Føler du at du skylder din opdrætter noget?.

[Ascha]

Nu har der kørt en tråd om hvorvidt man lytter til opdrætterne og så kunne det være sjovt at høre hvad folk gør for opdrætterne, når først hvalpen er ejerskiftet.

 

Aschas opdrætter var det sødeste menneske på jorden, som jeg havde jeg en rigtig god kontakt til og vi sås enten hos dem eller hos mig, mindst en gang om året. Jeg fik Ascha røntgenfotograferet, brugsprøvet, karaktertestet og udstillet, fordi jeg syntes Lone skulle kunne se hvad hun havde "lavet". Jeg informerede hende også da Ascha fik konstateret allergi og slidgigt i haseleddene og jeg ringede ned og tudede da Ascha var blevet aflivet. Vi har ingen kontakt idag, da min opdrætter ikke har hund mere og det derfor ligesom er gledet ud, men jeg kan godt savne den tid,.. way back when.

 

Thailos opdrætter har jeg efterfølgende kun haft kontakt til èn gang og det var et par dage efter at jeg havde fået ham hjem, hvor jeg løj ligeså stærkt som en hest kan rende. Jeg var fortvivlet over det kræ jeg havde fået med hjem og tudede stort set hver gang vi kom udendørs og det kunne jeg ikke få mig selv til at fortælle opdrætteren,... hvordan skulle jeg også kunne komme til at aflevere ham tilbage igen og hvem ville han så havne hos?. Eller rettere, hvilke metoder ville næste ejer bruge til at træne ham. Det kunne jeg trods alt ikke holde ud at tænke på, så jeg bed tænderne sammen, fik hjælp af Ninjamor og Ascha, og så gik det jo alligevel. Idag er han højt elsket men jeg er begyndt at tude over ham igen, men nu af nogle helt andre årsager. Ingen lever jo for evigt.

 

Jeg har godt nok fået ham mentalbeskrevet og udstillet, men det har min opdrætter aldrig fået noget at vide om. Han er aldrig blevet HD/AD fotograferet, for jeg har altid vidst at der ikke var noget at komme efter og skulle jo ikke bruge resultatet til noget. Er godt klar over at jeg har gjort opdrætteren en bjørnetjeneste ved at undlade at fortælle om de problemer jeg havde, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre det så de fik et objektivt indtryk,.... og så var det lettere at lade være.

 

Hvad gør I for at hjælpe jeres opdrættere (hvis det er derfor) enten ved at undersøge hvor god hunden er (udstilling, mentalbeskrivelse, røntgen, øjenlysning osv.) eller ved at informere om ting der udvikler sig godt eller skidt?.

 

Og hvis der er opdrættere der har lyst til at fortælle hvordan det ser ud fra den anden side. Er der ting der kan virke irriterende for en opdrætter at blive belemret med, altså kan en hvalpekøber være for meget "på" efter salg?. Hvad plejer normen at være og hvad ville den optimale ønskesituation være?. Er der ting som folk kan blive bedre til og hvad vil I gerne have tilbagemeldinger på?.

[JeanetteH]

Interessant tråd, som jeg vil følge med i:-D

 

I mit tilfælde med Luna, har der kun været kontakt fra min side. Jeg blev stædigt ved i 3 års tid med at sende fødselsdags- og julekort/mails, men så stoppede jeg til sidst. For et års tid siden fandt jeg opdrætter på facebook og har skrevet lidt med ham, ønsket tillykke med kuldets 9 år med et billede på hans væg.

 

Men slet ikke det jeg gerne ville have i en opdrætter, måske det var fordi det ikke var en "opdrætter" som sådan, men en familie, der selv ville have en hvalp fra deres tæve.

 

Men det kunne være rigtig fedt at høre fra opdrætters side, hvor meget kontakt, der er for meget:-D

[Ascha]

måske det var fordi det ikke var en "opdrætter" som sådan, men en familie, der selv ville have en hvalp fra deres tæve.

 

Har du undersøgt ting mht. Luna og hvis ja, var det så for din egen skyld og ville det være anderledes, tror du, hvis hun havde været fra en kennelopdrætter (eller hvad vi skal kalde det)?.

