Hop til indhold

hydrocephalus - vand i hovedet


Gæst Tqueen88
 Share

Recommended Posts

Gæst Tqueen88

Hej med jer.

 

Jeg skriver for at høre om der er nogen af jer der har oplevet, eller kender nogen der har oplevet, at have en hund med denne sygdom?

 

Hvis hunden fik lov til at leve med det, men på medicin:

- blev hunden vha. medicinen symptomfri eller havde hunden stadig symptomer og her tænker jeg symptomer der er til gene for hunden

- synes i at hunden havde et reelt godt liv eller tænker i det mest var for ejers skyld når alt kom til alt

- hvilke bivirkninger gav medicinen

 

Hvis hunden blev aflivet:

- hvad var årsagen sådan mere detaljeret?

 

Står nemlig i en forfærdelig situation lige nu og har ikke så meget lyst til at snakke om det, men det korte af det lange er at min hund Mickey lige nu er indlagt pga. vand i hovedet og det blev opdaget gennem adskillige undersøgelser, CT scanning m.m.

Og nu får jeg så et at høre fra dyrehospitalet, noget lidt andet at høre fra min egen dyrelæge og igen noget lidt andet fra en opdrætter jeg har meget tillid til i forhold til prognose.

 

Så kunne virkelig godt tænke mig at høre hvis nogen af jer kender til samme sygdom og kan dele ud af jeres erfaringer. Kunne virkelig godt bruge det lige nu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kender kun ét tilfælde, og der blev hunden aflivet.

 

Det gør mig meget ondt for dig, og jeg forstår godt at du søger alle de oplysninger om sygdommen, du kan finde, men desværre er fremtidsudsigterne for en hund med den sygdom jo ikke ret gode - den skal leve med et dræn i hovedet resten af livet, og så er der også risiko for både smerter og hjerneskade.

 

Jeg har en søster, der på et tidspunkt var indlagt på hospitalet sammen med en dreng med denne sygdom. Og ærligt talt, det liv synes jeg ikke man kan byde et dyr :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej med jer.

 

Jeg skriver for at høre om der er nogen af jer der har oplevet, eller kender nogen der har oplevet, at have en hund med denne sygdom?

 

Hvis hunden fik lov til at leve med det, men på medicin:

- blev hunden vha. medicinen symptomfri eller havde hunden stadig symptomer og her tænker jeg symptomer der er til gene for hunden

- synes i at hunden havde et reelt godt liv eller tænker i det mest var for ejers skyld når alt kom til alt

- hvilke bivirkninger gav medicinen

 

Hvis hunden blev aflivet:

- hvad var årsagen sådan mere detaljeret?

 

Står nemlig i en forfærdelig situation lige nu og har ikke så meget lyst til at snakke om det, men det korte af det lange er at min hund Mickey lige nu er indlagt pga. vand i hovedet og det blev opdaget gennem adskillige undersøgelser, CT scanning m.m.

Og nu får jeg så et at høre fra dyrehospitalet, noget lidt andet at høre fra min egen dyrelæge og igen noget lidt andet fra en opdrætter jeg har meget tillid til i forhold til prognose.

 

Så kunne virkelig godt tænke mig at høre hvis nogen af jer kender til samme sygdom og kan dele ud af jeres erfaringer. Kunne virkelig godt bruge det lige nu.

 

Hydrocephalus ER noget, der ligger til chihuahua. Og andre små racer. Men der er også en del af chierne, der har det, der hedder en "molera", der er en åbning mellem de forskellige knogler i kraniet. Ligesom en baby har. Og det er ikke nogen sygdom, men helt normalt for racen. Hos mange lukker hullet sig når de bliver ældre. Hvis en dyrlæge ikke kender nok til racen, så kan molera forveksles med "vand i hovedet", fordi væske i hovedet vil forhindre kranieknoglerne i at vokse rigtigt sammen. Hvis en hund HAR vand i hovedet, så vokser knoglerne ikke sammen..... Heller ikke, når den bliver ældre.

