Hop til indhold

Min elskede lille Teiturskat


Gæst Stella
 Share

Recommended Posts

Gæst Stella
Jeg ved ikke om du skal eller ikke skal vælge den hund. Men jeg ved med sikkerhed, at du kommer til at elske en hund igen. Måske ikke på samme måde som Teitur, men lige så højt - bare på sin egen måde.

 

Da min elskede Malde blev aflivet, kunne jeg ikke holde ud ikke at have hund. Derfor kom Bella til allerede 4 dage efter Malde var væk. Det var min beslutning at få hende, men tvivlen nagede da vi fik hende hjem. Var hun den rigtige hund? Ville jeg nogensinde komme til at elske hende? Og da, ville jeg elske hende lige så højt som Malde? Og så havde jeg dårlig samvittighed over for Malde. Jeg følte at jeg forrådte ham ved at elske en ny hund!

 

Men Malde var mit livs kærlighed - og det er Bella også. Jeg fandt ud af at man kan elske mange hunde lige højt, men på hver deres måde. Malde var min første hundekærlighed. Bella er min prinsesse. Og den næste bliver elsket lige så højt:-)

 

Tag dig tid og mærk efter i maven! Er din tvivl rationel eller følelsesmæssig?

 

Da du valgte Bella, vidste du så at det skulle være hende eller var du i tvivl ??

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 229
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst stenshoej

åh.. jeg føler sådan med dig! :cry: den her tråd er ikke god at kigge i hvis man i forvejen har let til tårer.. Teitur elsker dig, og vil gøre alt for at du bliver lykkelig igen. han ved at den hund vil gøre dig glad.men det vil så mange andre hunde også. der er mange der ville elske at få din kærlighed i livet.at du skal have hund er sikkert. så er det bare din opgave at finde den hund der passer bedst ind. men Teitur kunne mærke din sorg, og ville gøre alt for at du ikke skulle lide under at han var væk. så han har givet dig prej om at du skulle have hund igen. og det skal du bestemt også. alle hunde ville elske at være hos dig :kys: :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Findus

Stella, det gør mig ondt at læse om din sorg og jeg kondolerer dit tab, mange medfølende tanker herfra... Teitur har haft den bedste mor, og på et tidspunkt vil sorgen bliver overmandet af positive tanker og minder fra jeres tid sammen... Tror det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at sørge og være ked :ae:

Personligt, tror jeg ikke du ville være i tvivl mht den sorte cocker, hvis det var det rigtige valg, men det kan du kun selv afgøre..

Link til indlæg
Del på andre sites

Da min første hund, Bo, døde, slæbte jeg min stakkels familie landet rundt på jagt efter en ny hvalp - og det skulle være en sort blanding med de samme racer som Bo. Indtil min mor gjorde mig opmærksom på, at jeg jo ikke kunne få Bo igen.

Det burde man selvfølgelig vide, men man tænker ikke klart i den situation - tænker kun på at få fyldt det enorme tomrum i hjertet. Mit råd til dig er at vente - det er ikke fair overfor en ny hund at skulle være en erstatning for Teitur. For det første kan ingen erstatte ham, for det andet fortjener din nye hund at blive elsket for sin egen skyld.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Jeg ønsker ikke Teitur skal erstattes, det kan han ikke og det skal han ikke. Der er kun EN Teitur og det var Teitur.

Jeg ønsker bare at få Teitur tilbage til mig og kysse og kramme ham og indsnuse hans duft igen og igen.

 

:megaked:

 

 

Jeg er fuldt ud klar over at den nye hund der kommer til mig, måske snart, måske om nogen tid, skal elskes ubetinget for lige netop det DEN er.

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae: Heldigvis behøver du ikke beslutte dig i dag. Heller ikke i morgen.

 

Det er bedst, hvis Teitur selv kan forklare dig hvorfor han har valgt den hund.

Og det virker som om du selv kan komme i kontakt med Teitur. Eller Teitur kan komme i kontakt med dig..

 

Tillade dig at tænke på en ny hund???