[Ulla H]

Jeg har kun 2 hunde tilbage fra opdrættere og det er samme opdrætter.Hundene er nu snart 12 og over 9 pår og vi snakkes da ved ca hvert halve år. De er holdt op med opdræt , men var da jeg købte meget kendte i cockerkredse.

Jeg indrømmer, jeg bliver glad over kontakt og hilsner fra mine nu , de ældste 10 årige hvalpekøberer og alle tror jeg , vil sige, at de altid kunne ringe eller skrive for et råd.

Men jeg forstår godt , at nogle opdrætter ikke kan magte ,nærmest familieære forhold til hvalpekøberer, hvis de f.eks laver 3 kuld /år gennem 10 år. Ellæer hopper helt ud af den hobby.

[JeanetteH]

Har du undersøgt ting mht. Luna og hvis ja, var det så for din egen skyld og ville det være anderledes, tror du, hvis hun havde været fra en kennelopdrætter (eller hvad vi skal kalde det)?.

 

Ja, jeg har fået taget røngten af hofter og albuer. For min egen skyld, men da hun har tavle, valgte jeg at få dyrlægen til at sende billederne til DKK (det var før de nye regler med rekvision). Hun er - sidst jeg tjekkede hundeweb - den eneste i kuldet, der har fået taget billeder og med et forkert resultat, så det kan desværre ikke bruges til så meget. Jeg vil dog stadig få taget billeder af de næste, hvad enten opdrætter kræver det eller ej:-D

 

Jeg vil håbe at jeg næste gang kan få en kombination af en sund hund fra et godt opdræt kombineret med en interesseret - nej det er forkert, de VAR interesseret, men havde bare ikke overskuddet. Konen har fibromyalgi og de havde 3 børn og stort sted med meget arbejde:genert: - støttende og hjælpsom (med tips og gode ideer) opdrætter:-D

 

ETA: Og jeg har jo så nu lært at en stamtavle IKKE er ensbetydende med en sund hvalp

[Gæst Stella]

Teiturs opdrætter var også rigtig søde mennesker og jeg skrev julekort og sommerkort til dem de første 2 år og fik også retur. Men så skrev jeg og fortalte at Teitur havde fået epilepsi og foderintolerance. Jeg fik et kort svar tilbage om at det havde ingen af hans søskende eller forældre.

 

Siden har jeg intet hørt og jeg har ringet og ringet og skrevet, både fordi jeg synes de skal vide hvordan Teiturs sygdom har udviklet sig og at han nu også har fået 5 forskellige allergier og kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Jeg synes jo det er vigtig at vide det, så de ikke parre de to forældre igen.

 

Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke de ville hører om det, de ville vist ikke rigtig indse at en af deres hvalpe har haft sådan et langt sygdoms forløb og er kronisk syg. Har følelsen af at de faktisk ikke tror på mig.

[Gæst Stella]

og det er ikke for at give dem dårlig samvittighed overhovedet. Eller fordi jeg er bitter, for det er jeg ikke det mindste. Kun ærlig over at min skønne hund skal være syg. Men det er jo ikke opdrætters skyld og jeg har heller aldrig talt til dem, som om de skulle have skyldfølese over det, men jeg synes alligevel det er vigtig at de ved det.

[Gæst Sus&Siku]

Interessant emne

 

Siku kom fra alm stueopdræt, hvor de fik 8 hvalpe.

 

Sælgerne var utrolig søde, jeg kunne komme på besøg ligeså meget jeg havde lyst mens Siku boede hos dem. Jeg valgte at komme ca 1 gang ugentligt. Der vi fik bla talt om racerne, foder og træning.

 

Grundet jeg ikke havde ferie, da jeg skulle have Siku hjem, beholdte de hunden til 10 uge. Jeg var den sidste, der hentede en hvalp. Det resulterede i, jeg fik tilbudt alt deres hvalpegenstande med. Jeg tog imod hvalpegården, hvalpehegnet, al tyggelegetøjet og tøjet. Det var nemt at få Siku kørt ind i vores hjem, måske fordi vi fik al det tilbehør med.

 

Sælgerne er unge og bor i nabo-kommunen. Vi har aftalt, at de skal komme på besøg med alle deres hunde(3 stk)til højsommer.

