DKK stambog - snobberi eller garanti

[Gæst Dipy]

Hej Alle Bernerfans

 

Nu har vi jo lige fået os en dejlig Berner hvalp, og vi var slet ikke i tvivl om at det selvfølgelig skulle være en hvalp med DKK-stambog. Men der er jo også andre muligheder, en billigere Berner uden stambog eller DRU-stambog og så er der vist også kommet en ny hvor forkortelsen næsten kan forveksles med DKK.

 

Vi vil ikke udstille vores hund (tror jeg da ikke:-)), men alligevel mener jeg jo med en DKK-stambogsført hund at jeg støtter et godt og seriøst avlsarbejde og får den største mulighed/chance for at få en sund hund der kan leve i mange år. Men er det bare snobberi? Hvad mener I?

 

Mange hilsner Gitte

[Gæst milder batmusen]

Hej Alle Bernerfans

 

Nu har vi jo lige fået os en dejlig Berner hvalp, og vi var slet ikke i tvivl om at det selvfølgelig skulle være en hvalp med DKK-stambog. Men der er jo også andre muligheder, en billigere Berner uden stambog eller DRU-stambog og så er der vist også kommet en ny hvor forkortelsen næsten kan forveksles med DKK.

 

Vi vil ikke udstille vores hund (tror jeg da ikke:-)), men alligevel mener jeg jo med en DKK-stambogsført hund at jeg støtter et godt og seriøst avlsarbejde og får den største mulighed/chance for at få en sund hund der kan leve i mange år. Men er det bare snobberi? Hvad mener I?

 

Mange hilsner Gitte

 

 

at ville have en hund med stambog har intet med snobberi og gøre men at man sikre sig at ens hund er godkendt til avl og at forhåbentlig opdrætterne gør et forsøg på at avle sunde mentalt stærke hunde ud efter hvad det er for en race

 

desværre som filmen i england viser er det ingen garanti på sundhed men men kan jo få skrevet i kontrakten at hunden kan leveres tilbage ved genetiske fejl på hunden

 

jeg har kun haft hunde med tavle og der kommer ikke andet i mit hjem da jeg ikke kan bruge en hund uden og jeg vil studere altid meget langt tilbage i hundens linjer det kan kun gøres ved tavlehunde samt levere jeg hunden tilbage ved fejl i egenskaber eller genetiske sygdomme

[DKWiechert]

Nu har vi jo lige fået os en dejlig Berner hvalp, og vi var slet ikke i tvivl om at det selvfølgelig skulle være en hvalp med DKK-stambog

Det giver mange muligheder med hunden, såvel som adgang til anerne via Hundeweb.

Ydermere er det en FCI tavle.

Det er umiddelbart et godt udgangspunkt.

 

Men der er jo også andre muligheder, en billigere Berner uden stambog eller DRU-stambog og så er der vist også kommet en ny hvor forkortelsen næsten kan forveksles med DKK.

Uden stambog, så har du ingen muligheder for at kigge aner, du vil heller ikke kunne få adgang til udstillinger, prøver og lignende i DKK regi.

Selvom du ikke nu og her vil den slags, kan man jo aldrig vide.

 

DRU giver ikke ligeså mange muligheder som DKK. Deres avlsrestriktioner er generelt set meget slappere og ikke race-bestemte.

DU har heller ikke deres hunde på Hundeweb, og at kontrolelre linjerne bliver derfor en anelse besværliggjort i forhold til DKK. Dog ikke umulig.

 

DDKC (hvad jeg tror du hentyder til) kan du smide ud af vinduet. De accepterer amerikanske CKC tavler, og min gamle blandingshund fik jeg lavet en sådan tavle på, under racenavnet: "bastard"

 

men alligevel mener jeg jo med en DKK-stambogsført hund at jeg støtter et godt og seriøst avlsarbejde og får den største mulighed/chance for at få en sund hund der kan leve i mange år.

Ikke nødvendigvis.

Hvis ikek du bruger de muligheder DKK giver, for at kontrolelre hundens aner, kan du reelt set ligesågodt købe uden tavle.