Altså..... Det kan du fordi du savner Teitur. Hvis du ikke overvejede en ny hund, så kunne det jo også tolkes som at sorgerne i løbet af Teiturs liv ikke kunne opvejes af glæderne?

 

Og hvornår har man mest brug for glæder? -Når man har store sorger..

Så derfor er det naturligt at du tænker på en ny hund for at holde sorgen ud.

 

Det er der rigtig mange her på HF der har gjort.

Jeg har selv siddet og kikket på hvalpe for ikke mange dage siden, da jeg tvivlede på, at Silke fortsat kunne have et godt liv..... Jeg havde brug for at vide, at der ER hvalpe derude, hvis Silke skulle dø. Jeg har i tankerne valgt en bestemt hvalp fra et bestemt kuld. Og nu, hvor Silke har det bedre, så er det en trøst at vide, at der ALTID vil være en ny lille hvalp i et nyt kuld, der kan hjælpe mig i min sorg. Som Silke hjalp mig, da jeg måtte sige farvel til min elskede Ramses:lun:..

 

----En hvalp ER altså lettest at elske. Det er i hvert fald svært ikke at forelske sig i en hvalp. Uanset race.

 

---Hvis du får en hvalp, der er født efter Teiturs død, så er jeg sikker på, at en lille del af Teitur er med i den hvalp. Men der er også en masse nyt.

 

For lige nu har Teitur brug for at løbe og lege på regnbuemarken. Han skal slippe mindet om sin sygdom helt, inden han kan komme tilbage.

Ellers tager han jo også sin sygdom med tilbage.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Lige nu ønsker jeg faktisk ikke at tænke på ny hund, men bare at mindes Teitur. Det er jo kun 2 dage siden jeg sendte min sjæleven til himlen.

Har siddet ved graven i dag, føler mig tættere på ham når jeg sidder deromme og snakker med ham og græder og sørger over ham.:megaked:

 

Det meste af tiden forstår jeg ikke sådan RIGTIG at jeg aldrig skal se ham mere, men en gang i mellem kommer det i glimt og det går op for mig at jeg virkelig aldrig skal se ham mere, og så kunne jeg skrige og græde at smerte :megaked::megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Bodil&hundene

Det gør mig usigeligt ondt at læse.

Du har været en rigtig god hundeejer, Teitur har haft et skønt liv hos dig, du har givet ham et dejligt liv, dog blev det alt for kort.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes du skal tage tingene i dit tempo, som Doberfan siger.

 

Måske er det ikke lige præcis DEN hund Teitur mener, men måske viser han dig et billede af en anden hund for at fortælle dig at du engang, når du er klar, skal finde dig en anden hund at øse din kærlighed over. Jeg mener du også har sagt at Britt har sagt, at det ikke altid er 100% nemt at tolke de ting man taler med dyrene med. Måske er det den hund, måske er det bare et billede af at du skal have en hund engang igen. Tiden er måske anderledes på regnbuemarken og det er måske ikke nemt for Teitur at finde ud af hvor lang tid der er gået.

Mærk efter inde i dig selv. Kun du kan finde svaret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Stella, jeg havde det på samme måde da Akita blev aflivet. Havde vi ikke allerede haft to andre hunde, havde det godt nok været svært at komme videre! Men vi adopterede Charles bare 2 uger efter Akita døde, og vi var slet ikke i tvivl, da vi først havde taget valget.

Tror det er sværere for dig, fordi det bare var dig og ham sammen, men selvom han ikke kan erstattes, så betyder det jo ikke at du ikke kan elske en ny hund, for den personlighed den nu er. På nogle leder kan Charles, eller nogen anden hund, ikke måle sig med Akita, de kommer slet ikke i nærheden af hende! Men på andre måder er Charles bare verdens bedste dreng. Det er svært, og kun du kan tage det rigtige valg for din situation :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Kære Stella.

Jeg synes som flere andre, du lige skal komme dig, før du vælger ny hunde.

Ingen panikreaktioner med valg, for det kan man ikke i din situation.Lad smerten virke og væn dig til tanken om en ny hund, hvis du ikke kan leve uden.Ingen vil blive en Teitur, selv inden for samme race.

