Hvalp på 8 uger verbal - gode råd søges!

[lilleraev]

I har nok ikke undgået at opdage, at jeg for 3 dage siden fik et lille vidunder på 8 uger hjem. Han er simpelthen så lækker, men der er et par ting jeg har brug for at vide.

 

Vi er så småt begyndt på prægningen - har gået en lille tur i vores stille villakvarter på en 3-5 min, hvor han får biler, cykler, mennesker og dyr at se.

Og forleden var vi en tur i hundeskoven udenfor 'hunde-tiden' for at snuse til hunde, og måske møde en enkelt hund. Det gik rigtig fint - hunden havde et skønt kropssprog og var ikke videre interesseret, så Marley 'så lidt op' til ham og løb beundrende efter ham et stykke tid.

På vej hjemad passerede vi en hund, som var i snor.

Marley begyndte at komme med små bjæf, og jeg tog fat i hans halsbånd, så han ikke ville løbe hen til hunden. Dette resulterede i at han begyndte at slide og trække for at komme hen til hunden, mens han gøede og knurrede. Jeg synes mest det lød som lege sprog, men synes ikke det er normalt at en hvalp på 8 uger og 1 dag at være så fremme i skoene.

 

Dagen efter holdt vi en hviledag hvor han ikke fik nogen synderlige indtryk og bare slappede af derhjemme.

Idag fik vi så besøg af Martin og Dorte (Aslans forældre) og her virkede han lidt utryk/reserveret over at de skulle komme ind på hans matrikel. De fik lige et par bjæf og han ville kun spise godbidderne og så ellers bare lidt på afstand igen. Men halen var oppe hele tiden.

Inde i stuen, da vi sad ved bordet og snakkede, lå Marley på sit tæppe legede - og begyndte så at knurre lidt op mod Martin, som var den han var mest usikker på. Godt nok med legepoter og bue, men stadig synes jeg det er en lidt underlig adfærd?

Her til eftermiddag gik vi igen en lille tur i kvarteret og kom ud på en lidt mere trafikeret vej. Han tog alt med stoisk ro, men da en hund, der kom gående bag os begyndte at gø og snerre og gø og snerre, stoppede Marley op og 'gav igen'. Han var ikke til at aflede med godbidder eller indkald, og hvis jeg trak i snoren blev det bare værre. Lige i denne situation var bedste afledningsmanøvre altså at løfte ham op og gå væk indtil 'irritationsmomentet' var væk. Han køler så hurtigt af igen. Men det er jo bare ikke holdbart, når han tager 2 kg på om ugen og kommer til at veje mere end jeg selv gør når han bliver voksen!

 

Efter det, var vi en tur forbi dyrlægen hvor han fik skinkeguffere, blev nusset og syntes egentlig det var et dejligt sted. Og derfra videre til Petworld hvor han igen fik guffere. Han blev ikke tvunget til at tale med nogen, nogen af stederne og vi tog det hele helt roligt.

I Petworld kommer der så en stor labrador unghund ind - igen bliver Marley verbal. Det er for mig tydeligt at det er legesprog, men det lyder altså meget voldsomt. Hunden forstod det godt, og de fik også leget, men jeg er ikke sikker på at alle hunde vil være lige gode?

 

Herhjemme er han jo sammen med Emma (min roomies 2,5 årige blandingstæve, der vejer 2 kg mindre end ham). De er gode sammen meget af tiden, men hun er meget 'territorial' og han skal ikke komme for tæt på hvis hun spiser, kæler eller tygger på tygge-ting.

Han respekterer hendes nej, men provokerer lidt. 3 gange har vi ikke været hurtige nok til at skille dem ad, hvilket har resulteret i et 'mini-slagsmål' - altså giver han sig ikke hvis hun siger fra og han mener hun er uretfærdig. Ligeså hurtigt som det starter, slutter det igen.

Han har 2 gange løftet ben mens han tisser, og han har også humpet Emma en enkelt gang og været lige ved at gøre det på mig, men er hurtigt blevet afledt.

Han er ligeglad hvor han tisser, og gør det altså også hvis vi er udenfor matriklen på 'fremmed' jord.

 

Det er lidt en uvant situation for mig at stå i, da jeg altid har haft lidt usikre hunde, som hellere har trukket sig end taget imod tæsk. og ikke har villet tisse andre steder end i haven de første mange måneder.

Bunder hans adfærd i et skalkeskjul for usikkerhed, eller er han bare en hund med røv i bukserne?!

Og hvad skal jeg gøre for at dæmpe på denne verbale opfordring til øretæver han kommer med?

