Hop til indhold

R. I. P. Saimon


Gæst bøvle
 Share

Recommended Posts

Gæst bøvle
:megaked: :megaked: :megaked: Saimon er ikke hos os mere, jeg savner ham mere end noget, det kan være helt uvirkeligt for nogle mennesker, at man kan være så ked af det over en hund, men sådan har jeg det, jeg knytter mig utrolig meget til mine hunde, og det er som noget af mit hjerter blevet revet ud af min krop...:megaked: Jeg må så trøst mig med de to meget skønne goldens jeg har tilbage:blink:
Link til indlæg
Del på andre sites

Det er godt nok en mega svær beslutning at tage, når der ikke kan gøre mere for din hund, alt er prøvet og nu kan du se den ikke har det godt mere og anfaldene blev ved med at komme, men det var en for egoistisk beslutning at vælge, at hunden skulle leve, fordi jeg ikke kunne undvære den og ville blive ked af at skulle aflive den, men det var det eneste at gøre i denne situation... Det er det sværeste jeg har været ude for at skulle træffe den beslutning... Men jeg trøster mig med, at han ikke lider mere nu, men har en legefuld lykkelig hverdag oppe i himlen hos sin søster...;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Greyhounds

Du har taget den rigtige beslutning og sat Saimon over dig selv og dine følelser som en ansvarlig hundeejer. Trøst dig med at du har haft muligheden for at befri Saimon for sine lidelser og sørget for at han ikke skulle lide i et sekund mere end højst nødvendigt.

En af mine allerstørste selvbebrejdelser var en tidligere hund som fik lov til at leve et døgn for længe fordi vi ikke kunne få os til at sige farvel til ham. Det skulle vi ikke have gjort - det kostede ham mange lidelser. Og vi vidste det jo godt, det var bare så svært at tage beslutningen.

Der er en der tidligere på dagen har nævnt regnbuebroen overfor Marie - det er et af de allerdejligste billeder der findes og der vil du mødes med Saimon igen. Der vil han fortælle dig om grønne vidder, bølgende græs, solskin, sjove venner, bløde senge, masser af legetøj og lækker mad og han har gemt det allerbedste til dig.

 

Og jeg vil møde Jeff samme sted og undskylde overfor ham når den tid kommer... Så nu fik jeg mig selv til at græde. Pokkers, men jeg vil bare så gerne trøste dig. :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Din beslutning var jo rigtig for din elskede hund, men ens egen syn på det er jo grusom, som oftest.Vi afliver jo vore dyr af kærlighed til dem, at de ikke skal lide unødigt, når alt er gjort for dem.

Jeg lærer helleraldrig at kun se det som en positiv ting for dyret.

Men sidste år døde min gamle mor, og da jeg sad ved sengen på hospitalet og hun var så urolig og uden kontakt til mig, da ønskede jeg for hende at hun kunne komme herfra , bare med en indsprøjtning.

R.I.P. Salmon

Link til indlæg
Del på andre sites

Du har taget den rigtige beslutning og sat Saimon over dig selv og dine følelser som en ansvarlig hundeejer. Trøst dig med at du har haft muligheden for at befri Saimon for sine lidelser og sørget for at han ikke skulle lide i et sekund mere end højst nødvendigt.

En af mine allerstørste selvbebrejdelser var en tidligere hund som fik lov til at leve et døgn for længe fordi vi ikke kunne få os til at sige farvel til ham. Det skulle vi ikke have gjort - det kostede ham mange lidelser. Og vi vidste det jo godt, det var bare så svært at tage beslutningen.

Der er en der tidligere på dagen har nævnt regnbuebroen overfor Marie - det er et af de allerdejligste billeder der findes og der vil du mødes med Saimon igen. Der vil han fortælle dig om grønne vidder, bølgende græs, solskin, sjove venner, bløde senge, masser af legetøj og lækker mad og han har gemt det allerbedste til dig.

