Hop til indhold

Hundebørn vs. menneskebørn


Potemis
 Share

Recommended Posts

Hov, nå ja - jeg glemte en vældigt vigtig del... Det der med at synes at unger er klamme. Det synes jeg også, har jeg altid gjort og vil jeg nok altid fortsætte med. Nogle unger er mindre klamme end andre, men bottomline, så er langt de fleste småbørn helt vildt ulækre.

Min er, i mine øjne, totalt undtaget fra den regel. Jeg kan se på ham med gylp i hele kryderen og stadig tænke: Årh :lun:

 

Det ER bare noget andet når det er ens egen.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 444
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Jeg er 25, min kone er 21. Vi arbejder begge fuld tid, har en dreng på snart 2 år og har haft dobermann fra han var helt lille. Det fungerer super, men der er ikke tid til meget andet end den daglige rutine. Spontaniteten ryger totalt, og det er i seng kl. 22 og op kl. 5 eller 6 hver dag, også i weekenderne. Jeg er rigtig glad for vores setup, men kender på den anden side ikke særlig mange der ville holde til det. Vi har en ret solid økonomi, og ville aldrig begive mig ud i sådan noget hvis det i forvejen var stramt.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg er 28 år, og jeg har en dejlig kæreste på 38 år. Vi bor ikke sammen, vi bor 1 km fra hinanden, men har en dejlig kolonihave sammen. Jeg får en hundehvalp (schapendoes) her om 5 dage, har haft hund før, og min kæreste er også på udkig efter en hvalp. Vi har også talt om børn. En del gange. Pga. min diabetes type 1, må jeg ikke være meget ældre før end at jeg beslutter mig, om vi skal have et barn. Jeg tænker, at vi vælger børn fra. Vi føler ikke at vi har overskudet, til at få et barn. Min største "bekymring" mht. ikke at få børn, er at sidde alene som en gammel kone. Men på den anden side, det er børn jo ingen garanti for.

 

Nej nemlig ikke:lun: du skal have børn fordi du vil og ikke kunne tænke dig at leve uden.

selvom du har det dejligt med børn og børnebørn, er der stadig mange dage og timer, at være alene i:fornaermet: man kan jo ikke side lårene af sine børn, de har et liv, sikke et held, det er jo ens drøm som forældre, at børnene vokser op og får et godt og selvstændigt liv.

det er da en af grundende til at jeg har haft kat i ca 7år ( fandt nogle jeg kunne tåle) og jeg skal have en lille løwchen, jeg gidder ikke leve uden selskab,,, jeg erstatter altså MANDEN i mit liv med en hund:klovn:eller rettere sagt jeg er ikke faldet over ham endnu, og gør det måske ikke,:mrgreen: og dukker han op så må han tage mig med kat og hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

For mig er børn, børn og hunde er hunde.

 

Det ene udelukker ikke det andet, men man må selvfølgelig være indstillet på kompromisser og at man må gå glip af nogle ting.

Men sådan er det jo med alt i livet.

 

Vi har selv valgt børn fra, da det bliver mere end ualmindeligt svært for os, at få børn - Selv med hjælp.

Adoption er heller ikke noget vi orker.

Så da vores ønske om børn aldrig rigtig har været der, så var det egentlig ret nemt at træffe beslutningen om, at vi ikke engang gider prøve at få menneske børn.

Er lige straks 28 og min mand er 29 og vi har siden vi mødtes for 10 år siden, vidst at sådan var det bare.

 

For mig så er mine hunde da i en vis grad en erstatning for børn, fordi jeg har behov for at kaste min kærlighed på andre og når nu børn ikke er det vi ønsker - Jamen så er hundene jo et meget godt alternativ.

Er fuldstændig bevidst om, at mine hunde ikke er børn, det skal ikke misforstås og de bliver behandlet som det de nu engang er - Hunde, der er en del af familien.

Men følelsesmæssigt betyder de ekstremt meget og giver utrolig meget.

Så på den måde kan de for mig sagtens gøre det ud for et barn, ifht. det med at have nogen at overøse med kærlighed og det er nogle væsener mig og manden er fælles om at dele en kærlighed til.

 

Børn er for mig noget man virkelig skal ønske og have overskuddet til.

