Hop til indhold

Min elskede lille Teiturskat


Gæst Stella
 Share

Recommended Posts

Lille Teitur. :(

 

Jeg ved at han er i hundehimlen og jeg kender mange gode hunde, som er deroppe og leger med ham nu, han ligger sikkert i skyggen af et stort træ og gnaver i et kødben, mens han logrer og tænker på dig. Han venter på at du kommer hjem til ham når du er klar, ligesom dengang han ventede på at du kom hjem fra arbejde. Han skal nok være der, når det er din tid. I Himlen går tiden anderledes end her på Jord, så han når slet ikke at savne dig så meget som du savner ham.

 

Mine dybtfølte tanker går til dig. :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 229
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Åh, dét er jo et indlæg der er lige til at tude over. :megaked:

Puha, hvor jeg føler med dig Stella. Det er snart 2,5 år siden jeg måtte aflive Sitto i en al for tidlig alder - jeg ved hvor hårdt det er. Det er så dybt og uendeligt uretfærdigt! :megaked: Men du må trøste dig med at du kæmpede AL det du kunne for Teitur og han kunne ikke have haft en bedre mor - det håber jeg du kan huske på og trøste dig lidt med. Og så ses I igen på den anden side af regnbuebroen engang. :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Min bror har lavet en kiste til ham, han er blevet puttet i den med sin dyne og sin pude,sine sovebamser og bold. Jeg kan ikke begrave ham i dag, jeg kan ikke slippe ham endnu, står konstant og græder over ham og kysser ham, han dufter endnu.

Link til indlæg
Del på andre sites

:megaked: Jeg plejer normalt ikke at græde, men dit indlæg fik tårerne til at trille ned af mine kinder :megaked: Du har været den bedste Teitur kunne ha' haft i sit liv! Jeg har ikke mange fornuftige ord at skrive, men jeg føler med dig! Og jeg er sikker på at Teitur har det godt på den anden side af regnbuebroen :bighug:

 

:ae::ae::ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

:cry::cry::cry: Åh, jeg græder også. Hvor blev jeg bare ked da jeg kom herind og læste hvad der var sket. Stakkels stakkels Stella. Åh, ved ikke hvad jeg skal skrive.. Ville ønske jeg kunne lindre din sorg lidt. :ae: Det er meget meget smukt, det du har skrevet om din lille hund. Og jeg græder også over Birgittas indlæg, hun som har fulgt jer så tæt og nærmest også kender Teitur lidt.

 

Jeg har en lille rød kat i himlen, som vil tage imod Teitur. Han blev også taget væk alt alt for tidligt i et trafikuheld. Det er rigtig svært at komme over, fordi det (også) var så meningsløst. Jeg tænker på ham hver dag og begravelsen var frygtelig, men det er dejligt at have et sted, hvor man kan gå hen og føle man er lidt tættere på sin lille skat.

Håber du fortsat vil skrive tit herinde, Stella. Vi vil ikke undvære dig og vil gerne vide at du er ok. Kæmpe knus. :ae: :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

:megaked: Åhhh kære Stella, hvor jeg ked af at læse, at Teitur ikke længere er hos dig:ae:

 

Mine tanker går til dig i denne svære tid! Sender dig det varmeste kram:bighug:. De fleste herinde kan sætte sig ind i, hvordan du har det nu, og det er så forfærdeligt. At miste sin bedste ven, sin tro følgesvend er bare slet ikke til at bære. Det gør så ulideligt ondt helt inde i hjertet. Og det kommer til at gøre ondt længe, derfor skal du også bare sørge for at få grædt de tåre, du har brug for. Langsomt vil smerten bliver mindre og til at leve med, men savnet til ham vil altid være der. Du vil for altid huske ham for alt det gode, han har givet dig. Og du kan også være sikker på, at han husker dig jeres gode tider! Han ville helt sikkert også takke dig, for at have været en rigtig god hundemor - det bedste hundemor for Teitur, som han kunne have ønsker sig. Han ville helt sikkert også takke dig, for at have taget det meget svære valg, du idag træf på hans vegne. Du har gjort ham fri fra smerte, og det er han helt sikkert meget taknemmelig for. Han løber nu og leger frit sammen med alle de andre dejlige hundebasser på den anden side af regnbuen, og så venter han på, at du kommer over til ham om mange, mange år.

