Hvorfor vælger folk racer der er avlet, så hundene lider under det?.

[Gæst Iben B]

Det vil jeg egentlig give dig ret i, men jeg synes stadig ikke det er nogen undskyldning. Folk må da kunne tænke sig til, at det ikke er ok, det de udsætter deres hunde for.

 

Jeg taler ikke om undskyldninger. Jeg prøver bare at give et bud på Aschas spørgsmål.

[luckyluna]

Nu kan jeg godt forstå at dem med de udskældte racer ikke helt tør komme på banen, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide om de synes det ville ødelægge noget for deres race, hvis den feks havde lidt længere snude? Altså hvis feks en mops havde snude som en cavalier, som den også havde i "gamle dage"..

 

Jeg synes det er godt der er kommet "fit for function" koncept frem på udstillingerne, det er bare for sent de er gået igang..

 

Jeg har nogle gange spurgt ejere af belastede hunde om hunden da ikke halter, har et dårligt øje eller er forkølet, når de sådan kommer vraltende, stønnede og pustende..

Og det er helt oprigtigt jeg spørger, for så en af mine hunde sådan ud, når de bevægede sig, så ville jeg være oprigtigt bekymret, men jeg får som regel bare svaret at sådan skal xxxx racen se ud og gå.

Ja og undskyld, men at betegne pusten og stønnen som grynten synes jeg er trist.

 

 

Jeg synes bare det er så synd for nogle ellers på rigtig mange andre punkter helt fantastiske racer!

 

En lidt anden del af samme emne er hvor mange der mon har tænkt over om deres hund i kraft af sit udseende overhovedet har mulighed for at kommunikerer fornuftigt med artfæller?

[Hopsa]

Jeg tvivler på det handler om at turde, for mit eget vedkommende handler det mere om at gide. Men jeg har da henvendt mig da jeg pludselig kunne se min egen race blive omtalt, og den snak ser jeg frem til. Men jeg har osse fransk bulldog, og det skyldes udelukkende at jeg mødte en håndfuld eksemplarer ved et tilfælde, som overraskede mig ved deres ubesværede fremtoning. Mit indtryk af den race var bestemt noget andet inden jeg mødte disse hunde.

Den hvalp (6½ md.) der nu bor hos min mor er ubesværet, velgående, lærenem og ekstremt positiv. Hun har intet problem med at kommunikere og mine voksne hunde fungerer glimrende med hende.

 

Jeg har selv en hel del racer som jeg ikke kunne drømme om at leve sammen med eller støtte opdrættet af, så jeg mangler egentlig ikke forståelse for at folk har deres (velbegrundede) fordomme for en del racer. Jeg må bare erkende at der findes nuancer som kan have betydning for hvilket udgangspunkt en debat på dette område foregår ud fra.

[Doberfan]

Vi er enige om, at hunde der ikke kan spise mad selv uden at falde døde om eller vilde smerter, er lige så outrerede som dem, der ikke kan føde eller parre selv?7

Grand danois, berner sennen osv.

 

Labradorerne er blevet skamavlet, så de har epilepsi alle sammen eller også har de Z-hofter, eller bliver blinde. Og så synes jeg oftere og oftere at jeg hører historier om "tossede" labber, i min familie har vi 2 aflivninger af labber på samvittigheden alene fordi de blev tossede i voksenalderen (og det var altså ikke deres ejeres skyld, de begyndte at udvise ekstrem aggressiv adfærd, snappe ud uden provokation osv.).

 

Nej, det er vi ikke enige om. Jeg har ikke oplevet eller været vidne til her på siden, at en hund ikke kunne spise uden at falde død om. Var lidt glad da jeg så at nogen kommenterede at overdrivelse fremmer forståelsen, men det var så desværre ikke dig.

 

Der er da heldigvis masser af GD, Bernere og Labrador her på siden der stortrives.

