Modegoldens, dullehunde og farvesnobberi

[DKWiechert]

Jeg ved nu en del om genetik, men det spiller ingen rolle i en diskussion som denne.

 

 

Jeg har på intet tidspunkt karakteret din mening som nonsens!

Man aner ikke, HVORFOR hunden er god, man ved blot, AT den er det.

Men det ovenfor citerede ÉR noget vrøvl.

 

Det er i dén grad målbare ting. Og iøvrgt ting jeg har skrevet temmelig en del om efterhånden herinde, ligesom mange andre har gjort før mig mane andre steder.

 

Og det er sådan set meget simpelt: Tager det 2-3 år at skabe en apportør der fungerer ordentligt, eller tager det 3-4-5-6 år? ELler når man egentlig aldrig i mål?

Bliver apporteringerne samlet spontant op eller ej? Er hunden urolig i munden eller ej? Er der bidt i apporten eller ej? Kan hunden huske flere apporter eller ej? Er hunden dirigérbar eller ej? Kommer den hjem med 5 fugle og en kanin fra søget, eller kun 2 fugle fra samme ende af søget? Går den død i søget eller ej? Er det lige ud og hjem, eller laver den svinkeærinder undervejs? Kan den arbejde side om side med en anden hund i søget eller ej? Hvad så når vi går igang med dag 2, og hunden er træt, vil den stadig arbejde for dig eller ej? Kan hunden sidde uden at kny når fuglene basker rundt? Tager den også en løber? Hvor let er tænd/sluk knappen at finde? Fungerer den overhovedet? og mange flere ting.

 

Det er ufatteligt målbart, hvad der gør en god hund. Det behøver man ikke blande pelsfarvens genetik ifm. fanelængdens genetik giver....? ind i det for. Det er målbart, og det er frem for alt ufatteligt simpelt.

 

Og ja. Prøverne er én måde at måle det på. Det giver ikke et fuldt billede, da det kun er en lille indsats, på én dag. Så jeg vil se/vide mere. Men det giver trods alt et øjebliksbillede.

[Lab-lover]

Det der er ganske enkelt noget vrøvl. Du får ikke en nemmere hund at have med at gøre, end en lab elelr golden af jagtlinjer. Det skal de være.

Det er netop retrievernes egenskaber i kraft af deres arbejde, der har gjort den så populære til alt muligt andet end apportører. Herunder i dén grad som familiehunde, som alt andet lige er størstedelen af en jagthunds opgave.

 

Hvis ikke man får afprøvet de egenskaber der skaber en god apportør, og iøvrigt også værdisætter de egenskaber højt i avlen, så giver man køb på dét der essentielt er dét man egentlig gerne vil have som klappekagehundekøber.

 

 

 

Hvis så udviklingen var gået mod hunde der rent faktisk var nemmere at have med at gøre, som fungerede bedre på andet end jagt, og som stadig var utroligt let dresserbare, meget pleasende, bløde i munden og i sindet osv, så var det sikkert et udmærket argument. Det er så bare ikke tilfældet.

 

 

Her vil jeg bare lige indskyde at min første hund var en lab af jagtfamilie.. Nu kalder jeg hende ikke en F1, for hun var uden tavle

 

Men hun var bestemt ikke den fødte familehund. Hun havde alt for meget krudt i måsen.

Hvis hun ikke blev aktiveret hver eneste dag, så gik hun i selvsving med at jagte hale, jagte solstråler på væg, osv..

En hund der løb på vægge

 

Hun var ellers skide god, for hun ville bare arbejde hele tiden. Men som rolig familehund.. Nope..

Hun faldt først til ro omkring 3 års alderen

Havde en famile med børn fået hende, så var hun hurtigt ekspederet videre, da hun krævede utrolig meget

 

Men jeg skal gerne være den første til at indrømme at jeg savner en hund, der bare vil-vil-vil...

 

Men med hensyn til blød mund, så har jagtlinjer altså ikke eneret.. Min har aldrig lavet hul i noget, trods idiotien med duer på vand til prøver..

Sindet er også blidt, bare på en anden måde en jagtlinjer. Han kryber ikke rundt fordi han blir forstyrret af anden hund i f.eks. frit søg. Det har jeg set flere F1'er gøre..

Dresserbar er han skam.. Han mangler så bare viljen til at gøre alt det, han udemærket kan

Men det er så en magtkamp han og jeg har.. Min kæreste har aldrig problemer med lydigheden.. For han er meget mere konsekvent

[Gæst Iben B]

Men det betyder jo også, at de hunde, man IKKE tester for de ønskede jagtegenskaber, i realiteten snildt kan besidde dem. Lidt tankevækkende, synes du ikke?

