Hvordan har du det med lederskab?

[Gæst Stampe]

 

 

 

Hvor jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke skal høre den sætning mere.

 

 

 

 

I min verden en det en chef der sætter grænser, ikke en leder.

 

 

 

Hvornår har du sidst set en hund tage fat i en anden hunds kinder og stirre den ind i øjnene?.

 

Når du gør det, forhindrer du jo din hund i at svare (ved at vende blikket væk) som er det man ser når hunde truer hinanden.

 

 

 

Dèr er vi enige.

 

 

Ja, det overrasker mig ikke. Købte hendes "etologi i ord og billeder" på tilbud og tiden er vist løbet fra hende.

 

.....

 

mmmhhh tjaah hvad kan jeg sige når jeg har kombineret lederskabsløvelser og kontaktøvelser måske krydret med lidt agility alt efter hund og føre så HAR der rent faktisk vist sig ret gode resultater...

 

mmhh chef og leder?? i min verden er det - det samme...

 

hihi....neej det har jeg nu ikke set - men jeg har set en hund stå så meget overbøjet over en anden hund så fastholdelsen faktisk minder meget - og en hund der bliver fasthold i kinderne kan rent faktisk godt vende blikket - og så vil jeg da bare sige for god ordensskyld - at jeg måske har gjort det 3 gange i min hunds levetid på 7 år

 

Ååhhh ved ikke om tiden som sådan kan løbe fra en ideologi der handler om hundenes måde at kommunikere på og at hvis vi lærer at læse vores egen hund også kan læse andres og dermed være med til at afvæbne evt. konflikter....som jo oftest opstår i snor....

 

For ikke så længe siden var der en udsendelsesrække om en der praktiskere ret meget omkring lederskab og kropssprog og hvor meget forskel det gør at være bevidst om disse ting....kan selvfølgelig ikke huske hvad den hed, hvorfra den blev sendt....hihih

[Gæst Ninjamor]

Irene og Anders er gode nok på bunden af søen, men jeg tror bare ikke at de har mødt en problemhund med en stresset-og-opgivende-hundeejers-syn-på-sagen. Ergo de har for meget overskud de 2 til at fatte at man sagtens kan bruge en grime til en hund der trækker samtidig med at man skal trille en barnevogn ved siden af. Anderses bod "alfa syndromet" er meget fin, men jeg håber bare ikke at han bruger de samme metoder til sine børn, for så er de da umulige at være sammen med: "giver du mig lige smørret?" NEJ, for det hedder fucking "må jeg be´ om smørret, tak" lorteunge:???:

 

Skriver på Millan imorgen for skal bare iseng nu, jeg ser nærmest dobbelt:shock:

 

PS. Culling er når man afliver dyr med de forkerte farver/køn/ell. lign. og er noget forbandet svineri:evil:

 

Anders Hallgren har arbejdet med hunde i snart en menneskealder og han kan fortælle nogle historier som nok ville ændre dit syn på ham. han er humanpsykolog og jeg tror nu han har oplevet det meste.

 

Irene J. Har ligeledes været rådgiver i mange år så mon ikke hun også har mødt nogle "hardcore" hunde?

I øvrigt anvender hun gerne grime...

 

En ting jeg finder pudsigt når talen falder på "bløde" metoder er, at der ofte kommer nogle hundeejere på banen som repræsentanter for det "ikke så bløde" og postulerer, at de "bløde" professionelle hundefolk garantet aldrig har mødt "hårde" hunde.

Og at de bløde metoder ikke virker godt nok på disse hunde.

 

Min egen erfaring er, at jo "hårdere" hund des stærkere psyke bør ejeren have, således at hunden mærker vedkommendes "autoritet" og psykiske kraft.

Det er denne som sikrer hundens respekt og ikke at man som ejer er hård overfor den, som eks. at bruge fysiske tiltag.

 

Disse "stærke" hunde går netop død på de fysisk hårde tiltag (og kan ofte selv matche dem) og melder sig ud af klubben og dermed står ejeren med problemer som ulydighed og for stor selvstændighed hos hunden til at vedkommende kan håndtere det.

Og så starter festen...

 

De "stærke" hunde skal "tages på" psyken - altså via ejers stærke psyke og store selvtillid, så hunden kan respektere dette i stedet for at gå imod kommandoerne.

 

Netop med disse hunde skal motivationen for samarbejdet vækkes så de selv vælger ejer til i stedet for at ejer mener det nødvendigt med fysiske tiltag for at sættte sin vilje igennem.

 

Selv om jeg ikke mere er så vild med Roger Abrantes så siger titlen på en af hans bøger: Psykologi fremfor magt" det hele...

Redigeret August 12, 2008 af Ninjamor
stavefejl

[Gæst Ninjamor]

Som tidligere indehaver af 4 stk Rottweiler´s på een gang så gør man sig nogen tanker i forbindelse med at hundene vokser op og bliver mere og mere selvbevidste.