Har det noget at gøre med, at han var den hvalp i kuldet moderen var lidt mere 'hård' overfor - altså ham der blev vappet med poten eller løbet efter i leg??

 

Vil rigtig gerne have en adfærdsekspert ind over, så tagger lige Ninjamor - men vil meget gerne høre fra jer alle, hvad I mener der sker.

[Gæst Buddha]

Øj jeg synes måske i har gang i lidt for mange ting, taget betragtning at han er flyttet for 3 dage siden. Hos os hedder hele den første uge: ingenting, absolut ingenting, udover at lære vores græsplæne at kende, os at kende, vores hjem at kende, vores mad at kende osv osv.

 

Jeg tænker om han måske bare er noget stresset/forvirret?

 

Motor humpede som hvalp når han ikke forstod hvad den anden hund ville eller han blev lidt stresset.

 

Indtil Voodoo var 4 mdr, tror jeg, der fik han som regel kun 1 oplevelse om dagen (det kunne være et nyt sted, besøg, møde anden hund, dyrlæge etc). Resten af tiden hang vi ud hjemme eller også tog vi 2 ture til steder vi kom tit.

[Gæst Louise86]

Jeg tror, det er uvidenhed. Han ved nok ikke, hvad de andre hunde kan gøre ved ham, hvis de får fat i ham og så er det nemt at være kæphøj.

 

Taiki havde også en periode hvor han var rimelig kæk over for andre hunde, men så skete det et par gange at han blev sat grundigt på plads (men også nænsomt, egentlig), så nu har han mere respekt og er bedre til lige at vurdere situationen, inden han spiller op.

[Gæst Louise86]

Og så er det vist meget normalt, at hvalpe gerne vil lyde som stoooooooore faaaaarlige hunde, under leg. Taiki lyder meget som Simba fra Løvernes Konge, da han som unge forsøger at brøle (der, hvor de er ved at blive ædt af hyæner på Elefantkirkegården), så det er ikke videre imponerende, specielt ikke når han har så travlt med at vifte med sine tænder, at han ikke ser at hunden går om på siden af ham, så han bare står og bisser ud i luften. :stupid:

 

Jeg synes ikke, at det er noget du skal gøre ved, for de fleste normale, sunde voksne hunde, kaster ét blik på hans kropsprog og tænker "Åh nej... EN HVALP, SUK!" eller "Juhuu, hvalp, NU skal vi lege!".

 

 

Det er også ret normalt, at hvalpe gør, knurrer og på anden vis lyder meget aggressive under leg, uden at deres kropssprog eller handlinger er det. Jeg tror, at de øver sig på "the real deal" som voksne, og det er også rigtig fint, at de får testet sig selv af både fysisk og "lydmæssigt", fordi de jo ellers ikke lærer hundesprog lige så godt.

 

Der er også meget "efteraben", hvis Marley begynder at gø tilbage, kan det også sagtens være fordi han bare gør det, den voksne hund gør.

Det har Taiki også gjort rigtig meget og det virker også til bare at være en måde, at prøve nye ting af på. "Nå, han gør sådan der, kan jeg også det og hvad sker der så?"

[lilleraev]

Øj jeg synes måske i har gang i lidt for mange ting, taget betragtning at han er flyttet for 3 dage siden. Hos os hedder hele den første uge: ingenting, absolut ingenting, udover at lære vores græsplæne at kende, os at kende, vores hjem at kende, vores mad at kende osv osv.

 

Jeg tænker om han måske bare er noget stresset/forvirret?

 

Motor humpede som hvalp når han ikke forstod hvad den anden hund ville eller han blev lidt stresset.

 

Indtil Voodoo var 4 mdr, tror jeg, der fik han som regel kun 1 oplevelse om dagen (det kunne være et nyt sted, besøg, møde anden hund, dyrlæge etc). Resten af tiden hang vi ud hjemme eller også tog vi 2 ture til steder vi kom tit.

 

Jeg kan godt forstå det ligner at der sker rigtig meget, men det gør der faktisk ikke. Han er meget dygtig til de forskellige ting, ved udemærket hvor han bor, trækker sig ind på sin pude eller sit tæppe hvis han vil have ro, sover størstedelen af tiden, har stort set ingen uheld indendørs og er faktisk bare enormt hurtig og robust i de forskellige situationer han kommer i.

Så helt kort har han kun gået tur i alt 3 gange - af meget kort varighed, og det har været ham, der har styret tempoet. Og så ellers været med til dyrlægen og petworld.