 

Jeg tillader mig lige at smide en bemærkning ind her. For jagtegenskaber viser sig jo ikke bare ved tests.

Jeg har aldrig været med Sputnik på jagt, og han har aldrig været 'testet' (altså taget prøver). Men jeg kan med mit mellemtrænede hundeøje SE på ham at han er jagthund 'all the way'! Han har en intensitet i sit blik og sine bevægelser, som jeg ikke har set hos udstillingsspaniels. Han kan ikke se en københavnerdue på fortovet uden at være fuldstændig vild og blæst for at støde den. Den fart og entusiasme hvormed han tyrer ind i de mest umulige terræner ser jeg ikke hos ret mange andre hunde jeg møder. Til sammenligning var der en bruger herinde (husker ikke hvem) som skrev at hendes 'standardspaniels' ikke gad rende ind i et brombærkrat. Allerede DER, ser man jo en gevaldig forskel, helt uden tests.

[DKWiechert]

Nu skriver du det selv, lab-lover:

Uden tavle. Hvad er der så selekteret mod? På hvilke præmisser har avlen foregået? Hvad har du kunnet selektere udfra inden du købte?

 

Uden tavlen mister argumentet lidt sin berettigelse et elelr andet sted. Og selv med en tavle ville spørgsmålet med det samme melde sig: Hvorfra var hunden?

Det skal ikke være nogen hemmelighed at der er temmelig en del avl af "jagtlinjer" (i gåseøjne helt bevidst) som jeg aldrig nogensinde ville røre.

At en lab først rigtig falder på plads i hovedet i 3 års alderen er jeg til gengæld enig i, og det finder jeg sådan set slet ikke underligt, for de er ikek færdige på overetagen før. Som udgangspunkt.

[Dorte]

Jeg er muligvis underlig. Men hvorfor skal ejeren drilles? Er det virkelig sjovt? Synes han også, det er sjovt? Når den er en dygtig jagthund, så er det da en noget træg og kedsommelig attitude I lægger for dagen at stå og evindeligt pege fingre og komme med stikpiller pga. dens farve. Dårlig stil, synes jeg.

Gør I også sådan, hvis I ser en jæger herhjemme, som er sort? Bare fordi det ikke ses så ofte?

Ja, jeg er nok underlig og humorforladt, men jeg kan simpelthen ikke se det sjove eller positive i at være med til at holde lortefordomme i live og lave negativt ladet fingerpegning af andres hunde. Uanset om man pakker det ind i noget med at "det er jo bare for sjov". Mmmmm. Enhver joke indeholder lidt sandhed, og når I gør det, så viser I, at I på en eller anden måde ringeagter den hund pga. dens farve - den bliver aldrig helt god nok. Det er ren racisme, sorry to say.

 

Falkirks er en af de førende opdrættere af jagt-goldens. Hvis jeg en dag skal have en, er de af dem jeg tjekker først.

 

Derfor er lidt sjov, at lige netop Falkirks får lavet en (næsten) hvid golden

[DKWiechert]

Jeg husker en f1'er jeg så en gang på en retrieverdag. Et ordentligt monstrum af en hund, som blev stillet både på prøve og til skuet.

Endte med at få højere præmiering til skuet en på prøven, på trods af at det sådan set var lidt en joke at han stillede den til skuet...

 

Lur mig om ikke han blev drillet en lillebitte smule dén dag

[PinPoynter]

En udstillings-golden eller lab er jo for hylan en meget bedre FAMILIEHUND, rolig og sød og meget nemmere at have med at gøre og trives i et familieliv. Så til det er den sgu da en bedre hund end jagttypen, og det er da GODT, at der er fremavlet denne type, når nu de fleste mennesker jo mere lever familielivet end jagtlivet.

Det er jeg slet ikke enig i. Jeg bor i et område med overforbrug af "familie-goldens" og de er sgu ikke de skarpeste knive i skuffen! De virker meget ofte lalleglade helt uden hæmning, ikke nemt trænbare, bliver aldrig rigtig modne, og er bare nogle buldrehoveder uden lige, især intakte hanner kan være faktisk en del skarpe. Desuden har nogle af dem haft halefaner der nærmer sig 50cm i længde! Det kan ikke være praktisk på en jagt!

