Hop til indhold

Hvad skal vi vælge?


Gæst MINA
 Share

Recommended Posts

Gæst Ninjamor
Jeg synes (desværre) at der er en tendens til misforståelse af tolleren. Jeg ved ikke om det er fordi det er en retriever, at folk tænker, "det er jo ligesom en golden eller en lab", men det er det bare ikke.

 

Det kan jeg kun være enig med dig i..

 

Og forresten så synes jeg ikke du har skrevet noget pladder :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 93
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Ninjamor
Pladder.

 

Folk glemmer konstant at labben har den kedelige egenskab at den affinder sig med for lidt anvendelse af dens andre egenskaber.

 

Desværre.

 

Ingen hund kræver meget aktivering. Derimod kræver alle hunde korrekt aktivering.

 

Og så skulle jeg da lige hilse og sige at labber i dén grad kan kræve at arbejde, hvis man bare én gang har sat sig ind i hvad labber egentlig er for hunde, og ikke hvad man tror de er.

På dét punkt adskiller de sig ikke en disse fra bordere, og andre brugshunderacer.

 

;-)

 

Hvis jeg må være så fri...

Jeg synes du har en lidet ucharmerende måde at starte dit indlæg på.

Er det din hensigt at debattere eller skabe afstand til andre debattører?

 

Du har sikkert ikke tænkt over hvordan dit indlæg modtages, så jeg vil lige påpege at det ikke gavner kommunikationen at indlede med "pladder" til en andens udtalelser.

 

Matinsen har en glimrende hundemæssig baggrund og "glemmer" ikke hvad labradoren er for en.

 

Jeg vil foreslå at du en anden gang stiller uddybende spørgsmål til et indlæg i stedet for at fremture på denne måde.

 

Vi kan ordkløve om "meget" aktivering og "mere end", men det siger sig selv synes jeg, at en border collie kræver MEGET aktivering ift til f.eks. labrador idet borderen qua dens arbejdsbaggrund nærmest er arbejdsnarkoman.

Om "meget" så skal tages som kvaliteten af aktiveringen eller tiden der bruges på det kan igen diskuteres.

 

Det fremhævede: Jeg oplever, at flere og flere labradors ikke bare affinder sig med for lidt aktivitet mere.

Efter der er kommet lettere typer til har dette ændret sig noget.

Heldigvis for labben...

Link til indlæg
Del på andre sites

De 3 Tollere jeg har stiftet bekendtskab med er alle reserverede, og de er ellers blevet socialiseret efter alle kunstens regler. Den ene bor sågar sammen med en del andre hunde :-)

 

Men de er gode sammen med deres "familie". Man skal bare ikke forvente at få en hund der kan med alt og alle.

 

At være reserveret betyder jo ikke at man ikke kan med alt og alle..

 

Og nej, den er nok ikke så åben overfor fremmede som golden og labben er, men har lidt mere nok i sin egen familie.

Og det kan jo også være en fordel, så længe hunden bare ikke er utryg ved fremmede og det har jeg ikke mødt tollere der var.:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Priceman

Hvis i er villige til at bruge tid på ting som agility eller er mere end almindelige frilufts mennesker så ville jeg vælge den finske hyrdehund.

 

Der skrives at:

Finsk Hyrdehund - Lapsk Vallhund Den Finske Hyrdehund, som også kaldes Lapsk Vallhund, har været samernes hyrdehund gennem århundreder. Den finske hyrdehund er en af de ældste kendte nordiske racer. Det samiske folk har anvendt hyrdehunden til deres rensdyr så længe man kan huske, og hunden er en del af den samiske kulturarv. I modsætning til den Finske Lapphund opdrættes den finske hyrdehund den dag i dag i Lappland, og nye hunde hentes stadig deroppe for at blive anvendt i avlen. Denne historiske race er meget sjælden og næsten ukendt uden for Finland.

 

Den Finske Hyrdehund er en meget lærenem og lydig race. For at være en god hyrdehund må hunden være i stand til at lære og lystre det, den har lært. Racen klarer sig derfor i Finland godt både i lydigheds- og agilityringene. Den er elsket af friluftsmennesker lige så vel som den er en utrolig god og lydig familiehund. Som hyrdehund er den ikke i besiddelse af nogen jagtinstinkter. Den er meget glad for børn og andre dyr.

 

Den Finske Hyrdehund er en meget sund race. Naturlig udvælgelse (alle svage individer er gået til grunde under de barske forhold) har bevirket, at denne robuste race i dag er uden tilfælde af ellers kendte sygdomme. Den Finske Hyrdehund er omkring middelstørrelse og længere end den er høj. Et kendetegn ved den er dens meget elegante og effektive bevægelser.

 

Den korte tykke pels bevirker, at hunden kan være ude i alt slags vejr. Den fælder næsten ikke, og den er selvrensende og kræver derfor ingen pelspleje eller børstning. Den findes i forskellige farver. Sort med aftegn er mest normalt, men den ses også i brun og ulvegrå.