Inden jeg fik ham var jeg overbevist om, at han ikke skulle nogen som helst andre steder de første 3 uger end bare at være på matriklen, men han er en lidt anden støbning end jeg havde regnet med, så jeg synes faktisk han er robust nok til at blive præget med ting, som ikke kræver noget af ham endnu andet end at være i andre miljøer?

 

Og så har jeg fået det indtryk, at GD'er får en periode, hvor de er meget bange for alting, så det skulle vist være godt at få dem vænnet til det meste inden den periode, og udnytte deres store tillid til os i den periode..?

Redigeret April 13, 2012 af lilleraev
lige en lille tilføjelse

[lilleraev]

Og så er det vist meget normalt, at hvalpe gerne vil lyde som stoooooooore faaaaarlige hunde, under leg. Taiki lyder meget som Simba fra Løvernes Konge, da han som unge forsøger at brøle (der, hvor de er ved at blive ædt af hyæner på Elefantkirkegården), så det er ikke videre imponerende, specielt ikke når han har så travlt med at vifte med sine tænder, at han ikke ser at hunden går om på siden af ham, så han bare står og bisser ud i luften. :stupid:

 

Jeg synes ikke, at det er noget du skal gøre ved, for de fleste normale, sunde voksne hunde, kaster ét blik på hans kropsprog og tænker "Åh nej... EN HVALP, SUK!" eller "Juhuu, hvalp, NU skal vi lege!".

 

 

Det er også ret normalt, at hvalpe gør, knurrer og på anden vis lyder meget aggressive under leg, uden at deres kropssprog eller handlinger er det. Jeg tror, at de øver sig på "the real deal" som voksne, og det er også rigtig fint, at de får testet sig selv af både fysisk og "lydmæssigt", fordi de jo ellers ikke lærer hundesprog lige så godt.

 

Der er også meget "efteraben", hvis Marley begynder at gø tilbage, kan det også sagtens være fordi han bare gør det, den voksne hund gør.

Det har Taiki også gjort rigtig meget og det virker også til bare at være en måde, at prøve nye ting af på. "Nå, han gør sådan der, kan jeg også det og hvad sker der så?"

 

Jeg måtte ikke lige sige tak for dit indlæg, så det bliver lige herover istedet. Det kan sagtens være han bare prøver at være sej. Min første association var nemlig også Simba fra løvernes konge!

[Gæst Buddha]

Dyrlæge, besøg, hundeskov, forholde sig til jer, til jeres bofælles hund, hus/lejlighed og måske have, Petworld, lege med fremmed hund + ture i nabolag, med og uden trafik. Jeg synes det er mange ting, og min oplevelse med små hvalpe er, at de bliver "for meget" og opfører sig anderledes, når der er for meget for dem at rumme.

 

Bare det at flytte er altså en rigtig stor ting for en lille 8 uger gammel sag.

 

Udover det, så er han måske bare en snakker. Knurre mens man laver playbow er kun noget jeg har set som værende opfordring til leg. Nogle hunde snakker bare meget, både lyde, knurre (for sjov) og gø. Men det er svært at sige når man ikke ser ham.

[Gæst Louise86]

Jeg måtte ikke lige sige tak for dit indlæg, så det bliver lige herover istedet. Det kan sagtens være han bare prøver at være sej. Min første association var nemlig også Simba fra løvernes konge!

 

Så er han jo bare en lille bisse, der forsøger at være stooooor faaaarlig hund. Lidt som når små ble-børn kommer ud fra soveværelset med et tæppe over hovedet og siger "Waaarh, mig farlig spøgelse!", fnis.

 

I starten var jeg også nervøs for, om de andre hunde ville tolke det som aggression og blive sure. Men det blev hurtigt tydeligt for mig, at de netop reagerede enten lidt opgivende ("Åh nej, hvalp, suk.... Orker det ikke...") eller at ville lege.

Kun mærkelige hunde (asociale, vil jeg næsten kalde dem) reagerede negativt, og det gør de på alle (kender de fleste hunde i området, så jeg ved, hvordan de er sådan generelt), så det er jo bare dem, som har et problem.

 

 

Taiki elsker at hvalpeslås, nogle gange også lige vel rigeligt vildt og bisset, så hvis det bliver for meget giver vi ham en time-out hvor han lige sidder imellem vores ben og slapper af. Dette gør vi, fordi vi på den ene side synes det er fint nok at han erfarer, at andre hunde siger fra og ikke gider ham - og på den anden side også synes det er unfair, hvis andre hunde skal tvinges til at sige fra 100 gange, så de til sidst måske føler sig tvungne til at være RIGTIG skrappe for at det trænger ind... og så er det bedre, at bruge den gamle hvalpetaktik: "Hvis du bider os mennesker eller er for bisset, så stopper det sjove. Så kan du jo selv vælge, om du vil lege mere roligt eller slet ikke lege" -- den trænger meget hurtigt ind, og når Taiki først har fået sin første time-out, leger han pænt resten af tiden.