Derimod har min ex-chef en lille fin lab af jagtlinjer, som er den PERFEKTE familiehund. Bella er bare sådan en hund som alle kan gøre alt med, hun elsker at gå tur lige meget hvem der har hende med ud, kommer altid når man kalder, kan omgåes alle hunde på rolig og fornutig vis etc.

Jeg er klar over at et enkelt exempel ikke er meget at bygge en mening på, men min mening om de såkaldte "udstillingsgoldens" (som for de flestes vedkommende nok ikke engang er af udstillede forældre, men en fin hvis hund parret med en fin hvis hund), bygger på erfaring med rigtig mange af slagsen, mødt i dagligdagen samt via mit tidligere job.

[Dina]

Jeg ved nu en del om genetik, men det spiller ingen rolle i en diskussion som denne.

Wrong! Genetik spiller faktisk en altafgørende rolle, eftersom vi netop snakker om arv og ikke miljø, når bestemte egenskaber hos hunde skal diskuteres.

 

Og uagtet du mener at vide en del om genetik, så ved INGEN nulevende personer, hvilke gener (eller kombination af gener), der bestemmer, om en hund helt automatisk og fra første færd elsker at apportere. Jeg kan nemt afgøre, at mine tre airedales fra første dag i huset elskede at apportere. Det kunne jeg jo se. Men jeg ved IKKE, hvorfor det er sådan, og det gør du heller ikke. Det eneste, jeg kan sige med nogen ret er, at denne "lyst" må ligge i deres egenskaber, altså i arvemassen.

 

Men INGEN har pillet så tilpas meget i hundens arvemasse, at det kan konstateres, hvilke gener der er bestemmende for hvilke "instinkter". Ergo kan man kun afgøre, OM en hund er god til fx dette stunt, men ikke HVORFOR.

 

Og det var såmænd i al spagfærdighed blot dét, jeg prøvede at formidle til dig.

 

Det er ufatteligt målbart, hvad der gør en god hund. Det behøver man ikke blande pelsfarvens genetik ifm. fanelængdens genetik giver....? ind i det for. Det er målbart, og det er frem for alt ufatteligt simpelt.

Ja til, at det er målbart. Det har jeg jo faktisk også hele tiden sagt, bl. a. ved at nævne resultater og prøver. Men det er IKKE ufatteligt simpelt - før man med bestemthed ved, hvilke gener der er i spil for at lave "en god hund". Og så længe man ikke ved det, kan man heller ikke afvise, at pelsfarve kan være forbundet med førnævnte gener. Det har sikkert ingen sammenhæng, men hverken du eller jeg kan afgøre det spørgsmål. Det kan vi nok med fordel overlade til folk, der forsker i genetik.

[Dina]

Jeg tillader mig lige at smide en bemærkning ind her. For jagtegenskaber viser sig jo ikke bare ved tests.

Jeg har aldrig været med Sputnik på jagt, og han har aldrig været 'testet' (altså taget prøver). Men jeg kan med mit mellemtrænede hundeøje SE på ham at han er jagthund 'all the way'! Han har en intensitet i sit blik og sine bevægelser, som jeg ikke har set hos udstillingsspaniels. Han kan ikke se en københavnerdue på fortovet uden at være fuldstændig vild og blæst for at støde den. Den fart og entusiasme hvormed han tyrer ind i de mest umulige terræner ser jeg ikke hos ret mange andre hunde jeg møder. Til sammenligning var der en bruger herinde (husker ikke hvem) som skrev at hendes 'standardspaniels' ikke gad rende ind i et brombærkrat. Allerede DER, ser man jo en gevaldig forskel, helt uden tests.

Jamen, Sputnik er sikkert en rigtig god og fin jagthund. Det har så bare ikke lige noget at gøre med det, du citerede mig for, nemlig at man ikke kunne udtale sig om egenskaber hos hunde, som man aldrig havde testet.

[KarinaG]

Jamen ... hvis man nu vil have en god arbejdshund, så ER der jo ret overvejende sandsynlighed for at den lyse er af ringere kvalitet. Den kan sagtens være en god og sød og sund hund, men som jagthund er den jo ringere. Er det så galt at konstatere? (Jeg er enig i, at man ikke behøver at udbasunere det til alle de 'klorin-golden'-ejere man møder på sin vej.)

 

Jeg kan forresten et andet ord: pølsepanter! Øgenavn for overvægtig sort udstillingslab

 

Ååh mand, det bedste udtryk ever!!! jeg MÅ bare huske det øgenavn

 

 

 

 

Og undskyld for ot, vær du glad for din hvide sunde og dejlige bamse. Er den lige som du drømte om, er den jo perfekt! :blink:

[Gæst Iben B]

Jamen, Sputnik er sikkert en rigtig god og fin jagthund. Det har så bare ikke lige noget at gøre med det, du citerede mig for, nemlig at man ikke kunne udtale sig om egenskaber hos hunde, som man aldrig havde testet.

