej hvor er I bare søde allesammen.... Hvor er det rart at høre at andre kan sætte sig i stedet. - uden kommentarer som, det var jo bare en hund eller, hvornår skal I så ha en ny?

 

Idag har min mand og jeg snakket en del om ham, og glædet os over de gode minder og dejlige billeder... særligt det hvor han som vanligt på sine gamle dage, indto sofaen når vi ikke så det... :lun:

 

Men det påvirker stadig, særligt når jeg læser alle jeres søde trøsteord... TAK!

 

Tråden må gerne flyttes over i underforummet, til minde om... :bighug:

 

Ingen tvivl, vi skal ha en ny hund, når tid er... den næste bliver en Mastiff... det glæder vi os selvfølgelig meget til, men vi havde nu håbet at Snubbi og den ny kunne få lov at nyde hinandens selskab...

 

Sådan gik det ikke... og det er så okay. Nu vil vi nyde efterårets i selskab med evt. lånehunde, min bror har en dejlig ung schæfer... Men er nu glad for at det er en jeg kan aflevere tilbage igen, der er lige liiidt for meget liv, til at det passer ind herhjemme i længden... ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vil bare lige sende et trøstekram :ae::bighug:

 

Det gør mig ondt for jer.

 

Lyder som om i har en god plan for den nærmeste fremtid - og også på sigt.

 

Pas godt på hinanden og minderne - dem kan ingen tage fra os.

 

R.I.P. Snubbi :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mig ondt at høre om jeres tab. det er altid hårdt at miste

en god ven.

Mange tanker herfra. :ae:

 

Tribute to a best friend.

 

 

Sunlight streams through window pane

unto a spot on the floor....

then I remember,

it's where you used to lie,

but now you are no more

.

Our feet walk down a hall of carpet,

and muted echoes sound....

then I remember,

It's where your paws would joyously abound

.

A voice is heard along the road,

and up beyond the hill,

then I remember it can't be yours....

your golden voice is still.

 

But I'll take that vacant spot of floor

and empty muted hall

and lay them with the absent voice

and unused dish along the wall.

 

I'll wrap these treasured memorials

in a blanket of my love

and keep them for my best friend

until we meet above.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...