 

 

Der skal da lige et par billeder med.

 

Her i snevejr ser den ud som en stor hund.

[ATTACH]1913[/ATTACH]

 

Men den er ikke så forfærdelig stor at det gør noget.

[ATTACH]1914[/ATTACH]

 

 

( Er der noget der tyder på at jeg er lidt fjollet med den hund):mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

At være reserveret betyder jo ikke at man ikke kan med alt og alle..

 

Og nej, den er nok ikke så åben overfor fremmede som golden og labben er, men har lidt mere nok i sin egen familie.

Og det kan jo også være en fordel, så længe hunden bare ikke er utryg ved fremmede og det har jeg ikke mødt tollere der var.:)

 

Måske jeg skal være endnu mere "ærlig" og fortælle at de to af dem også var/er gode til at lave udfald mod andre hunde - Slås/angribe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mulline
Hej Hej :)

 

Min dejlige kæreste og jeg, er ved at planlægge at få hund. Vi har lavet en liste over de hunde der for os, ser mest attraktive ud. Sedlen lyder således:

 

Siberian husky

Toller

Labrador retriever

Border Collie

Finsk hyrdehund

 

Vi vil gerne have vores hund til at være legesyg, men stadig opdragen. Den skal lystre når man kalder, men stadig kunne være lidt flabet. Den skal have energi når man er ude og leje, men stadig kunne hygge med den i sofaen foran fjernsynet om aftenen. Den skal være børne venlig, og ikke gø af alle der går forbi haven. Så ville vi gerne kune gå tur med den, uden at den skal være i snor. Sidst men ikke mindst, skal den kunne tåle en masse kærlighed :D

 

- Ud fra overstående, hvilken hund ville i så mene er den bedste til vores behov?

- Er der nogle der har gode/dårlige erfaringer med nogle af disse hunde?

- Eller er der noget man skal være specialt opmærksom på ved nogle af disse ellers dejlige hunde?

- Hvad som helst? :-D

 

\Mange tak :vinken:

 

Uha det er svært at anbefale nogen bestemt race:-)

 

Det i har skrevet hunden skal kunne, er alt sammen noget man som ejer selv skal lære hunden, den kan det ikke bare.

 

Feks har jeg 2 rottweilere, den ene er meget rolig og bruger ikke den største mængde energi på at rende rundt og være fjollet, og har heller aldrig gjort det, den anden skal have mindst 1 times motion i høj fart om dagen, for at have brugt hendes overskudsenergi, samt et godt fodersøg, så både krop og hjerne er tilfredsstillet.

 

Så selvom det er samme race, er deres behov forskelligt:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

mmhhh mine erfaringer med tolleren er nu ikke at den er mere agressiv end andre hunde - de er måske ikke lige så "klappe-dyr" som f.eks. schæferen kan være :blink:

 

Jeg har oplevet både dalamantinere, cocker spaniel, og andre hunde racer udvise agressiv adfærd både mod andre hunde og mennesker.....sååå tror ikke man kan laste tolleren for agressiviteten kun dem der ejer dem :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Måske jeg skal være endnu mere "ærlig" og fortælle at de to af dem også var/er gode til at lave udfald mod andre hunde - Slås/angribe.

 

Lige netop dette gjorde at vi fravalgte tolleren dengang vi kiggede efter nummer to.

 

Der ér altså et eller andet i visse linier, jeg har sågar snakket med 2 forskellige opdrættere jeg tilfældigt mødte i forbindelse med noget kursus, de siger det samme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Måske jeg skal være endnu mere "ærlig" og fortælle at de to af dem også var/er gode til at lave udfald mod andre hunde - Slås/angribe.

 

ok, jeg læste det som værende reserveret overfor fremmede mennesker, da der ikke stod det var hunde det drejede sig om.

 

Jeg har heller ikke en kæmpestor referance omkring tollere, men dem jeg kender til har ikke haft problemer med andre hunde, men det har så bare været almindelige aktive familiehunde, hvilket måske kan spille ind på stressniveaut?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tolleren: Er ved at være en stressrace. Har nemt til gøen og stress og nogle af individerne (linierne?) viser aggressivitet overfor nadre hunde af samme køn.

Meget trænbar.

Det stemmer meget godt overens med hvad jeg har observeret. Om det er generelt skal jeg ikke kunne sige.

 

 

 

Labben: Der er meget stor variation indenfor racen. Tidligere sagde man at det var en god begynderhund, men jeg synes det ikke mere.

Der er tendens til stress og mange labber har problemer med at være alene hjemme.

Nogle af hanhundene er ekstremt oversexede og dermed er der også en vis tendens til hanhundeaggressivitet da kønshormonet testosteron hører sammen med aggressivitet.