 

Jo, det synes jeg faktisk det har

Sputnik var bare et eksempel, så hvis du ser bort fra Sputnik og ser på eksemplet, så har det ret meget at gøre med om man kan se egenskaber hos hunde der ikke er testet.

Hvis en labrador hellere vil ligge i sofaen end ud at gå en tur, behøver jeg ikke en test for at have en formodning om at den ikke er den fedeste jagthund.

Hvis en golden henter den bold jeg kaster i luntetempo behøver jeg ikke en test for at synes at det var sgu da en fesen retriever.

Hvis en spaniel rynker på næsen af et brombærkrat behøver jeg ingen test for at vide at den vil komme til kort i såten.

 

Hunde viser os jo deres adfærd hver dag, og jeg mener sandelig ikke man behøver en officielt opsat test for at danne sig en mening om de drifter og egenskaber der ligger hos dem.

I konklusion: jo jeg mener godt man kan udtale sig om manglende drift/egenskaber hos 'utestede' hunde

[Gæst Iben B]

 

Ååh mand, det bedste udtryk ever!!! jeg MÅ bare huske det øgenavn

 

Jagtfolk er skide vittige :slem:

[DKWiechert]

Wrong! Genetik spiller faktisk en altafgørende rolle, eftersom vi netop snakker om arv og ikke miljø, når bestemte egenskaber hos hunde skal diskuteres.

 

Og uagtet du mener at vide en del om genetik, så ved INGEN nulevende personer, hvilke gener (eller kombination af gener), der bestemmer, om en hund helt automatisk og fra første færd elsker at apportere. Jeg kan nemt afgøre, at mine tre airedales fra første dag i huset elskede at apportere. Det kunne jeg jo se. Men jeg ved IKKE, hvorfor det er sådan, og det gør du heller ikke. Det eneste, jeg kan sige med nogen ret er, at denne "lyst" må ligge i deres egenskaber, altså i arvemassen.

 

Men INGEN har pillet så tilpas meget i hundens arvemasse, at det kan konstateres, hvilke gener der er bestemmende for hvilke "instinkter". Ergo kan man kun afgøre, OM en hund er god til fx dette stunt, men ikke HVORFOR.

 

Og det var såmænd i al spagfærdighed blot dét, jeg prøvede at formidle til dig.

Igen: Genetik, i den form du ønsker at diskutere det, altså om f.eks. hvid pels, elelr lange faner = f.eks. hård mund, eller "dumibøtten syndrom" aka. lidt tunge at danse med, spiller absolut ikngen rolle i en diskussion som denne.

 

Men det er en fin måde at undgå at forholde sig til hvad der rent faktisk bliver skrevet, og hvad du selv ivrigt kommenterer på. Bl.a. om det nu rent faktisk kan passe at den slags hunde ikke besidder de egenskaber de sådan set burde...

 

Og ja. Det kan stadigvæk godt passe at de rent faktisk ikke besidder de egenskaber. Det er, for diskussionen om hvorvidt disse hunde besidder de samme fundamentale egenskaber som enhver retriever burde besidde, fuldstændigt ligegyldigt om det sidder på kromosom bla-bla eller båt-båt, og om dette kromosom så giver lidt lysere farve eller længere faner eller ej.

 

Dét vi ikke kommer udenom ér at dem der prøver til med dén type hunde, bare ikke når lige så langt, lige så godt, lige så hurtigt, som sammenlignelige hundeførere gør med en anden type hunde, fordi de ikke er avlet efter at have de egenskaber.

 

 

Ja til, at det er målbart. Det har jeg jo faktisk også hele tiden sagt, bl. a. ved at nævne resultater og prøver. Men det er IKKE ufatteligt simpelt - før man med bestemthed ved, hvilke gener der er i spil for at lave "en god hund". Og så længe man ikke ved det, kan man heller ikke afvise, at pelsfarve kan være forbundet med førnævnte gener. Det har sikkert ingen sammenhæng, men hverken du eller jeg kan afgøre det spørgsmål. Det kan vi nok med fordel overlade til folk, der forsker i genetik.

Det ér ufatteligt simpelt. Og man har selekteret og forbedret apportører ved avl længere end nogen af os har levet, ved at lade det være så simpelt. Kig på resultaterne, se hundene irl i arbejde, og drag dine konklusioner ud fra dét. Sværere behøver man altså ikke gøre det til at være.