 

Jeg kontaktede sælgerne dagen efter jeg hentede Siku, for at give en kort status. Siden har jeg ikke kontaktet dem. Jeg forventer ikke, de orker at have jævnligt kontakt med 8 købere!

 

Til sommer kontakter jeg dem igen...

[Retrieveren]

Ham jeg har nu er den første med DKK tavle som kommer fra en "rigtig" opdrætter.

Hun er dyrlæge og beholdte selv en af hvalpene. Vi mødes flere gange om året og får samlet 6-7 hvalpe (ud af 9) hver gang. Det er super fedt at følge dem! Vi træner en del med dem, nogle jagt og markprøver, andre lydighed og så er der lige mig som også træner agility

 

Opdrætter lagde krav om at hvalpene skulle i røngent hvilket har været rigtig fedt synes jeg. Hun tog selv billederne for os. Hun vil rigtig gerne have at vi øjenlyser hvalpene, men jeg har valgt at lade være (for nu i hvert fald). Barney fik anmærkninger på albuerne og er ude af avlen, og på SU har jeg ikke behov for at vide noget om hans øjne lige nu. Han har indtil videre ingen problemer med dem.

 

Vi kan altid maile til hende og hun er hjælpsom og rigtig flink. Og det er super fedt at vi kan følge hinanden. Faktisk træner jeg sammen med to af barneys søskende, selvom opdrætter bor halvanden times kørsel fra os.

 

Jeg vil gerne have stillet Barney på markprøver, men må indrømme at gassen gik lidt af ballonnen med hans albue resultat og ingen avl, så det er jeg ikek sikkker på at jeg får gjort alligevel. Selvom min opdrætter selvfølgelig gerne vil se hvalpene på markprøve, men det er bestemt ikke et krav.

 

Tror i sidste ende at det vigtigste for hende er at de har det godt, bliver trænet med på en positiv måde og at vi som ejere er tilfreds med vores hunde

[Retrieveren]

Og så selvfølgelig sundheden... hun var ikke glad for at 2 hvalpe gik ud med dårlige albuer. Men til gengæld stolt over at de alle havde A hofter

[Therese]

Jeg ville nok ikke føle, at jeg skyldte opdrætter noget.. Men jeg vil da helt sikkert håbe, at en kommende opdrætter er interesseret i at høre om mindre heldige sider ved hundens sind eller om evt. sygdomme for ikke at avle flere hvalpe efter en given kombination af hunde, som måske ikke falder så heldigt ud i stedet for bare at cutte kontakten.. For hundenes skyld er det da en vigtig ting..

 

Og jeg vil da heller ikke købe hund hos en opdrætter, der ikke giver udtryk for, at den del betyder noget for ham/hende.. I min verden er man ikke seriøs nok, hvis man kun vil høre om de gode ting ved ens opdræt og fortrænge de dårlige..

[KarinaO]

Jeg gør ikke noget for min opdrætter. Jeg har haft Gracie i 2 år nu, og jeg har ikke haft kontakt med dem i snart 1½ år. Ikke fordi jeg ikke vil, tværtimod. Men jeg føler ikke rigtigt de er interesserede i at høre hvordan det går hende, ikke engang selvom de selv havde hende til hun var 1½ år. Jeg sendte et par mails af høfligh og SMS'ede lidt med dem i starten, men det virkede mere som om de mest svarede af høflighed end interesse.

 

Hun havde været udstillet en enkelt gang da jeg fik hende, og jeg har selv haft hende udstillet et par gange, men hun er ikke HD/AD fotograferet eller øjenlyst, ligesom hendes søskende heller ikke er det. Det var min plan at få det gjort, men eftersom jeg ikke skal avle, og det tilsyneladende ikke betyder noget for opdrætter, så bliver det heller ikke gjort, medmindre jeg får mistanke om at der er noget galt, eller jeg på mirakuløs vis ligepludselig står med 2-3000 som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til.