 

Men de første par måneder legede han bare rundt og blev ikke taget spor seriøst af andre hunde. I naboopgangen bor der en meget, meget gammel hund ved navn Max, man kan ligefrem se i hans øjne når han får øje på Taiki: "Åh gud, nej... Nej, jeg orker det ikke.... Suuuuk" og hvis hunde kunne lave himmelvendte øjne, ville han gøre det.

Så står han bare og tager imod lidt nap i ørerne fra Taiki, inden han brumme-knurrer lidt som en sur gammel mand. Det respekterer Taiki dog, jeg tror godt at han kan mærke at Max er gammel og ikke kan tåle så meget.

Stakkels gamle mand, der sådan generes på en rolig gåtur af en irriterende lille hvaps.

[Hopsa]

Jeg synes ikke det lyder som adfærd der bunder i "røv i bukserne". I det hele taget kan jeg ikke genkende det du beskriver fra nogle af mine egne hvalpe.

 

Jeg synes det er relevant at vide noget mere om hans hvalpetid. Hvad har han oplevet, hvilke hunde har han oplevet?

Nu skriver du at "han var den hvalp i kuldet moderen var lidt mere 'hård' overfor - altså ham der blev vappet med poten eller løbet efter i leg".

Jeg har ikke oplevet at der har været hvalpe i mine kuld som tæven har været "hård" ved og heller ikke at tæven har haft løbet efter nogle af sine hvalpe. Når den leg er påbegyndt har hvalpen været en del ældre. Men jeg kan huske et af de billeder du viste fra da du passede hvalpene. Der var der en samojede i baggrunden der stod og tyggede hen over en hvalp. Jeg studsede lidt over situationen, men et billede fortæller jo ikke alt

 

Det eneste din hvalp har i rygsækken er det den har fået med fra "familien", enten som prægning eller genetisk, så det er ihvertfald nærliggende at kigge der.

[Hopsa]

Det er også ret normalt, at hvalpe gør, knurrer og på anden vis lyder meget aggressive under leg, uden at deres kropssprog eller handlinger er det.

 

Mmmmjah både og..... der er forskel på racer, en grandes stemmebånd er ikke som udgangspunkt helt så velsmurt som en del andre racers

[Gæst Louise86]

Jeg vil lige tilføje en ting.

 

Hvis din hund gør af en anden hund, et menneske eller en ting og du så forsøger at slæbe afsted med den, enten i snoren eller armene, bekræfter du hunden i, at tingen var "noget værre noget" og forstærker dermed hundens første idé om, at det var noget man burde gø af, for at skrække/advare/råbe vagt i gevær overfor.

 

Taiki er jo sådan en, der kan med 98% af alle hunde, men er lidt menneske-reserveret og ret sky over for "sære ting". Jeg nævner i flæng: plastikposer i vinden, røde brandhaner, motorcykler med dækken, musvitter (men han vil gerne jage skader, de er fine nok!), børn i flyverdragt...

 

Når han møder sådanne ting, kan han også finde på at gå. Men jeg stopper det ret effektivt ved at sige "Aaarj Taiki, det er jo BARE en brandhane, nu er du fjollet" og enten aflede ham eller gå hen til tingen, røre ved den og sprede lidt godbidder ud.

 

Det har betydet, at Taiki ikke har fået bekræftet at det er en farlig ting og derfor straks bliver rolig.

 

Hvis jeg derimod haler afsted med ham, så tager vi i hans øjne flugten og så er det jo slemt.

 

 

I går aftes brugte jeg f.eks. 10 minutter på at kravle rundt på larvefoden af en gravko, fordi Taiki flippede HELT UD på den (den var ved at SPISE vores FORTORV, den pirat!! VUF!).

 

- Men han bliver stadig sur på ét bestemt træ i kvarteret, fordi da han var hvalp havde nogen smurt noget kebab ud på det, så jeg trak ham forbi det og holdt ham fra det - og det har overbevist ham om, at lige dét træ er noget værre noget som skal undgås for enhver pris, det må jo være farligt. Hvis det er blæsevejr og træet rasler lidt med grenene, får det som regel en opsang fra helvede. :stupid:

 

 

Nå er Taiki jo også meeeeeeget speciel, ikke bare pga. sin race, men bare... ja. Men jeg vil sige, at jeg genkender meget af det du beskriver, i Taiki --- om det så er godt eller skidt, ift. at de er meget forskellige racer, skal jeg ikke kunne sige.