Det er ikke noget man skal få, bare fordi at børn er noget man får.... For sådan er holdningerne ofte.

Inden vi besluttede os at være åbne om, at vi ikke naturligt kunne få børn, så fik vi hele tiden smidt i hovedet, at selvfølgelig ville vi da have børn, for det vil man da have....

Det skulle nok komme med tiden....

Godt så....

Da vi så valgte at sige tingene som de er, så er det sååååå synd for os, selvom vi ikke har spor ondt af os selv, men har et skønt liv og værdsætter vores frihed.

Det er sgu' hårdt for omgivelserne når man ikke lige passer ind i Hr. og Fru DK modellen :mrgreen:

 

Men vil man have børn og vil man have hund, så ser jeg da ingen hindring for at man kan have begge dele.

Ja, det kræver helt vildt meget, at tilgodese begges behov og man må fravælge andre ting.

Det er jo et valg man træffer og det er et valg man BEVIDST bør træffe, for eller så bliver det nok surt.

Men hvis man hellere vil bruge tiden på hund og baby, end på veninder, cafeture, biografture og er OK med at der i starten bliver en del ting man må vælge fra, så tror jeg ikke det er et større problem end man gør det til.

Link til indlæg
Del på andre sites

det er også to meget forskellige ting for mig. min hund er min hobby, et aktivt tilvalg, en livsstil om man vil. min beslutning om at få børn er mere nødvendighedsagtig. den beslutning kom ikke fra hovedet på samme måde, men fra maven. en klar fornemmelse af, at jeg blev nødt til at få børn, hvis jeg ikke skulle fortryde det helt vildt. og så følte jeg lidt, at jeg ligeså godt kunne komme tidligt i gang, så jeg er ung og frisk og kan få dem med lidt afstand på. havde jeg ikke følt dette sådan fysiskagtige behov, havde jeg måske valgt det fra. det er i hvert fald ikke fordi, at jeg er blevet skruk af at opleve mine veninder få deres første børn - absolut tværtimod. det er jo på mange måder rædsomt at være børnefamilie, eller i hvert fald hårdt i det mindste.

 

samtidig oplever jeg alligevel, at halfdan på mange måder opfylder mit behov for yngelpleje og omsorg. og min behov for børn blev også sat noget på pause, da jeg fik ham. og ja, han er alligevel på mange måder vores barn. både i forhold til praktiskheder, ansvar og logistik i dagligdagen, og ifht. følelsen af kærlighed, ømhed og omsorg over for ham. selv om jeg da er overbevist om, at det bliver anderledes med et menneskebarn. at omsorgen får en slags biologisk overbygning eller sådan noget. det er jeg meget spændt på.

 

og i øvrigt er der også rigtig mange, der har spurgt os, hvad vi gør med halfdan, når baby kommer. ikke mine nærmeste, de kender mig, men mere perifære bekendtskaber. så har jeg fortalt, at han selvfølgelig ryger på den blå avis til slagpris, han var jo bare midlertidig erstatningsbaby :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

det er også to meget forskellige ting for mig. min hund er min hobby, et aktivt tilvalg, en livsstil om man vil. min beslutning om at få børn er mere nødvendighedsagtig. den beslutning kom ikke fra hovedet på samme måde, men fra maven. en klar fornemmelse af, at jeg blev nødt til at få børn, hvis jeg ikke skulle fortryde det helt vildt. og så følte jeg lidt, at jeg ligeså godt kunne komme tidligt i gang, så jeg er ung og frisk og kan få dem med lidt afstand på. havde jeg ikke følt dette sådan fysiskagtige behov, havde jeg måske valgt det fra. det er i hvert fald ikke fordi, at jeg er blevet skruk af at opleve mine veninder få deres første børn - absolut tværtimod. det er jo på mange måder rædsomt at være børnefamilie, eller i hvert fald hårdt i det mindste.

 

samtidig oplever jeg alligevel, at halfdan på mange måder opfylder mit behov for yngelpleje og omsorg. og min behov for børn blev også sat noget på pause, da jeg fik ham. og ja, han er alligevel på mange måder vores barn. både i forhold til praktiskheder, ansvar og logistik i dagligdagen, og ifht. følelsen af kærlighed, ømhed og omsorg over for ham. selv om jeg da er overbevist om, at det bliver anderledes med et menneskebarn. at omsorgen får en slags biologisk overbygning eller sådan noget. det er jeg meget spændt på.