De meget gamle holdninger om rangstiger var da også det første jeg hørte da familien (den der ikke boede her) venner og bekendte hørte at vi ville beholde 3 af hvalpene fra kuldet.

" Du skal huske at hundene ikke må få overtaget" eller

" De skal vide at det er jer der bestemmer" eller

" Du skal sørge for at hundene er nederst i hierakiet fo ellers går det galt"

var nogle af de bemærkninge der typisk fløj om ørene på een.

 

Min egen holdninger var da også på linje med det der var moderne for mange år tilbage men så kom jeg en tur herind. Vorherre på lokum en flok tøser der var her (eller faktisk på jubii). Pladder sentimentale tøser der brugte deres hunde som kærligheds erstatning osv osv.

Men jeg fik både læst og påtalt at det var mig der vart galt på den.

 

Jeg begyndte til træning og fravalgte en træner der opfordrede mig til at pande min hund en på bærret , for er der een ting jeg ikke gør så er det bevidst at pande min hund een på bærret. Hvad jeg gør som refleks på en smerte eller andet kan jeg kun beklage.

 

Men træningen fortsatte andetsteds. Og i Rottweiler klubben mente de at kæde halsbånd og gerne pighalsbånd burde bruges. Kæden kan jeg gå med til når den ikke er sat i kvæk men pighalsbånd finder jeg er unødigt. Træningen i rottweiler klubben var desværre noget kaotisk da vi skiftede træings sted 3-4 gange indenfor et par mdr. Det var Holbæk kommune der ikke havde plads til det nogen steder grunder buggeri på den gamle plads.

 

Med hjælp fra Marianne Bløndal i Nordsjælland så fik vi nogle råd og vejledninger itl hvordan man bruger nogle lidt anderledes metoder til at træne sine hunde.

Det handlede primært om at aktivt bruge hundenes signaler til at øge kontakten og træne dem med. ( det er lidt besværligt at forklare på skrift)

 

Nu nåede jeg ikke at fortsætte træningen med "min" hund Balou da har af sygdomdgrunde måtte aflives kort før han ville være blevet 2 år . Men .. jeg opnåede at få en kontakt til ham (og delvist de andre) der gjorde at det var mig der satte dagsordenen og viste vejen og ham der syntes at det jeg gjorde var det bedste i verden ( min egoistiske fortolkning).

 

Så lederskab for mig er at jeg er beskytteren ,vejlederen, fodermester, resourcefordeleren og den der stiller krav, siger nej og ja. Og også den hunden lægger sig på for at blive kløet på maven.

 

Nu havde vi jo som sagt 5 hunde i alt så alt det voldsomme leg kunne hundene gøre med hinanden og det var en fornøjelse at se dem tale hundsk til hinanden ude i haven.

 

Og det ER anderledes at have 5 hunde. Tex. Freja ,den gamkle tæve, og så 3 tossede hvalpe af en race der er som Rottweilere nu er.

 

Har jeg så afskrevet alle de "hårde" metoder? Jeg mener at der kan være situationer der kræver en muskelkamp for at få en hund i det røde felt ud af det igen. så nej de er ikke afskrevet. Og her tænker jeg på en del af de hunde der ellers ville være på vej til dyrlægen for sidste gang. Om aflivning egentligt så ikke er bedre er en anden debat.

 

Konklution. Lederskab.

Har jeg flyttet mig ? ja.

Har jeg flyttet mig meget ? Det syntes jeg selv.

 

Ville jeg gøre noget anderledes hvis jeg stod med en ny hvalp idag?

Ja der ville ikke være meget tilbage af det jeg gjorde med vores første hund eller med rotterne.

 

 

F..k det blev lidt længere end beregnet og handlede om andet end bare lederskab. Sorry.

 

Fint indlæg og flot at du har flyttet dig

Ros til dig for det

[Lonny]

Priceman: Dejlig at høre fra en ejer af de såkaldte "hårde hunde", som mener at de altså også kan trænes med motivation og ikke bare den gamle hårde metode.

Hatten af for dig

[Agnete87]

Når man læser det, der er markeret med blåt, kan man jo komme i tvivl om hvor meget det kan være.

Tror du bliver nød til at fínde dig en hobby, siden du kan more dig over en stave fejl...

[Gæst Priceman]

Tak for rosen.

[Gæst Ina - slettet bruger]

Jeg er ikke ekspert, men bruger tiden på at iagttage mine hunde meget når de "snakker" sammen. Man kan lære rigtig meget på den måde. Den måde den "store" siger fra over for den "lille" er ting jeg har taget til mig i min "opdragelse". herunder Hvalpebideri m.v. hvor det har haft en gavnlig effekt på at hvalpen holdt op med at bruge mine fingre som gnavelegetøj.