 

 

Sov sødt smukke dreng:hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak fordi du deler dine minder og oplevelser med Teitur med os andre.Det er en så levende beskrivelse, at man ikke kan undgå at blive rørt og komme til at tude.:megaked:

Teitur lyder som en helt fantstisk hund, og jeg er ked af at jeg ikke nåede at hilse på ham - så tæt på, og så alligevel så langt fra.....

 

Hvil i fred teitur, dit elskelige lille væsen. Jeg er sikker på at du har det godt i hundehimmelen, hvor intet begrænser dig i at gøre lige det du har lyst til.:engel:

kram til dig Anitta. Håber du har nogle nære, der kan være omkring dig i denne svære stund.:ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

I kæmpede begge bravt, og du kunne absolut ikke have gjort mere for din kære Teitur. Han har haft det bedste liv han kunne have og har haft en så fantastisk og dedikeret ejer.

 

Jeg håber du kan blive ved med at glædes ved de mange minder I to sammen har skabt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mig simpelthen så ondt for dig. Kan slet ikke forestille mig hvad du går igennem, Teitur var jo din soulmate, og I to havde noget helt specielt sammen, et ubrydeligt bånd. Det kunne man mærke når man var sammen med jer, og det kan man mærke igennem skærmen, når man læser dit farvel til ham. Jeg gik oppe i byen i dag og tænkte på jer. Da jeg gik forbi på busstoppestedet hvor jeg første gang mødte jer. Og torvet. Og oppe i gågaden, hvor jeg også tit stødte på jer. Kan slet ikke lige fatte at jeg ikke lige skal møde jer igen, og nusse hans bløde ører, og se hans lille hale dikke. Fuck altså :megaked:

Du har mit nummer, hvis der er noget jeg kan gøre, eller hvis det hele bliver for ubærligt. Du må ikke gå igennem det her alene.

:bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Det er så ubeskriveligt hårdt at jeg ikke kan forklare det. Jeg har grædt hele dagen, men der er ingen lindring, intet, bare sorg og smerte og umådelig tomhed. Har købt blomster til hans grav, et gravlys og en solcellelampe med en fugl på , han elskede jo at jage fugle.

Han ligger i sin kiste med tæppe og pude, og bold og en pind, håber der er nogen i himlen der kan kaste pind med ham, det elskede han også. Har ikke lyst til at give slip på hans krop. Han ligger der i kisten og jeg ser til ham hele tide og aer ham, han er stadig nogenlunde varm pga dyner og puder, men dog stiv. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem natten, har lyst til at tage ham ind for at få en sidste nat med ham. Men det kan jeg ikke. :megaked: det bliver så ufattelig hårdt at ligge ham i jorden i morgen, så giver man helt slip på ham. Årh jeg kan ikke mere, jeg er så ulykkelig :megaked: ville bare være sammen med ham. Jeg savner dig så meget lille skat :megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åååh, Anitta... :cry: Jeg har tænkt så meget på dig og Teitur... Jeg nåede jo lige at møde ham på Hundeferien, og han var virkelig en sød, glad og dejlig hund. Det er så uretfærdigt at han havde en så skrøbelig krop at han måtte herfra allerede. Du har gjort alt hvad du kunne for ham, og nu var grænsen desværre nået. Det var så tydeligt at se at I var meget tæt knyttede, så jeg forstår at det har været meget, meget svært for dig. Lige nu har du det sikkert helt forfærdeligt - men tro mig, med tiden bli'r det lettere, og du kan tænke tilbage på ham med glæde, og huske alle de gode stunder I har haft sammen. Jeg tænker rigtig meget på dig, og sender de aller største trøsteknus og varme tanker. R.I.P. søde Teitur...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst stenshoej

R.I.P lille søde Teitur!

 

verden har været hård mod dig, men du har kæmpet en brav kamp, og haft din mor ved din side, som elskede dig overalt på jorden. Du kunne ikke have tilbragt dit liv noget bedre sted end hos hende.

 

:ae: Stella, føler med dig!