Meget trænbar men kræver at få lov at bære og bade for at have det godt.

Afhænger af linjerne valgt.

Mine egne observationer peger på at stressproblemer, egetkønsaggressioner og generel tendens til ikke at svare overens med prædikatet oftest ligger i enkelte udstillingslinjer, som man dog er begyndt at avle væk fra igen. (heldigvis)

 

Hvis I vil sætte jer ind i hvad det kræver at holde en labrador dækket ind behovsmæssigt ville jeg umiddelbart anbefale en af disse. En af de tungere varianter - den gammeldags som er mere rolig og besindig end nogle af de nyere typer.

Dene type vil være klar når der skal gås tur, leges og aktiveres og ellers være rolig.

Er udstillingstyperne mere besindige end jagttyperne?

Hvad er den "nye" type?

Begge typer vil være rolige og besindige typer, hvis bare de får deres behov stillet på en hensigtsmæssig måde.

De jagttyper jeg arbejder med, får såmænd ikke træning mere end 1 gang i ugen, foruden hvad der lige klares nu man alligevel er i nærheden af dem, og mere rolige hunde skal man lede længe efter.

Det samme gør sig gældende for mine markprøve-bekendtes hunde, jeg vil derfor vove den påstand at det generelt forholder sig sådan.

 

Måske forkert ordvalg, jeg undskylder. Men der er ngle racer der kræver MERE aktivering end andre, her hører tolleren under.
Det er jeg dybt uenig i. Tolleren er ikke stort andet end en retriever der har en "plus"-egenskab. Nemlig at den "toller" i vandkanten.

Den er hverken mere aktiv eller mere krævende end andre racer, den har bare et andet behov og et andet arbejdsområde end eksempelvis labberne.

Men selvfølgelig, hvis man betegner en anden form for træning for at være mere "krævende" rent aktiveringsmæssigt, så ja. Så er den vel mere krævende. (Og det var dét jeg betegnede som pladder. Har jeg læst noget forkert, så er det mig der undskylder) ;-)

 

Vi kan ordkløve om "meget" aktivering og "mere end", men det siger sig selv synes jeg, at en border collie kræver MEGET aktivering ift til f.eks. labrador idet borderen qua dens arbejdsbaggrund nærmest er arbejdsnarkoman.

Om "meget" så skal tages som kvaliteten af aktiveringen eller tiden der bruges på det kan igen diskuteres.

Fair nok. Jeg vil så igen vove den påstand at ingen hund kræver mere aktivering end andre. De kræver blot den rigtige form for aktivering.

 

Det fremhævede: Jeg oplever, at flere og flere labradors ikke bare affinder sig med for lidt aktivitet mere.

Efter der er kommet lettere typer til har dette ændret sig noget.

Heldigvis for labben...

Efter der er kommet lettere typer til???

Forklar, for rent historisk set har de eksisteret altid, og racen har delt sig sideløbende i henholdsvis meget tunge hunde, og lettere hunde.

Kigger man billedhistorik og kigger gamle jagtbilleder igennem, står det kalrt at de lettere typer faktisk burde kaldes "den gammeldaws type"

 

 

Uagtet om man vælger Toller, Lab, Golden eller andet, kommer alt an på én ting: Linjer.

Specifikt indenfor labber kan jeg da som sidebemærkning nævne at tager man en hund, hvori Sparkfield Tobias er "tæt på", og ST slår igennem i kuldet, så får man sin sag for!

ST er en af de hunde der efterhånden fremtræder oftest i stamtavlerne, og dette giver ringe mulighed for at fravælge netop de linjer. Man må jo så studere linjerne nærmere, og se hvad der ellers gemmer sig deri, og hvad hunden potentielt indeholder.

 

Om det så er en udstillingstype (alle retrieverracerne) eller om det er jagttyperne må så være en smagssag.

Erfaringsmæssigt ser jeg flest hunde hvor egenskaberne ikke er som de burde være ved netop udstillingslinjerne.

Her tænker jeg på bl.a. de problemer du nævner, som egetkønsaggression, manglende "ro", hårdmundethed osv.

Jeg tænker ligeledes på ting som dresserbarhed, "eager to please" såvel som arbejdsvilje.

 

 

Hvad angår hvordan mine ord læses i den anden ende, så står det for egen regning at læse negativitet ind i dem.

 

;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen

kender den ikke personligt men jeg ved dog at jeg synes den hører til et sted hvor der køres slæde eller det der på hjul den burde bruges til hvad den er fremavlet til :eek:samt er det ikke en lydig race man skal ikke forvente klasse 1 lydighed og en hund som kommer hver gang der bliver hvis den skulle se noget andet

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der ingen der har erfaring med Siberian husky?