[Ascha]

Nej, det er vi ikke enige om. Jeg har ikke oplevet eller været vidne til her på siden, at en hund ikke kunne spise uden at falde død om. Var lidt glad da jeg så at nogen kommenterede at overdrivelse fremmer forståelsen, men det var så desværre ikke dig.

 

Der er da heldigvis masser af GD, Bernere og Labrador her på siden der stortrives.

Der er så også folk der mener at alle racer der ikke har naturpels, stritører (og sjovt nok oprullede haler) er deforme. Jeg trøster mig bare ved at de ikke har viden om hvad der sker af fysiske forandringer under en domestiseringsproces og lader den fare.

[Umulia]

Nu kan jeg godt forstå at dem med de udskældte racer ikke helt tør komme på banen, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide om de synes det ville ødelægge noget for deres race, hvis den feks havde lidt længere snude? Altså hvis feks en mops havde snude som en cavalier, som den også havde i "gamle dage"..

 

Jeg ville også gerne i dialog med de ejere. Det er påfaldende hvor stille der altid bliver, når dette emne diskuteres. Til sammenligning kan jeg da huske at Berner-ejere har været villige til at diskutere kræftrisiko, og vi GD-ejere har også snakket om kort levetid.

Jeg kunne især godt tænke mig at vide om nogle af de FB og EB ejere, der er her på forum, vil vælge samme race næste gang. Måske skulle man lave en anonym afstamning :hmm:

[FunMan]

Jeg tvivler på det handler om at turde, for mit eget vedkommende handler det mere om at gide. Men jeg har da henvendt mig da jeg pludselig kunne se min egen race blive omtalt, og den snak ser jeg frem til. Men jeg har osse fransk bulldog, og det skyldes udelukkende at jeg mødte en håndfuld eksemplarer ved et tilfælde, som overraskede mig ved deres ubesværede fremtoning. Mit indtryk af den race var bestemt noget andet inden jeg mødte disse hunde.

Den hvalp (6½ md.) der nu bor hos min mor er ubesværet, velgående, lærenem og ekstremt positiv. Hun har intet problem med at kommunikere og mine voksne hunde fungerer glimrende med hende.

 

Jeg har selv en hel del racer som jeg ikke kunne drømme om at leve sammen med eller støtte opdrættet af, så jeg mangler egentlig ikke forståelse for at folk har deres (velbegrundede) fordomme for en del racer. Jeg må bare erkende at der findes nuancer som kan have betydning for hvilket udgangspunkt en debat på dette område foregår ud fra.

 

Med udgangspunkt i det du tidligere gav udtryk for i denne tråd, overrasker det mig at du selv er ligeglad med hvordan din hund er strikket sammen, bare det er den hund du vil have.

[AnneMangetal]

Med udgangspunkt i det du tidligere gav udtryk for i denne tråd, overrasker det mig at du selv er ligeglad med hvordan din hund er strikket sammen, bare det er den hund du vil have.

 

What???? Jeg tror du misforstår det der er citeret?! Som jeg læser Hopsas indlæg, har hun netop syntes at FB-racen bevægede sig i en forkert retning, som hun ikke kunne stå inde for. Da hun så mødte nogle eksemplarer af racen der IKKE var deforme (som racen er/er på vej imod), slog hun til og købte sådan en. Ligesom med fx CKC, er der jo linier der avler på defekterne, og linier der forsøger at avle defekterne ud (og gå tilbage til det oprindelige udseende).

 

Correct me if I'm wrong.....

[Louisen]

Det her ser jeg frem til at få uddybet...

Jeg har ingen hunde der ikke kan spise selv og heller ingen der har haft smerter eller mavedrejning i forbindelse med indtag af foder, så nu ser det ud til at det er min tur til at blive oplyst.