Og det er ikke for at lokke, men Guffy mangler virkelig også en ny mor ,med kun tid til ham.Han er meget pzykisk stabil, men har jo aldrig været alenehjemme uden andre hunde,.Og sansynligvis bliver han en hermoride, som sin bror, mor og mormor. Hvis du finder ud af , at du ikke kan bo alene , kunne du måske få ham i pleje. Til du bestemmer dig for, hvad du vil have. Det er kun et tilbud, ingen købetvang her.Men han er kvik, sund og har gode sundhedsgener.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kære Stella.

Jeg synes som flere andre, du lige skal komme dig, før du vælger ny hunde.

Ingen panikreaktioner med valg, for det kan man ikke i din situation.Lad smerten virke og væn dig til tanken om en ny hund, hvis du ikke kan leve uden.Ingen vil blive en Teitur, selv inden for samme race.

Og det er ikke for at lokke, men Guffy mangler virkelig også en ny mor ,med kun tid til ham.Han er meget pzykisk stabil, men har jo aldrig været alenehjemme uden andre hunde,.Og sansynligvis bliver han en hermoride, som sin bror, mor og mormor. Hvis du finder ud af , at du ikke kan bo alene , kunne du måske få ham i pleje. Til du bestemmer dig for, hvad du vil have. Det er kun et tilbud, ingen købetvang her.Men han er kvik, sund og har gode sundhedsgener.

 

Jeg tænkte faktisk på Guffy i går aftes

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella
Kære Stella.

Jeg synes som flere andre, du lige skal komme dig, før du vælger ny hunde.

Ingen panikreaktioner med valg, for det kan man ikke i din situation.Lad smerten virke og væn dig til tanken om en ny hund, hvis du ikke kan leve uden.Ingen vil blive en Teitur, selv inden for samme race.

Og det er ikke for at lokke, men Guffy mangler virkelig også en ny mor ,med kun tid til ham.Han er meget pzykisk stabil, men har jo aldrig været alenehjemme uden andre hunde,.Og sansynligvis bliver han en hermoride, som sin bror, mor og mormor. Hvis du finder ud af , at du ikke kan bo alene , kunne du måske få ham i pleje. Til du bestemmer dig for, hvad du vil have. Det er kun et tilbud, ingen købetvang her.Men han er kvik, sund og har gode sundhedsgener.

 

Hvad mener du med han bliver en hemoride ??

Jeg har desværre bare slet ikke så mange penge som smukke Guffy koster

Link til indlæg
Del på andre sites

Stella, det gør mig SÅ ondt for dig, tråden her berører mig dybt. :ae: Jeg håber Teitur er kommet godt afsted og har det godt, hvor han er nu.

 

Der er intet der er rigtigt eller forkert iforhold til ny hund. Det er kun dig som ved hvad der er det rigtige. Måske er det bedst for dig at få ny hund hurtigt, måske vente, det ved kun du ohg du skal jo bare følge dit hjerte.

 

Kender du bogen : Bare en hund af Mickie Gustafson ? Tror den vil være god for dig nu.

 

Du skal ikke have skyld følelse af at kigge på hunde så hurtigt. Da jeg måtte aflive en hest i foråret, kiggede jeg på ny hest samme aften, selvom jeg var SÅ ked af det. Det samme har mine veninder gjort, tror det er en måde at overleve på og det hjælper på sorgen.

 

Håber det bedste for dig og er sikker på du finder en ny aller bedste ven. :lun:

 

Trøsteknus :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh Stella. Jeg tror også du skal passe på med at tage en ny hund ind for tidligt, når du er så knust over Teitur. Sådan havde jeg det selv efter jeg sagde farvel til Sitto og jeg svor jeg aldrig skulle have hund igen! Jeg følte mig total "utro" ved bare at overveje race osv., jeg kunne slet ikke klare tanken om at have sagt farvel til Sitto og så tage en ny ind - jeg var så bange for at hun ville føle endnu et svigt, at jeg bare ville glemme hende..