 

jeg kender ikke personligt til den, men på specialklubbens hjemmeside http://www.siberianhusky.dk står der følgende (vedr. lydighed):

 

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at det kun yderst sjældent kan lade sig gøre at lade en SH gå frit. De skal altid være i snor, ligesom et 2m højt hegn om have og hundegård ofte er et must!
Link til indlæg
Del på andre sites

Labben er specifikt avlet som retriever, med en enorm vilje til at behage og arbejde. En af de mest alsidigt anvendte hunderacer idag.

Labben er som race idag adskilt i 2. Udstillingshunde, og brugshunde. Udstillingstyperne er de hærdebrede lokummer, brugstyperne er som regel de slankere, mere langbenede hunde, bedre kendt som cykelstyrene. Der er en enorm forskel i egenskaberne mellem de 2 typer.

Ellers let dresserbar, og afhængig af type et højt aktivitetsniveau.

Jeg fornemmer lidt, at du ikke er så glad for de store lokummer af nogle labber, hehe. Am I right?

 

Hvad er forskellen i de to typer, i forhold til egenskaber?

 

Nu har jeg jo selv et lokum af en lab som førstegangshund, og det har jeg (vi) ikke fortrudt. Jeg skal ærligt indrømme, at vi ikke træner så systematisk, som vi måske burde, lige nu, men hunden har rig mulighed for at opleve, bære og bade hver dag. Og det har den osse brug for - jeg kan tydeligt se på den, om den keder sig, og så lægger den selv op til aktivitet.

 

Labrador er meget givende som første hund, tror jeg, fordi den gerne vil lære. Det har virkelig overrasket mig, hvor hurtigt Fenris fanger nye tricks - og hvor glad han blir over at vise, at han kan.

Link til indlæg
Del på andre sites

ok, jeg læste det som værende reserveret overfor fremmede mennesker, da der ikke stod det var hunde det drejede sig om.

 

Sorry :-D Dem jeg kender er sådan set også reserveret over for andre mennesker.

 

Jeg har heller ikke en kæmpestor referance omkring tollere, men dem jeg kender til har ikke haft problemer med andre hunde, men det har så bare været almindelige aktive familiehunde, hvilket måske kan spille ind på stressniveaut?

 

Jeg har også kun de 3 hunde at forholde mig til, men må så også indrømme at der er andre hunderacer der har givet mig et bedre indtryk.

 

De 3 hunde kommer alle fra forskellige opdrættere, men derfor ved jeg jo ike om de evt. deler nogle linjer.:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg fornemmer lidt, at du ikke er så glad for de store lokummer af nogle labber, hehe. Am I right?

Jeg syntes det er fantastisk smukke hunde, afhængig af linjerne. Og kan lide deres udseende.

 

Hvad jeg derimod absolut ikke er tilhænger af, er hele avlsarbejdet der ligger bagved, og dermed den fundamentalt store fejl at give pokker i racens egenskaber. Egenskaber som man siden man fandt racen, og siden man navngav den labrador retriever har arbejdet intensivt på at forbedre.

Racen er fundet som apportør, og bibeholdt som apportør. Forbedringerne man laver i "egenskabs-avl" i mangel af bedre ord er derfor petitesser, men absolut vigtige.

 

Et simpelt kig på resultatlister og på hundeweb afslører en kedelig tendens til at de "hærebrede lokummer" (som de seneste år efterhånden er blevet "amerikanerbrede lokummer") ganske enkelt ikke længere er egnede apportører og efterskudshunde, med undtagelse af én disciplin: Schweiss-arbejdet, og selv her er det faktisk avlslinjerne der bruger begge typer i avlen der fungerer bedst.

 

Hvad er forskellen i de to typer, i forhold til egenskaber?

Drifterne, evnerne, dresserbarheden, mundblødheden, udholdenheden, "eager to please" osv osv.

 

Labber er skønne hunde, som jeg har kastet min kærlighed på, og jeg vil til hver en tid forklare, og helst vise irl hvad forskellene er mellem de to typer, da forskellene netop er så store som de er.

Ikke mindst fordi folk sjældent ved at der er forskel, eller at der rent faktisk er 2 typer.

 

Hvad man foretrækker er en smagssag, og jeg så da gerne en større hund (ikke hærebred, bare middelstor) med alle egenskaberne jeg skatter så højt i hunden samtidig. Det kan bare ikke lade sig gøre, og enhver der påstår andet vil jeg gerne invitere ud på markprøver så vedkommende kan få syn for sagen selv.

 

;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kender jeg ikke indgående til hvordan resultaterne fordeler sig hos labberne når man ser på hundeweb. Men det du påpeger, skyldes det at de der brillerer på spor ikke kan bestå en markprøve, eller om de der er interesserede i at træne spor, ikke har den samme iver for markarbejdet? At træne spor er meget op i tiden, hvilket også kan se på hvor mange af sådanne træningshold der oprettes, og hvor søgte de er. Her tænkes ikke kun inden for retrievere, men generelt. Se selv hvor mange herinde der har fået øjnene op for næsearbejde, og alene anbefaler fodring ved at kaste maden ud på græsplænen. Så er det et modefænomen at de fleste arbejder med spor, eller kan de der går spor ikke bestå en markprøve?