 

og i øvrigt er der også rigtig mange, der har spurgt os, hvad vi gør med halfdan, når baby kommer. ikke mine nærmeste, de kender mig, men mere perifære bekendtskaber. så har jeg fortalt, at han selvfølgelig ryger på den blå avis til slagpris, han var jo bare midlertidig erstatningsbaby :roll:

 

Giv dem bare hele armen:brandhane: dumt spørgsmål kræver et dumt svar:sjov:

Min datter er alene med en pige på 1år, ja hun når at blive 15mdr, inden de skal have en lille løve (diesel) jeg er sikker på at det skal hun nok klare:hjerte:

Det kan du også når den tid er, det er så en fordel at din hund ikke er en hvalp:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har 3 børn og 2 hunde - og synes faktisk godt, at man kan sammenligne dem... Mine hunde er en hobby ja - men det er mine børn altså også. Betragter det ikke som en sur pligt eller et moderligt instinkt at køre sønnike til fodbold - synes det er sjovt, ligesom når I andre tager til agility osv. Og lige som jeg står og opfinder besynderlige kongfyldsvariationer, forsøger jeg at hælde blåbær i pandekagerne.

 

Kærligheden til mine hunde er stor - men slet ikke sammenlignet med kærligheden til mine børn. Forestiller mig at jeg ville bruge "al den kærlighed" på mine hunde, hvis jeg ikke havde børn, og så ville hundehobbyen garanteret fylde meget mere end den gør nu.

 

Jeg ved ikke, om det hænger sammen, hvad jeg skriver - men jeg forstår i hvert fald godt dine tanker om fravalg af børn.

 

..........

 

Vil lige tilføje, at jeg er skilt fra børnenes far og derfor kun har børn hveranden uge - dvs. jeg både kan identificere mig med hundelivet med og uden børn, madpakker, fodbold, lektier, skoldkopper osv.

Redigeret af Tine1
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har 3 børn og 2 hunde - og synes faktisk godt, at man kan sammenligne dem... Mine hunde er en hobby ja - men det er mine børn altså også. Betragter det ikke som en sur pligt eller et moderligt instinkt at køre sønnike til fodbold - synes det er sjovt, ligesom når I andre tager til agility osv. Og lige som jeg står og opfinder besynderlige kongfyldsvariationer, forsøger jeg at hælde blåbær i pandekagerne.

 

Kærligheden til mine hunde er stor - men slet ikke sammenlignet med kærligheden til mine børn. Forestiller mig at jeg ville bruge "al den kærlighed" på mine hunde, hvis jeg ikke havde børn, og så ville hundehobbyen garanteret fylde meget mere end den gør nu.

 

Jeg ved ikke, om det hænger sammen, hvad jeg skriver - men jeg forstår i hvert fald godt dine tanker om fravalg af børn.

 

..........

 

Vil lige tilføje, at jeg er skilt fra børnenes far og derfor kun har børn hveranden uge - dvs. jeg både kan identificere mig med hundelivet med og uden børn, madpakker, fodbold, lektier, skoldkopper osv.

 

Det hænger VIRKELIGT fint sammen:engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes heller ikke de to ting kan sammenlignes.. hunde vil jo altid være hunde, og børn vil vokse op og blive til mennesker. Jeg kunne bestemt ikke undvære mine hunde nu, selvom jeg har fået barn! ( og hun hører nok i Lykkelivs ulækker kategori... hun har lige nyst frugtstang ud over hele stuebordet :lol: ).