Tavlen i sig selv er ingen garanti for nogetsomhelst, andet end at hunden reelt er den race "man" siger den er.

 

Men er det bare snobberi? Hvad mener I?

Absolut ikke snobberi.

En tavle er et arbejdsredskab man kan selektere ud fra, og skal ses som sådan.

Tavlen giver ligeledes adgang til adskillige ting indenfor klub-regi (hvor det er hunden det drejer sig om)

Der er ganske almindelig fornuft.

 

Næh du. SNobberi er det når man tager en eller anden hund uden tavle, og hævder den er noget der ikke er bevis for, for derved at give udtryk for at man har mere end man reelt har.

 

(Bedste eksempel hér er den meget anvendte betegnelse "formel1" ved labberne, som kræver en tavle før det kan lade sig gøre. ALligevel er der forbavsende mange der kalder deres tavleløse lab-wannabes for "formel1'ere")

 

[Zaz-zaz]

Da vi købte Berner var der ikke skyggen af tvivl. Det SKULLE være en DKK-hund. Ikke af snobberi, men som en garenti for, at der ligger et stykke seriøst avlsarbejde bag. Vi er bare for gamle og møl-ædte til de "festlige" overraskelser, der kan følge med en tavleløs hund.

 

Og hermed ikke sagt, at vi har noget mod tavleløse-omkørsels-hul-i-hegnet-hunde. Vi har haft to af slagsen i vores grønne ungdom.

 

At der så har vist sig en masse sjove muligheder (bl.a. udstilling som kræet åbenbart nyder) med et tavle-bæst er da kun endnu en positiv ting...selvom jeg stadig synes, at det var en hamper kilo-pris, da vi stod med vores lille nyanskaffelse tilbage i februar i år...

[bernerazuro]

Jeg synes absolut ikke at stamtavleavl er snobberi, selvom jeg godt ved, at der er folk, som har det indtryk.

 

Jeg synes det er snobberi, når man fokuserer alene på det udstillingsmæssige og derfor gerne bruger hunde, med påviste/ikke påviste arvelige sygdomme, fordi... Ja, fordi de åbenbart ser godt ud Som eksempelvis schæferen man ser, i udstillingsringen i programmet "Pedigree dogs exposed".

 

Men det er jo da heldigvis langt fra alle opdrættere, som er så blinde. Man kan finde brodne kar overalt, både indenfor stamtavleavl og ingen-tavle-/blandingavl. Der er bare flere muligheder for at tjekke ens kommende hvalps forældre og andre slægtninge med en stamtavlehund - både ved at møde dem på udstillinger (så man kan lære deres sind at kende) og ved at kigge deres aner igennem på hundeweb. Hvis alle racehvalpekøbere gik seriøst op i at få en sund hvalp (psykisk og fysisk), ville hundehandlere, racehunde-uden-tavle-opdrættere og prestige-avlere nok forholdsvist hurtigt fordufte, fordi man netop har disse muligheder gennem DKK.

 

DKK har også det langt bredeste avlshundeudvalg + er dem med flest restriktioner - og så sætter de gang i forskellige projekter, som eksempelvis cancerprojektet på landbohøjskolen, som Dansk Berner Sennen Klub finansierer (specialklub under DKK).

 

Hvilket er (i hvert fald nogle) af grundene til, at jeg skal have en DKK-berner og ikke i nogen anden klub eller uden tavle.

[Gæst Dipy]

Hvis ikek du bruger de muligheder DKK giver, for at kontrolelre hundens aner, kan du reelt set ligesågodt købe uden tavle.

Tavlen i sig selv er ingen garanti for nogetsomhelst, andet end at hunden reelt er den race "man" siger den er.

 

Ud over racen giver det vel også garanti for at hundens forfædre er racetypiske, både hvad angår udseende/fysik og temperament. Sundhedsmæssigt er det jo straks sværere at vurdere en hund udover de let målelige ting som HD og AA. Jeg har da også en tiltro til at de værste af opdrætterne bliver luget fra hos DKK, da der jo er en form for tilsyn med opdrætterne som får hvalpe.