 

Da jeg fik min første hund tilbage i 2000, havde jeg ikke på forhånd hverken læst eller studeret nogen som helst hunde opdragelsesbøger. Jeg har det med hunde som jeg har det med børn. Man skal følge sine instinkter. Man kan ikke rende og slå op på side 250 i en tilfældig bog og læse at sådan gør den eller den i dette tilfælde, for det virker næsten aldrig i dit tilfælde. Hundens personlighed spiller også meget på banen. Er det en selvstændig hund eller er det en hund som har brug for at blive ledet, det er der meget forskel på.

Min den første hund (dalmatiner) var meget selvstændig hund, hvilket de fleste dalmatinere er, så han skulle have det på en måde, hvori mod de to jeg har nu (beagle) skal have det på en anden måde. Min ældste beagle Charlie, er en beagle med gå på mod, han er selvstændig, hvorfor han skal have et andet signal til fx. at komme, end den anden beagle, Oscar skal.

Jeg bryder mig ikke om lederskaber, men går ind for samarbejde hund og menneske imellem, motivation, ros, kærlighed, konsekvens og kropssprog, er vejen for mig

[Gæst milder batmusen]

Herligt emne

 

 

 

Belønning kan være andet end godbidder

 

 

 

At få en positiv respons på et forbudsord kræver at hunden udover al tvivl har lært ordets betydning.

 

Hvis denne indlæring er sket - og hunden oplever at dens ejer tilfører den noget fornuftigt, hvorfor skulle den så ikke adlyde ejeren?

 

 

 

Nej bestemt ikke.

Og jo "hårdere" sind des dummere er det i mine øjne at bruge hårde metoder.

 

 

 

Hvis din hund ikke udfører en handling på dit signal så har den enten ikke forstået betydningen eller dens motivation ligger et andet sted.

Er det rimeligt at straffe sig ud af dette?

 

 

jeg straffer skam ikke hvis hunden ikke har forstået øvelsen eller kommandoen men hvis de bevidst ikke hører efter skal jeg ikke lokke dem til at sidde i form at godbidder når de har lært ordets betydning og bevidst ikke hører efter

 

hvis vi går tur uden snor hundene anden hund de kigger efter jeg kalder hundene kigger men kommer ikke så forlanger jeg skal den komme ubetinget mere enkelt er det ikke

 

jeg straffer heller aldrig under indlæring men ting de har lært og forstået skal adlydes jeg skal ikke stå og eksempelvis kalde flere gange eller lokke hunden med godbidder eller andet til at komme

 

jeg er dog helt enig i at alt indlæring skal indlæres via leg og motivation

 

men at folk idag ignorere dårlig adfærd langt ude mener jeg

desuden der hunde idag mere ulydige end før i tiden folk kan ikke kontrollere ders hunde i langt de fleste situationer freks hvis de ser andre hunde

[Gæst milder batmusen]

desuden er det en kæmpe misforforståelse at ulve ikke irettesætter hinanden på andre måder end verbalt de bliver også sat hårdt på plads når andre i flokken overskrider grænsen

[sonja77]

men at folk idag ignorere dårlig adfærd langt ude mener jeg

 

Men som andre også har været inde på, er det en misforståelse af "bløde metoder", at man bare ignorerer dårlig adfærd. Man kan godt bruge bløde metoder og samtidig sætte grænser og lære hunden betydningen af "nej".

[Aslan]

desuden er det en kæmpe misforforståelse at ulve ikke irettesætter hinanden på andre måder end verbalt de bliver også sat hårdt på plads når andre i flokken overskrider grænsen

 

Nu er Aslan ikke en ulv, men han er blevet nippet i ørene et par gange (emma), og tante emma har også givet ham en pote lige i hovedet!

 

Ved ikke om det hører under "hårdt på plads"

Redigeret August 12, 2008 af Aslan
tilføjelse

[Gæst milder batmusen]

Nu er Aslan ikke en ulv, men han er blevet nippet i ørene et par gange, og tante emma har også givet ham en pote lige i hovedet!

 

Ved ikke om det hører under "hårdt på plads"

 

 

hunde er ikke ulve

men som skrevet tidligere hvis de bevidst ikke hører efter tager jeg fat i dem og fortæller at det er nu og ikke imorgen

 

begge hunde er fre og har det generelt meget frit og tager ofter intiativer selv så den skal jeg ikke høre at hunde bliver usikre og intiativløse ved at man tager hårdt fat

[Agnete87]

Anders Hallgren har arbejdet med hunde i snart en menneskealder og han kan fortælle nogle historier som nok ville ændre dit syn på ham. han er humanpsykolog og jeg tror nu han har oplevet det meste.

 

Irene J. Har ligeledes været rådgiver i mange år så mon ikke hun også har mødt nogle "hardcore" hunde?

I øvrigt anvender hun gerne grime...

 

En ting jeg finder pudsigt når talen falder på "bløde" metoder er, at der ofte kommer nogle hundeejere på banen som repræsentanter for det "ikke så bløde" og postulerer, at de "bløde" professionelle hundefolk garantet aldrig har mødt "hårde" hunde.

Og at de bløde metoder ikke virker godt nok på disse hunde.