 

nemlig!! :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes i høj grad at danskerne er enormt indiskrete ift folks valg om hvorvidt man ønsker børn. Jeg var single i et par år i mine midt 20'ere og hvad jeg ikke har måtte svare på af dybt personlige forespørgsler om hvad nu hvis du ikke finder en mand :stupid: så fandt jeg ham så, og så blev der stukket til os om hvornår det barn dog ville komme :stupid: da jeg så bliver gravid var et af de mest brugte spørgsmål om det var et planlagt barn :stupid: nu skal vi svare på hvornår nr 2 kommer :stupid:

 

 

Mht at få tingene til at hænge sammen så handler det jo om at prioritere, og hvis ikke man ønsker et barn nok til at opgive dele af sin nuværende livsstil, ja så skal man nok ikke have et barn. For det er da hårdt og dyrt osv. For mig var fordelene ved et barn langt større end ulemperne og derfor var det et nemt valg. Men vi opgiver da bestemt en del. Jeg ønsker fx at arbejde deltid så der er tid til barn og hund, det sætter så nogle økonomiske begrænsninger, men ja sådan må det være :-D

 

Der er stor forskel på den kærlighed jeg føler til min datter vs til min hund. Men jeg elsker da Skipper lige så højt som før jeg fik Alma.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg skulle som ung pige - ALDRIG GIFTES ELLER HAVE BØRN.. :hmm:

 

and we all know how that went? right?

:slem:

 

Gift som 18 årig (5 dage efter min 18 års føs'dag)

Mor som 19½ årig

Mor som 22 årig

Mor som 24 årig

Skilt som 25 årig

Gift som 29 årig

Mor som 29 årig

Mor som 32 årig

Skilt som 35 årig

 

og mormor som 43 årig..

 

Har haft hunde som barn - 1 schæfer som voksen og min nuværende hund - og ville ikke undvære nogen af dem..

 

Det kan ikke sammenlignes af holde hund og have børn - begge dele er dejligt - og besværligt - og fastlåsende - men sådan er det jo bare - vi voksne har jo ansvaret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes heller ikke de to ting kan sammenlignes.. hunde vil jo altid være hunde, og børn vil vokse op og blive til mennesker. Jeg kunne bestemt ikke undvære mine hunde nu, selvom jeg har fået barn! ( og hun hører nok i Lykkelivs ulækker kategori... hun har lige nyst frugtstang ud over hele stuebordet :lol: ).

Naaaj :lun: Agnes er, sammen med August, undtagelsen der bekræfter reglen om ulækkerhedsungerne :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Synes det er fint dem der vælger et liv uden børn, hellere det end at få børn selvom man ikke rigtig har lyst, men gør det fordi at samfundet dikterer det... Synes det er synd for dem der fravælger børn ofte skal høre på omgivelsernes undren og gang på gang skal redegøre for deres valg...

 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg skal have børn (ja, det kommer sikkert bag på jer ;)) Kan bare mærke at det skal jeg, som om det er en eller anden drift eller hvad man nu skal kalde det som sidder dybt inde og kan ikke forestille mig leve et liv uden børn... Jeg tror nu sagtens det kan lade sig gøre med hund og barn samtidigt, i hvert fald for sådan nogle som os (på HF) som går højt op i vores hund... Jeg kan ikke forestille mig, at et barn nogensinde kan komme til at erstatte det Duffy er for mig, men det vil nok give noget helt andet :-D Lige nu er Duffy måske lidt vores "barn" forstået på den måde, at det er hende der er fokus og hendes behov der først bliver taget højde for... Feks. skal Kasper ud at rejse en uge i marts med studiet, og det første jeg tænker er, åh gad vide om vi så kan få passet Duffy, for jeg er jo væk hjemmefra i ca 10 timer om dagen...

 

Ha, det blev vist lidt rodet...

Link til indlæg
Del på andre sites

Synes det er fint dem der vælger et liv uden børn, hellere det end at få børn selvom man ikke rigtig har lyst, men gør det fordi at samfundet dikterer det... Synes det er synd for dem der fravælger børn ofte skal høre på omgivelsernes undren og gang på gang skal redegøre for deres valg...

 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg skal have børn (ja, det kommer sikkert bag på jer ;)) Kan bare mærke at det skal jeg, som om det er en eller anden drift eller hvad man nu skal kalde det som sidder dybt inde og kan ikke forestille mig leve et liv uden børn... Jeg tror nu sagtens det kan lade sig gøre med hund og barn samtidigt, i hvert fald for sådan nogle som os (på HF) som går højt op i vores hund... Jeg kan ikke forestille mig, at et barn nogensinde kan komme til at erstatte det Duffy er for mig, men det vil nok give noget helt andet :-D Lige nu er Duffy måske lidt vores "barn" forstået på den måde, at det er hende der er fokus og hendes behov der først bliver taget højde for... Feks. skal Kasper ud at rejse en uge i marts med studiet, og det første jeg tænker er, åh gad vide om vi så kan få passet Duffy, for jeg er jo væk hjemmefra i ca 10 timer om dagen...