 

Så selvom jeg ikke har gennemgået min hunds aner i grundige detaljer(hvilket jeg iøvrigt ikke kender nær nok til racen til at få noget ud af), så tror jeg stadig at jeg med en DKK stambog og min sunde fornuft har en god/bedre chance for at få en sund og dejlig hvalp:engel:.

 

Dog har jeg stadig måttet lægge ører til nogle bekendte som mener at DKK-stambogsførte hunde er en stor gang skravlet indavl og at eneste krav til dem er at de kan se kønne ud når de er på udstilling:???:.

 

Mange hilsner Gitte

[Gæst ThomasTBO]

Jeg har altid haft et temmelig snørklet og modstridende forhold til tavler, og har egentlig været helt ude af stand til at sætte ord på, indtil jeg lige så denne tråd - så sagde det af en eller anden grund -pling-

 

Sagen er, at der for mig er to forskellige 'tilgange' til at få hund. Den ene er, hvis man på en eller anden måde kommer til at stifte bekendtskab med hundEN, man bare falder pladask for. Det kunne for mit vedkommende typisk være en hund der kommer ind på internatet og hvor vi bare knytter helt fantastiske bånd. Det kan f.eks. også være noget familie, der bliver nødt til at skille sig af med deres hund (som man så selv har kendt i flere år). I den slags tilfælde, vil stamtavle eller ej betyde nul og niks for mig. Det er INDIVIDET jeg har mødt, der tæller, og skulle der komme sygdom hen ad vejen, så må man tage den derfra.

 

Noget helt andet er, hvis man bestemmer sig for en bestemt RACE ud fra racens karakteristika og så skal til at lokalisere sin kommende hund. Her ville jeg ALDRIG kunne vælge uden DKK-tavle. Alle racer har sine skavanker, de kan være mere eller mindre udtalte, alvorlige og hyppige, men de er der ikke desto mindre. Herudover er der det der kaldes 'racetypisk adfærd'. Er man faldet for en race på grund af dens karakteristika (herunder adfærd), vil det i mine øjne være direkte tåbeligt ikke at søge en hund der bedst muligt ligger op af netop disse træk, ja det siger næsten sig selv, at man skyder sig selv i foden ved at vælge en hund der måske indeholder andre racer end den man er faldet for. Selv hvis den tavleløse hund skulle være 'ren', kan der stadig være aner der var atypiske for racen - her er det uvurderligt at kunne checke op på hundens historie for bedst muligt at sikre sig, at den hund man ender med, rent faktisk også er den hund man har ønsket sig.

 

Hvad angår sygdomme og skavanker, så er det vist også ganske logisk: ingen ønsker sig en syg hund, vel? Naturligvis vil man aldrig kunne gardere sig 100%, men en god DKK-tavle med garanti for at alle avlsgodkendelser er i orden, er det tætteste man kan komme på en garanti. Og ved at købe fra en seriøs opdrætter, er man desuden ikke med til at støtte useriøs avl, hvilket jeg egentlig finder ganske vigtigt. For hver eneste hund 'hvalpefabrikkerne' har held til at afsætte, skaber motivation for at avle det næste kuld.

 

Så til startspørgsmålet, snobberi eller garanti, vil jeg sige, at jeg ville kalde det snobberi hvis jeg mødte/kendte alletiders hund, som jeg havde super, fantastiske bånd til, men jeg desværre ikke kunne 'bruge' den, fordi den ikke havde DKK stamtavle. Det ville derimod IKKE være snobberi, hvis jeg i jagten på en hund af en ganske bestemt race, valgte udelukkende at ville have hund med DKK stambog.

[DKWiechert]

Ud over racen giver det vel også garanti for at hundens forfædre er racetypiske, både hvad angår udseende/fysik og temperament

 

Nææh. Egentlig ikke engang dét.

For hvad er racetypisk?

Et hint: Det er individuelt, afhængig af hvad forfædrene blev brugt til.