 

Det er som regel de store hunde der har problemet, de kan også få trommesyge simpelthen fordi de er så store i deres korpus. Men det er jo ikke alle af dem, som har det, hvilket jeg også skrev til at starte med. :blink:

 

Jeg har kendt flere store hunde, som fik deres mad serveret i flere små portioner, for hvis de spiste for hurtigt kunne de få mavedrejning. Men jeg kender ikke alle store hunde i verden, så jeg KAN ikke udtale mig om alle hundene, kun om de tendenser jeg har observeret (hvilket er enormt subjektivt).

[Louisen]

Jeg tror ikke du er helt opdateret på området, men selvfølgelig fremmer overdrivelse forståelsen.

 

Nu er det lige dit indlæg det går ud over, men tråden her var ikke tænkt at skulle handle om arvelige sygdomme som man kan risikere og som opdrætterne trods alt forsøger at styre udenom, men om avl der har ændret racernes udseende så det bliver en forringelse af hundenes livskvalitet, som opdrætterne sigter mod. Er forskellen ikke synlig?.

 

Nej, det synes jeg ikke. En grand danois f.eks. skal jo være stor og bliver avlet med henblik på dette, på trods af at dens ekstreme vækst i hvalpetiden betyder, at man skal være meget påpasselig med det rigtige foder, fordi den kan få store gener af det hvis man ikke tager højde for det.

Der findes opdrættere, som tilbyder kiropraktor 1-2 gange i voksealderen, simpelthen fordi hundene ellers kan vokse sig lidt skæve, fordi det hår så stærkt.

 

Det har ingen praktik funktion at en grand danois skal være så stor. Man kunne sagtens vinkle avlen, så man fik hunde der ikke voksede så massivt og derfor ikke fik omtalte problemer. Men det gør man ikke.

 

 

Der findes ansvarlige opdrættere af f.eks. fransk bulldog, som forsøger at "redde" racen ved at avle mindre flade snuder, mindre udstående øjne og bedre mulighed for selv at klare drægtighed, parring osv.

 

På samme måde findes der uansvarlige grand danois-opdrættere, som bare synes at hundene skal være så store som muligt og ikke tager højde for, hvad det gør ved en hund, at have så lange lemmer, at vokse så hurtigt og massivt på kort tid, og de problemer med maven de kan få, ved at have så stort et korpus.

[Louisen]

 

En lidt anden del af samme emne er hvor mange der mon har tænkt over om deres hund i kraft af sit udseende overhovedet har mulighed for at kommunikerer fornuftigt med artfæller?

 

Jeg har tænkt over det og har valgt opdrætter med det i baghovedet!

 

Da jeg var yngre, var jeg på en udstilling i Tyskland. Der mødte jeg nogle shibaer, som slet ikke kunne rette deres haler ud. De kunne godt logre, men der er jo stor forskel på en logrende krølle der er placeret lige oven på numsen/ryggen og så en udstrakt logrende hale, som alle kan se.

 

Taikis hale kan godt strækkes ud og han nyder det når vi f.eks. børster ham. Når han bliver bange og halen skal mellem benene, kan den dog ikke bøje sig så meget bagud, så det ender med at hele hans numse slæber hen af jorden. Til gengæld retter hans krølle sig lidt ud, når han logrer, hvilket gør det nemmere for andre hunde at se.

 

Ikke-spidshunde misforstår nogle gange hans ører, som altid er rettet fremefter, hvilket nogle hunde tolker som stor agtpågivenhed. Omvendt har Taiki svært ved at lure konceptet hængeører.

 

Taiki kan godt kommunikere med andre hunde, men de er gensidigt længere om at lure hinanden af, hvis det er en ikke-spidshund end hvis det er en anden hund i spidshunde-racekategorien. Simpelthen pga. forskelle i udseende.