 

Når jeg skal have min næste hund, så håber jeg at opdrætteren er mere interesseret i at høre hvordan det går hvalpen i dens nye hjem. Jeg ville elske at tegne og fortælle om min guldklump til en der synes den er lige så spændende som jeg, ligesom det vil være rart at have kontakt til en 'ekspert' hvis man løber ind i problemer med hunden eller lign.

[Ninjamor]

Nu har der kørt en tråd om hvorvidt man lytter til opdrætterne og så kunne det være sjovt at høre hvad folk gør for opdrætterne, når først hvalpen er ejerskiftet.

 

Aschas opdrætter var det sødeste menneske på jorden, som jeg havde jeg en rigtig god kontakt til og vi sås enten hos dem eller hos mig, mindst en gang om året. Jeg fik Ascha røntgenfotograferet, brugsprøvet, karaktertestet og udstillet, fordi jeg syntes Lone skulle kunne se hvad hun havde "lavet". Jeg informerede hende også da Ascha fik konstateret allergi og slidgigt i haseleddene og jeg ringede ned og tudede da Ascha var blevet aflivet. Vi har ingen kontakt idag, da min opdrætter ikke har hund mere og det derfor ligesom er gledet ud, men jeg kan godt savne den tid,.. way back when.

 

Thailos opdrætter har jeg efterfølgende kun haft kontakt til èn gang og det var et par dage efter at jeg havde fået ham hjem, hvor jeg løj ligeså stærkt som en hest kan rende. Jeg var fortvivlet over det kræ jeg havde fået med hjem og tudede stort set hver gang vi kom udendørs og det kunne jeg ikke få mig selv til at fortælle opdrætteren,... hvordan skulle jeg også kunne komme til at aflevere ham tilbage igen og hvem ville han så havne hos?. Eller rettere, hvilke metoder ville næste ejer bruge til at træne ham. Det kunne jeg trods alt ikke holde ud at tænke på, så jeg bed tænderne sammen, fik hjælp af Ninjamor og Ascha, og så gik det jo alligevel. Idag er han højt elsket men jeg er begyndt at tude over ham igen, men nu af nogle helt andre årsager. Ingen lever jo for evigt.

 

Jeg har godt nok fået ham mentalbeskrevet og udstillet, men det har min opdrætter aldrig fået noget at vide om. Han er aldrig blevet HD/AD fotograferet, for jeg har altid vidst at der ikke var noget at komme efter og skulle jo ikke bruge resultatet til noget. Er godt klar over at jeg har gjort opdrætteren en bjørnetjeneste ved at undlade at fortælle om de problemer jeg havde, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre det så de fik et objektivt indtryk,.... og så var det lettere at lade være.

 

Hvad gør I for at hjælpe jeres opdrættere (hvis det er derfor) enten ved at undersøge hvor god hunden er (udstilling, mentalbeskrivelse, røntgen, øjenlysning osv.) eller ved at informere om ting der udvikler sig godt eller skidt?.

 

Og hvis der er opdrættere der har lyst til at fortælle hvordan det ser ud fra den anden side. Er der ting der kan virke irriterende for en opdrætter at blive belemret med, altså kan en hvalpekøber være for meget "på" efter salg?. Hvad plejer normen at være og hvad ville den optimale ønskesituation være?. Er der ting som folk kan blive bedre til og hvad vil I gerne have tilbagemeldinger på?.

 

Jeg er lykkelig over at det kom dertil, hvor du tuder over Thailo af de rigtige årsager!

 

Pelles opdrætter har jeg ikke kontakt med. Han har kun lavet det ene kuld og hvor sød og rar han end var og gjorde alt for at gøre det hele rigtigt, var der mange gange jeg tog mig til hovedet og spurgte mig selv hvordan det skulle gå.

 

De første måneder holdt jeg ham opdateret, men da Pelle fik konstateret dårligt knæ med efterfølgende operation var hans reaktion at jeg kunne få 12 flasker Nonisaft som han lige var begyndt at forhandle, det saft skulle kunne klare alt. Nå ja, jeg takkede ja, fik aldrig saften og da jeg spurgte til det havde han alligevel ikke råd. Han har aldrig spurgt til Pelle efterfølgende.

Jeg mente han skulle kende til Pelles dårlige knæ, men derudover mener jeg ikke jeg skyldte/skylder ham noget.

