Komplet Fiasko Som Hund!

[Gæst Afganskmynde]

Luna Kom til mig som en julegave, da jeg var omkring 10 aar, og hun var omkring 4 mdr. gammel. Vi vidste kun lidt om hendes baggrund, undtagen at hun var med stambog, havde champion forfaedre, og var allerede paa hendes 3. ejer. Hun var syg fra den dag vi fik hende.

 

Hun var nasten umulig at gore renlig. Hun spiste rent faktisk mine lektier. Hun dumpede traeningskursus - to gange! Hendes pels var i dread locks. Paa ture slaebte hun mig afsted som en drageflyver. Hvis hun fik lov at lobe fri fortsatte hun bare.

 

Vores have var ikke indhegnet, saa vi provede forskellige metoder at forhindre hende i at flygte. Vi var ikke saerlig successfulde. Ved enhver mulighed, lob hun ned til stranden og fortsatte ofte flere km. Inden hun overgav sig til den naermeste person. Igen og igen modtog vi den samme triumferende tlf besked " Vi har fundet din hund!". Det blev efterhaanden saerdeles fristende at fjerne hendes identifikations skilt.

 

Da hun var 2 aar, faldt en af hendes findere, for hende og vi blev efterhaanden enige om at give hende bort. Vi troede det bedste var at goere familie skiftet til en gradvis overgang, med Luna overnattende for saa at komme tilbage hos os. Efter den forste nat hos dem, Luna ville ikke vige fra deres side og udtrykte ingen interesse for at komme tilbage til os.

 

Hun boede hos sin nye familie resten af hendes liv, og var den bedste hund for dem. Luna var den forste - og eneste- hund vi ikke beholdte hele dens liv. Hun var en Afghansk mynde, og vi troede hun var en komplet fiasko som hund. Sandheden var, at vi var fiaskoer som ejere. Men vi vidste ikke bedre.

 

Vi vidste ikke hvordan vi skulle vaelge en Afghansk mynde, haandterer hendes helbredsmassige problemer, hvordan vi skulle renlighedstraene hende, traene hende, pleje hendes pels, eller huse hende. Vi forstod hende ikke - eller Afghanske mynder for den sags skyld og som resultat led vi alle.

 

Afghanske mynder kan vaere vidunderlige hunde, men de kraever vidunderlige ejere. De er ikke som andre hunde - (og hvem ville dog have dem til at vaere det?), men det betyder at en afghansk mynde ejer bor vide om specific information om at traene, pleje og leve med denne mest eksotiske og egenraadige af hunde.

 

Ovenstaaende er en introduktion til en bog jeg engang laeste og oversatte om Afghanske mynder. Egentlig kunne det passe paa hvilken som helst race, der ikke behandles efter hvad den er og har brug for, og saetter fokus paa et meget alm. forekommende problem hunde og ejere imellem synes jeg. Og derfor maatte jeg simpelthen dele denne tankevaekkende historie med jer andre!

 

Hvilke tanker har I gjort jer med hunde som beskrives og opleves som fiaskoer, men som muligvis slet ikke er fiaskoer?

[Doberfan]

Chase er et godt eksempel. Jeg havde set ham mange gange på vores Doberman rescue site, og var endda blevet bedt om at tjekke hans nye hjem. Men inden det skete, var han blevet afleveret tilbage med beskeden om, at han ikke duede, eller passede ind. Jeg fik ham kort tid efter jeg mistede min elskede Cash. Alle i gruppen syntes det ville være en god udfordring for mig at håndtere Chase. Og han viste sig at være den nemmeste hund nogensinde. Han har fået sin Canine Good Citizen og er godt på vej til at blive terapihund. Chase er ikke nogen fiasko. Dem som havde ham før er kæmpe fiaskoer!

[Dina]

Sandheden var, at vi var fiaskoer som ejere. Men vi vidste ikke bedre.

Kan man erkende det, så bliver man formentlig en langt bedre hundeejer - næste gang. Desværre hører man ofte, at der er andre grunde til en omplacering end lige sandheden, nemlig at ejeren var en fiasko. Og så er risikoen for endnu en fremtidig omplacering alt for stor - og en ny hund betaler regningen.

 

Ikke at Sofus er en yderst velopdragen engel, tværtimod er han da ofte en bandit, og det er jo så min egen skyld, hæ, men jeg elsker ham præcis som han er, for han har et meget stort talent: Han er skidegod til at være hund hos os.

 

Hvilke tanker har I gjort jer med hunde som beskrives og opleves som fiaskoer, men som muligvis slet ikke er fiaskoer?

Jeg tror fuldt og fast på, at medmindre en hund er mentalt syg, så er det ejerens skyld/fortjeneste, hvordan hunden kommer til at opføre sig. Det er Doberfan og mange andre hundeejere sådan set et udmærket eksempel på.

 

en god udfordring for mig at håndtere Chase. Og han viste sig at være den nemmeste hund nogensinde. Han har fået sin Canine Good Citizen og er godt på vej til at blive terapihund. Chase er ikke nogen fiasko. Dem som havde ham før er kæmpe fiaskoer!

Han har været overmåde taknemmelig over endelig at blive forstået!

[PinPoynter]

Og han viste sig at være den nemmeste hund nogensinde.

Det samme med Charles! Dog kun et enkelt fejlet hjem før os, men der var han til gengæld helt ude af kontrol. Og han er bare så nem og god?!

[Ulla H]

Jeg tror alle os med genbrugshunde har oplevet meget , meget misforståede hunde.

Mit værste exempel var Victor , en ungcockerhan af god afstamning internationalt.

Tvangsfjernet pga af mistanke vedr seksuelt overgreb, og efter at blive bedømt som ikke egnet til videree adoption , pga af angsbideri,kom til sin fødekennel. Her gjorde Dyrenes Beskyttelse dog det, at finde hans baggrund.Kennelen havde for mange hanhunde og Victor var krævende, så de spurgte mig om jeg kunne bringe lidt almindelig socialisering , så han ikke bed ,tilbage i ham. Hvorfor det lige blev mig , var fordi jeg var den eneste i denne hundebekendsskabsskreds, der ikke lige på tidspunktet havde hanhunde i hjemmet.

Victor elskede træning, opmærksomhed og var min soulmate i et og alt.

Jeg kendte hans aner og kunne ikke tro at denne hund kunne blive så umulig.

Men for pokker , et stort arbejde at få genoprettet en menneskelig tillid, så han ikke troede at han skulle forsvarer sig mod alle mænd i verden.