 

Som det måske anes er jeg ikke enig i, at man fuldstændig har ødelagt det jagtlige i udstillingslinjerne. Hverken når man taler retrievere eller spaniels, som jeg jo selv har. Men det er en diskussion der findes i begge verdener, hvor de fleste jægere vil påstå, at det er ligegyldigt hvordan hunden ser ud, så længe den kan gå på jagt. Ligesom der hos nogle udstillingsfolk er en tendens til at glemme, at vores hunde er fremavlet til et stykke arbejde; en evne man gerne bør bevare.

 

I mine øjne er det nødvendigt at have et ben i begge lejre i sit avlsarbejde, for at bevare den "hele hund". Kører man hårdt på inden for bare et af områderne, vil man unægteligt miste noget af det, der er racens karakteristika. Og jeg må indrømme at jeg ikke forstår hvorfor man eksempelvis køber en FT springer, når man så ligeså godt kunne have købt en kleiner münsterländer.

 

Mine hunde er begge af udstillingslinjer, men fungerer upåklageligt som jagthunde (kan dog indtil videre kun tale for den store, eftersom den lille blot er 3 mdr., men viser allerede lovende takter). Forældredyrene er DKCH på begge, og det ville jeg nødigt undvære, for derved sikrer jeg mig, at jeg har en hund, der er korrekt konstrueret, og derfor har større mulighed for at fungere upåklageligt i mange år.

 

Der er ingen tvivl om, at labberne er blevet noget store og brede. Og også FOR store og brede efter min smag. For det er vigtigt at de stadig kan udføre deres oprindelige arbejde, hvilket umuliggøres hvis hunden bliver for tung. Men går på jagt med en kvinde, der har to standard labber, der er DKCH, og som ikke har problemer med at følge med. Det kan altså lade sig gøre at have noget andet end FT/Formel 1 og gå på jagt med dem.

 

Og her mener jeg det er vigtigt at understrege, at der er STOR forskel på de to linjer. Meget stor - i hvert fald inden for spaniels. Standard springeren arbejder langsommere end FT'eren, men den er mere effektiv, og finder ofte vildt som FT'erne er skøjtet henover, fordi det går for hurtigt. Standard springeren er meget mere sindig, og er god til at afreagere og kan bedre tøjle stress. Hvorimod alle FT'ere jeg kender og har mødt, går på væggene, er urolige, stressede og overaktive. Aldrig om jeg ville anbefale nogen der er faldet for en ESS, der primært skal fungere som familiehund og ikke udelukkende som jagthund, at købe andet end en standard efter udstillingslinjer. Alt andet ville være synd for både ejer og hund.

 

Hvorvidt det samme gælder for labberne er jeg ikke helt sikker på, men hvis man vælger en lab - især som sin første hund - ville jeg til enhver tid pege på en "standard"/udstillingshund. I hvert fald ville jeg gå langt uden om en Formel 1, og vil håbe, at opdrættere af disse, vil være bedre til at rådgive deres hvalpekøbere. Kender for mange folk der tror de køber en engelsk springer spaniel, og kommer hjem med en FT. Disse to hunde er så langt fra hinanden i temperament, udseende og væremåde, at jeg mener det er en skamplet at gøre brug af udtrykket "engelsk springer spaniel" i samme åndedrag.

 

Som sagt ved jeg ikke om det er helt så grelt inden for labberne, men eftersom de to typer er så adskilt som det er tilfældet, mener jeg det er nødvendigt at påpege det for eventuelle nye hvalpekøbere med interesse i en labrador, så de ikke kommer til at vælge en type, der har et ganske andet aktivitetsniveau end det en standard lab har efter racestandarden, og det indtryk man får af racen når man læser diverse hundebøger.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kender jeg ikke indgående til hvordan resultaterne fordeler sig hos labberne når man ser på hundeweb. Men det du påpeger, skyldes det at de der brillerer på spor ikke kan bestå en markprøve, eller om de der er interesserede i at træne spor, ikke har den samme iver for markarbejdet?
Jeg taler anvendelse professionelt som schweisshunde. Ikek almindeligt menigmands-sporarbejde.

Nej. Efter mine observationer at døme, egner jagttyperne sig bare ikke til netop dét stykke arbejde, da de er for selvstændige, og derfor søger for langt ud, for hurtigt.

Der er de tungere typer ganske enkelt bedre.

 

Som det måske anes er jeg ikke enig i, at man fuldstændig har ødelagt det jagtlige i udstillingslinjerne
Det siger jeg heller ikke de er. Men jeg ved at de er avlet så langt væk fra egenskaberne såvel som det oprindelige udseende af en lab, at jeg på intet tidspunkt ville eje en.