 

Min datters hund Lobo kom fra en større opdrætter af jagtlabber. Vi holdt kontakten indtil det viste sig at Lobos blivende tænder manglede meget emalje. Dyrlægen forklarede at dette skyldtes, at enten havde den drægtige tæve haft en infektion eller også havde Lobo haft en de første uger af sit liv.

Opdrætteren gik i defensiven og afviste alt. Kontakten røg ligesom der

 

Jeg mener man skylder opdrætteren og kommende hvalpekøber at oplyse om arvelige sygdomme og lidelser, ellers mener jeg ikke man skylder andet end det man evt. har aftalt

[Gæst The dogfather]

Synes jeg skylder dem jeg købte Pablo af en mega mega lammer...elsker ham....han er det mest vidunderlige i verden...min søn....men de havde vist sat det forkerte skilt på da de skrev race, for han er ikke ren amstaff....og ifølge andre vidste de det udmærket godt selv, idet hans far havde været oprettet som cane corso på HG, lige indtil kort før Pablos mor blev gravid og han fik en raceskifteoperation......

 

En ordentlig krammer til Victorias opdrættere....de har givet mig verdens smukkeste datter...

[CrazyDogLady]

Hvad gør I for at hjælpe jeres opdrættere (hvis det er derfor) enten ved at undersøge hvor god hunden er (udstilling, mentalbeskrivelse, røntgen, øjenlysning osv.) eller ved at informere om ting der udvikler sig godt eller skidt?.

 

Og hvis der er opdrættere der har lyst til at fortælle hvordan det ser ud fra den anden side. Er der ting der kan virke irriterende for en opdrætter at blive belemret med, altså kan en hvalpekøber være for meget "på" efter salg?. Hvad plejer normen at være og hvad ville den optimale ønskesituation være?. Er der ting som folk kan blive bedre til og hvad vil I gerne have tilbagemeldinger på?.

 

 

Katla er udstationeret her med henblik på avl. Hun er blevet AD/HD fotograferet (AA/00) og bliver udstillet. Har kontakt til den ugentligt og de er som min selvvalgte familie. Elsker dem højt (også hvis vi ik havde fået Katla, for så havde vi selv købt én af hvalpene) og de elsker mig

Katla er jævnligt dernede, da hun skal være hos dem, når hun får hvalpe, så hun skal ikke have besvær med at indgå i flokken. Og jeg er blevet et værelse i alle 8 uger hvalpene er der, eller bytte én af deres med hjem imens...

 

 

Ace kom tilbage til opdrætter og jeg hodler jævnligt kontakt. Sætter billeder på fb og herinde. Hun har været på besøg her flere gange efterfølgende (her er jo altid kage ) og føler lidt (uberettiget) at hun skal se og opleve den udvikling han har gennemgået/gennemgår. Der sker en masse hele tiden og det er alt i den positive retning, så vil gerne vise at det var rigtigt at Ace skulle herned til os

[Lykkeliv]

I købskontrakten skrev jeg under på at få min hund HD&AD fotograferet og bedømt af SKK (DKK blev det jo så hos os), det har jeg naturligvis gjort som jeg skulle. Derudover skulle jeg udstille hende minimum én gang, efter hun fyldte 18 måneder, hvilket jeg natuligvis også har gjor - også mere end en gang Kontraktligt er jeg jo ikke bundet til mere end dét.

 

Min opdrætter er dog vældigt aktiv og engageret i alle sine hvalpe, hun administrerer en gruppe på FB og har næsten alle hvalpekøberne derinde, både fra Asta's og andre kuld. På den måde får hun jo alt at vide, og følger med i hundenes liv og præstationer. Hun holder også træf, som jeg har fravalgt, da der simpelthen er for langt derop (nordlige Sverige).

[Dorte]

Jeg vil gerne have stillet Barney på markprøver, men må indrømme at gassen gik lidt af ballonnen med hans albue resultat og ingen avl, så det er jeg ikek sikkker på at jeg får gjort alligevel. Selvom min opdrætter selvfølgelig gerne vil se hvalpene på markprøve, men det er bestemt ikke et krav.

 

Markprøver behøver jo ikke have noget med avl at gøre.