 

Selv da jeg 1½ år efter tog en ny hund ind - en mand herinde kontakte mig og spurgte om jeg ville give hans Dansk Svensk Gårdhund et nyt hjem, fordi han havde læst om Sitto (som var af samme race) & jeg og han var slet ikke i tvivl om at det ville være det helt rette sted for hans hund at komme hen :hjerte: - på daværende tidspunkt kiggede jeg slet ikke på hund, for jeg skulle ikke have en ny.. så jeg takkede nej. Men efter en måneds tid kom jeg til at ringe til ham - for hunden blev ved med at spøge i mine tanker. Var det mon skæbne - samme race, endnu en omplacering og at jeg endda var blevet "udvalgt" som en rette ejer af hans hund. Jeg tog ned og besøgte ham og vi blev enige om at lade hunden flytte hjem til mig. Det var Vaks. Han var den skønneste lille hund, så sød og blid og meget elskelig. Jeg holdt rigtig meget af ham - men da det gik op for hans tidligere ejer at han havde lavet den største fejl ved at omplacere Vaks, fordi han fuldstændig havde mistet livsmodet ved at være skilt fra ham, og endda var kommet på lykkepiller og slet ikke havde lyst til at leve mere - så var jeg alligevel ikke i tvivl - det var ikke Vaks & jeg som hørte sammen, det var stadig hans tidligere ejer han tilhørte. Så jeg lod Vaks flytte hjem igen - og da jeg så begges gensynsglæde var jeg SLET ikke i tvivl, det var den rigtige beslutning jeg havde truffet! Og ja, jeg græd da jeg afleverede Vaks og der var da tomt da jeg kom hjem igen - men mere var der heller ikke i dét. Og det tror jeg var fordi jeg stadig ikke var klar til en ny hund da jeg på daværende tidspunkt blev spurgt om jeg ville have Vaks - jeg troede jeg var, da hunden pludselig dukkede op - men jeg kunne slet ikke knytte mig til ham, på samme måde som jeg har gjort med Ayo, som jeg fik i december sidste år, som lille ny hvalp. Jeg VAR ikke klar og ledte overhovedet ikke efter en ny hund på tidspunktet hvor Vaks kom ind i mit liv - men fordi jeg blev spurgt på den måde, og han var en skøn lille hund da jeg besøgte ham - så troede jeg at jeg var klar. Men det var jeg ikke. Det var noget helt andet med Ayo - da vi ledte efter hende, LEDTE vi selv efter hende - fordi jeg havde fået lysten til at få en ny hund ind i mit liv igen. Og sådan skal det være. Man skal SLET ikke være i tvivl om man er klar eller ej - for er man det, så tror jeg ikke man er rigtig klar... :ae:

 

Jeg synes du skal give dig selv tid til at sørge over Teitur - og når du en dag pludselig føler dig klar og rent faktisk har lyst til at få en ny hund ind i dit liv - SÅ er du klar. Jeg brugte næsten 2 år på blive klar til at knytte mig til en ny hund.. nogen er klar meget hurtigere. Det er jo helt individuelt. :bighug: Men så længe man er i tvivl, så tror jeg ikke man er klar..

 

Jeg er stadig ikke kommet mig over tabet af Sitto, og det kommer jeg heller aldrig. Jeg har stadig utrolig svært ved at se billeder af hende og snakke om hende, uden at begynde at tude. Og bare jeg selv sidder og tænker på hende, så vælter tårerne også ned af mine kinder. Så nej, jeg er slet, slet ikke kommet mig over Sitto - og det kommer jeg ALDRIG! Ayo har ikke erstattet hendes plads, og det kommer hun heller aldrig til!! Men pludselig følte jeg mig klar til at åbne mit hjerte for en ny hund, og give en ny hund et dejligt hjem - men Sitto har stadig en kæmpe plads i mit hjerte, som ingen nogensinde vil kunne tage fra hende!! :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Kære Stella.

Jeg synes som flere andre, du lige skal komme dig, før du vælger ny hunde.

Ingen panikreaktioner med valg, for det kan man ikke i din situation.Lad smerten virke og væn dig til tanken om en ny hund, hvis du ikke kan leve uden.Ingen vil blive en Teitur, selv inden for samme race.

