Hop til indhold

Har brug for råd og vejledning hurtigt!


Gæst Tepez
 Share

Recommended Posts

Hej til alle herinde :)

 

Jeg har en schæfer på snart 8 måneder som ud af det blå er blevet bange for at gå udenfor.

Hun følger husmure altså nærmest læner sig ind mod dem når vi går tur og hvis vi skal over vejen bliver hun panisk og smider sig ned på maven og bakker ind mod husmuren igen og nogen gange desværre ud mod vejen.

Jeg har 2 gange været nødt til at bære hende ind på fortovet igen, så hun ikke blev kørt ned.

Der har aldrig været noget før når vi har gået tur, så jeg undrer mig over det og er selvfølgelig ked af at jeg ikke kan gå tur med min ellers glade hund uden at hun bliver bange.

Når vi træner er der intet at mærke, det er kun når vi går tur.

Har fået at vide at alle hunde har en periode hvor de er bange for ting de ellers ikke har været bange for før, men jeg vil gerne høre fra nogen om de har et eller flere gode råd til hvad jeg kan gøre ?

Vil jo meget gerne være i stand til at gå lange ture med min schæfer som er en brugshund og jo kræver en del motion og det vil jeg selvfølgelig helst uden at frygte hun pludselig bakker ud på vejen foran en bil og uden at hun skal være bange..

 

Håber nogen har et godt råd

På forhånd tak

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen

jeg har sjældent oplevet nervøsitet hos schæfere medmindre det er småting som regel går over heller ikke med mine egne

 

men jeg ville prøve om når du går ture at feks hvis hunden er glad for at få sin mad så tag skålen med og hun ser det og gå udenfor lad som ingenting hvis hunden

bliver bange kig ikke på hunden og sig ingenting hvis den reagere nervøst måske du kan få hende til og glemme gåturen ved tanken om at blive fodret snart start måske med en meget kort tur med noget af maden og gå udenfor træn lidt måske få øjen kontakt leg lidt og hånd fodre hende hele tiden bliv ved indtil hun bliver mere tryg flere gange om dagen eller med hvis du har noget legetøj som hun er glad kun men du fodre hende hele tiden og prøver og sørge for øjenkontakt og hun følger dig, det kan hjælpe hunden til og glemme hvor den er og fokusere på alt det gode som du har med og tilbyde

 

husk og snak i lys opmuntrende ´stemme når du lokker med maden

 

skal prøve og finde et link med en vejledning hvor de viser hvad man kan gøre eller hvordan da det er svært for mig og forklare

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for de mange gode råd, det er dejligt med så mange bud :)

 

Jeg har indtil videre købt en sele til hende for ikke selv at skulle frygte at hun bakker ud af halsbåndet og har købt nogle tørrede fisk som lugter forfærdeligt, men tilgengæld virker det som om at hun kommer hen til mig på de steder hvor hun bliver bange hvis hun for dem, så det vil jeg fortsætte med. (hun tøver dog stadig, men der er helt klart en stor forbedring at se).

Min bror har også en hund (dansk svensk gårdhund) som hun er glad for at lege med, så vi har planlagt en masse gåture sammen for at se om noget af hans hund`s (Rockie) selvtillid måske smitter lidt af på hende eller måske for hende til at "glemme" at hun er bange.

Det med den lyse stemme har jeg brugt siden jeg fik hende og det vil jeg selvfølgelig fortsætte med for det virker.

Hvis du har et link til en sådan side må du meget gerne poste den :)

At smide godbidder på vejen kunne jeg godt prøve på små og mindre trafikkerede veje

Hvis intet af det virker må en adfærdsterapeut være vejen frem.

 

Prøvede til at begynde med at have hendes bold med på turen.

Vi bruger den kun udendørs og når vi træner og normalt vil hun gøre alt for den bold, men hun var simpelthen for bange til at hun turde komme hen at tage den.