 

Ha, det blev vist lidt rodet...

 

Nej!! ikke rodet og lige til at forstå:-D håber du finder lidt pasning til Duffy

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej!! ikke rodet og lige til at forstå:-D håber du finder lidt pasning til Duffy

 

Tak :-D Ja, heldigvis er mine forældre rigtig søde til at passe hende, så tror godt de kan tage hende i den uge :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg syntes at det er fantastisk at vi lever i et samfund hvor vi har mulighed for at vælge om vi vil ha børn eller ej, og jeg syntes at folk skal lade være med at tro at det er en selvfølge at vi alle ønsker os børn..... jeg har flere veninder som ikke skal have børn, og det kan jeg godt forstå, det ville ikke være en forbedring af deres liv, nok nærmere en begrænsning. De vil nogle ting, og har nogle værdier, som bare ikke er forenelige med børn, ingen af dem har dog hund, og DET kan man jo undre sig over :mrgreen::vedikke:

 

Når det så er sagt, så skal jeg klart selv ha børn, jeg kan mærke at det at få hund har dækket et behov hos mig, for en tid, Men det har faktisk også fremavlet en klarhed over at jeg helt sikkert indenfor de næste 2 år, skal ha et lille minimenneske som jeg kan knuselske, give en masse omsorg, og lære en masse godt om livet...... glæder mig til gåture med hund og barnevogn :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

...det skal måske også lige siges, at både min kæreste og jeg er på førtidspension, så også økonomien spiller selvfølgelig ind... :engel:

 

Uha den økonomi:( jeg har været alene med mine 3 børn, på pension,,, men det var så ikke planlagt,, vi blev skilt da den yngste var 8 mdr,, så var det mig, en på 4 en på knapt 3 og den lille, ingen dans på roser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Eyecatcher
Uha den økonomi:( jeg har været alene med mine 3 børn, på pension,,, men det var så ikke planlagt,, vi blev skilt da den yngste var 8 mdr,, så var det mig, en på 4 en på knapt 3 og den lille, ingen dans på roser.
Hvis man virkelig vil det, er jeg sikker på at man finder ud af det:-) Vi er syv børn og da min mor og far boede sammen havde de i lang tid kun men fars indtægt (12.-13.000kr om måneden) og vi har aldrig manglet noget. Det vi ikke har fået af ting har vi fået i kærlighed :hjerte:
Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har også fravalgt børn. Det tog laaang tid før vi ikke fik spg. som "hvornår skal i have børn?" Indtil vi meldte klart ud, at det er skal vi ikke...

Nu har omgivelserne efterhånden accepteret det. Det er som om det ikke er tilladt, ikke at skulle have børn nu om dage. Jeg er super glad for vores niecer og nevøer. Dem kan vi låne og aflevere tilbage igen :-D

Vi elsker vores hunde over alt på jorden, men de er ikke en erstatning for et menneskebarn. Hunde passer bare bedre ind i vores hverdag :lun:

 

Til TS, så synes jeg det er fint at du gør dig nogle overvejelser. Det skal være din/din partners beslutning om I skal have børn og hvornår, ikke noget andre skal blande sig i ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Eyecatcher
Min største "bekymring" mht. ikke at få børn, er at sidde alene som en gammel kone. Men på den anden side, det er børn jo ingen garanti for.