Tog man derimod en der lå sådan midt i mellem, så var det en anden sag, for det ville rent faktisk være som en lab efter standarden burde være.

 

Forældredyrene er DKCH på begge, og det ville jeg nødigt undvære, for derved sikrer jeg mig, at jeg har en hund, der er korrekt konstrueret, og derfor har større mulighed for at fungere upåklageligt i mange år.
Sådan forholder det sig bare ikke ved labber. Selv engelske udstillingsfolk klager over at "trenden" er gået den vej den er gået, da udstillingslabberne, særligt de amerikanske, ganske enkelt er blevet for tunge til at de er noget værd på arbejde eller med sundheden.

 

Det kan altså lade sig gøre at have noget andet end FT/Formel 1 og gå på jagt med dem.
Først skal du altså lige være klar over hvad en Formel 1 er.

At en hund er formel 1 betyder intet andet end at det er en hund af rene engelsk/irske markprøvelinjer.

Englænderne avler generelt "blødere" hunde end danskerne, og dermed ville man stå med en hund af markprøvede linjer, der er en kende blødere end de tilsvarende danske hunde.

Formel 1 betegnelsen har iøvrigt nul og en disse med størrelsen at gøre, da også udstillingslinjer sagtens kan få en præmiering på en markprøve, og dermed også sagtens kan være formel 1'ere, når bare de er englændere.

Og ja. At gå på egentlig jagt kan man sagtens med meget andet. Min gamle blanding var også god på jagt, og det var da en blanding af dalmatiner, hvid schæfer og noget retriever af en art.

Det er iøvrigt ikke jagt jeg debatterer, men derimod hundenes egenskaber. Egenskaberne har bl.a. med anvendelighed på markprøver at gøre, da det er dette labberne altid har været testet på lige siden racen blev navngivet sidst i 1800-tallet.

Markprøver er ikke jagt.

 

Aldrig om jeg ville anbefale nogen der er faldet for en ESS, der primært skal fungere som familiehund og ikke udelukkende som jagthund, at købe andet end en standard efter udstillingslinjer. Alt andet ville være synd for både ejer og hund.
Både og. Jeg er enig, men vil tilføje at alle de FT'ere jeg kender absolut ikke stresser eller kravler på væggene. Det vil ingen jagttype gøre, hvis bare man anvender dem, træner dem.

De FT'ere jeg har tættest kendskab med, bliver ikke trænet mere end 1-2 timer om ugen, og alligevel er de rolige som en overvægtig lab ville være det.

Men der er intet formål i at købe en FT'er, medmindre man vil mere med den end huggehund.

 

Hvorvidt det samme gælder for labberne er jeg ikke helt sikker på, men hvis man vælger en lab - især som sin første hund - ville jeg til enhver tid pege på en "standard"/udstillingshund. I hvert fald ville jeg gå langt uden om en Formel 1, og vil håbe, at opdrættere af disse, vil være bedre til at rådgive deres hvalpekøbere. Kender for mange folk der tror de køber en engelsk springer spaniel, og kommer hjem med en FT.
Igen. Forstå hvad en formel 1 er, såvel som hvad egenskaber en typisk udstillingslab har.

Og igen vil jeg tilføje at lige netop markprøvelabberne netop ikke pr. automatik står højt i tændingen, andet end hvis du bevidst vil tænde dem.

De kravler ikke på væggene, og de er ikke en dyt mere aktive end udstillingslabberne.

De har bare muligheden for at være det, og det er dét der er forskellen.

 

Som sagt ved jeg ikke om det er helt så grelt inden for labberne, men eftersom de to typer er så adskilt som det er tilfældet, mener jeg det er nødvendigt at påpege det for eventuelle nye hvalpekøbere med interesse i en labrador, så de ikke kommer til at vælge en type, der har et ganske andet aktivitetsniveau end det en standard lab har efter racestandarden
Igenigen:

Markprøvelabberne har ikke et andet aktivitetsniveau, ejheller et andet behov end den anden type. De har bare egenskaberne og den fysiske bygning til at kunne holde til mere, hvis man forlanger dette.

 

Som sidebemærkning: en standard lab fandtes sidst engang inden 1. verdenskrig. Siden da er racen stille og roligt gledet i 2 retninger. Første gang det rigtig blev bemærket var engang i 60'erne (iøvrigt en udstillingskvinde, der påpegede manglende egenskaber!)

 

Man er ved at indføre en kvalifikationsprøve, som forhåbentlig engang bliver et krav inden avl.

Kvalifikations-prøven indbefatter dels en egenskabsprøve, og dels en eksteriør-bedømmelse.

For tiden er den endnu frivillig, og hvad jeg finder interessant er, at de fleste af dem der dumper denne kvalifikationsprøve faktisk er hunde af netop udstillingslinjer. Endnu mere chokerende er at flere af dem dumpede på udseende OG manglende egenskaber, og ikke blot manglende egenskaber.