 

Igen tak for de gode råd :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Prøv at skriv til Ninjamor herinde, hun er adfærdsbehandler og rigtig god :5up: Det kan godt være at hun selv opdager din tråd, men du vil jo nok gerne have hjælp lidt hurtigt. (Ellers giver jeg hende lige et hint når jeg er færdig med at skrive her ;-)

 

Min hund blev som unghund bange for at gå på trapper efter at være blevet forskrækket for en krukke som stod i opgangen, selv om hun havde gået forbi samme krukke 100.000 gange før da den stod ude på svalegangen... :stupid: Det var lidt noget møg, for jeg boede på det tidspunkt på 2. sal og hun havde nået en størrelse hvor jeg ikke kunne bære hende længere, så gode dyr var rådne :genert: Jeg ringede til Ninjamor og bad om en AKUT konsultation for det her var fuldstændig uudholdeligt og jeg kunne se at det blev værre og værre med lynets hast, der gik ikke mange gåture før hun begyndte at reagere helt ude på siden af huset... Jeg var sikker på at det her ville blive et langvarigt forløb, men Ninjamor kom og (føltes det som) svingede tryllestaven og så fungerede min hund igen. (Det var den korte version, den lange indeholder adskillige ture op og ned af trapperne i opgangen for mig og hund og jeg er ret sikker på at jeg, fordi det var mig, fik et par ture mere end EGENTLIG nødvendigt :mrgreen:) Uanset hvad, så tog det ca. en times tid før Noomi var sig selv igen, det var en fiks ide hun havde fået :stupid:

Jeg ved ikke om det samme gør sig gældende for dig, men der er bare ting hvor det godt kan betale sig at køre frem med det tunge skyts (i overført betydning Ninjamor :mrgreen:) allerede fra start :5up:

 

Pøj pøj med det, jeg håber at det går hurtigt over :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg ville passe på med at gøre for stort et nummer ud af det hvis det er få ting hunden blvier bange for simpelthen bare så stille prøve lokke hunden med videre verbalt evt. gi den afstand til tingen hvis man kan. Jeg ville være meget påpasselig med at bruge madskpl godbidder legetøj noget som hunden er glad for i forvejen da hunden nemt kan forbinde legetøjet med ubehaget og det samme emd gufferne og dt ville ikke være rart tænker jeg. Måske det bare er en overgang nogle unghunde kan godt komme i den såkaldte spøgelsesalder ikke alle er enige id en findes, men det er hvor kendte ting lige pludselig blvier skræmmende det er en periode som går over igen, vel og mærke hvis det ikke blvier en dårlig vane for hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tepez, velkommen til...

 

Frygt som du beskriver kommer ikke bare sådan lige ud af det blå, der skal noget til. Jeg får helt ondt i maven af billedet af en hund som kryber langs husmurene

 

Hun har vel ikke været i løbetid endnu? Ellers kan hormonsvingninger ifm førstegangsløb måske være medvirkende årsag.

 

Det lyder som en rigtig god ide at lade Rocky støtte hende, hvis hun vil lade sig støtte.

 

Reagerer hun på andet overhovedet: Lyde, lys, hundetyper, mennesketyper eller andet inde og ude?

 

Din reaktion er uhyre vigtig. Hvad gør du i situationen? Lad være med at

 

stirre på hende

 

tale trøstende til hende

 

lokke med almindelig lokkemetode "se her far har kom og få en guffer" agtigt, ved at lokke kan hun opfatte dig som usikker eller mystisk - og ikke mindst hun kan lade sig lokke ud over síne grænser og så bliver det bare værre derfra.

 

Er det på alle tider af døgnet eller på bestemte tidspunkter/i bestemt belysning/trafiktæthed?

 

Bliver der fyret fyrværkeri i jeres område?

 

Du kunne prøve at gå lidt væk fra hende og lade fætter eller kæreste/anden person holde hende og se om hun glemmer frygten for at komme til dig. Den mulighed er det.

Hvis du prøver dette og det virker så kør det mange gange og gerne med vild leg, så hun får visket det andet billede lidt ud.

Prøver du dette må hun ikke, når hun kommer hen til dig virke lettet over at være hos dig igen. Hun skal være glad men ikke lettet. Virker hun lettet, er der stor risiko for at frygten holdes vedlige, du ved ligesom "Pyhaa, heldigvis skete der ikke noget". Denne følelse vedligeholder frygten i stedet for at mindske den.

 

Har du prøvet at blive på stedet hvor hun begynder at vise ubehag og blive der længe?

Ved at stoppe når hun selv gør det og give hende mulighed for at" få vejret" er der en mulighed for at hun selv går videre. Ofte har vi alt for travlt med at få hunden videre, hvor vi mange gange kommer hurtigere videre ved at vente på hunden.