 

Min egen erfaring er, at jo "hårdere" hund des stærkere psyke bør ejeren have, således at hunden mærker vedkommendes "autoritet" og psykiske kraft.

Det er denne som sikrer hundens respekt og ikke at man som ejer er hård overfor den, som eks. at bruge fysiske tiltag.

 

Disse "stærke" hunde går netop død på de fysisk hårde tiltag (og kan ofte selv matche dem) og melder sig ud af klubben og dermed står ejeren med problemer som ulydighed og for stor selvstændighed hos hunden til at vedkommende kan håndtere det.

Og så starter festen...

 

De "stærke" hunde skal "tages på" psyken - altså via ejers stærke psyke og store selvtillid, så hunden kan respektere dette i stedet for at gå imod kommandoerne.

 

Netop med disse hunde skal motivationen for samarbejdet vækkes så de selv vælger ejer til i stedet for at ejer mener det nødvendigt med fysiske tiltag for at sættte sin vilje igennem.

 

Selv om jeg ikke mere er så vild med Roger Abrantes så siger titlen på en af hans bøger: Psykologi fremfor magt" det hele...

Jeg kunne urtoligt godt tænke mig at møde Andersen men har ikke råd til det, jeg er blodt et dødeligt menneske uden en høj uddannelse der prøver at overleve som alle andre. Men som sagt er vi jo 2 forskellige mennesker med hver vores meninger, og halleluja for det ellers ville verden være kedelig at leve i. og hvad der ville være optimalt for Anders er måske ikke optimalt for mig, ingen ko på isen herfra;-)

(hvad faen er humanpsykolog???)

 

Irene er meget underholdene at se på og læse, men jeg brød mig ikke om at hun gik med til at udstille sig selv på landsdækkende tv som hundeguru. Jeg fik set en del at afsnitne men ikke dem alle (jeg har et liv der skal passes) og noget kunne jeg bruge og var enig i, mens andet var mindre logisk, men smag og behag som man siger. Da hun begyndte at skrive endnu mere for Vi med Hund, bad jeg til at hun ville gå tilbage til tv, da det blad hun skriver for er omtrent ligeså seriøs læsning som en god omgang se og hør på en torsdag. Men smag og behag igen.

 

Det med at gå fyskisk til værks er en sag for sig selv, som når folk klapper deres hunde, det syntes jeg grænser til overgreb men det er jo bare min mening, jeg klapper ikke en hund jeg aer den.

På min kærestes arb. er der en ung Rotte dreng der efterhånden er blevet grande stor og har en dårlig vane med at hoppe op. Det er ikke skide sjovt når man kommer med 65kg kampvægt og får 50kg glad hund i maven, der vender jeg ryggen til Athos og går væk fra ham, og efter nogle møder med ham har han fattet at jeg ikke gider ham når han hopper op. Mens min kæreste tager fat i han poter når han hopper op og holder ham oppe til han kan mærke at Athos vil ned på jorden igen og det skulle der kun få forsøg til at få ham til at lade værre med at hoppe, og det har også virket men dette ville jeg styrke og vægtmæssigt ikke kunne. At hunden har lidt overlast det tror jeg bestemt ikke, den hund klæber til en når man møder den ude på gårdspladsen, og han kan sidde i timevis og vente på at Jacob kommer ud til ham fra værkstedet.

[Gæst milder batmusen]

Men som andre også har været inde på, er det en misforståelse af "bløde metoder", at man bare ignorerer dårlig adfærd. Man kan godt bruge bløde metoder og samtidig sætte grænser og lære hunden betydningen af "nej".

 

 

ja lige præcis

 

jeg kunne aldrig drømme om at straffe hunden under dens indlæring af nye øvelser men der er altså hunde som bliver ved med dårlig adfærd indtil man tager i den og fortæller hvor skabet står

 

jeg heller ikke og tænker på hvor i hiakiet mine hunde ligger vi er alle lige mn mor bestemmer bare i sidste ende

[Gæst milder batmusen]

Jeg kunne urtoligt godt tænke mig at møde Andersen men har ikke råd til det, jeg er blodt et dødeligt menneske uden en høj uddannelse der prøver at overleve som alle andre. Men som sagt er vi jo 2 forskellige mennesker med hver vores meninger, og halleluja for det ellers ville verden være kedelig at leve i. og hvad der ville være optimalt for Anders er måske ikke optimalt for mig, ingen ko på isen herfra;-)

(hvad faen er humanpsykolog???)

 

Irene er meget underholdene at se på og læse, men jeg brød mig ikke om at hun gik med til at udstille sig selv på landsdækkende tv som hundeguru. Jeg fik set en del at afsnitne men ikke dem alle (jeg har et liv der skal passes) og noget kunne jeg bruge og var enig i, mens andet var mindre logisk, men smag og behag som man siger. Da hun begyndte at skrive endnu mere for Vi med Hund, bad jeg til at hun ville gå tilbage til tv, da det blad hun skriver for er omtrent ligeså seriøs læsning som en god omgang se og hør på en torsdag. Men smag og behag igen.