[Gæst Louise86]

Mmmmjah både og..... der er forskel på racer, en grandes stemmebånd er ikke som udgangspunkt helt så velsmurt som en del andre racers

 

Altså, de fleste voksne shibaer jeg har hørt gø, lød lidt som forkølede katte. Men det må du ikke fortælle andre shibaejere, at jeg har sagt!!

 

Men jeg skal ikke gøre mig klog på grander, udover at de som udgangspunkt er nogle dejlige dyr.

[Gæst Buddha]

Og så har jeg fået det indtryk, at GD'er får en periode, hvor de er meget bange for alting, så det skulle vist være godt at få dem vænnet til det meste inden den periode, og udnytte deres store tillid til os i den periode..?

 

Nu ved jeg ikke det store om GD'er, men de er vel som andre hunde - omkring 3 eller 4 måneders alderen kommer hvalpen i den halve kønsmodning, og i den periode kan de godt (det har mine i hvert fald begge gjort) 'se lidt spøgelser'. Men det er ikke det helt store, og jeg er bare gået hen til tingen der nu engang var uhyggelig og klappet den, og så er min hvalp af sig selv kommet hen og tænkt ok, ikke farligt.

 

Prægningen som siges at skulle 'ordnes' før hvalpen fylder de der 16 uger, eller i den stil, er slet slet ikke på det plan at den bliver en usikker og bange hund hvis den ikke både har mødt mænd med paraplyer, heste, helikopter, 30 forskellige racer osv osv osv - jeg har bare tænkt sådan, hvad i MIN verden skal han møde, og det er så ting som trafik og heste og sådan ganske almindelige ting. Jeg tænker mere, at man kan give en fornuftig, rolig og solid oplevelse af at verden er et dejligt sted, hvalpen kan være tryg ved at du vil hjælpe den og den kan være tryg ved at færdes i det miljø i nu engang skal færdes i. Så skal alt det andet nok komme, Voodoo har, som jeg skrev, i lang tid kun været ude og opleve max en gang dagligt, for vi har også meget brugt dage hvor han ikke kom ud, for han havde slet slet ikke behovet for det (vi har have) og det eneste han er bange for, er fyrværkeri, og så er han ikke helt sikker på nogle børn - men dem møder vi så også virkelig sjældent, så det er klart mig der skulle have brugt mere tid på det.

Men ellers tager han stort set alt i helt stiv pote, han er en rigtig god, tryg og imødekommende hund.

[lilleraev]

Han er vokset op med en samojede, en dansk spids, en dværgpincher/JRT blanding og så hans mor. De har jævnligt haft gæster på besøg, han har været i haven men vokset op i stuen, de har et par katte også, så dem er han også vant til. Moderen er lidt kluntet i det, og hun har gerne villet lege med hvalpene, men det er blevet meget sådan potedask og løben efter - og det har for det meste været ham og hans bror hun har leget med. Den danske spids har også været legetante, men hun var meget mere rolig og afdæmpet når hun legede med dem. Samojeden og blandingen har ikke rigtigt gidet hvalpene. Samojeden er gået, blandingen har knurret og så gået.

Ham og hans bror legede MEGET med lyd på. Jeg troede det var normalt, for Aslan, Conny og Erlings hvalp, havde ligeså meget lyd på når han legede med sin søster.

 

Men Hopsa, jeg er meget modtagelig overfor råd. De eneste jeg har rådført mig med er bøger, nettet, et vennepar og Aslans ejer, som tidligere har haft GD, og alle de steder har de bare sagt, at man skal køre på med oplevelser, for de får en periode hvor de har sværere ved at tage ting ind. Aslan har f.eks. på de første to uger de har haft ham både været med til håndboldstævne (MANGE opkørte mennesker), på camping, ventet udenfor butik osv. så jeg toede faktisk jeg gik roligt frem?

[lilleraev]

Jeg vil lige tilføje en ting.

 

Hvis din hund gør af en anden hund, et menneske eller en ting og du så forsøger at slæbe afsted med den, enten i snoren eller armene, bekræfter du hunden i, at tingen var "noget værre noget" og forstærker dermed hundens første idé om, at det var noget man burde gø af, for at skrække/advare/råbe vagt i gevær overfor.