 

Du har fået nogle oplysninger fra opdrætter.

Og du har fået nogle andre oplysninger fra din dyrlæge.

Og så har du fået nogle oplysninger fra dyrehospitalet, der jo nok har undersøgt Mickey mest grundigt.

Du vil også gerne have oplysninger fra andre hundeejere, der har stået med en hund med samme diagnose.......

 

Men de vigtigste oplysninger skal du have fra lille Mickey. Hvordan har han det? Hvilke symptomer har han? Og er symptomerne blevet værre i den sidste tid?

:ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

ja jeg kender en Tervueren med sygdommen, hun lever i bedste velgående er nu næsten 6 år, men er også så heldig at have en dyrlæge som ejer, hun har dræn i og får masser af medicin bla. vanddrivende, rigtig sød hund men ikke normal:(.

Var hun min så var hun blevet aflivet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Om en chihuahua skal aflives kommer vel an på hvilke symptomer den har.

Chihuahuaer er født med en tilstand, der minder om vand i hovedet.

 

Men en specialist med kendskab til racen burde nok kunne se forskel.

Det vigste er, hvordan hunden har det.

 

Hvis der er plagsomme symptomer, der kræver operation og stærk medicin for at holde hunden symptomfri, så er jeg enig med dig.

 

Men vi har jo ikke fået noget at vide om, hvordan Mickey har det..... Hvis han ellers fungerer godt, så skal han da ikke aflives.......

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej alle sammen.

 

Tusind tak for jeres svar.

 

Vi har hentet Mickey i dag og fik til vores store overraskelse en forhåbentlig god nyhed.

 

De havde fejlinformeret os omkring diagnosen (vi forstår stadig ikke helt hvordan dette kan lade sig gøre) og han har ikke hydrocephalus, men Syringomyeli/Chiari - plus nogle symptomer, som de endnu ikke kan finde ud af om kommer fra nakken eller om de er grundet noget inflammatorisk, hvilket de håber (i dette tilfælde skulle de gå væk ved en periodes binyrebakhormon).

 

Så så vidt vi kan forstå er håbet ikke ude endnu. Det skulle kunne gå begge veje og dyrelægen er meget positiv. Han kommer nu i behandling i 20 dage på binyrebakhormon og vi er så hele tiden i kontakt med dyrelægen.

 

Han har stadig besvær med højre bagben - balancen. og han er ikke fuldstændig oplagt, men virker glad. Vi fik at vide at bedringen gerne skulle komme ordentligt om et par dage.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har svært ved at forholde mig til hvad du nu fortæller om hvordan Mickey nu har det...

For du har ikke fortalt om hvilke symptomer der var årsagen til at I fandt ud af at noget var galt.

 

Syringomyeli/Chiari er især kendt i racen cavalier king charles spaniel. Da det drejer sig om medfødte misdannelser i kraniet, så er fremtiden helt afhængig af, hvor alvorlige de misdannelser er.

 

Prednisolon kan hjælpe på visse symptomer. Om det kan hjælpe Mickey må tiden vise. Jeg kender jo som sagt ikke Mickeys symptomer.

 

Fejldiagnosen kan godt skyldes at Mickeys kranieknogler måske ikke er vokset sammen. Normalt for en chihuahua, men det kan være tegn på vand i hovedet hos mange andre racer.

 

 

Men selvfølgelig er Mickey glad! Han er jo hjemme igen. Prøv på at skubbe de tunge tanker fra jer og lav nogle glade ting sammen med ham. Tag billeder og/eller video af ham, så I har nogle holdepunkter for hvordan han har det nu, og hvordan alting udvikler sig.

--Nogle gange opdager man hverken forbedringer eller forværringer fordi man har hunden om sig hver dag.

--Og HVIS det går så galt, så Mickey en dag ikke kan hjælpes mere, så kan det være rigtig rart at have billeder og video af ham, fra mens han endnu har det nogenlunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Birgitta:

 

Jeg kan godt fortælle dig om symptomerne han blev indlagt på baggrund af:

Symptomerne startede torsdag aften og vi havde kontakt med kbh dyrehospital både lørdag og søndag.