 

Det med at gå fyskisk til værks er en sag for sig selv, som når folk klapper deres hunde, det syntes jeg grænser til overgreb men det er jo bare min mening, jeg klapper ikke en hund jeg aer den.

På min kærestes arb. er der en ung Rotte dreng der efterhånden er blevet grande stor og har en dårlig vane med at hoppe op. Det er ikke skide sjovt når man kommer med 65kg kampvægt og får 50kg glad hund i maven, der vender jeg ryggen til Athos og går væk fra ham, og efter nogle møder med ham har han fattet at jeg ikke gider ham når han hopper op. Mens min kæreste tager fat i han poter når han hopper op og holder ham oppe til han kan mærke at Athos vil ned på jorden igen og det skulle der kun få forsøg til at få ham til at lade værre med at hoppe, og det har også virket men dette ville jeg styrke og vægtmæssigt ikke kunne. At hunden har lidt overlast det tror jeg bestemt ikke, den hund klæber til en når man møder den ude på gårdspladsen, og han kan sidde i timevis og vente på at Jacob kommer ud til ham fra værkstedet.

 

 

 

selvfølgelig lider en hund ikke over last af den smule så er den svag hvilket ikke ligger til rotten

[Gæst Priceman]

desuden er det en kæmpe misforforståelse at ulve ikke irettesætter hinanden på andre måder end verbalt de bliver også sat hårdt på plads når andre i flokken overskrider grænsen

 

 

Skal det forstås sådan ,at det at ulve i visse henseender irettesætter hinanden på en måske lidt voldsom måde, så er det ok at benytte samme metoder.?

 

For hvis det er det du mener så forstår jeg slet ikke dit efterfølgende indlæg om at "hunde ikke er ulve".

 

Du kan da ikke vælge til og fra som det passer dig. Bruge det fra ulveverdenen der passer til dit temperament/holdning og så lade andet være, hvis det ikke lige passer.

 

 

Du må ikke misforstå mig for jeg har ikke haftmed at være fysisk med de hunde jeg har haft. Og det har også haft den forventede effekt, men enten er man for ulvesprog eller også er man ikke.

[Gæst Ninjamor]

jeg straffer skam ikke hvis hunden ikke har forstået øvelsen eller kommandoen men hvis de bevidst ikke hører efter skal jeg ikke lokke dem til at sidde i form at godbidder når de har lært ordets betydning og bevidst ikke hører efter

 

Jeg tænker, at hvis en hund vitterligt har forstået et signal - og ved at det medfører velbehag - hvorfor skulle hunden så vælge det fra?

Hvis en hund bevidst fravælger at efterkomme et signal, så har den enten ikke LÆRT betydningen af signalet i den aktuelle situation eller også er den mere motiveret for at gøre noget andet.

 

I første situation er det ejerens skyld at tingene ikke virker fordi h*n har brugt signalet i en situation som hunden ikke har indlært.

 

I næste tilfælde drejer det sig om, at ejer ikke har formået at motivere sin hund for samarbejdet og sige det som lige nu lokker den fra.

Det er heller ikke hundens ansvar men ejerens.

Altså er det i begge tilfælde ejeren, som ikke har lært hunden nok til at kunne lystre i den aktuelle situation.

 

hvis vi går tur uden snor hundene anden hund de kigger efter jeg kalder hundene kigger men kommer ikke så forlanger jeg skal den komme ubetinget mere enkelt er det ikke

 

Men vel ikke uden at have trænet situationen op til at dine hunde faktisk kan håndtere opgaven?

 

jeg straffer heller aldrig under indlæring men ting de har lært og forstået skal adlydes jeg skal ikke stå og eksempelvis kalde flere gange eller lokke hunden med godbidder eller andet til at komme

 

Hvis du vender det lidt om og ser det som, at hvis en hund ikke kommer når der kaldes, så er det fordi den ikke har lært at generalisere indkaldssignalet

Det er ejeren som opætter træningssituationerne og ejeren som bærer ansvaret for hvad hunden lærer. Eller ikke lærer.

Men hunden som straffes for det den ikke har lært.

 

jeg er dog helt enig i at alt indlæring skal indlæres via leg og motivation

 

Så spørger jeg: Hvis motivationen er positiv og høj nok under indlæringen, hvorfor fravælger hundene så at komme på et indkald. Et indkald som giver hundene en mulighed for at score en belønning?

 

men at folk idag ignorere dårlig adfærd langt ude mener jeg

 

Jae? Hvorfor?

 

desuden der hunde idag mere ulydige end før i tiden folk kan ikke kontrollere ders hunde i langt de fleste situationer freks hvis de ser andre hunde

 

Jeg ved naturligvis ikke hvor du færdes, men det er ikke mit indtryk.

Tværtimod møder jeg flere og flere ansvarsfulde og læreivrige hundeejere nu hvor der er kommet andre muligheder end "kæft, trit og retning" træning frem i dagens lys.