De vil alle overholde standarden, med få afvigelser.

Men vil de alle være ensartede med fysikken, brugsegenskaber, temperement?

N-E-J.

For nogle racers vedkommende er der himmelråbende forskelle der er tydelige for enhver, selvom papiret reelt siger at indholdet er det samme.

 

Uden at bruge tavlen som et arbejdsredskab, kan man reelt set ligesågodt købe uden.

(og det kræver altså ikke meget at kontrollere anerne i en tavle. Og da slet ikke efter vi har fået internet, hvor vi har muligheden for, på samme dag, at snakke med én ejer af én "ane-hund" i australien, og en anden ejer i Finland, osv osv.)

 

jeg ville kalde det snobberi hvis jeg mødte/kendte alletiders hund, som jeg havde super, fantastiske bånd til, men jeg desværre ikke kunne 'bruge' den, fordi den ikke havde DKK stamtavle.

Det er ikke snobberi. Det er selektion.

Jeg selv, selvom jeg skulle stå med en ganske fantastisk hund mellem hænderne, ville ikke tage mod den, hvis ikke den havde DKK-tavle, eller kunne overføres til DKK.

Da netop dé giver mig de muligheder jeg vil have.

 

Snobberi er, når vi holder os til enkle definitioner, at foregive at have mere end man har, eller at indynde sig i finere selskaber på falsk grundlag.

 

Hvis jeg ifølge dig er en snob, fordi jeg bevidst fravælger en hund der ikke har den ene mulighed jeg skal og vil have, så må det være sådan.

 

Jeg betragter dog mig selv som værende fornuftsorienteret og specifik/mål-orienteret.

 

[Birgitta]

Ud over racen giver det vel også garanti for at hundens forfædre er racetypiske, både hvad angår udseende/fysik og temperament. Sundhedsmæssigt er det jo straks sværere at vurdere en hund udover de let målelige ting som HD og AA. Jeg har da også en tiltro til at de værste af opdrætterne bliver luget fra hos DKK, da der jo er en form for tilsyn med opdrætterne som får hvalpe.

 

Så selvom jeg ikke har gennemgået min hunds aner i grundige detaljer(hvilket jeg iøvrigt ikke kender nær nok til racen til at få noget ud af), så tror jeg stadig at jeg med en DKK stambog og min sunde fornuft har en god/bedre chance for at få en sund og dejlig hvalp:engel:.

 

Dog har jeg stadig måttet lægge ører til nogle bekendte som mener at DKK-stambogsførte hunde er en stor gang skravlet indavl og at eneste krav til dem er at de kan se kønne ud når de er på udstilling:???:.

 

Mange hilsner Gitte

 

 

Hej, Gitte.

Tillykke med din dejlige bernerhvalp. Jeg har haft fire af slagsen (ikke på én gang) og jeg er dybt forelsket i racen.

Men dengang jeg mistede min dejlige Ramses d. 2. var der så mange problemer i racen, --især på grund af Ramses far. Og man kunne næsten ikke finde en hvalp uden at den var i nær familie med ham.

Så jeg skiftede til golden, --og har nu min smukke, kloge Silke.

 

Alle mine bernere har været med DKK stambog. Før dem havde jeg haft en blanding og en schæferhund uden stambog.

Men Berneren var den første RACE jeg blev forelsket i.

Og hvis man har det sådan med en race, så skal man naturligvis sikre sig, at den vidunder-yndige hvalp (ALLE hvalpe er vidunderyndige) -man tager hjem også vil vokse op og udvikle sig til en hund, der ligner og opfører sig som den race, man har forelsket sig i.

---Hvis hvalpen ikke har stambog, så kan den faktisk være en berner/rottweiler-blanding... Eller noget andet. Hvis man ikke er meget berner-kyndig så kan man altså ikke se om det er en hvalp af to bernere.

 

--Men hvis det bare er en hund, man vil have. Og man kender en rigtig sød og sund tæve som er blevet parret, -så var det måske lige så godt at gøre noget ud af at lære faderen at kende og se, om man også synes at han er en skøn hund. Og så kan man måske få lov til at adoptere en af hvalpene.