Link til indlæg
Del på andre sites

:megaked: Hvil i fred i hundehimlen, søde Teitur. Selvom jeg aldrig har mødt dig, er det næsten som om jeg kender dig igennem din mors mange levende beskrivelser af dine op og nedture. Jeg håber du har det godt hvor du er, og at du er smertefri. Din mor savner dig uendelig meget, og jeg ved du savner hende. I var et fantastisk makkerpar :hjerte:

 

Stella; jeg kan ikke beskrive med ord hvor ked af det jeg er på dine vegne. I kæmpede en brag kamp sammen - en kamp der måske snart kunne være slut, og alligevel bliver han taget fra dig! Skrig, råb og græd alt hvad du overhoved kan - verden er et uretfærdigt sted når sådan noget her sker og det skal den have af vide!! Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Teitur trods smerter nød ethvert øjeblik han var hos dig. Du er et fantastisk menneske :hjerte:

 

RIP Teitur :megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh nej Stella :cry:

 

Det gør mig virkelig ondt på dine vegne. Du har kæmpet så meget for Teitur, og det ved han. Og selvom du begraver ham, giver du ikke slip på ham. Det kommer til at tage tid, før du kan mindes ham med glæde. Måske vil det altid stikke en smule i hjertet, når du tænker på ham. Men han vil altid være hos dig, hans plads er ved din side, og det vil du kunne mærke, hvis du giver dig selv lov.

 

 

 

Måske vil sovepiller kunne hjælpe dig lidt. Da jeg måtte sige farvel til min hest, sørgede min mor for, at jeg mere eller mindre sov resten af dagen væk. De gav mig en pause fra det sorte hul.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er så ubeskriveligt hårdt at jeg ikke kan forklare det. Jeg har grædt hele dagen, men der er ingen lindring, intet, bare sorg og smerte og umådelig tomhed. Har købt blomster til hans grav, et gravlys og en solcellelampe med en fugl på , han elskede jo at jage fugle.

Han ligger i sin kiste med tæppe og pude, og bold og en pind, håber der er nogen i himlen der kan kaste pind med ham, det elskede han også. Har ikke lyst til at give slip på hans krop. Han ligger der i kisten og jeg ser til ham hele tide og aer ham, han er stadig nogenlunde varm pga dyner og puder, men dog stiv. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem natten, har lyst til at tage ham ind for at få en sidste nat med ham. Men det kan jeg ikke. :megaked: det bliver så ufattelig hårdt at ligge ham i jorden i morgen, så giver man helt slip på ham. Årh jeg kan ikke mere, jeg er så ulykkelig :megaked: ville bare være sammen med ham. Jeg savner dig så meget lille skat :megaked:

 

Stella, der ER mennesker på regnbuemarken også. For der er jo nogen, der dør før deres sidste hund. Så kan man gå og lege med alle de ventende hunde og nyde, når deres ejere dukker op, en efter en. -Mens man venter på sin sidste firbenede ven.

 

Jeg er 64år og kan sagtens leve nogle år endnu. Men NÅR jeg kommer til regnbuemarken, så skal jeg nok kaste en masse pinde til Teitur og fortælle ham, at de er fra dig. Og at du nok skal komme til ham en dag.

 

--Jeg har ikke travlt med at komme videre over regnbuebroen når jeg har nået til regnbuemarken. Når først jeg er forenet med alle mine hunde, så har jeg sagtens tid til at lære Teitur at kende osse.

 

Der er osse en anden HF-hund, som jeg skal finde. Hun hedder Goldie. En gammel golden retriever. Hun blev indbragt til et internat for et par år siden fordi hun gik ejerløs rundt. Og flere her på HF ledte efter hendes ejere.

De blev aldrig fundet og Goldie blev aflivet.

 

Om så det varer 10-20-30 år eller mere, før jeg kommer den vej, så vil jeg IKKE glemme at kikke efter Teitur og Goldie. Det ved jeg bare.

 

Og jeg er sikker på, at til den tid er jeg bare helt fantastisk til at kaste pinde. ;-)

 

Husk, at tiden går anderledes hurtigt på regnbuemarken. Teitur når knapt nok at mærke at du er væk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh Stella:ae:

 

Jeg forstår dig! Og din ulyst til at være her uden Teitur.

 

Smerten går aldrig væk, og hvorfor skulle den også det? Men med tiden vil glæden ved at have fået lov at tage del i hans liv, overskygge sorgen ved at han er væk.

 

Tag den tid det tager at sørge! Og søg trøst hos dem der ved hvordan du føler. Dem der ikke har mistet en hund, kan ikke sætte sig ind i det.

 

Glæd dig over at du har fået lov til at opleve den reneste kærlighed i verden. Du og Teitur havde uomtvisteligt et helt specielt bånd, og jeg tror at din sorg og dit savn kan sammenlignes med det, en mor der har mistet et barn føler. Du må aldrig skamme dig over din sorg, men vær åben omkring det.

 

En dag skal i mødes igen, men indtil da skylder du Teitur at vise andre, både dyr og mennesker, samme kærlighed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...