Og det er ikke for at lokke, men Guffy mangler virkelig også en ny mor ,med kun tid til ham.Han er meget pzykisk stabil, men har jo aldrig været alenehjemme uden andre hunde,.Og sansynligvis bliver han en hermoride, som sin bror, mor og mormor. Hvis du finder ud af , at du ikke kan bo alene , kunne du måske få ham i pleje. Til du bestemmer dig for, hvad du vil have. Det er kun et tilbud, ingen købetvang her.Men han er kvik, sund og har gode sundhedsgener.

 

 

Ulla, hvor er du dog et dejligt menneske :bighug:

 

 

Stella, har tænkt meget på dig idag. Håber du også husker at passe på dig selv, midt i al sorgen - Selvom det er svært! :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Og hvornår har man mest brug for glæder? -Når man har store sorger..

Så derfor er det naturligt at du tænker på en ny hund for at holde sorgen ud.

 

Helt enig. Og jeg kunne tilføje spørgsmålet: hvad hjælper allermest når man er i sorg,.. en hund. De er de bedste psykologer der findes og jeg kan ihvertfald huske hvor meget Thailo hjalp mig igennem sorgen over at have mistet Ascha, selvom jeg godt kunne mærke at han selv var ramt.

 

Dagen efter at jeg mistede Thailo tog jeg i Bernstorffparken og jeg var simpelthen en hundemagnet derinde. De må have kunnet mærke at jeg var i sorg og behøvede lidt opmærksomhed. DÈT er sgu da fantastisk.

 

Det er der rigtig mange her på HF der har gjort.

 

Jeg melder mig under fanerne. Tror selve det at tænke i "ny hund" er med til at dulme smerten og give et indtryk af, at der altså ER lys for enden af tunnelen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vedr Guffy.

At han kan blive en hermoride, hermed mener jeg , at han som sin mormor , mor og bror ikke har stor interesse i fremmede mennesker, kun hvis de er her i hjemmet. Han bliver en hund, der kun er OBS på de mennesker, han elsker. B.andet elsker han som sin strorebror Freddy, vor nabokone, og de kan sidde ved hegnet og småpibe ,ved lyden af hendes stemme fra hendes terrasse. Hun er flere gange om ugen med på gåture og de lystrer også hende.

Og til en der vil aktiverer ham, koster han nu 3,500 kr. Hvalpepris for ham var 8000 kr.

Tænk over det, du kunne evt få ham i pleje og så bestemme dig, og betaling hen af vejen,. Med fuld overdragelse ved endt betaling efter nogle ????måneder.Han skal vaccineres til nov her og jeg kunne få ham trimmet inden evt afhentning.

Jeg er total fleksibel , bare han lander det rigtige sted.

Hans alder nu gør, at Freddy er noget efter ham, så jeg er nervøs for at Freddy vil trykke ham.Og Guffy er som Freddy langsom udviklet, letter ikke ben endnu og er meget hvalpet i sit sind.Og totalt uden nervøsitet.Og hans brødre er legeledes meget elskede og lette at opdrage.

Men tænk over det.

Da jeg mistede Victor for over 4 år siden, var jeg også helt perplex i mit savn.

Dengang havde jeg dog Molly, Laura , Nana og Debbie tilbage.Efter en månedtid sendte jeg en forespørgsel vedr en græsk plejehund i DK. Og fik den besked, at netop denne hund nok var for nervøs til at bo her, pga trafik. Han var hunderæd for biler. Efter et stykke tid kommer så en bekendt fra Græske hunde hjem med nogle, der var adopterede og ringer til mig vedr Snuppy. Hun havde set ham flere gange dernede og mente, han ville blive en god erstatning for Victor. Han var 5 mdr og kom til DK. Hendes beskrivelse kom til at passe. Men nogen Victortype blev han aldrig, men højtelsket for det ,han er.

Link til indlæg
Del på andre sites

Åhh, Stella.

 

Jeg får tåre i øjnene hver gang jeg går ind i denne tråd - din kærlighed til Teitur og din sorg over ham er så tydelig, at jeg kan mærke den.