Hvis Barney kan holde til det og synes, at det er sjovt, synes jeg da at I skal kaste jer ud i det.

 

Katla er udstationeret her med henblik på avl. Hun er blevet AD/HD fotograferet (AA/00) og bliver udstillet. Har kontakt til den ugentligt og de er som min selvvalgte familie. Elsker dem højt (også hvis vi ik havde fået Katla, for så havde vi selv købt én af hvalpene) og de elsker mig

Katla er jævnligt dernede, da hun skal være hos dem, når hun får hvalpe, så hun skal ikke have besvær med at indgå i flokken. Og jeg er blevet et værelse i alle 8 uger hvalpene er der, eller bytte én af deres med hjem imens...

 

Det er jo ingen hemmelighed, at Katla og Maggie kommer fra samme opdrætter - Maggie er dog købt og ikke udstationeret.

 

Jeg holder dem opdateret med hvad der sker, vores resultater i udstillings- og rallyringene. De er meget interesserede i, hvordan det går os - og praler gerne af vores resultater (bare se Kennel Labrander lige p.t.).

 

Jeg ved, at jeg altid er velkommen hos dem og Maggie bliver passet deroppe, når jeg har brug for det. Der er et årligt hvalpetræf, hvor alle er inviteret. Vi skal med for første gang i år, og det bliver sommerens højdepunkt.

 

Den eneste forpligtelse, jeg har skrevet under på, er at hun skal have taget HD/AD.

[Therese]

Synes jeg skylder dem jeg købte Pablo af en mega mega lammer...elsker ham....han er det mest vidunderlige i verden...min søn....men de havde vist sat det forkerte skilt på da de skrev race, for han er ikke ren amstaff....og ifølge andre vidste de det udmærket godt selv, idet hans far havde været oprettet som cane corso på HG, lige indtil kort før Pablos mor blev gravid og han fik en raceskifteoperation......

 

En ordentlig krammer til Victorias opdrættere....de har givet mig verdens smukkeste datter...

Hårh... Blæret... Det gad jeg godt kunne.. Så kunne jeg give Bobs sådan en, når jeg ikke synes han skulle være Labrador mere... Jeg ser muligheder her

[lilleraev]

Jeg mødes med opdrætter ca 1 gang i ugen. De har selv beholdt en af hvalpene, så de vokser ligesom op sammen. Ligeledes ringer jeg til dem, hvis jeg oplever nogle ting med Marley, som jeg undrer mig over. Hvalpene er fra stueopdræt og det er første gang de har hvalpe, så de ved ikke mere end mig, men det er ligeså meget for at høre om de bemærker det samme med deres hvalp.

Og så har vi kontakt til den tredje hvalp også, som så godt nok bor på sjælland. Jeg håber på et årligt møde

Jeg gør det ikke fordi jeg synes jeg skylder det, men fordi det er hyggeligt

Marley er merle, så jeg skal ikke avle på ham - har derfor ikke brug for at undersøge en masse. Men hvis der kommer noget, så får de det selvfølgelig at vide.

[Gæst BTR]

Med min gamle hund havde jeg lidt kontakt til opdrætter. Jeg ringede til dem en gang om måneden det første års tid for at fortælle hvordan det gik, og derefter gik det over til at jeg sendte et julekort med billeder fra året der var gået, som de altid svarede på, og de virkede glade for stadig at kunne følge med.

 

Med Binka som vi har nu har vi god kontakt til opdrætter, der bliver lavet lidt træf med alle hvalpene af og til, men ikke det store. Men hun er altid glad for at høre nyt, og fortæller også selv når der sker noget nyt i hendes hundeliv.

 

Og så med den nye hund jeg venter på, der bliver det helt anderledes, for hende snakker jeg med stort set dagligt. Jeg har kendt hende gennem hundeverdenen i 5-6 år, og hun vil blive en stor del af vores hverdag, og jeg ved hun glæder sig til at holde en nær kontakt med kuldet. Og jeg glæder mig til at overdynge hende med beskeder om ALT hvad den lille hvalp laver

Jeg har også planer om at udstille og røntgenfotografere. Det er udelukkende for opdrætters skyld, men går det med udstillingerne godt kan det jo være man bliver lidt bidt af det

[mini-me]

Sjov tråd..