 

Når hun har haft denne frygtoplevelse er det meget vigtigt at hun kommer af med kroppens stress. Det kan klares med løb og, gerne, lidt vild leg. Hvis ikke hun får afreageret vil frygten dels blive siddende dels bygges op til meget større frygt.

 

Som modvægt til frygten/stressen er rolige mentalt stimulernde opgaver yderst velegnet

 

Hvad træner du med hende?

 

det var spørgsmål og ideer i en pærevælling :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Puha det var en ordentlig omgang :)

 

Jeg er ikke sikker på om hun har været i løbetid, men hun havde noget æggehvide agtigt slim som kom ud af skeden på hende for noget tid siden og ud fra hvad jeg kunne finde ud af på nettet kunne det godt være starten på løbetiden (hun har ikke blødt endnu).

 

Der er ikke andet hun reagerer på den negative måde på eller overfor og derfor undrer det mig også at hun virker så bange. Mennesker andre hunde osv. vil hun gerne snakke med og sådan har det altid været, men når hun bliver bange og f.eks går inde langs husmuren og der er går en og jeg prøver at trække lidt i snoren for at guide hende udenom, så bliver hun bange og nærmest lægger sig ned og kæmper for at komme ind til husmuren igen,

 

Altså til at begynde med gik jeg jo nok også i panik. Hun bakkede jo ud på vejen nogle gange og var ved at bakke ud af halsbåndet så de første par dage har jeg nok ikke været så god til at virke rolig overfor hende når vi kom til de steder hvor det skete.

Er begyndt at prøve at "lokke" hende hen til mig de steder hvor hun prøver at krybe udenom og hun kommer da også, men hun vil gerne hurtigt væk derfra igen og ellers så roser jeg hende meget når hun kommer hen til mig eller når hun går ud fra husmuren og ud midt på fortovet og giver engang imellem en godbid der også.

 

Det er på alle tider af døgnet ligemeget om der er lidt eller meget traffik. (bor midt i byen og hun har vænnet sig til alle de høje lyde osv. dog var hun bange for busser og lign. i starten da de larmede mere end person biler, men der er ikke noget der mere).

 

Der har været skudt lidt fyrværkeri af i området, men der var efter at hun begyndte at være bange. (I efterårsferien var hun med ude at træne sammen med en anden hund hvor der blev skudt og ca. 1km hvorfra jeg bor ligger en skydebane og hun har aldrig reageret negativt på nogen af delene. hun ænser det næsten ikke).

 

Vil prøve at få en anden til at holde hende og se hvad hun siger til det.

Men hvordan ved jeg om hun er lettet eller om hun er glad ?

F.eks når jeg "lokker" med en godbid og hun kommer hen til mig, men derefter smutter igen, skal jeg tolke det som fremgang altså at hun overskrider den grænse for hvad det er der gør hende bange eller som at godbidden bare ikke er til at modstå og at hun bare kommer for den og så ellers væk igen ??

 

Jeg har ikke prøvet at stoppe og blive på stederne længe.

Enten så sætter hun farten op, f.eks når vi går over vejen eller også skynder hun sig ind til husmuren hun stopper aldrig.

Jeg giver mig altid god tid og det hele foregår i hendes tempo, men som sagt så skynder hun sig jo meget på de steder, er jeg med til at holde det ved lige hvis jeg så selv sætter farten op for at følge med hende. Bekræfter det hende i at der er noget at være bange for ??

 

Jeg kunne godt slutte turen af med leg med bolden som hun er helt vild med, problemet er bare at hun jo også er lidt bange i haven.

Normalt træner vi på en stor græsplæne der ligger ca. 50-100 meter fra min lejlighed eller også gør vi det i parken hvor der også er en stor plæne, den ligger ca. 1 km herfra.

 

Hmm som f. eks at fylde en colaflaske med godbidder og lade hende arbejde for at få dem ud efter vi har gået en tur ?

 

Jeg træner lydighed, spor og bidarbejde med hende.

Lydighed hver dag, spor gør vi så tit som muligt og bidarbejde er ca. hver 2-3 dag og nogen gange 2 dage i træk og så et par dages pause.

 

 

Der var mange gode idèer imellem og vil prøve mig frem og se hvad der virker

Mange tak for hjælpen :)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...

Så fik jeg endelig min gamle pc til at fungere så jeg kunne komme på nettet igen.

 

Har prøvet lidt af det hele som folk herinde har foreslået.