[DKWiechert]

Hvis en golden henter den bold jeg kaster i luntetempo behøver jeg ikke en test for at synes at det var sgu da en fesen retriever.

Arh

... Kun til en hvis grad. En hund der har prøvet varmt vildt igennem en sæson eller to, henter ikke nødvendigvis pelsdummyerne med samme entusiasme som før den prøvede varmt vildt. Det ér bare ikke det samme.

[Dina]

Men det er en fin måde at undgå at forholde sig til hvad der rent faktisk bliver skrevet, og hvad du selv ivrigt kommenterer på. Bl.a. om det nu rent faktisk kan passe at den slags hunde ikke besidder de egenskaber de sådan set burde...

Det er nu lidt skægt med dig, at du altid overfalder folk, så snart de ikke giver dig ret i, hvad du skriver. Du kalder mine meninger for nonsens og du hævder, at jeg undgår at forholde mig til, hvad der bliver skrevet, og da jeg ved, at det bliver værre, jo længere, så er dette mit sidste indlæg til dig i denne debat, tror jeg.

 

Men uanset, om du finder det vigtigt eller ej, så kan man ikke komme udenom, at vi faktisk ved meget, meget lidt om hundens gener. Og prøv nu at forstå, at jeg IKKE snakker om, hvorvidt en hund af den ene eller den anden farve er afgørende for, om er/ikke er bedre egnet til et bestemt stykke arbejde. Jeg prøvede at få dig til at erkende, at vi kun kan konstatere, OM en hund er god til et stykke arbejde, men at vi ikke vidste, HVORFOR den var god.

 

Det er da ikke så svært at forstå?

[Dina]

Hvis en golden henter den bold jeg kaster i luntetempo behøver jeg ikke en test for at synes at det var sgu da en fesen retriever.

Hvis en spaniel rynker på næsen af et brombærkrat behøver jeg ingen test for at vide at den vil komme til kort i såten.

Øh, men så har du jo netop foretaget en slags test? :slem:

[Gæst Iben B]

Arh

... Kun til en hvis grad. En hund der har prøvet varmt vildt igennem en sæson eller to, henter ikke nødvendigvis pelsdummyerne med samme entusiasme som før den prøvede varmt vildt. Det ér bare ikke det samme.

 

Work with me, here! Hvis hunden har været på varmt vildt i to sæsoner er vi nok ude over om den har vist sig brugbar som jagthund eller ej

[Gæst Iben B]

Øh, men så har du jo netop foretaget en slags test? :slem:

 

Nej nu jävlar bliver test-begrebet altså udvandet lidt

 

Du startede med at sige at man jo reelt ikke vidste om udstillingshundene var ringere jagthunde fordi de aldrig var blevet 'testet' - no?

Så siger jeg bare, at det kan man nu godt se på hundenes daglige adfærd og optræden. Så kan du selvfølgelig sige at vi 'tester' vores hunde hver dag, jobevars, men var det det du mente med 'test'? For så er alle hunde jo sådan set 'testede' Og så kan man vel vide en masse :slem:

[Gæst Joey-Salome]

Jo, det synes jeg faktisk det har

Sputnik var bare et eksempel, så hvis du ser bort fra Sputnik og ser på eksemplet, så har det ret meget at gøre med om man kan se egenskaber hos hunde der ikke er testet.

Hvis en labrador hellere vil ligge i sofaen end ud at gå en tur, behøver jeg ikke en test for at have en formodning om at den ikke er den fedeste jagthund.

Hvis en golden henter den bold jeg kaster i luntetempo behøver jeg ikke en test for at synes at det var sgu da en fesen retriever.

Hvis en spaniel rynker på næsen af et brombærkrat behøver jeg ingen test for at vide at den vil komme til kort i såten.

 

Hunde viser os jo deres adfærd hver dag, og jeg mener sandelig ikke man behøver en officielt opsat test for at danne sig en mening om de drifter og egenskaber der ligger hos dem.

I konklusion: jo jeg mener godt man kan udtale sig om manglende drift/egenskaber hos 'utestede' hunde

 

Men hvis man så har en golden, som er sund og rask og netop elsker at ligge i sofaen og hygge, som har et dejligt og mildt sind og har nok i lidt mindre gåtur end en decideret arbejdshund - selvom den selvfølgelig stadig skal ud på gode ture og have aktivering, og det er lige præcis det, man ønskede sig, så er det sgu ikke en dårligere hund. Den passer jo lige præcis til det, man ønsker sig og er harmonisk i det familieliv, man lever.