[Hopsa]

What???? Jeg tror du misforstår det der er citeret?! Som jeg læser Hopsas indlæg, har hun netop syntes at FB-racen bevægede sig i en forkert retning, som hun ikke kunne stå inde for. Da hun så mødte nogle eksemplarer af racen der IKKE var deforme (som racen er/er på vej imod), slog hun til og købte sådan en. Ligesom med fx CKC, er der jo linier der avler på defekterne, og linier der forsøger at avle defekterne ud (og gå tilbage til det oprindelige udseende).

 

Correct me if I'm wrong.....

 

Mjah, faktisk var jeg ikke interesseret i racen inden jeg mødte disse før omtalte eksemplarer. Da jeg havde mødt nogle stykker (som i øvrigt ingen genetiske relationer havde) gik racen hen og blev interessant nok til at jeg ville gå dybere i den og det endte ud i et indkøb til min mor, da racens mentale karaktertræk i høj grad levede op til hendes behov

[Louisen]

Jeg tvivler på det handler om at turde, for mit eget vedkommende handler det mere om at gide. Men jeg har da henvendt mig da jeg pludselig kunne se min egen race blive omtalt, og den snak ser jeg frem til. Men jeg har osse fransk bulldog, og det skyldes udelukkende at jeg mødte en håndfuld eksemplarer ved et tilfælde, som overraskede mig ved deres ubesværede fremtoning. Mit indtryk af den race var bestemt noget andet inden jeg mødte disse hunde.

Den hvalp (6½ md.) der nu bor hos min mor er ubesværet, velgående, lærenem og ekstremt positiv. Hun har intet problem med at kommunikere og mine voksne hunde fungerer glimrende med hende.

 

Jeg har selv en hel del racer som jeg ikke kunne drømme om at leve sammen med eller støtte opdrættet af, så jeg mangler egentlig ikke forståelse for at folk har deres (velbegrundede) fordomme for en del racer. Jeg må bare erkende at der findes nuancer som kan have betydning for hvilket udgangspunkt en debat på dette område foregår ud fra.

 

Men du har jo også fokus på sunde, raske familiehunde og ud fra hvad du beskriver, ER de jo netop rigtig sunde og et positivt islæt til racen.

 

Men der er desværre en del større hunde, som netop har risiko for mavedrejninger hvis man ikke tager sine forbehold. Det er hvad det er. Det som kan provokere mig, er at nogle opdrættere ikke ser det som et problem, fordi løsningen er meget enkel: Flere, men mindre portioner og hvile efter mad. Hvilket jo er meget ligetil, men jeg forestiller mig at det også er sådan at f.eks. mopsen blev så ekstrem i sit udseende, det starter jo alt sammen et sted hvor nogle opdrættere konstaterer et medfødt, fysisk problem men ikke tager sig rigtig af det, "for man skal jo bare...".

 

 

Jeg tror virkelig, at det vi har brug for, er flere af samme type som f.eks. du selv - som går mere op i sundhed og gemyt, end egentlig udseende, så der ikke bliver en fiksering på det, som skaber "blindhed" over for evt. skavanker som nævnte type. Og jeg synes da også, at det er ironisk, at du inde på din hjemmeside skriver, at du ikke opdrætter med udstillingshunde for øje og alligevel vinder dine hunde talrige priser og ros i udstillinger - det beviser jo bare, at man sagtens kan få det hele.

[Louisen]

Nej, det er vi ikke enige om. Jeg har ikke oplevet eller været vidne til her på siden, at en hund ikke kunne spise uden at falde død om. Var lidt glad da jeg så at nogen kommenterede at overdrivelse fremmer forståelsen, men det var så desværre ikke dig.

 

Der er da heldigvis masser af GD, Bernere og Labrador her på siden der stortrives.

 

Læs lige hvad jeg skriver allerførst i mit første indlæg. Nemlig at det handler om fordomme, om subjektive oplevelser og at jeg godt ved, at der findes en del hunde som IKKE har de problemer.

 

Jeg kan ikke se, at jeg skal gentage mig selv igen og igen, går ud fra at folk læser hvad jeg skriver.