 

Taiki er jo sådan en, der kan med 98% af alle hunde, men er lidt menneske-reserveret og ret sky over for "sære ting". Jeg nævner i flæng: plastikposer i vinden, røde brandhaner, motorcykler med dækken, musvitter (men han vil gerne jage skader, de er fine nok!), børn i flyverdragt...

 

Når han møder sådanne ting, kan han også finde på at gå. Men jeg stopper det ret effektivt ved at sige "Aaarj Taiki, det er jo BARE en brandhane, nu er du fjollet" og enten aflede ham eller gå hen til tingen, røre ved den og sprede lidt godbidder ud.

 

Det har betydet, at Taiki ikke har fået bekræftet at det er en farlig ting og derfor straks bliver rolig.

 

Hvis jeg derimod haler afsted med ham, så tager vi i hans øjne flugten og så er det jo slemt.

 

 

I går aftes brugte jeg f.eks. 10 minutter på at kravle rundt på larvefoden af en gravko, fordi Taiki flippede HELT UD på den (den var ved at SPISE vores FORTORV, den pirat!! VUF!).

 

- Men han bliver stadig sur på ét bestemt træ i kvarteret, fordi da han var hvalp havde nogen smurt noget kebab ud på det, så jeg trak ham forbi det og holdt ham fra det - og det har overbevist ham om, at lige dét træ er noget værre noget som skal undgås for enhver pris, det må jo være farligt. Hvis det er blæsevejr og træet rasler lidt med grenene, får det som regel en opsang fra helvede. :stupid:

 

 

Nå er Taiki jo også meeeeeeget speciel, ikke bare pga. sin race, men bare... ja. Men jeg vil sige, at jeg genkender meget af det du beskriver, i Taiki --- om det så er godt eller skidt, ift. at de er meget forskellige racer, skal jeg ikke kunne sige.

 

Ja, jeg forstår godt hvad du mener med at hive dem væk i sådanne situationer, men sådan har jeg ikke tolket situationen. Det har mere været noget ala kom her, det gider vi ikke så nu går vi videre (verbalt fra mig) Det virkede så ikke, så jeg prøvede at aflede ham med godbidder - se det her, det er mere spændende end det du har gang i nu. Det virkede heller ikke. Fint. Nu skal jeg vise dig, at det ikke er spændende . løft og gå.

Jeg har været meget rolig i min approach og han har jo ikke virket opsøgende eller skræmt, så det har bare været en situation hvor man forsøger at aflede/time-out.

[Zaz-zaz]

Han er vokset op med en samojede, en dansk spids, en dværgpincher/JRT blanding og så hans mor. De har jævnligt haft gæster på besøg, han har været i haven men vokset op i stuen, de har et par katte også, så dem er han også vant til. Moderen er lidt kluntet i det, og hun har gerne villet lege med hvalpene, men det er blevet meget sådan potedask og løben efter - og det har for det meste været ham og hans bror hun har leget med. Den danske spids har også været legetante, men hun var meget mere rolig og afdæmpet når hun legede med dem. Samojeden og blandingen har ikke rigtigt gidet hvalpene. Samojeden er gået, blandingen har knurret og så gået.

Ham og hans bror legede MEGET med lyd på. Jeg troede det var normalt, for Aslan, Conny og Erlings hvalp, havde ligeså meget lyd på når han legede med sin søster.

 

Men Hopsa, jeg er meget modtagelig overfor råd. De eneste jeg har rådført mig med er bøger, nettet, et vennepar og Aslans ejer, som tidligere har haft GD, og alle de steder har de bare sagt, at man skal køre på med oplevelser, for de får en periode hvor de har sværere ved at tage ting ind. Aslan har f.eks. på de første to uger de har haft ham både været med til håndboldstævne (MANGE opkørte mennesker), på camping, ventet udenfor butik osv. så jeg toede faktisk jeg gik roligt frem?