 

Jeg synes at der generelt er sket et niveauhop hos hundeejere. Rigtigt mange bruger meget til på at dygtiggøre sig som hundeejer.

[Gæst Ninjamor]

(hvad faen er humanpsykolog???)

 

Sådan en psykolog til mennesker du ved...

Først læste han Cand. Psych for at kunne lære psykologi og dernæst studerede han hunde

 

Det med at gå fyskisk til værks er en sag for sig selv, som når folk klapper deres hunde, det syntes jeg grænser til overgreb men det er jo bare min mening, jeg klapper ikke en hund jeg aer den.

 

Klap hører ingen steder henne - heller ikke hos heste

 

På min kærestes arb. er der en ung Rotte dreng der efterhånden er blevet grande stor og har en dårlig vane med at hoppe op. Det er ikke skide sjovt når man kommer med 65kg kampvægt og får 50kg glad hund i maven, der vender jeg ryggen til Athos og går væk fra ham, og efter nogle møder med ham har han fattet at jeg ikke gider ham når han hopper op. Mens min kæreste tager fat i han poter når han hopper op og holder ham oppe til han kan mærke at Athos vil ned på jorden igen og det skulle der kun få forsøg til at få ham til at lade værre med at hoppe, og det har også virket men dette ville jeg styrke og vægtmæssigt ikke kunne. At hunden har lidt overlast det tror jeg bestemt ikke, den hund klæber til en når man møder den ude på gårdspladsen, og han kan sidde i timevis og vente på at Jacob kommer ud til ham fra værkstedet.

 

Der er mange måder at være fysisk på

[Gæst Ninjamor]

desuden er det en kæmpe misforforståelse at ulve ikke irettesætter hinanden på andre måder end verbalt de bliver også sat hårdt på plads når andre i flokken overskrider grænsen

 

Ulve har ligesom alle andre individer deres personlige grænser og irettesættelser sker naturligvis.

 

Man skal bare lige tænke over, at disse irettesættelser sker efter overtrædelse af personlige grænser, altså at ulvens kropszone er blevet invaderet eller noget ejendom nappet, som ligger tæt nok på ulven til at den kan tillade sig at håndhæve ejendomsretten.

 

Sådanne situationer er naturlige og handler alle om at den formastelige ulv foretager sig noget. Her udfører en handling for egen vindings kyld.

 

Sådan en irettesættelse kan ikke umiddelbart sidestilles med en fysisk irettesættelse fra menneske mod hund for noget hunden ikke foretager sig.

F.eks. fordi hunden ikke kommer på et indkald.

 

Det er svært for en hund at forstå at den straffes for noget den ikke gjorde hvorimod ulven som straffes for noget den gjorde straks forstår sammenhængen.

Blandt andet fordi timing er perfekt fra ulv til ulv og fra hund til hund.

Vores timing er som regel en luset efterligning.

 

Noget andet er, at ulve/hunde er perfekte til at aflæse modpartens signaler hvorimod vi mennesker igen hænger sørgeligt bagefter og dermed udfører vi oftest straffen med dårlig timing og i for lang tid efter hunden har "overgivet sig".

 

Dermed bliver straffen for hård til situationen.

[Gæst milder batmusen]

Ulve har ligesom alle andre individer deres personlige grænser og irettesættelser sker naturligvis.

 

Man skal bare lige tænke over, at disse irettesættelser sker efter overtrædelse af personlige grænser, altså at ulvens kropszone er blevet invaderet eller noget ejendom nappet, som ligger tæt nok på ulven til at den kan tillade sig at håndhæve ejendomsretten.

 

Sådanne situationer er naturlige og handler alle om at den formastelige ulv foretager sig noget. Her udfører en handling for egen vindings kyld.

 

Sådan en irettesættelse kan ikke umiddelbart sidestilles med en fysisk irettesættelse fra menneske mod hund for noget hunden ikke foretager sig.

F.eks. fordi hunden ikke kommer på et indkald.

 

Det er svært for en hund at forstå at den straffes for noget den ikke gjorde hvorimod ulven som straffes for noget den gjorde straks forstår sammenhængen.

Blandt andet fordi timing er perfekt fra ulv til ulv og fra hund til hund.

Vores timing er som regel en luset efterligning.

 

Noget andet er, at ulve/hunde er perfekte til at aflæse modpartens signaler hvorimod vi mennesker igen hænger sørgeligt bagefter og dermed udfører vi oftest straffen med dårlig timing og i for lang tid efter hunden har "overgivet sig".

 

Dermed bliver straffen for hård til situationen.