Igen - nu ER vi bare ikke jægere og samlere i dette her land. Så derfor kan jeg godt se en ide med at man ved siden af jagtlinierne avler hen imod hunde med lidt mere hygge-agtige og magelige sind (ligesom flere lab-ejere i denne tråd også har fortalt). Og det er imo forkert at ringeagte disse hunde - de er da lige så gode til det, de skal bruges til. Jeg synes, det er strengt at nedgøre andres hunde på den måde.

 

At jeg ser god mening med lidt mindre jagtorienterede goldens er IKKE det samme som at jeg siger fjong til dårlig overavl med uharmoniske bulderbasser med fysiske skavanker og blabla. Jeg er - ALTID - modstander af, at der foregår alt, alt for megen avl, så der er for mange hunde i verden, så der avles på hunde med fysiske problemer og dårligt temperament og at folk ikke tænker sig om i den forbindelse.

Men igen, jeg synes den der højhest-jagtprestige er fjollet og gammeldags set i forhold til det samfund, vi altså nu engang lever i i dag. Og for lige at vende tilbage til trådens emne, så udmunder den der jagtprestige sammen med den dårlige modeavl sig jo så i, at TS og hendes hund bliver udsat for nederen, negative, hånlige og ærgerlige kommentarer, selvom Kaya er en fin hund, som ikke fortjener at blive stukket til. Det er overhovedet ikke fair. Det er trist.

[Gæst Joey-Salome]

Det er nu lidt skægt med dig, at du altid overfalder folk, så snart de ikke giver dig ret i, hvad du skriver. Du kalder mine meninger for nonsens og du hævder, at jeg undgår at forholde mig til, hvad der bliver skrevet, og da jeg ved, at det bliver værre, jo længere, så er dette mit sidste indlæg til dig i denne debat, tror jeg.

 

Men uanset, om du finder det vigtigt eller ej, så kan man ikke komme udenom, at vi faktisk ved meget, meget lidt om hundens gener. Og prøv nu at forstå, at jeg IKKE snakker om, hvorvidt en hund af den ene eller den anden farve er afgørende for, om er/ikke er bedre egnet til et bestemt stykke arbejde. Jeg prøvede at få dig til at erkende, at vi kun kan konstatere, OM en hund er god til et stykke arbejde, men at vi ikke vidste, HVORFOR den var god.

 

Det er da ikke så svært at forstå?

 

Præcis samme grund til at jeg for længe siden droppede alt om at diskutere med selvudnævnte ekspert-i-alt-og-eneste-der-ved-noget-DKW. Man bliver altid bare kaldt en idiot, som lukker vrøvl og nonsens ud, når man er uenig med ham. Må jeg anbefale hundeforums ignore-funktion i den forbindelse.

[Gæst Iben B]

Men hvis man så har en golden, som er sund og rask og netop elsker at ligge i sofaen og hygge, som har et dejligt og mildt sind og har nok i lidt mindre gåtur end en decideret arbejdshund - selvom den selvfølgelig stadig skal ud på gode ture og have aktivering, og det er lige præcis det, man ønskede sig, så er det sgu ikke en dårligere hund. Den passer jo lige præcis til det, man ønsker sig og er harmonisk i det familieliv, man lever.

 

Som jeg startede med at sige: ikke en dårligere hund, nej bevares. Men en dårligere jagthund, ja.

[Gæst MieJ]

Dina, hvilken slags genetisk målbarhed søger du, hvis ikke at man skal kunne bruge selekteret avlsmateriale i form af egenskaber, drift, apporteringslyst og alt det andet retrieveren er excellent til for at vurdere om hunde eller linjer er udvandede i udstillingsvarianten?

 

Jeg læser dit skrevne som at du efterspørger en form for genetisk undersøgelse af jagtretrieveren kontra udstillingsmodellen, hvor man har fundet ud af at den ene model indeholder en genetisk faktor, som den anden ikke gør (hypotetisk sat op ihvertfald). Men jeg er ikke sikker på at jeg tolker dit skrevne rigtigt?

 

Hvis jeg skal forholde mig til emnet, så er jeg meget enig med de der ytrer at udstillingsmodellen hos både golden og labben jo altså ER dårligere til det, de egentlig skulle være gode til. Nemlig være fantastiske jagtpartnere og apportører. Dermed ikke sagt at de er dårligere hunde eller mindre søde hunde, det er de ganske sikkert ikke. Men dårligere til at være retrievere, ja.