 

Godbidder, tage bolden med, ignorere hende når hun bliver bange osv. og det har hjulpet rigtigt meget og der er faktisk ikke så meget mere og de steder der stadig er noget der går vi forbi et par gange om dagen for at hun ikke skal være bange for at være der.

 

Jeg har dog et opfølgningsspørgsmål:

 

Jeg har selv socialangst og socialfobi, er det noget der kan smitte af på min hund ??

 

Da jeg fik hende gjorde jeg meget ud af at socialisere hende endda langt over min egen grænse af hvad jeg har brug for af social kontakt og det hjalp mig da også og i og med jeg laver så meget med hende som jeg gør så kommer jeg også meget mere ud og har aldrig mærket eller følt at hun har registreret at jeg har det sådan.

Da hun begyndte at blive bange blev jeg ramt af depression og sammen med min socialfobi har jeg nok stresset mere end nødvendigt når jeg gik tur med hende, så tænker det måske er det der har startet det hele ??

 

Igen tusind tak for de mange gode råd som har været en stor hjælp :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, du kan ikke skjule din egen angst for din hund, så det smitter helt sikkert.

Jeg har tænkt på, at din træning måske er gået for stærkt i forhold til hendes mentale udvikling, så hun føler sig presset . Også fordi hun jo er på vej med hormonkuller og 1 ste løbetid, hvor kroppen og pzyken påvirkes en del på nogle ungtæver.

Synes du skal grænske dig selv, om dine krav og forventninger skulle være for høje i forhold til hendes alder. Og schæferer kan god blive bange. Læste fornylig en gammel bog med politihundetræning , hvor en hund havde slået sig på et spring. Det tog et år, før denne hund kunne det samme som før, og føreren måtte starte med 15 cm´s højde og gå LANGSOMT OP.

Så tænk lige over, om hun er for meget til træning, det går for hurtigt, det er for svært , og for lidt almindelig hvalpepjollet. Det er jo hvalpeglæden , der får spændinger udløst og stresset udløst.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forstår godt hvad du mener og det er da helt klart værd at overveje :)

 

Gaya er en brugshund og skal jo derfor også bruges.

Omkring træning har der jo ikke været nogle problemer andet end hvad jeg havde forventet inden jeg købte hende.

Bruger en del tid på træning med hende, men mener ikke jeg går for hurtigt frem og kan jo ikke tvinge hende til at lære hurtigere og det ville jeg bestemt heller ikke selv hvis jeg kunne.

Det hele kører i hendes tempo og har ikke travlt med at "smide" hende igennem prøver bare for at få hende igennem dem.

prøverne kommer når hun engang er klar til dem :)

 

Alt er jo heller ikke træning med hende, vi går også ture eller hun for lov til at løbe frit og snuse, udforske og lege med bold eller andre hunde, så syntes det hele er i balance og kan også mærke på hende at hun elsker det når vi er ude om vi så træner eller vi bare leger.

Der har faktisk kun været det med at hun har været bange nogle steder når vi har gået tur.

Fandt det jo selv lidt underligt at det kun var nogle bestemte steder og at hun andre steder var ligeglad med trafik osv.

Vi har gået nogle nye steder hvor der også har været lidt, men det bliver hele tiden bedre og bedre og med lidt godbidder og tålmodighed, så er jeg sikker på hun nok skal komme over det :)

 

Hendes første løbetid kom hun i mandag sidste uge, men hun bløder stadig lidt og har i den periode været en meget stille hund.

hun har faktisk sovet det meste af tiden og vi har i den periode her ikke trænet.

Men inden hun blev bange der havde hun jo haft noget æggehvide lignende snask der kom ud af hendes skede, kan det tænkes at hormonerne allerede der er begyndt at "koge over" eller hvad man nu skal sige selvom hun ikke har blødt på det tidspunkt endnu ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tæverne bygger jo hormonerne op til denne 1 ste og senerer løbetider, Det er helt normalt at de bliver lidt usikre, nervøse og trætte og det kan faktisk varer langt efter løbetid er overstået , og så komme igen ca 8 uger efter med mere eller mindre falsk drægtighed.

Nogle tæver er stort set ikke påvirket, andre virker depri , trætte og vil ikke egne sig til træning , men frisk luft er nu godt.

Så bare tag lidt hensyn til din usikre teenagertæve.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...