 

Og jeg vil møde Jeff samme sted og undskylde overfor ham når den tid kommer... Så nu fik jeg mig selv til at græde. Pokkers, men jeg vil bare så gerne trøste dig. :bighug:

Du fik også mig til at græde på ny, men det er iorden og det skal man gøre, det er en god ting at græde, siger vi til hinanden, for det betyder og viser hvor meget kærlighed vi havde til ham...:megaked: Men mit billede er også som du beskriver med de skønne omgivelser og hvor han løber med blafrende øre imellem mig, når jeg besøger han i Mine tanker og sin søster:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har stor respekt for at du kunne tage beslutningen, kan kun håbe jeg vil kunne gøre det samme hvis jeg en dag står i den forfærdelige situation.

 

Sender dig mange tanker her fra.

Den var også den sværeste jeg nogensinde har taget, og jeg tuede som pisket... Jeg talte med en anden hundeejer i hundeskoven, hvor hendes hund var gammel og skrantede, og hun spurgte mig hvad hun skulle gøre, og jeg tænkte over det... Kan egentlig ikke huske hvad jeg svarede, men sikkert at man skal se på hunden om den led, så var der den tunge gang man skulle vælge, men at det var svært, men den egoistiske side siger, hold hunden i live, men det er jo kun for ens egen skyld, det er ikke værdigt og god hundeejerstil, men vidste ikke om jeg selv kunne træffe den svære beslutning, men det kunne jeg, for jeg vidste og kunne se på saimon, at det var det eneste rigtige uanset hvor ondt det gjorde, for han havde det ikke godt og jeg vidste inderst inde, at jeg ikke kunne gøre noget mere for ham, og havde prøvet alt hvad der stod i min magt, Alt fra medicin, alternativ behandling m.m. Så jeg måtte "tabe" denne kamp og give slip...:engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh, det gør mig ondt! Jeg ved hvor svært det er at tage beslutningen og sige farvel, men bare husk på at det var til hans bedste.

 

Med tiden gør det ikke så ondt, og man begynder at have glade minder i stedet for mindet om den sidste svære tid.

 

RIP Saimon - kom godt over regnbuen, og hils min glade dreng Malde når du ser ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er så sørgeligt :cry: Men er sikker på at du gjorde det der var bedst for ham - og det ved han ! :ae:

 

Han venter på dig, mens han leger med alle de andre hunde vi har måtte sige farvel til :hjerte:

Det håber jeg han ved og at han venter deroppe:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 months later...

Det er længe siden jeg har været på dette forum, men det gør mig ondt at høre om dit tab af en god ven,

jeg sender dig en lille trøster, og jeg håber at du er ved at komme over dit tab.

Mange tanker til dig.

 

 

 

Friend, please don't mourn for me

I'm still here, though you don't see.

I'm right by your side each night and day

and within your heart I long to stay.

 

My body is gone but I'm always near.

I'm everything you feel, see or hear.

My spirit is free, but I'll never depart

as long as you keep me alive in your heart.

 

I'll never wander out of your sight-

I'm the brightest star on a summer night.

I'll never be beyond your reach-

I'm the warm moist sand when you're at the beach.

 

I'm the colorful leaves when fall comes around

and the pure white snow that blankets the ground.

I'm the beautiful flowers of which you're so fond,

The clear cool water in a quiet pond

.

I'm the first bright blossom you'll see in the spring,

The first warm raindrop that April will bring.

I'm the first ray of light when the sun starts to shine,

and you'll see that the face in the moon is mine.

 

When you start thinking there's no one to love you,

you can talk to me through the Lord above you.

I'll whisper my answer through the leaves on the trees,

and you'll feel my presence in the soft summer breeze.

 

I'm the hot salty tears that flow when you weep

and the beautiful dreams that come while you sleep.

I'm the smile you see on a baby's face.

Just look for me, friend, I'm everyplace!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...