 

Jeg kender også en håndfuld franske bulldogs som stortrives (bl.a. fordi de ikke har vejrtrækningsproblemer fordi deres snuder ikke er mega korte), men det betyder jo ikke, at der ikke findes racefæller som har et miserabelt liv.

[AnneMangetal]

Men du har jo også fokus på sunde, raske familiehunde og ud fra hvad du beskriver, ER de jo netop rigtig sunde og et positivt islæt til racen.

 

Men der er desværre en del større hunde, som netop har risiko for mavedrejninger hvis man ikke tager sine forbehold. Det er hvad det er. Det som kan provokere mig, er at nogle opdrættere ikke ser det som et problem, fordi løsningen er meget enkel: Flere, men mindre portioner og hvile efter mad. Hvilket jo er meget ligetil, men jeg forestiller mig at det også er sådan at f.eks. mopsen blev så ekstrem i sit udseende, det starter jo alt sammen et sted hvor nogle opdrættere konstaterer et medfødt, fysisk problem men ikke tager sig rigtig af det, "for man skal jo bare...".

 

 

Jeg tror virkelig, at det vi har brug for, er flere af samme type som f.eks. du selv - som går mere op i sundhed og gemyt, end egentlig udseende, så der ikke bliver en fiksering på det, som skaber "blindhed" over for evt. skavanker som nævnte type. Og jeg synes da også, at det er ironisk, at du inde på din hjemmeside skriver, at du ikke opdrætter med udstillingshunde for øje og alligevel vinder dine hunde talrige priser og ros i udstillinger - det beviser jo bare, at man sagtens kan få det hele.

 

Er mavedrejning en avlet skavank? Jeg troede at det var fysisk betinget, og svarende til kolik hos heste, altså en helt almindelig og generel risiko, når dyret tilfældigvis er en stor race?!

[Louisen]

Er mavedrejning en avlet skavank? Jeg troede at det var fysisk betinget, og svarende til kolik hos heste, altså en helt almindelig og generel risiko, når dyret tilfældigvis er en stor race?!

 

Hvad er forskellen på at avle en stor race, når det kun har en udseendetsmæssig funktion og så at avle små snuder, når det igen kun har en udseendetsmæssig funktion?

 

Burde man ikke kun avle hundene så store, at de lige akkurat IKKE risikerede mavedrejninger, ligesom det foreslås at man avlede bulldogs så de lige akkurat IKKE havde vejrtrækningsproblemer med snuden..?

[Fluffykins]

Men du har jo også fokus på sunde, raske familiehunde og ud fra hvad du beskriver, ER de jo netop rigtig sunde og et positivt islæt til racen.

 

Men der er desværre en del større hunde, som netop har risiko for mavedrejninger hvis man ikke tager sine forbehold. Det er hvad det er. Det som kan provokere mig, er at nogle opdrættere ikke ser det som et problem, fordi løsningen er meget enkel: Flere, men mindre portioner og hvile efter mad. Hvilket jo er meget ligetil, men jeg forestiller mig at det også er sådan at f.eks. mopsen blev så ekstrem i sit udseende, det starter jo alt sammen et sted hvor nogle opdrættere konstaterer et medfødt, fysisk problem men ikke tager sig rigtig af det, "for man skal jo bare...".

 

 

Jeg tror virkelig, at det vi har brug for, er flere af samme type som f.eks. du selv - som går mere op i sundhed og gemyt, end egentlig udseende, så der ikke bliver en fiksering på det, som skaber "blindhed" over for evt. skavanker som nævnte type. Og jeg synes da også, at det er ironisk, at du inde på din hjemmeside skriver, at du ikke opdrætter med udstillingshunde for øje og alligevel vinder dine hunde talrige priser og ros i udstillinger - det beviser jo bare, at man sagtens kan få det hele.