Torsdag var han mut og snerrede meget af Mozart vores hvalp og også en lille smule af mig. Ud over det kunne vi ikke mærke det store.

Fredag krummede han sig meget sammen og var ligeledes meget mut og træt og ville helst ikke andet end at ligge hos en eller i sit lille hus. Han rystede også meget og kastede op en enkelt gang

Lørdag var meget det samme

Søndag aften forværredes det ved at han i et gøanfald nærmest dejsede om og efterfølgende gik han meget mod højre og havde ikke den bedste balance. Han kastede også op denne dag og lå ligesom de andre konstant i kurv, hus eller hos os.

Dette er lige det jeg husker nu.

Skal lige sige at han både torsdag, fredag og lørdag også havde perioder hvor han virkede ovenpå og han spiste, drak og kom af med afføring som normalt.

Men dyrelægen tænkte vi godt først kunne se det an og efterfølgende da vi ringede søndag at vi skulle tage afsted mandag, hvilket vi så gjorde.

 

[TABLE=class: forumTable dntext bordertop word-wrap, align: left]

[TR]

[TD=class: paddingright, bgcolor: #E0E2E3]

[TABLE=class: dntext, width: 100%]

[TR]

[TD=align: right]

[/TD]

[/TR]

[TR]

 

[/TR]

[/TABLE]

[/TD]

[/TR]

[/TABLE]

Den form han har af sygdommen er, så vidt jeg forstod, at der mangler en knogle eller lignende til at holde lillehjernen og den falder derfor lidt ned i rygmarven. Han har dog nogle symptomer, som de mener er noget andet og noget der skyldes inflammation, men det er de ikke sikre på endnu. Han havde desuden feber hvilket ikke hører rigtig til sygdommen - fik vi at vide.

 

Han er på prednisolon nu og vi holder dagbog over hans symptomer.

 

Han har en lille åben fontanelle.

 

I går aftes fik vi ham hjem og der udviste han balanceproblemer på højre bagben og egentlig også på det venstre. Dette har han også gjort i dag.

Ud over det er han ikke helt så "vild" som han plejer, men virker glad og interesseret. Han har indtil videre ikke virket til at have øget spise, drikke og tissetrang.

 

Vi tager hele tiden billeder for, som du også siger, at det er rart at have også hvis det ender som vi ikke håber det gør.

Lyder som en god ide med video.

Link til indlæg
Del på andre sites

...Det giver mening...

Hvis han havde vand i hovedet, så ville det også betyde, at lillehjernen (der sidder under hjernen, lige ved hullet ned til ryghvirvlerne) ville blive presset nedad på grund af det forhøjede tryk inde i hjerneskallen. Og det giver tryk på lillehjernen og på rygmarven.

Og det samme kan ske, hvis kranieknoglerne i nakken ikke er rummelige nok. Så kan lillehjernen osse blive trykket nedad mod rygmarven.

Både trykket på lillehjernen og trykket på rygmarven kan medføre bevægelsesforstyrrelser og lammelser.

 

Men når han har feber, kunne det også være en slags meningitis. Har dyrlægen mon chekket for det? Det har de nok, når han har været indlagt, ikke? Får han andet medicin? Noget antibiotika? Det ville kurere meningitis, hvis det er sådan noget. Det gør prednisolon ikke. ---Jeg synes, når symptomerne er opstået så pludselig, så er det mest nærliggende at tænke meningitis...

 

Men prednisolon tager den irritation, der er på nervevævet på grund af det tryk, som hjernen og rygmarven er udsat for. Hvis han "bare" er født med en misdannelse, så KAN det være nok til at få symptomerne væk.

 

Feber kan sikkert opstå når hjernen er påvirket af tryk. Det behøver ikke være meningitis.

Hjernen styrer jo alting.....