Det er der mange fordele ved også, --nemlig at det ikke er så dyrt. Og man har kendt i hvert fald moderen --og opdrætter-- før hvalpene kom ind i billedet.. Så man kender sandheden om hvalpens baggrund.

 

At købe en hund af en fremmed opdrætter der SIGER at "mor er denneher og far er altså osse en berner.." DET ville jeg selv aldrig turde, og jeg vil til enhver tid fraråde det...

 

Nettet er en velsignelse for hvalpekøbere... -og en forbandelse...

"Velsignelse" fordi man kan finde alverdens oplysninger om lige netop DEN hvalp, man tænker på at købe eller lige har købt.

Der er lister over hvalpe og opdrættere og kenneler med hjemmesider. Når man er hvalpeskruk, så kan man næsten ikke løsrive sig fra computeren..

 

--Jeg håber du har prøvet at kikke i din hvalps aner på DKK's hundeweb?

Du kan finde oplysninger om alle din hvalps forfædres resultater på udstillinger eller til prøver, f.eks. lydighedsprøver hvis de har været til sådan nogle. Bernere kan GODT bruges til lydighed. Eller til HTM. Agility eller jagt er nok ikke sagen..

 

Nettet er osse en forbandelse fordi der er så forblændende mange muligheder... Og der er så mange muligheder for at blive snydt. Der er konstant hvalpe til salg allevegne... Og når man er hvalpeskruk, så er man supermodtagelig...

 

Berneren er ikke ligefrem en af hundehandlernes mest populære racer. Så hundehandler-fælden falder man ikke så nemt i....

 

Men berneren har sine sygdomme. Og man gør klogt i at sætte sig grundigt ind i, hvilke sygdomme man skal holde øje med. Ud over HD og AA -som jo er alle store hundes svaghed, så er berneren kendt for tilbøjelighed til kræft, mavedrejning og allergi. Gennemsnitsalderen er på bare 7 år..

 

---Mine bernere er blevet 4½, 3½, 13 og 4½ år, så det passer meget godt med gennemsnittet...

Og ulykkeligvis er man ikke sikret mod sygdomme uanset om man vælger en berner med eller uden stambog.

 

Men en seriøs opdrætter vil forsøge at undgå de linier, der har kort levetid. Og jeg bilder mig ind, at der er større chance for at man vælger en seriøs opdrætter hvis man vælger en fra Dansk Kennelklub. Det ER langt den største stambogsførende organisation herhjemme.

 

Jeg håber, du er meldt ind i DBSK? Ellers kan du i hvert fald under alle omstændigheder have glæde af deres hjemmeside:

http://www.berner-sennen.dk/

 

--Forresten kan du fortælle dine bekendte, at stambogen netop kan være en beskyttelse mod indavl. Uden stambog ved du reelt ikke, om det er bror og søster, der er blevet parret...

MED DKK stambog kan du når som helst -for alle hunde- gå ind på Hundeweb og se hundens indavlskoefficient, der fortæller noget om hvor tæt beslægtede hundens aner er.

Også noget du bare MÅ prøve med din hvalps nummer. Så du har noget at slå dine bekendte oven i hovedet med..

[Gæst ThomasTBO]

Hvis jeg ifølge dig er en snob, fordi jeg bevidst fravælger en hund der ikke har den ene mulighed jeg skal og vil have, så må det være sådan.

 

Nej, naturligvis vil jeg ikke kalde det snobbet at fravælge en hund, hvis denne hunds manglende stamtavle ville betyde at man skulle give afkald på alt hvad man egentlig havde tænkt sig, og drømt om man skulle med hunden. Har man 'ambitioner' på hundens vegne (avl, prøver, udstilling osv.), må og skal man naturligvis vælge en hund der har potentiale til at opfylde disse ambitioner og er det en stamtavle der er den afgørende faktor, så er sagen jo soleklar.

 

Så du er hermed frikendt for snobberi!