 

Jeg føler på ingen måde jeg skylder Carlos opdrætter noget... Hun er sød og rar, det er slet ikke det. Men hun har altid betragtet Carlo som det sorte får i kuldet.

Så alt hvad jeg opnår med ham skriver jeg til hende, udelukkende for at stikke lidt til hende..

Han klarer sig nemlig vildt godt og er den mest godmodige hund der findes.

Men tror ikke det passer hende at han viser gode evner for træk og at dommerne på udstillinger kan li ham.. hihi

[* Laila *]

Jeg er ven med Chinooks opdrætter på FB, så hun følger vældig med i hvordan det går med ham.

Det er ikke hver uge eller måned vi skriver sammen, men vi har jævnlig kontakt og hun har de sjoveste kommentarer til min statusopdatering og billeder :klap:

Jeg har lovet at han skal HD/AD fotograferes og det er så det, men hun spørger til hvornår Chinook skal udstilles - specielt når hun tager turen fra Sverige for at deltage i nogle af de større udstillinger her i Danmark. Bla. komme hun til Otterup her i pinsen, hvor vi har aftalt at mødes om mandagen, så hun kan se kræet. Chinook skal så ikke udstilles, for hjernen er bare ikke eksisterende lige nu Men vi tager derned en tur alligevel, for han trænger til socialiseringen

Så vi har en fin kontakt

 

Jeg er faktisk også ven med Chinooks fars tyske "mor" og hun skriver også gerne med jævne mellemrum, sådan lidt tillykke med resultater og fødselsdage og så kommenterer hun gerne billederne. Det er også rigtig hyggeligt, for så kan jeg også følge med i hvad der sker med smukke Ulfi :hjerte:

[Retrieveren]

Markprøver behøver jo ikke have noget med avl at gøre.

Hvis Barney kan holde til det og synes, at det er sjovt, synes jeg da at I skal kaste jer ud i det.

 

Han skal være konkurrence hund indenfor lydighed og agility så vi har rigeligt at gøre med derudover ved jeg intet om markprøver og vil først skulle sætte mig ind i det.

Jeg ville have gjort det med henblik på at bruge ham på avl. Mange vil jo gerne se hunden brugt til det den oprindelig er avlet til, før de vil bruge den til deres tæve. Så det var udelukkende derfor. Måske gør jeg det alligevel på et tidspunkt - hvem ved.

[Dorte]

Markprøver behøver jo ikke have noget med avl at gøre.

Hvis Barney kan holde til det og synes, at det er sjovt, synes jeg da at I skal kaste jer ud i det.

 

Han skal være konkurrence hund indenfor lydighed og agility så vi har rigeligt at gøre med derudover ved jeg intet om markprøver og vil først skulle sætte mig ind i det.

Jeg ville have gjort det med henblik på at bruge ham på avl. Mange vil jo gerne se hunden brugt til det den oprindelig er avlet til, før de vil bruge den til deres tæve. Så det var udelukkende derfor. Måske gør jeg det alligevel på et tidspunkt - hvem ved.

 

Maggie er købt med henblik på rally, og det er vores første prioritet.

 

Men vi har hygget os lidt med at træne apport, og hun elsker det, så det er klart noget, vi skal have dyrket noget mere.

På hendes fødselsdag var vi til brugsprøve (og bestod). Til efteråret er det planen, at vi starter til træning i retriever-klubben og prøver at se, hvordan hun er på vildt.

[a9]

Synes ikke, at jeg skylder min opdrætter noget

 

Indehaveren af kennelmærket, har jeg ingen kontakt til, udover at jeg er medlem af kennelens FB side. Jacki er fra et udstationeringskuld, og der holder jeg indehaveren af Jackis mor underrettet om sundhedsundersøgelser, mentalbeskrivelser og prøveresultater, en hilsen til fødselsdage og jul bliver det også til, ligesom vi gerne tager en snak, hvis vi mødes til noget hund.

 

Men som sagt, jeg skylder ham intet, det jeg har gjort og gør for og med tøsen, gør jeg for min/vores skyld - ikke hans