En ferie med hunde (endnu en lang, ligegyldig smøre!)

[bernerazuro]

Jeg kom hjem i torsdags fra en deeejligt ferie!

 

Vi startede med at køre (og sejle, se'fø'li') til Marstal på Ærø, for at besøge min moster og onkel, to dejlige mennesker! Det var virkelig hyggeligt, vi fik hilst på Hr. og fru Snøfte (pindsvinene) op til flere gange. Og et lille (ok, måske knap så lille, så at skrive voksen) dåkid, som tilfældigt gik forbi baghaven

 

Men er jo slet ikke kommet til det vigtigste endnu (i mine øjne i hvert fald ): De passede nemlig naboens hund, den sødeste søde lille blanding mellem dansk spids og ukendt, ved navn Frida Hun var bare det kæreste og nemmeste (så nem, at jeg er tilbøjelig til at give min moster ret i, at hun grænsede til det kedelige ). Når man gik med hende, gik hun aldrig længere væk end tre meter og hvis hun tilfældigt glemte tid og sted, kunne hun nå op til 10 meter væk fra én, men så vågnede hun op, kiggede tilbage og sænkede farten Hun kom så snart man bare tænkte hendes navn.

 

Men lille Frida havde et problem. Jeg og min far tog hende med på stranden og pigen har enorm vandskræk! Hun gøede af os inde på stranden hvis vi kom for langt ud og forsøgte enddog at træde på molestenene, så hun kunne komme ud til os - men åhnej dog, de er jo glatte! Så vi måtte være Frida-venlige og badede lidt forsigtigere (dvs. ikke så langt væk fra strandbredden).

 

Derudover havde jeg aldrig troet, at man ville kunne undgå at opdage, at ens hund er i løbetid - men det kan man altså med hende! Lige indtil hun giver hanhundene lov og de prøver at hoppe på hende... Det forklarede så også hvorfor hun vaskede sig så meget og markerede med løftet bagben Men den stakkels hund blev skræmt fra vid og sans den næstsidste dag, netop på grund af sin løbetid Hun stod og snuste uskyldigt til nogle planter og jeg vender kort ryggen til hende - for at se hende spurte forbi mig! Jeg tror selvfølgelig at hun har fået øje på en kat, som jeg har misset (fanden kan tage ved hende, når hun ser dem) og kalder efter hende. Ingen reaktion, men tilgengæld en kæmpe af en schæfer, der spurter forbi mig og efter hende

Jeg finder dem ud på en mole (som den stakkels pige ikke turde træde ud på for en godbid på grund af vandskræk), hvor Frida jo selvfølgelig har fået trængt sig selv op i et hjørne og schæferen forsøger at parre hende. Da jeg kan se hun har muligheden, forsøger jeg at kalde på hende og imponerende nok, forsøger hun at komme over til mig - men det var temmelig umuligt. Og dumme mig (synes jeg i hvert fald, når jeg tænker tilbage) risker liv og lemmer og løber over og skubber schæferen væk fra hende (damn, sådan nogle er stærke!). Føler mig godt nok heldig, at den ikke besluttede sig for at bide! Ejeren kommer så heldigvis og får ført schæferen væk, mens stakkels Frida står tilbage på molen, og kigger efter den. Måske var det bare min fantasi, som spillede mig et pus, eller den godbid, som jeg gav hende efter oplevelsen, men jeg syntes hun så på mig med nogle helt andre øjne derefter Men det var ikke godt nok, til at hun kunne huske mig, da hun så sine ejere næste dag, der blev jeg kasseret, skrottet og glemt! Og det var jo egentlig også det bedste.

 

To dage efter at have boet i Marstal og passet Frida, kommer jeg så hjem til smukke, dejlige, elskede Azuro! Det var nu super hyggeligt at være sammen med ham og gå en masse ture. Hvis man ser bort fra den del at han TRÆKKER! Mig igang med at træne "gå pænt" for jeg ved ikke hvilken gang med den hund (alt glemt, næste gang vi ses, det tør jeg vædde på) og han var værre en sidst til at lære det... Men den sidste dag gik han nogenlunde. Men det værste, når man går tur med ham i hans hjemegn, er når han ser andre hunde! Pukt 1. Han er blevet hundeaggressiv, men kun i hjemegnen. Punkt. 2. Han har lært tricket at springe frem i linen Vimmer, når han gør det, er det svært at holde ham! Prøvede det heldigvis kun én gang, da jeg fangede hans opmærksomhed med godbidder de næste (hvilket lykkedes nogenlunde, han pev og var svær at holde kontakten med stadigvæk). Sådan er han heldivis ikke, når han er hos os. Han springer stadig frem i linen og piver og piver, men udelader da heldigvis at knurre! Spekulerer på, om det er noget territorialt eller om det er på grund af den chow chow, som han bor ved siden af, der har bidt både Carit og Annie (ejerne) :hmm:

 

Derudover kan jeg prale af at have lært ham lidt af "tricket" dæk også Han kan dække, hvis han sidder ned og han VED at man har en godbid og man både peger ned på jorden og siger dæk (ikke så få krav, jeg ved det godt ). Det bliver spændende at se, hvor meget han kan huske, næste gang vi ses

 

Håber det er til at forstå (tager i betragtning af tidspunktet, hvor det er skrevet ) og at det ikke var for kedeligt

 

Og her er så billeder af de to vovser, Frida først og så Azuro:

[Gæst Gucci]

Tak for historien og billederne

 

Det lyder som en god ferie - godt Frida ikke blev parret

[linda-hvid]

Det lyder til at have været en god ferie

 

og dejllige billeder

[Amocca]

dejlig ferie kan da godt forstå at schæferen blev forelsket - hun er da utroligt smuk hende Frida :blink:

[bernerazuro]

Tak for historien og billederne

 

Det lyder som en god ferie - godt Frida ikke blev parret

 

Tak skal du have

 

Og ja, godt hun ikke blev parret!

 

Det lyder til at have været en god ferie

 

og dejllige billeder

 

Tro mig, den var god Og tak

 

dejlig ferie kan da godt forstå at schæferen blev forelsket - hun er da utroligt smuk hende Frida :blink:

 

Hehe, ja, det er der da ikke noget at sige til Hun var sød og smuk, intet der (og opførte sig også som en rigtig pigehund :blink: ).

[Aslan]

dejlige billeder.

 

Og jeg kan altså godt li dine historier om andres hunde og om hvordan hvem og hvor.

[bernerazuro]

dejlige billeder.

 

Og jeg kan altså godt li dine historier om andres hunde og om hvordan hvem og hvor.

 

Ih, tak skal du have Når man nu heller ikke har hund selv, så bliver man jo nød til at 'afreagerer' når man får muligheden hos andre

[Aslan]

Ih, tak skal du have Når man nu heller ikke har hund selv, så bliver man jo nød til at 'afreagerer' når man får muligheden hos andre

 

 

Du siger bare til når du kommer forbi Ringe. Aslan elsker at få besøg :blink:

[bernerazuro]

Du siger bare til når du kommer forbi Ringe. Aslan elsker at få besøg :blink:

 

Jamen, tusind tak skal du have Det må jeg huske, hvis jeg kommer der i nærheden af :blink: Og er ikke i tvivl om at jeg ville falde pladask for hans Dumboører og det hele :blink: Men skal vidst have forbedret mine geografiske evner, for aner ikke hvor Ringe er

[Aslan]

Jamen, tusind tak skal du have Det må jeg huske, hvis jeg kommer der i nærheden af :blink: Og er ikke i tvivl om at jeg ville falde pladask for hans Dumboører og det hele :blink: Men skal vidst have forbedret mine geografiske evner, for aner ikke hvor Ringe er

 

 

Midtfyn

 

På et tidspunkt vokser hans krop nok til at de passer med ørene....så du skal til at have fart på

[Gæst beagle-lover]

Det lyder til at I havde en rigtig hyggelig ferie, på trods af en forelsket schæfer

[bernerazuro]

Midtfyn

 

På et tidspunkt vokser hans krop nok til at de passer med ørene....så du skal til at have fart på

 

Uhada, det må vi ikke håbe, for aner ikke hvornår jeg kommer til Fyn igen!

 

Det lyder til at I havde en rigtig hyggelig ferie, på trods af en forelsket schæfer

 

Hehe, ja, det var det

[Aslan]

Uhada, det må vi ikke håbe, for aner ikke hvornår jeg kommer til Fyn igen!

 

 

Så var det godt jeg ikke sagde noget til Aslan, så var han bare blevet trist (jeps min hund er praktisk talt et mennesker.....når jeg gør ham til det :blink: )