[Gæst Tanten]

at ville have en hund med stambog har intet med snobberi og gøre men at man sikre sig at ens hund er godkendt til avl og at forhåbentlig opdrætterne gør et forsøg på at avle sunde mentalt stærke hunde ud efter hvad det er for en race

 

Hunden er jo ikke godkendt til avl bare fordi der er en stamtavle på den. Hunden selv skal jo lige opfylde de specifikke krav der er til den pågældende race.

 

Jeg mener så heller ikke det er snobberi at vælge en hund med stamtavle. Det er reelt den eneste mulighed man har for bare nogenlunde at vide hvad man står med i hænderne. Nu er det jo biologi så der vil selvfølgelig aldrig være 100% garanti, men man har da unægteligt et bedre fingerpeg om hvad man har købt, specielt hvis man inden købet har set/undersøgt de linjer der er i hunden.

[DKWiechert]

Nej, naturligvis vil jeg ikke kalde det snobbet at fravælge en hund, hvis denne hunds manglende stamtavle ville betyde at man skulle give afkald på alt hvad man egentlig havde tænkt sig, og drømt om man skulle med hunden. Har man 'ambitioner' på hundens vegne (avl, prøver, udstilling osv.), må og skal man naturligvis vælge en hund der har potentiale til at opfylde disse ambitioner og er det en stamtavle der er den afgørende faktor, så er sagen jo soleklar.

 

Så du er hermed frikendt for snobberi!

 

 

Topdollar :5up:

(bare lige den vinkel jeg ville have med )

[Gæst milder batmusen]

Hunden er jo ikke godkendt til avl bare fordi der er en stamtavle på den. Hunden selv skal jo lige opfylde de specifikke krav der er til den pågældende race.

 

Jeg mener så heller ikke det er snobberi at vælge en hund med stamtavle. Det er reelt den eneste mulighed man har for bare nogenlunde at vide hvad man står med i hænderne. Nu er det jo biologi så der vil selvfølgelig aldrig være 100% garanti, men man har da unægteligt et bedre fingerpeg om hvad man har købt, specielt hvis man inden købet har set/undersøgt de linjer der er i hunden.

 

 

nej ved godt at fordi den har tavle at det ikke nødvendigvis gør at den må avles på men synes man efterhånden går for meget op i udseendet på hunden fremfor hvad hunden indeholder

[Gæst Tanten]

nej ved godt at fordi den har tavle at det ikke nødvendigvis gør at den må avles på men synes man efterhånden går for meget op i udseendet på hunden fremfor hvad hunden indeholder

 

Der er vi vist rimelig enige. Men det er nok fordi du og jeg er mere brugsorienteret :blink:

[Aslan]

Hmm, som Bastard ejer, må jeg da indrømme at en stamtavle er ikke en dårlig ide, da man så ved hvilke aner ens hund har (og at der ikke er nogle andre racer i). Berneren har også noget med knogler som man skal være ekstra obs på, har de ikke????.

 

Jeg vil også sige at vi har verdens dejligste broholmer bastard (og den langt pæneste jeg har set) og godt nok mangler vi en stamtavle for at kunne få ham avls godkendt, men vi skal jo ikke avle, såååååå!

[Gæst Tanten]

Hmm, som Bastard ejer, må jeg da indrømme at en stamtavle er ikke en dårlig ide, da man så ved hvilke aner ens hund har (og at der ikke er nogle andre racer i). Berneren har også noget med knogler som man skal være ekstra obs på, har de ikke????.

 

Jeg vil også sige at vi har verdens dejligste broholmer bastard (og den langt pæneste jeg har set) og godt nok mangler vi en stamtavle for at kunne få ham avls godkendt, men vi skal jo ikke avle, såååååå!

 

Der har desværre været en del Bernere med en dårlig psyke om det så er gener eller miljø det er jo ikke helt så nemt at sige. Men der var en overgang en del bernerejere der fik problem med aggresivitet og de havde stort set alle købt hos den samme opdrætter.