 

Jeg er så ked af det på dine vegne; det var ikke fair, at kampen mod sygdom ikke kunne vindes og at I skulle sige farvel så hurtigt.

 

Da jeg måtte køre den sidste tur til dyrlægen med Mollie, svor jeg at jeg ihvertfald ikke skulle have en ny hund (jeg havde jo Jessie, så helt tomt var der ikke herhjemme).

Jeg var så langt nede, at jeg havde familiemedlemmer omkring mig 24-7 den første uge og jeg måtte ikke køre bil uden i det mindste at Jessie var med de første to måneder - folk var bange for hvad jeg ville gøre, når jeg var alene.

 

Jeg tror det var en af årsagerne til at min bedre halvdel pressede lidt på og snakkede om "vores næste hund" - jeg/vi blev skrevet op hos en opdrætter af en anden race til et kuld i år og det kom lidt ro over det. Jeg kunne acceptere tanken om at blive skrevet op til en hund 1 år ude i fremtiden.

 

2 måneder minus 2 dage efter vores sidste køretur blev der født et kuld springere i Jylland efter en tæve jeg altid har beundret, men jeg regnede med at de alle var solgt og var stadig ikke helt hooked på ideen med en ny hund.... Men dette kuld blev ved med at spøge og jeg kiggede på salgsannoncen flere gange.

MK101 herinde fra nævnte kuldet for mig 3 gange og nævnte, at der stadig var tæver til showhjem (udstilling) til salg og lige pludselig havde hun forespurgt opdrætteren seriøst og lagt et godt ord ind for mig og jeg havde snakket med opdrætteren, bestilt hotel i Århus samt hvalpebesøg 2 uger før de var leveringsklare.

Opdrætter havde sagt, at hun ville finde nogle egnede tæver fra kuldene (hun havde to kuld på det tidspunkt; det ene havde min yndlingstæve som mor og det andet havde hendes voksne datter som mor) og vi så kunne vælge en.

Da vi kom derover, havde hun "kun" kunne finde en egnet tæve.

 

Jeg havde hele tiden været i tvivl om det var det rigtige og jeg havde dårlig samvittighed overfor Mollie, men da vi kom derover og blev præsenteret for Emma forsvandt alle mine tvivl og det føltes helt rigtigt, at Emma skulle hjem til os og bo.

Hun var (og er) så fantastisk i sindet; lige præcis som vi gerne ville have en hund - hun var initiativrig, hun var ikke en bulderbasse og hun løb væk fra ting hun blev forskrækket over.

 

Så Emma flyttede ind hos os og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker tanken: "Du er Mollie genfødt uden alle hendes smerter og problemer".

 

Jeg savner Mollie så meget hver dag og jeg græder over hende flere dage om ugen, men samtidig føler jeg at jeg fået hende igen i Emma uden alle de problemer vi sloges med, selvom der selvfølgelig er forskelle mellem dem også (de ligner f.eks. ikke fysisk hinanden).

 

Jeg mistede Mollie den 21/3-11, Emma blev født 19/5-11 og hun flyttede hjem til os i starten af juli 11; det var den helt rigtige beslutning for både Jessie og jeg.

 

Jeg tror ikke du vil være i tvivl den dag du møder den hund du skal dele de næste mange år med og det kan være du møder den imorgen eller om et år - jeg var ikke ovre min sorg over Mollie, da Emma kom til og hun hjælper dagligt med, at jeg kommer lidt mere over den.

Jeg har ikke glemt hverken Rosie eller Mollie og jeg vil aldrig glemme dem; du vil heller aldrig glemme Teitur, selvom der kommer en ny til.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mig så ondt at du har mistet din unge hund, det er noget andet end at sige farvel til en gammel ven der er mæt af dage (selvom hullet er lige stort). Det er utroligt at du skulle opleve den manglende støtte ved dyrlægen. De klinikker jeg benytter, finder ud af hvordan kunden gerne vil have det skal foregå og de taler ikke om penge, når man bærer sin døde hund ud.

Jeg er sikker på at du finder den rigtige hund - hvornår det sker, kan kun du vide:ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...