 

Jeg har intet formål med at anbefale hverken den ene eller den anden type lab, springer eller andet, netop da det er individuelt hvad man foretrækker, men jeg afliver gerne myter, og håber jeg har fået belyst lidt af lab-verdenen fra begge sider i mine indlæg hér. (?)

 

;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst T_Martinsen

Det er jeg dybt uenig i. Tolleren er ikke stort andet end en retriever der har en "plus"-egenskab. Nemlig at den "toller" i vandkanten.

Se det er jo så et godt eksempel på det jeg mener med, at nogle "misforstår" tolleren, da den ofte bare bliver set på niveau som en anden retriever.

 

Den er hverken mere aktiv eller mere krævende end andre racer, den har bare et andet behov og et andet arbejdsområde end eksempelvis labberne.

Men selvfølgelig, hvis man betegner en anden form for træning for at være mere "krævende" rent aktiveringsmæssigt, så ja. Så er den vel mere krævende. (Og det var dét jeg betegnede som pladder. Har jeg læst noget forkert, så er det mig der undskylder) ;-)

Jeg betegner ikke en anden form for træning, som at de er mere krævende. Jeg snakker om, at de kræver mere rent tidsmæssigt.

 

Så jo på den måde, kan man godt sige, at tolleren er mere aktiv end eks. labben.

 

Fair nok. Jeg vil så igen vove den påstand at ingen hund kræver mere aktivering end andre. De kræver blot den rigtige form for aktivering.
Så du mener, at en border collie har det helt fint med at skulle nøjes med at blive trænet på samme "niveau", som man træner en labrador? Her snakker jeg ikke om HVAD der bliver trænet, det er underordnet. Det er tiden man bruger på den.
Link til indlæg
Del på andre sites

Se det er jo så et godt eksempel på det jeg mener med, at nogle "misforstår" tolleren, da den ofte bare bliver set på niveau som en anden retriever.

Det ER en retriever, og toller-folket har igennem mange år forsøgt at få den indlemmet i DRK's gruppe.

Hvilket betyder at den netop "blot" er en anden retriever, da en indlemmelse, eller arbejdet henimod en indlemmelse i den gruppe, forudsætter samme anvendelse.

 

Jeg betegner ikke en anden form for træning, som at de er mere krævende. Jeg snakker om, at de kræver mere rent tidsmæssigt.
Hvis man ikek træner dem efter racens egenskaber, så kræver det velsagtens mere tid.

Men så går tiden pga. ens egen utilstrækkelighed i arbejdet og træningen af hunden.

 

Så jo på den måde, kan man godt sige, at tolleren er mere aktiv end eks. labben.
Okay. Dvs. alle de der lidt halvdovne tollere jeg er stødt på igennem tiden simpelthen er mere aktive end andre retrieverracer? *host* *host*

Tror du skal ud at kigge noget andet end ustillingshunde eller familiehunde engang ;-)

 

Så du mener, at en border collie har det helt fint med at skulle nøjes med at blive trænet på samme "niveau", som man træner en labrador?
Hvad mener du med niveau?

Hvis du med niveau mener racerelateret trænings, så ja.

 

Her snakker jeg ikke om HVAD der bliver trænet, det er underordnet. Det er tiden man bruger på den.
Gentager. Tiden er underordnet, hvis man træner på en måde der tilgodeser racens egenskaber i videst muligt omfang.
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst T_Martinsen
Det ER en retriever, og toller-folket har igennem mange år forsøgt at få den indlemmet i DRK's gruppe.

Hvilket betyder at den netop "blot" er en anden retriever, da en indlemmelse, eller arbejdet henimod en indlemmelse i den gruppe, forudsætter samme anvendelse.

Jeg ved skam godt at tolleren ER en retriever, det ligger jo ligesom i navnet.. (nova scotia duck tolling retriever)

 

At man prøver at få den ind i DRK's gruppe, betyder jo ikke, at den ikke kræver mere arbejde, end en labrador (for at tage den vi har brugt før).

 

Hvis man ikek træner dem efter racens egenskaber, så kræver det velsagtens mere tid.

Men så går tiden pga. ens egen utilstrækkelighed i arbejdet og træningen af hunden.

Jeg skriver ikke, at man ikke træner dem efter deres egenskaber. Prøv at læs, hvad jeg skriver.
Okay. Dvs. alle de der lidt halvdovne tollere jeg er stødt på igennem tiden simpelthen er mere aktive end andre retrieverracer? *host* *host*

Tror du skal ud at kigge noget andet end ustillingshunde eller familiehunde engang ;-)

Man kan også vende den om, og sige at du måske skulle se og komme ud og se på noget andet end halvdovne tollere.