 

Jo men der er jo også forskel på individer indenfor samme race. Måske har du en bette én, der bare lettere køre op end en anden hvalp på samme alder. En del af de grander jeg har mødt har være nogle lidt mere sky dyr, der er meget knyttet til ét menneske og sådan en hund har måske lettere ved at blive overvældet af alt det nye, der sker oveni flytning, tab af familie, nye mennesker osv

[lilleraev]

Jo men der er jo også forskel på individer indenfor samme race. Måske har du en bette én, der bare lettere køre op end en anden hvalp på samme alder. En del af de grander jeg har mødt har være nogle lidt mere sky dyr, der er meget knyttet til ét menneske og sådan en hund har måske lettere ved at blive overvældet af alt det nye, der sker oveni flytning, tab af familie, nye mennesker osv

Nu har jeg fulgt ham lige siden han blev født, har set ham min. 1 gang i ugen af flere timers varighed. Han ved hvem jeg er og har kunnet genkende mig siden han var 4 uger gammel. Jeg er ret overbevist om, at han ikke er sky. Usikker synes jeg egentlig heller ikke han er, men da han var lidt yngre, var han lidt mere forsigtig end de to andre. Det vendte bare hurtigt ved hvalpebesøgene. Og han er heller ikke knyttet til ét menneske. Han hører til i vores lille flok, og han ved hvor han har os alle 3. Og hvad vores styrker og svagheder er.

Hans mor er meget glad for alt og alle, og en robust og kærlig dame, men er heller ikke bange for at have lyd på når hun leger. Jeg tænker at han nok lidt har hendes sind, men jeg vil bare gerne have pillet det lyd af ham i håb om at det så ikke misforståes.

[Zaz-zaz]

Nu har jeg fulgt ham lige siden han blev født, har set ham min. 1 gang i ugen af flere timers varighed. Han ved hvem jeg er og har kunnet genkende mig siden han var 4 uger gammel. Jeg er ret overbevist om, at han ikke er sky. Usikker synes jeg egentlig heller ikke han er, men da han var lidt yngre, var han lidt mere forsigtig end de to andre. Det vendte bare hurtigt ved hvalpebesøgene. Og han er heller ikke knyttet til ét menneske. Han hører til i vores lille flok, og han ved hvor han har os alle 3. Og hvad vores styrker og svagheder er.

Hans mor er meget glad for alt og alle, og en robust og kærlig dame, men er heller ikke bange for at have lyd på når hun leger. Jeg tænker at han nok lidt har hendes sind, men jeg vil bare gerne have pillet det lyd af ham i håb om at det så ikke misforståes.

 

Ok, på den måde, men er det ikke lige meget, hvis det er lege-lyd ? Det plejer andre hunde, da nok at kunne greje....eller hvad ? Jeg har aldrig oplevet at det misforstås hund og hund imellem. Jeg har set hunde blive sådan lidt hø-hø, hvis de ikke er vant til lyd på leg, men jeg synes aldrig jeg har set det misforstået, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig...

[lilleraev]

Jo jo, det gør ikke noget - hvis nu de legede - men det er jo FØR kontakten opstår.. Og derfor synes jeg at det godt kan lyde lidt truende - hvis du forstår.. At han så hopper rundt og går i buk og så videre er jo fine nok signaler, men når han bliver stor bliver mindre hunde måske bange for ham pga. hans lyde, tænker jeg?

[Zaz-zaz]

Jo jo, det gør ikke noget - hvis nu de legede - men det er jo FØR kontakten opstår.. Og derfor synes jeg at det godt kan lyde lidt truende - hvis du forstår.. At han så hopper rundt og går i buk og så videre er jo fine nok signaler, men når han bliver stor bliver mindre hunde måske bange for ham pga. hans lyde, tænker jeg?

 

 

Naaaa, de små banditter er nu ikke sådan lige at tage pippet fra og de fleste af dem tror alligevel, at de er dobbelt så store som den vaps, der står foran dem (vores tibetanske spaniel har i hvert fald fra dag 1 ment, at den var temmelig meget større end vores Berner Sennen hund). Jeg tror du skal tage det roligt. Det lyder jo som om din bette-mand udsender alle de signaler, der skal udsendes for at vise, at han er venlig. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at det skulle udløse problemer.

[lilleraev]

Heller ikke når man tager resten i betragtning - at han selv skælder ud på den gamle tæve hvis han synes hun er urimelig? - At han kan finde på at løfte benet når han tisser? At han er verbal når en stor hund kommer gående imod ham på fremmed territorium og at han så råber RØV? Så kan det godt være han fjoller rundt, men synes da han er noget fremme i skoene af en 8 ugers hvalp? Men kan godt være jeg skal prøve at skrue lidt ned for ting der sker og se om det gør en forskel. Havde ellers bare planlagt at han skulle prøve at møde Aslan (den anden GD) lørdag og at vi skulle prøve at melde os til hvalpehold hos DcH - Men det er måske en dårlig idé?

[Hopsa]

Og så har jeg fået det indtryk, at GD'er får en periode, hvor de er meget bange for alting, så det skulle vist være godt at få dem vænnet til det meste inden den periode, og udnytte deres store tillid til os i den periode..?