[Zaz-zaz]

Hmm, som Bastard ejer, må jeg da indrømme at en stamtavle er ikke en dårlig ide, da man så ved hvilke aner ens hund har (og at der ikke er nogle andre racer i). Berneren har også noget med knogler som man skal være ekstra obs på, har de ikke????.

 

Jeg vil også sige at vi har verdens dejligste broholmer bastard (og den langt pæneste jeg har set) og godt nok mangler vi en stamtavle for at kunne få ham avls godkendt, men vi skal jo ikke avle, såååååå!

 

Jo, Bernere er tunge hunde, der kan udvikle HD. Problemet er, at ingen VED, hvad HD egentlig er og derfor kan man ikke gøre meget andet end, at sætte ind der, hvor der MULIGVIS er noget gavnligt at gøre: Sørge for at den ikke vokser med mere end max et kg om ugen, afstå fra lange gåture mens den er hvalp, ikke noget med at springe og hoppe osv...

[Zaz-zaz]

Der har desværre været en del Bernere med en dårlig psyke om det så er gener eller miljø det er jo ikke helt så nemt at sige. Men der var en overgang en del bernerejere der fik problem med aggresivitet og de havde stort set alle købt hos den samme opdrætter.

 

 

Her er vi en 10-15 år tilbage i tiden og den gang var der virkelig problemer med Bernernes psyke (de var skrup skøre), men det er avlet væk i dag. Problemet - som jeg ser det - er ikke Bernerens psyke, men dens naturlige reservation overfor andre mennesker og hunde. Det er bare ikke en hunde-type, der springer folk i møde med vildt logrende hale. De vil gerne se lidt an først. Overtræder man den naturlige grænse...ja, så kan man få problemer med kræet...

[Birgitta]

---Den dag jeg ringede til min opdrætter og fortalte, at min Ramses var blevet aflivet, da græd hun. For hun havde samme dag fået at vide, at en anden af hendes hvalpe, --med en anden mor, men med samme far... var blevet aflivet på grund af aggressionsproblemer......

Ramses var da ikke for glad for andre hanhunde, -men det var ikke årsagen til at han blev aflivet. Han blev aflivet på grund af en blodsygdom der var opstået efter 4 år på allergi-medicin... Han blev 4½

 

:hjerte:Ramses far var den smukkeste, mest harmoniske og mest sympatiske dejlige berner, jeg nogensinde har mødt. Men han lavede ALT for mange hvalpe, 176 -hvor matadoravlsgrænsen er sat til 89. Og hvalpene havde mange forskellige problemer. ---Men andre af hvalpene har fået rigtig fine præmieringer og har fået flere kuld.......

 

Uheldigvis er adfærds-problemer, allergi og kræft ikke problemer, der nødvendigvis viser sig indenfor det første år. Og hvis opdrætter selv er SÅ forelsket i sin hanhund, at han får lov til at lave hundredvis af hvalpe, så kan det skade hele racen i mange år fremover. --Selv om avlen blev stoppet, da det efterhånden blev tydeligt, at hunden videreførte andet end top-stjerne-gener...

 

Men FORDI hundene er registreret på Hundeweb så har man i det mindste mulighed for at undgå hvalpe med Sixten som alt for nær slægtning..

 

--Jeg kan ikke. Jeg ville til hver en tid spotte en hvalp af Sixten i en flok voksne bernere... Og tabe mit hjerte... Så jeg holder mig helt fra racen..

[Gæst Tanten]

Her er vi en 10-15 år tilbage i tiden og den gang var der virkelig problemer med Bernernes psyke (de var skrup skøre), men det er avlet væk i dag. Problemet - som jeg ser det - er ikke Bernerens psyke, men dens naturlige reservation overfor andre mennesker og hunde. Det er bare ikke en hunde-type, der springer folk i møde med vildt logrende hale. De vil gerne se lidt an først. Overtræder man den naturlige grænse...ja, så kan man få problemer med kræet...

 

Desværre er det ikke helt væk En del mennesker stod frem for et par år siden og nævnte alle den samme opdrætter og de samme aggresive tendenser hos hunden - så vidt jeg husker var det vist når kræet var ca. 1½ år den flippede ud i bøtten.