 

På de træningspladser jeg er kommet på gennem tiden, har der næsten altid været en retriever. Og det har næsten altid været af modellen, der ikke var specielt pleasende og ikke var specielt arbejdsivrige og ikke gad ret meget andet end enten at nulre rundt og være ferdinand-agtige eller være latterligt fokuserede på at lege med de andre hunde. Til ret stor frustration for deres ejere langt hen af vejen, som troede at de havde fået retriever.

 

Derudover var der de fuldkommen blæste, oversexede individer, der udelukkende fokusede på at skulle humpe alt der mindede om en fertile damer (inkl. sterilisede tæver og kastrater, men det er jo også derovre af..) og/eller der havde travlt med at ville slås med alle andre hunde af eget køn. Sjovt nok var disse individer altid retrievere af udstillingslinjer. Og "sjovt nok" var ejerne ikke spor fornøjede, for heller ikke de havde fået retriever.

 

- Sat på spidsen? Jo sikkert. Men det er da påfaldende, at det er sådan det forholder sig. Når instinkterne går fløjten, så bliver der pludselig plads til ret uhensigtsmæssig adfærd.

[Gæst Joey-Salome]

Som jeg startede med at sige: ikke en dårligere hund, nej bevares. Men en dårligere jagthund, ja.

 

Ja, hvis man absolut har så travlt med at kalde den "dårligere" i det hele taget. Hvilket man åbenbart har. Selvom den ikke skal bruges til jagt, så det er jo egentlig en GOD ting, at den ikke er jagtekspert. Men har et sind og et indre og ydre, der passer til det, den så skal. Det er jo en optimal hund, lissom.

Ellers havde man jo nok også fået sig en anden slags, hvis man havde bare en my af hjerne.

Men næh, den skal alligevel måles op mod hunde, som lever et helt andet liv og har en helt anden funktion, længere er vi ikke kommet. Og så skal den peges fingre af, kaldes øgenavne og vendes øjne af, hvilket var derfor TS startede tråden, fordi hun faktisk blev ked af det over sådan noget.

[DKWiechert]

Det er nu lidt skægt med dig, at du altid overfalder folk, så snart de ikke giver dig ret i, hvad du skriver. Du kalder mine meninger for nonsens og du hævder, at jeg undgår at forholde mig til, hvad der bliver skrevet, og da jeg ved, at det bliver værre, jo længere, så er dette mit sidste indlæg til dig i denne debat, tror jeg.

Jeg har hverken overfaldet dig, eller kaldt dine meninger for nonsens.

 

Jeg HAR derimod sagt at det er noget sludder, at man ikke ved hvad der gør en hund god som apportør. Man ved bare at den ér det.

Og det ér dælme noget vrøvl, for det er en ganske målbar ting.

 

Noget du først argumenterer imod, så blandes genetik ind i det, og så har du pludselig hele tiden været enig, men genetik spiller stadig en rolle i dskussionen.

 

Arhmen. Lad nu være med at gøre simple ting så pokkers besværlige.

 

Men uanset, om du finder det vigtigt eller ej, så kan man ikke komme udenom, at vi faktisk ved meget, meget lidt om hundens gener.

Selvfølgelig kan vi ikke komme udenom dét. Men i en diskussion som dette spiller det absolut ingen rolle om vi har et kort over hundes kromosomer eller ej.

 

Og prøv nu at forstå, at jeg IKKE snakker om, hvorvidt en hund af den ene eller den anden farve er afgørende for, om er/ikke er bedre egnet til et bestemt stykke arbejde.

Det er da lidt sjovt, for det er dét diskussionen går på. Og sådan set dét du lægger ud med at argumentere på, og ligeledes dét jeg forsøger at holde den på.

 

En meget lys golden er smuk, fordi man endnu tydeligere kan se de mørke øjne - og den sorte tud. Det er sikkert også derfor, at farven er fremelsket.

 

Jeg ved ikke, hvordan de forskellige egenskaber er knyttet sammen....om jagtdueligheden udvandes i takt med, at farven bliver lysere. Men VED nogen egentlig det? Er der rent genetisk belæg for at mene det?

Naturligvis kan et ændret eksteriør i sig selv være en hæmsko, det siger vel også sig selv. Men når man med fynd og klem hævder, at fx en lys golden er ringere til jagt, så må man også have belæg for at mene det. At man ikke lige kan påvise den tilsyneladende ringere brugskvalitet ud fra genetiske betragtninger, er én ting. Men hvor mange lyse golden retrievere har man egentlig testet i jagtsituationer? Vel at mærke hunde, som er ejet af erfarne jægere, således at man ikke lige så vel kunne skyde skylden på en ny og uerfaren jæger, der selv endnu er af ringere brugskvalitet, end vedkommende bliver med tiden og erfaringen.