 

 

det med at ulve irettesætter pga overskred på personlig grænse sker ikke kun ulve irettesættelse sker ofte i forbindelse med løbetider hvor de andre holdes nede af alfa hannen og tæven da det kun er alfa parret som parrer det er meget voldsomt til tider samt sker der også ofte irettesættelser ved middagsbordet hvis reglerne ikke følges og til tider også men det er dog sjældent de skader hinanden flokken imellem da det ville være ubrugbart

så det med at man ikke kan irette hunden holder ikke helt

i ulve flokken er der ofte en omega som oftes hakkes på hele tiden

[media]http://www.youtube.com/watch?v=SZqV0Sc-5bE&feature=related[/media]

 

dermed ikke sagt man skal hakke på sin hund hele tiden og slå osv osv

[Gæst milder batmusen]

Skal det forstås sådan ,at det at ulve i visse henseender irettesætter hinanden på en måske lidt voldsom måde, så er det ok at benytte samme metoder.?

 

For hvis det er det du mener så forstår jeg slet ikke dit efterfølgende indlæg om at "hunde ikke er ulve".

 

Du kan da ikke vælge til og fra som det passer dig. Bruge det fra ulveverdenen der passer til dit temperament/holdning og så lade andet være, hvis det ikke lige passer.

 

 

Du må ikke misforstå mig for jeg har ikke haftmed at være fysisk med de hunde jeg har haft. Og det har også haft den forventede effekt, men enten er man for ulvesprog eller også er man ikke.

 

 

jeg mener det på den måde at man ikke skal udtale sig om at ulve ikke irettesætter sine medlemmer uden at gøre det fysisk for det ved vi alle at de gør når grænser overskrides

jeg ved ikke om nogen af jer har maj udgaven af hunden som hedder vidst 9 grunde til at positiv hundetræning ikke fungere der står nemlig meget sandt i.

 

nu benytter jeg ikke samme metoder som ulve da jeg ikke bider mine hunde men det skal gerne forstås på den måde at det ikke er synd og tage fat i hunden hvis den bevidst ikke adlyder en kommando den kender

 

jo mine hunde forstår udmærket ordet at komme når der bliver kaldt så det er uhørt og skrive at de ikke ved det

mht motivation når hunde har lært de forskellige kommandoer skal de ikke belønnes hver gang med godbidder og legetøj selvfølgelig kan man rose og sige dygtig og belønne men hunden skal også komme fordi den blive bedt om det

 

hunde er ikke ulve men de deler en del af det samme sprog da ulven er stamfader til hunden

 

nu tager jeg ikke særlig tit fat i mine da det ikke er nødvendigt det er som regel bare nok og hæve stemmen

[Gæst milder batmusen]

jeg er til det træning der virker ikke det som ikke virker eller som tager mdr pga underlige trænings metoder

 

og jeg mener bestemt ikke det er synd og fysisk tage fat i hunden for overtrådt grænse men igen kommer an på hvilken situation man står i og på hvilket grundlag

 

at folk er ansvarlige hundeejere idag sætter jeg ikke spørgsmåltegn ved jeg skriver at folk ikke har den samme kontrol over deres hunde som for ca 15 år siden hvor mange hunde færdes uden snor men som hørte efter promte og de sådan set ikke behøvede line

ser ofte det modsatte idag folk har generelt flere lydigheds problemer idag end før i tiden og dominans problemer som ikke var nær så store for nogle år siden

 

man ved vel hvad den enkelte hunds måde og være på og den trænes vel i forhold til hvordan den respondere der

[bernerazuro]

det med at ulve irettesætter pga overskred på personlig grænse sker ikke kun ulve irettesættelse sker ofte i forbindelse med løbetider hvor de andre holdes nede af alfa hannen og tæven da det kun er alfa parret som parrer det er meget voldsomt til tider samt sker der også ofte irettesættelser ved middagsbordet hvis reglerne ikke følges og til tider også men det er dog sjældent de skader hinanden flokken imellem da det ville være ubrugbart

så det med at man ikke kan irette hunden holder ikke helt

i ulve flokken er der ofte en omega som oftes hakkes på hele tiden

[media]http://www.youtube.com/watch?v=SZqV0Sc-5bE&feature=related[/media]

 

dermed ikke sagt man skal hakke på sin hund hele tiden og slå osv osv

 

 

Filmen virker desværre ikke (for mig i hvert fald).

 

Det med en omegaulv, som bliver hakket på, er ganske rigtigt - det har nogle ulveflokke. Hakkeindividet skabes på baggrund af stridigheder i flokken, om man så må sige, for at de højere rangerende ulve, kan afreagere på den i stedet for at skabe alt for meget splid i flokken. Citerer lige fra Helhjertet Hundetræning: "Nogle flokke har en "hakkekylling". En form for mobningsindivid, som alle medlemmerne kan afreagere på, hvis der er interne konflikter."

 

Det vil sige, at hvis man straffer sin hund ofte, lever den faktisk i en verden, hvor den tror, at´derr er mange stridigheder i den "flok".