[chr68866]

Desværre er det ikke helt væk En del mennesker stod frem for et par år siden og nævnte alle den samme opdrætter og de samme aggresive tendenser hos hunden - så vidt jeg husker var det vist når kræet var ca. 1½ år den flippede ud i bøtten.

 

 

Jeg har også oplevet hvad jeg vil kalde aggresive bernere på udstillinger (og ikke kun fra en opdrætter), og efterfølgende spurgte opdrættere om det er helt normalt, hvilket jeg godt kunne forvente det var.

 

Som ringsekretær har jeg flere gange siddet for bernerklubben og haft mindre gode oplevelser. Jeg har ofte lejlighed til at tale med dommerne undervejs, og de siger at den skyhed/vægring de udviser i ringen ofte accepteres af udstillere/opdrættere fordi der er i racestandarden står de er reserverede.

[Zaz-zaz]

Desværre er det ikke helt væk En del mennesker stod frem for et par år siden og nævnte alle den samme opdrætter og de samme aggresive tendenser hos hunden - så vidt jeg husker var det vist når kræet var ca. 1½ år den flippede ud i bøtten.

 

Selvfølgelig og uden at nævne en bestemt kennel, så kan der avles agressive Bernere, men det kan ske indenfor enhver race. Men hvis man ikke og stadig ikke vil avle på andet end exteriør, så ja...så kan det farlig let gå rivende galt...

[Zaz-zaz]

Jeg har også oplevet hvad jeg vil kalde aggresive bernere på udstillinger (og ikke kun fra en opdrætter), og efterfølgende spurgte opdrættere om det er helt normalt, hvilket jeg godt kunne forvente det var.

 

Som ringsekretær har jeg flere gange siddet for bernerklubben og haft mindre gode oplevelser. Jeg har ofte lejlighed til at tale med dommerne undervejs, og de siger at den skyhed/vægring de udviser i ringen ofte accepteres af udstillere/opdrættere fordi der er i racestandarden står de er reserverede.

 

Jeg må sige, at jeg er lidt i vildrede her. Jeg har set unghunde hanner, der er oppe på dupperne i en svær grad, men deciderede agressive individer har jeg ikke set. Jeg ved, at der er en bestemt kennel, der ikke just er kendt for at deres hunde har det blideste temperament, men som et generelt problem for racen, kan jeg ikke genkende det, du mener, at have set. Til gengæld kan jeg genkende reservationen hos racen og derfor også nødvendigheden af, at de trænes til udstilling. Dog er det stadig ikke på det niveau, at dommerne hverken vil se tænder eller røre hundene...i hvert fald ikke lige pt. Det har det være og det kan det blive igen. Det afhænger af opdrætternes syn på avl...

[Gæst Tanten]

Jeg har også oplevet hvad jeg vil kalde aggresive bernere på udstillinger (og ikke kun fra en opdrætter), og efterfølgende spurgte opdrættere om det er helt normalt, hvilket jeg godt kunne forvente det var.

 

Som ringsekretær har jeg flere gange siddet for bernerklubben og haft mindre gode oplevelser. Jeg har ofte lejlighed til at tale med dommerne undervejs, og de siger at den skyhed/vægring de udviser i ringen ofte accepteres af udstillere/opdrættere fordi der er i racestandarden står de er reserverede.

 

Lige nu mangler jeg den der smiley med de rullende øjne som ser helt latterlig åndsvag ud i udtrykket :scared:

 

De underminere da deres egen race

[Gæst Tanten]

Selvfølgelig og uden at nævne en bestemt kennel, så kan der avles agressive Bernere, men det kan ske indenfor enhver race. Men hvis man ikke og stadig ikke vil avle på andet end exteriør, så ja...så kan det farlig let gå rivende galt...

 

Helt klart, men det er lidt grimt når der kommer mange fra en og samme avler Men noget af det kan jo også godt være miljøpåvirkninger, men det er da også grimt