Jeg er igang med at uddanne mig som social- og sundhedshjælper og jeg kan fortælle at fordi man har fået børn er det ikke sikkert at man ikke sidder alene når man bliver gammel.. Samtidig har jeg også mødt mange der har fravalgt børn, men de har søskende, søskendes børn osv der kommer og besøger dem.. Så de sidder heller ikke alene, selvom de er gamle og ikke kan klare alle hverdagstingene længere :-)

Jeg mødte engang en kvinde som var mor til to børn (begge over 40 år). Hun snakkede ikke så meget med sin datter, men hendes søn - jeg lover at hun forgudede den mand.. Købte gaver til ham, ringede til ham, brugte 90% af sin dag på at tænke på ham og når jeg besøgte hende fortalte hun tit om ham.. Men han tog aldrig sin telefon, selvom hun stod op kl 4 fordi hun vidste at han mødte på arbejde 4.30, så hun kunne få fat i ham inden han startede sin arbejdsdag - bare for at høre hvordan han havde det og fordi hun var bekymret for hvorfor hun ikke havde hørt fra ham i så laaaaang tid (½-1 års tid). Han tog den så aldrig men i stedet skrev han pludselig en besked til hende at hun skulle lade være med at ringe, for han gad fandme ikke snakke med hende. Hun var ude af hans liv ifølge ham selv.. Altså det må virkelig være svært at få smidt i hovedet. Det værste var jo så at det var en sms, så det var MIG der måtte læse den højt for hende :megaked:

Så man skal ikke vælge at få børn, fordi man ikke har lyst til at sidde alene når man bliver gammel og grå. Tilgengæld er hunde gode for gamle mennesker, for det giver dem et ansvar de vil have resten af hundes eller deres dage, fordi hundene skal luftes og fodres og opleve verden. Det giver faktisk meget stor livsglæde ved ældre og det bibeholder deres ressourcer når de har hunde.. :mrgreen:

 

...Det skal samtidig nævnes at jeg på et tidspunkt HELT SIKKERT have børn :lun: Det er lige mig at blive mor engang, men jeg beholder også hund når barnet er kommet :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er igang med at uddanne mig som social- og sundhedshjælper og jeg kan fortælle at fordi man har fået børn er det ikke sikkert at man ikke sidder alene når man bliver gammel.. Samtidig har jeg også mødt mange der har fravalgt børn, men de har søskende, søskendes børn osv der kommer og besøger dem.. Så de sidder heller ikke alene, selvom de er gamle og ikke kan klare alle hverdagstingene længere :-)

Jeg mødte engang en kvinde som var mor til to børn (begge over 40 år). Hun snakkede ikke så meget med sin datter, men hendes søn - jeg lover at hun forgudede den mand.. Købte gaver til ham, ringede til ham, brugte 90% af sin dag på at tænke på ham og når jeg besøgte hende fortalte hun tit om ham.. Men han tog aldrig sin telefon, selvom hun stod op kl 4 fordi hun vidste at han mødte på arbejde 4.30, så hun kunne få fat i ham inden han startede sin arbejdsdag - bare for at høre hvordan han havde det og fordi hun var bekymret for hvorfor hun ikke havde hørt fra ham i så laaaaang tid (½-1 års tid). Han tog den så aldrig men i stedet skrev han pludselig en besked til hende at hun skulle lade være med at ringe, for han gad fandme ikke snakke med hende. Hun var ude af hans liv ifølge ham selv.. Altså det må virkelig være svært at få smidt i hovedet. Det værste var jo så at det var en sms, så det var MIG der måtte læse den højt for hende :megaked:

Så man skal ikke vælge at få børn, fordi man ikke har lyst til at sidde alene når man bliver gammel og grå. Tilgengæld er hunde gode for gamle mennesker, for det giver dem et ansvar de vil have resten af hundes eller deres dage, fordi hundene skal luftes og fodres og opleve verden. Det giver faktisk meget stor livsglæde ved ældre og det bibeholder deres ressourcer når de har hunde.. :mrgreen:

 

...Det skal samtidig nævnes at jeg på et tidspunkt HELT SIKKERT have børn :lun: Det er lige mig at blive mor engang, men jeg beholder også hund når barnet er kommet :engel:

 

Helt enig!! som forældre må man også huske, at give plads til sine børn, :slem: jeg kunne da godt være sammen med dem hver dag, det ville ikke være for tit, men de HAR altså også et liv, JAAA jeg er lykkedes som mor, de kan klare sig uden mig:klap:

Jeg skal lige lære, ikke at spørge for meget til min dejlige drengs privatliv:engel: han er jo den som ikke siger så meget, han elsker at være onkel, og ved ikke om han skal have børn:mrgreen::x::sjov: jeg skal nok øve mig meget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...