Så hvis der simpelthen ALDRIG kommer et passende antal "fejlfarver" med på jagt hos erfarne jægere, så KAN udsagnet sgutte testes. Så er det blot en påstand.

 

 

Jeg prøvede at få dig til at erkende, at vi kun kan konstatere, OM en hund er god til et stykke arbejde, men at vi ikke vidste, HVORFOR den var god.

Igen: Man VED hvorfor en hund er god. Det er målbart.

 

 

Det eneste du konsekvent hænger dig i, er at man ikke har et kort over generne i en hund.... Det kan som sådan være en sandhed.... og dog. For vi har jo tavlerne og de stambogsførte resultater... Lidt gransken og kompilering så kan vi sidde med afkomststatistik i hænderne. Altså har vi jo rent fakisk et, ome nd primitivt, kort over hvordan de her hunde hænger sammen.

Dét er så åbenbart ikke godt nok for dig, selvom det har virket i hundreder af år, og så bliver det sgu lidt svært at diskutere forskellen mellem avlslinjer med dig. I alle fald hvis du vil have et kromosomkort vedhæftet indlæggene.

[Gæst Joey-Salome]

Dina, hvilken slags genetisk målbarhed søger du, hvis ikke at man skal kunne bruge selekteret avlsmateriale i form af egenskaber, drift, apporteringslyst og alt det andet retrieveren er excellent til for at vurdere om hunde eller linjer er udvandede i udstillingsvarianten?

 

Jeg læser dit skrevne som at du efterspørger en form for genetisk undersøgelse af jagtretrieveren kontra udstillingsmodellen, hvor man har fundet ud af at den ene model indeholder en genetisk faktor, som den anden ikke gør (hypotetisk sat op ihvertfald). Men jeg er ikke sikker på at jeg tolker dit skrevne rigtigt?

 

Hvis jeg skal forholde mig til emnet, så er jeg meget enig med de der ytrer at udstillingsmodellen hos både golden og labben jo altså ER dårligere til det, de egentlig skulle være gode til. Nemlig være fantastiske jagtpartnere og apportører. Dermed ikke sagt at de er dårligere hunde eller mindre søde hunde, det er de ganske sikkert ikke. Men dårligere til at være retrievere, ja.

 

På de træningspladser jeg er kommet på gennem tiden, har der næsten altid været en retriever. Og det har næsten altid været af modellen, der ikke var specielt pleasende og ikke var specielt arbejdsivrige og ikke gad ret meget andet end enten at nulre rundt og være ferdinand-agtige eller være latterligt fokuserede på at lege med de andre hunde. Til ret stor frustration for deres ejere langt hen af vejen, som troede at de havde fået retriever.

 

Derudover var der de fuldkommen blæste, oversexede individer, der udelukkende fokusede på at skulle humpe alt der mindede om en fertile damer (inkl. sterilisede tæver og kastrater, men det er jo også derovre af..) og/eller der havde travlt med at ville slås med alle andre hunde af eget køn. Sjovt nok var disse individer altid retrievere af udstillingslinjer. Og "sjovt nok" var ejerne ikke spor fornøjede, for heller ikke de havde fået retriever.

 

- Sat på spidsen? Jo sikkert. Men det er da påfaldende, at det er sådan det forholder sig. Når instinkterne går fløjten, så bliver der pludselig plads til ret uhensigtsmæssig adfærd.

 

Skægt, sådan en golden har jeg ALDRIG mødt, og jeg har dæleme kendt mange. Jeg har mødt nogle vel bulderbassede labbere, og det kan så skyldes dårlig avl eller whatever og det synes jeg da også er skidt, da jeg er imod overavl.

Men blandt goldens, der har jeg bare kun mødt hunde, som var totalt harmoniske, dejlige, sunde og fantastiske og med de dejligste sind - og som deres ejere ikke havde en finger at sætte på, de havde faktisk fået lige den hund, de ønskede sig. Igen synes jeg godt nok det er hårdt at sige, at avler man udstillingslinjer, så er det REN udvanding - det kunne ikke tænkes, at der faktisk blev avlet ting, som var gode videre, også egenskabsmæssigt. Det tror jeg simpelthen ikke på, netop fordi jeg har mødt, har kendt og kender masser af hunde, som er fine eksempler på netop det.