Hop til indhold

Ny hvalp vs. hanhund på 4 år


Recommended Posts

Hejsa.

Vi har lige fået vores lille mopse-pige hjem i lørdags på 9 uger og det er egentlig gået rigtig godt mellem hende og vores han-mops på 4 år. På anden dagen lagde hun sig op til ham i hans kurv om natten og det accepterede han - medmindre hun væltede rundt. Men her i nat på 4 dagen der lagde han sig over i hendes kurv (som er alt for lille til ham) hvor hun så lå for sig selv i hans store kurv. Det er også fint nok, for selvfølgelig skal han have lov at være i fred, men er som om han ikk rigtig gider hende. De kan ikke rigtig lege sammen, for han er alt for voldsom så hun blir "bange" og kryber for ham og synes generelt jeg skal være meget over dem. F.eks. i dag, da han sagde fra overfor hende pga. han lå med sit ben, jeg synes dog det var meget voldsomt og virkede nærmest som om han "angreb". Nu her efter har han snust til hende osv, men føler mig ikke helt tryg ved ham efter denne episode (da jeg ikke er sikker på han forstår hun bare er en hvalp) når hun er den irriterende lillesøster som bider osv:/

Det jeg egentlig bare vil høre er, om det er hvad man kan forvente efter så få dage sammen at de ikke lige har fundet melodien endnu, selvom det startede bedre ud?? + jeg synes vi prøver at være opmærksom på ham, men er også bange for det blir for meget, for han er meget mor-syg i forvejen og det er tilfældigvis mig der går hjemme med dem - så har I nogle ideer til hvordan man bedst gir ham opmærksomhed uden det blir for meget?

 

Undskyld det lange indlæg, ville bare ha I fik det hele med:) Og håber der er nogen der kan øse ud af deres erfaring:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder fuldstændig som det jeg pt. oplever herhjemme, med min nye hvalp og min 5-årige steriliserede tæve.

 

Der er sådan set intet unormalt i det - kikker du i min tråd, kan du se min hvalp med huller i hovedet, som han fik da han forsøgte at stjæle tævens mad. Det er ok at den voksne hund siger fra i de tilfælde. Hvis de virkelig ville bide, slap hvalpen næppe levende fra det, så når både din og min hvalp stadig er i fuld vigør, tyder det på at vi har nogle voksne hunde med et normalt forhold til hvalpe :5up:

 

Du behøver på ingen måde at miste tilliden til din voksne hund, men selvfølgelig skal du selv sørge for at holde hvalpen væk fra hans mad og hans tyggeting. Jeg ved at min tæve er lidt ressource-aggressiv, så jeg har et bur, som hvalpen spiser i, medens hun spiser i køkkenet. Og levner hun noget, bliver det fjernet, så der ikke kommer konflikter over det senere.

 

At den voksne hund flytter sovested i stedet for at jage hvalpen væk, er også et sundhedstegn. Min tæve gør det samme. Hunde-ejendomsret er ikke det samme som menneske-ejendomsret. Man ejer pladsen medens man ligger der, men kommer en anden først, er den "ejeren".

 

Mine kan heller ikke lege sammen, for hvalpen er alt for lille. Når de prøver alligevel, ender det som regel med at han får en af hendes kæmpepoter i knolden, og løber ind under et møbel og gemmer sig. Men om nogle måneder er jeg sikker på at de nok skal få glæde af hinanden, og sådan går det garanteret også med dine :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Puuha der røg lige en sten fra mit hjerte:) Er rart at vide der er andre der oplever præcis det samme. Er nok fordi jeg havde forventet noget helt andet fra min han, i og med han aldrig har haft noget problem med at dele og altid elsket andre mopser. Men fra det og så til at dele ens hjem med en konstant er selvfølgelig også noget andet..

Men tak for dit svar - håber du har ret i, at der lige går noget tid:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har også næsten lige fået vores nye hvalp hjem, han er nu 13 uger. I forvejen har vi 2 andre intakte hanhunde på 2 og 4 år.

 

De første 14 dage ca. var den bette luft for de voksne, de gad ham simpelten ikke, og flygtede nærmest når han kom og ville lege. Men efterhånden er de ved at tø op, og den ældste leger meget med hvalpen nu.