 

Hvis prednisolonen får symptomerne under kontrol, så kan det være, at han kan klare at have et godt liv -måske med lidt vanddrivende medicin osse...

 

---Men hvis det var min hund, så ville jeg IKKE begynde at lade ham operere. -At skabe mere plads til lillehjernen må være en endnu større operation end hvis han "bare" havde vand i hovedet..... :cry:

 

 

Den lille åbne fontanelle er normalt for racen. Det er ikke sygdom.

 

----Vi må krydse fingre for, at han kan klare sig på medicin. Julen over får han det forhåbentlig bedre. Og I må bare nyde ham og forkæle ham alt det I kan. Og vente med at tænke på fremtiden til I er færdige med prednisolon-kuren...

 

Det er hårdt............. :ae:

 

Hvor gammel er han?

Link til indlæg
Del på andre sites

De er ret sikre på at det ikke er meningitis og han får ikke andet end prednisolon.

 

Indtil videre er der slet ikke tale om operation, men det ville vi højst sandsynligt heller ikke overveje. Har læst om prognosen efter det.

 

Kender godt til fontanelle og at det ikke behøver at have nogen betydning :-) men de mener at det muligvis godt kan have haft det en smule her. Hun fortalte dog rigtig meget og har sikkert blandet en smule sammen.

 

Han er kun et år

 

I forhold til det du siger med at skabe mere plads til lillehjernen lyder i øvrigt ikke til at være tilfældet her. Lød ikke som om at der ikke var nok plads snarere tvært imod

Link til indlæg
Del på andre sites

De er ret sikre på at det ikke er meningitis og han får ikke andet end prednisolon.

 

Indtil videre er der slet ikke tale om operation, men det ville vi højst sandsynligt heller ikke overveje. Har læst om prognosen efter det.

 

Kender godt til fontanelle og at det ikke behøver at have nogen betydning :-) men de mener at det muligvis godt kan have haft det en smule her. Hun fortalte dog rigtig meget og har sikkert blandet en smule sammen.

 

Han er kun et år

 

I forhold til det du siger med at skabe mere plads til lillehjernen lyder i øvrigt ikke til at være tilfældet her. Lød ikke som om at der ikke var nok plads snarere tvært imod

 

Har du talt med opdrætter om erstatning? Altså afslag i prisen. Der er da ret sikkert nogle medfødte forhold der er årsag. Og hvis han ikke overlever, så skal I have pengene tilbage, --eller en ny hvalp. JERES valg.

Købeloven gælder også ved køb af hvalpe, så det er en rettighed, I har. Og hvis han har DKK stambog, så kan den sag som regel ordnes helt uden problemer.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 10 years later...

Jeg har lyst til at kommentere dette indlæg, selvom det er mange år gammelt. Grunden til det er, at der virkelig er mange, som synes at hunden med vand i hovedet, bør blive aflivet. Så dette er vel til andre hundeejere til hunde der er nydiagnosticeret med vand i hovedet. Min hund (blanding af shih tzu og Chinese crested powder puff) fik diagnosen for 3 år siden på dyrehospitalet, henvist af vores dyrlæge pga. små rystelser i hele kroppen, store kramper i bagbenet og manglende koordination. På dyrehospitalet mistænkte de en diskusprolaps og forberedte os på, at de ville operere med det samme, hvis denne mistanke blev bekræftet. Vi var selvfølgelig ængstelige men troede, at han ville blive rask efterfølgende. Derfor blev vi noget chokeret, da vi fik at vide, at det var vand i hovedet. Jeg er jo ikke dyrlæge, derfor retter jeg mig 100% efter, hvad de siger, og de anbefalede ikke, at han skulle aflives….. heldigvis. Han får medicin Lyrica morgen og aften og har ikke haft et eneste anfald eller nogen som helst symptomer siden. Han fylder 7 år til maj og vi glæder os over ham hver eneste dag og elsker ham ubetinget. Så man kan vel ikke bare sige at hunden bør aflives pga. diagnose. 
/Anne

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...