 

At undskylde en adfærd der kan betegnes som "meget bange" med racekarakteristika er efter min mening et skråplan der absolut ikke er til gavn for racen (jeg ved godt det ikke er dig der siger/gør det). Men der er selvfølgelig intet nyt i at middelmådigt avlsarbejde forklares med at "sådan er racen", det er bare ikke måden at forbedre en race på. Det svarer til at bære rundt på sin hund hele opvæksten for at sikre den ikke får HD. Det er ikke meningen at hvalpekunderne skal rette op på det avlsarbejde som opdrætterne har forsømt.

 

Det jeg vil frem til er egentlig bare - pas på ikke at viderebringe bortforklaringer som racebeskrivelse

[Zaz-zaz]

Heller ikke når man tager resten i betragtning - at han selv skælder ud på den gamle tæve hvis han synes hun er urimelig? - At han kan finde på at løfte benet når han tisser? At han er verbal når en stor hund kommer gående imod ham på fremmed territorium og at han så råber RØV? Så kan det godt være han fjoller rundt, men synes da han er noget fremme i skoene af en 8 ugers hvalp? Men kan godt være jeg skal prøve at skrue lidt ned for ting der sker og se om det gør en forskel. Havde ellers bare planlagt at han skulle prøve at møde Aslan (den anden GD) lørdag og at vi skulle prøve at melde os til hvalpehold hos DcH - Men det er måske en dårlig idé?

 

Ikke i min verden. Han skal ud og møde nogle forskellige vapser og lære lidt i vovse-skolen. Det kan da godt være, at han er lidt fremme i skoene enten fordi han er det eller fordi han er lidt øv-bøh-hvad sker der lige her i min lille verden pt, men ro og fred det meste af tiden der hjemme krydret med lidt af verden, så kommer det nok til at forløbe stille og roligt....

[Hopsa]

Nu har jeg fulgt ham lige siden han blev født, har set ham min. 1 gang i ugen af flere timers varighed. Han ved hvem jeg er og har kunnet genkende mig siden han var 4 uger gammel. Jeg er ret overbevist om, at han ikke er sky. Usikker synes jeg egentlig heller ikke han er, men da han var lidt yngre, var han lidt mere forsigtig end de to andre. Det vendte bare hurtigt ved hvalpebesøgene. Og han er heller ikke knyttet til ét menneske. Han hører til i vores lille flok, og han ved hvor han har os alle 3. Og hvad vores styrker og svagheder er.

Hans mor er meget glad for alt og alle, og en robust og kærlig dame, men er heller ikke bange for at have lyd på når hun leger. Jeg tænker at han nok lidt har hendes sind, men jeg vil bare gerne have pillet det lyd af ham i håb om at det så ikke misforståes.

 

Jeg er helt enig med dig, der er ingen grund til at han skal larme og slet ikke på den måde du beskriver.

 

Hvis jeg var dig ville jeg tage det roligt med alt det socialisering og i stedet for at nå en masse på kort tid, så brug mere tid på de enkelte situationer og oplevelser. Vær forberedt på hvad du vil opnå inden du tager hjemmefra, og lad være med at presse mere på fordi du har succes med det planlagte. Lær ham at legetøj er det fedeste i verden, så står du ikke i fremtiden med en småstresset hund som vil skide på dine godbidder.

Han skal lære at du er adgangen til den fest han skal lære at have med hans legesager, hvilket betyder at du skal være med i legen og opmuntre ham til at holde fast og trække, så I kan bruge det når I er ude. Du vil med tiden kunne overbevise ham om at vælge dig og jeres fælles aktivitet, til fordel for den der hund han har besluttet sig for at gø af eller trække hen mod.

 

Når jeg går med mine unge hunde har jeg altid en bold i snor i den ene lomme, godbidder i den anden og et pivedyr i den tredje. Så har jeg alle chancer for at kunne rose, aflede og indkalde

[Hopsa]

Havde ellers bare planlagt at han skulle prøve at møde Aslan (den anden GD) lørdag og at vi skulle prøve at melde os til hvalpehold hos DcH - Men det er måske en dårlig idé?

 

Jeg ville ikke have travlt med at møde andre hvalpe til legestue, jeg ville i højere grad bruge energi på at bygge et stabilt bånd mellem dig og din hund. Hvis du skal kunne støtte ham eller irettesætte ham, er du nødt til at kende ham og have luret hvad det egentlig er det drejer sig om det han har gang i. Men hvalpehold mener jeg ikke man kan komme i gang med for tidligt, her styrkes jeres relation jo positivt.