 

Jeg havde egentlig regnet med, at det ville være Buddy på 2 der ville overgive sig først, og som ville lege og sove med Humle - men det er lige modsat. Buddy gider ham ikke, og de RÅBER af hinanden indimellem - og det er stort set altid fordi hvalpen har overskredet Buddys grænser ved at smide sin kæmpepote (hvalpen er en broholmer) på Buddys ryg og holde ham fast - eller stille sig henover Buddy - og så skælder Buddy ud, og det får han lov til.

 

Humle (hvalpen) sluger sin mad, og prøve bagefter at skubbe Buddy væk fra hans madskål - og der siger Buddy også SKRID pomfrit! Men sjovt nok må Luffe på 4 gerne stikke hovedet ned i Buddys mad... Selvfølgelig er jeg altid ved siden af dem, når de bliver fodret.

 

Her er det Luffe, der er bossen - ingen tvivl om det, men jeg fornemmer, at Buddy og Humle prøver hinanden lidt af for at finde deres plads.

 

Alt i alt lyder din voksnes hund reaktion helt normalt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Buddy gider ham ikke, og de RÅBER af hinanden indimellem - og det er stort set altid fordi hvalpen har overskredet Buddys grænser ved at smide sin kæmpepote (hvalpen er en broholmer) på Buddys ryg og holde ham fast - eller stille sig henover Buddy - og så skælder Buddy ud, og det får han lov til.

 

:lol: Vinnie "råber" også af Cicero somme tider. Hun har to steder i stuen, hvor hun kan ligge, men nogle gange kan hun ikke være i fred fordi den lille render efter hende, og begynder at trampe rundt på hende når hun hviler sig.

Når hun har skiftet sovested 10 - 15 gange på en aften, kan hun godt blive ret irriteret, og så giver hun sig til at stå og gø. Det fatter den lille selvfølgelig intet af - han hopper rundt om hende og gør med :stupid::lol:

 

Han må godt snart skynde sig at blive voksen! ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Min 3 årige intakte tæve ignorerede den nye hvalp det første døgns tid og tog hende derefter til sig som sin egen :lun: Der var dog ting hun IKKE var interesseret i, som fx at sove sammen. Det gider hun altså ikke og har ikke gidet lige fra hvalpen kom hjem... Hun rejser sig for det meste og går, men når hun har gjort det nok gange, så bliver der knurret og evt. vist et fint gebis for at lade den bette vide, at det der er ikke i orden!

 

Hun knurrer / råber også når den bette tramper henover hende når hun sover i sofaen - det får hun også lov til!

 

Det skal nok komme, men det er bare ikke alle voksne hunde der synes hvalpe er en fest. Har en træningskammerat, hvis voksne hanhund først tøede op da hvalpen begyndte at nærme sig halvvoksen - 6-7 mdr.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for alle jeres svar, det gør mig lidt mere rolig - er bare svært at stå og se på han siger så voldsomt fra, for der i går var det et hurtigt knur og så farede han ellers lige i hovedet på hende, men kan jeg jo blive nødt til:cry: Men i nat sov de i samme kurv, så er åbenbart lidt forskelligt hvad han lige er til:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Vi fik Kaia da hun var 5 mdr. gammel og Bamse var omkring 5 år.

 

Det var meget samme historie, ud over at Bamse ikke rigtig kunne finde ud af at sige ordentligt fra.

Det hævner sig så nu, ved at Kaia ikke rigtig kan finde ud af respektere hans grænser - Kun mad er helligt område og der hugger han ud efter hende, hvis hun prøver at tage det fra ham.

Ellers kommer han som oftest hen til os, så vi kan aflede hende lidt :mrgreen:

 

Så synes det lyder meget normalt og er din voksne hunds måde at lære hvalpen at visse ting gør man bare ikke, for der er kæmpe forskel på, at kunne ligge og putte sammen og så at dele mad!! Mad er ofte noget mange hunde vogter og hvis hvalpen stadig ikke har forstået, at den skal holde sig fra den voksnes mad, så kan problemet let løses ved at lade dem spise hver for sig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...