Jeg har skam både set og arbejdet med andet end udstillings og familiehunde, og jeg vil stadig sige at tolleren kræver mere. Eller sagt på en anden måde, der skal mere til at køre den træt.

 

Hvad mener du med niveau?

Hvis du med niveau mener racerelateret trænings, så ja.

Endnu engang, læs hvad jeg skriver. Jeg skriver niveau=tid.

 

Gentager. Tiden er underordnet, hvis man træner på en måde der tilgodeser racens egenskaber i videst muligt omfang.
Her er vi så slet ikke enige. En collie (eller toller) kræver længere tids arbejde, end labben gør, OGSÅ når man tilgodeser racens egenskaber.
Link til indlæg
Del på andre sites

Man kan også vende den om, og sige at du måske skulle se og komme ud og se på noget andet end halvdovne tollere.

Præcis.

 

og jeg vil stadig sige at tolleren kræver mere. Eller sagt på en anden måde, der skal mere til at køre den træt.

Og igen: Jeg er lodret uenig. Mine egne observationer fortæller mig klart og tydeligt, at det netop ikke forholder sig således.

Den hverken kræver mere, eller er sværere at køre træt. (hvorfor vil man iøvrigt det sidste? Det er kun med til at degradere værdien af træningen, hvis man når derud)

 

Endnu engang, læs hvad jeg skriver. Jeg skriver niveau=tid.

Og præcis dét forstår jeg absolut ikke. Den kræver ikke mere tid end en lab, medmindre føreren ikke aner hvad han/hun arbejder med.

 

Her er vi så slet ikke enige. En collie (eller toller) kræver længere tids arbejde, end labben gør, OGSÅ når man tilgodeser racens egenskaber.

Igen. Lodret uenig.

Vi kan være enige/blive enige om, at labben velnok lærer ting hurtigt, det kræver ikke desto mindre nøjagtig den samme tid og det samme stykke arbejde at få det "ind" i hunden.

 

En typisk "færdigtrænet" border, er 2-2½ år gammel, hvis vi kigegr mod dens hjemland, england. (det er den alder de sælges, som værende "færdigtrænet" med 1 sæsons rutineringstræning)

 

En tilsvarende "færdigtrænet" lab er 2½-3, Bedste køb omkring de 3, da den først sent er mentalt færdigudviklet.

 

Tollere er ligeledes 2-3 år om at blive trænet "færdig", Og også her, er hunden først sent mentalt færdigudviklet, derfor ser man helst et salg tæt på 3 år.

 

Man kan se af erfaringsdatabaserne fra dens hjemland, at tolleren er en hund der meget let distraheres og keder sig, hvilket gør behovet for korte præcise træningssessioner så meget mere nødvendigt.

 

Ligeledes vil tolleren have svært ved at lære andet end det den er avlet til: At "Tolle", hvilket i meget forenklede termer vil sige: At plaske rundt i vandkanten for at lokke ænder til.

 

Om træningen, siger NSDTR hjemmesiden:

They are bright, intelligent, and easy to train if you are experienced. However, they are ardent observers of life and as young dogs are easily distracted. While they learn quickly, they also bore quickly. Training sessions must be kept short and light, fun and challenging.

 

Informationerne om tolleren er taget fra racens hjemmeside fra Canada, tollerens "hjemland", jeg må derfor formode de er sandfærdige, og anvendelige som sekundær kilde.

 

Jeg kan heraf kun udlede at der ikke er tidsmæssig forskel i forhold til hvad de kræver, men derimod forskelle på hvilken form og hvilke hensyn i træningen de kræver.

Og som jeg har sagt før, så er det soleklart at hvis man anskaffer sig en toller, i den tro at man kan træne hvadsomhelst ind i den, i ligesålange træningssessioner som man kan på mange andre racer, så vil det kræve mere tid.

Den krævede tid kan i så fald kun tilskrives førerens egen utilstrækkelighed, og ikke hundens behov.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst T_Martinsen

Vi bliver aldrig enige. Jeg tænker ikke i, om en hund bliver færdigtrænet. I min verden bliver en hund aldrig færdigtrænet, der er altid noget man kan træne med dem. Jeg tænker på om en hund bliver velstimuleret. Selv dem du kalder færdigt trænede hunde, har behov for aktivering.

 

Det lyder lidt til at du tænker mere på trænerens behov (at den bliver veltrænet) og ikke hundens (at den bliver aktiveret). Og allerede her er vi langt fra hinanden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst T_Martinsen

Ligeledes vil tolleren have svært ved at lære andet end det den er avlet til: At "Tolle", hvilket i meget forenklede termer vil sige: At plaske rundt i vandkanten for at lokke ænder til.

Hvis man har svært ved at træne en toller til andet end det den er avlet til, bør man nok kigge nærmere på træneren frem for hunden. Jeg selv opfatter tolleren som meget lærenem, også når man træner andet, end det den er avlet til.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...