 

Og som du selv siger, ved middagsbordet, hvis reglere ikke følges. Når en ulv har udset sig en del af byttet og erklæret dette for dens, så er det dens - og hvis de andre ulve ikke accepterer dette, så "vanker der" med knurren, og hvis dette ikke respekteres; markering. Ressourceforsvar kaldes dette også. Dog er der et andet regelsæt i forbindelse med madmangel. Så er der en rækkefølge på hvem der spiser først: 1. Hvalpene (sikring af at generne bliver ført videre). 2. Alfaparret (de er de 'klogeste i flokken/mest erfarne og derfor dem der bør holdes stærke). 3. Og sidst kommer så de øvrige ulve.

 

Og som du selv siger, så er der også løbetiderne. Og det har så noget at gøre med at føre sine gener videre, hvilket kan resultere i at alfaparret bliver meget dominerende og voldsomme overfor deres eget køn, da de ikke er interesseret i at andre gener bliver ført videre end deres egne. Det kan rent faktisk resultere i psykisk kastrering. Forholdet mellem ulvene går fra samarbejdspartnere til konkurrenter i denne periode.

[Birgitta]

jeg er til det træning der virker ikke det som ikke virker eller som tager mdr pga underlige trænings metoder

 

og jeg mener bestemt ikke det er synd og fysisk tage fat i hunden for overtrådt grænse men igen kommer an på hvilken situation man står i og på hvilket grundlag

 

at folk er ansvarlige hundeejere idag sætter jeg ikke spørgsmåltegn ved jeg skriver at folk ikke har den samme kontrol over deres hunde som for ca 15 år siden hvor mange hunde færdes uden snor men som hørte efter promte og de sådan set ikke behøvede line

ser ofte det modsatte idag folk har generelt flere lydigheds problemer idag end før i tiden og dominans problemer som ikke var nær så store for nogle år siden

 

man ved vel hvad den enkelte hunds måde og være på og den trænes vel i forhold til hvordan den respondere der

 

Narh... det må komme an på, hvor du går til træning. Det er klart at på begynderniveau kan man ikke forvente at hundene kommer når der bliver kaldt..

Og på en træningsplads efter uholdbare principper ER der ikke noget efter begynderniveauet..

Det gælder vist både for blød og for hård træning..

 

Nu har jeg en hund med 1. præmie i DKK LP klasse 3 et par gange, -og hun er ALDRIG blevet sat på plads eller skældt ud under træning. Hun kender end ikke den negative betydning af ordet "nej". For hende er "nej" et modstykke til "ja" hvis hun f.eks. skal vælge mellem forskellige udlagte genstande.

 

Men hun kender udtrykkene "FØJ" og "LORTEHUND"!! og meget andet godt, som kun bliver brugt når hun ruller sig i rævelort.... Langt væk fra al træning... -og mig...

Desværre griner hun bare af mig når jeg skælder ud... ...men hun kommer da...

[cs-dumle]

Anders Hallgren har arbejdet med hunde i snart en menneskealder og han kan fortælle nogle historier som nok ville ændre dit syn på ham. han er humanpsykolog og jeg tror nu han har oplevet det meste.

 

Irene J. Har ligeledes været rådgiver i mange år så mon ikke hun også har mødt nogle "hardcore" hunde?

I øvrigt anvender hun gerne grime...

 

En ting jeg finder pudsigt når talen falder på "bløde" metoder er, at der ofte kommer nogle hundeejere på banen som repræsentanter for det "ikke så bløde" og postulerer, at de "bløde" professionelle hundefolk garantet aldrig har mødt "hårde" hunde.

Og at de bløde metoder ikke virker godt nok på disse hunde.

 

Min egen erfaring er, at jo "hårdere" hund des stærkere psyke bør ejeren have, således at hunden mærker vedkommendes "autoritet" og psykiske kraft.

Det er denne som sikrer hundens respekt og ikke at man som ejer er hård overfor den, som eks. at bruge fysiske tiltag.

 

Disse "stærke" hunde går netop død på de fysisk hårde tiltag (og kan ofte selv matche dem) og melder sig ud af klubben og dermed står ejeren med problemer som ulydighed og for stor selvstændighed hos hunden til at vedkommende kan håndtere det.

Og så starter festen...

 

De "stærke" hunde skal "tages på" psyken - altså via ejers stærke psyke og store selvtillid, så hunden kan respektere dette i stedet for at gå imod kommandoerne.

 

Netop med disse hunde skal motivationen for samarbejdet vækkes så de selv vælger ejer til i stedet for at ejer mener det nødvendigt med fysiske tiltag for at sættte sin vilje igennem.

 

Selv om jeg ikke mere er så vild med Roger Abrantes så siger titlen på en af hans bøger: Psykologi fremfor magt" det hele...

 

Det minder mig om noget jeg engang læste (ja, tror endda det var Hallgren ). Med at en hund ikke vil respektere den hund der laver udfald mod den eller som overskrider dens grænse, den vil derimod se denne som"useriøs" og ikke være tryg ved denne hund.

Derimod vil den se den som leder som finder sig i en del, men stadig sætter sig nogle grænser, som regel den roligste hund, den der er mest i balance med sig selv.