 

Er det ikke bare noget som siger mere om hvordan opdrætterne har deres hunde? Det er jo ikke sikkert at de hunde som fodres 5 gange om dagen rent faktisk ville få problemer med 1 måltid om dagen - men det siger da lidt om hvor bekymret ejeren er for sygdommen, og, forhåbentligt, tænker over det i sin avl?

[Hopsa]

Det er som regel de store hunde der har problemet, de kan også få trommesyge simpelthen fordi de er så store i deres korpus. Men det er jo ikke alle af dem, som har det, hvilket jeg også skrev til at starte med. :blink:

 

Jeg har kendt flere store hunde, som fik deres mad serveret i flere små portioner, for hvis de spiste for hurtigt kunne de få mavedrejning. Men jeg kender ikke alle store hunde i verden, så jeg KAN ikke udtale mig om alle hundene, kun om de tendenser jeg har observeret (hvilket er enormt subjektivt).

Der er den mulighed at disse hunde er blevet fodret på den måde, fordi det er ejeren blevet anbefalet eller det har ejeren læst et sted og tør derfor ikke andet.

Det betyder ikke nødvendigvis at hundene rent faktisk var faldet døde om hvis ikke det var fodret på den måde.

 

Nej, det synes jeg ikke. En grand danois f.eks. skal jo være stor og bliver avlet med henblik på dette, på trods af at dens ekstreme vækst i hvalpetiden betyder, at man skal være meget påpasselig med det rigtige foder, fordi den kan få store gener af det hvis man ikke tager højde for det.

Der findes opdrættere, som tilbyder kiropraktor 1-2 gange i voksealderen, simpelthen fordi hundene ellers kan vokse sig lidt skæve, fordi det hår så stærkt.

Ja det findes der en opdrætter der anbefaler, det er mig!

Jeg skriver "Jeg anbefaler i øvrigt at man, selvom hvalpen/unghunden ingen synlige problemer har, besøger en kiropraktor nogle gange i hundens første leveår. Ved en race med så extrem vækst kan der nemt snige sig skævheder ind forholdvist ubemærket".

Det betyder ikke at hunden går i stykker hvis ikke man besøger en kiropraktor, men vælger man at lade sin hvalp være hvalp i stedet for at pakke den ind i vat, så vil en grande-hvalp lissom alle andre hvalpe nemt få væltet ind i noget der ikke flytter sig, falde over sine egne ben og den slags. Man kan lisså godt sikre sig at en hvalp vokser lige og godt, og derfor rette de ting der kan komme af naturlig hvalpeleg, mens hunden er ung og blød. Når en race tager 2 kilo på om ugen, siger det sig selv at det der for en lille race er noget der ikke har den stor betydning, nemt kan blive ubehageligt for en stor race.

 

Mht. foderet. Prøv at læg mærke til hvor mange tråde der findes om valg af foder til gamle og unge. Hvor mange af de tråde udspringer af fodring af grand danois?

Personligt bliver jeg i øvrigt kontaktet af folk med andre racer som har brug for noget fodervejledning. Jeg ser masser af mindre racer der står forkert på deres ben, måske er det netop fordi vi der har GD kender konsekvensen af for hurtig vækst at vi justerer os ud af det gennem foderet, hvor andre ikke er klar over at det kan være anderledes end det de ser.

 

Det har ingen praktik funktion at en grand danois skal være så stor. Man kunne sagtens vinkle avlen, så man fik hunde der ikke voksede så massivt og derfor ikke fik omtalte problemer. Men det gør man ikke.

Sagtens?

Jeg blir nok nødt til at briste din boble og fortælle at du udtaler dig på et område du ikke sådan rigtig har erfaring med.

I opdrættet af grand danois er der ikke er specifikt fokus på at lave hunde der er så store som muligt. Der findes nogle nybegyndere i racen som går enormt meget op i deres hunds højde og vægt, men det damper af med tiden.

At lave store hunde er intet problem, man tager en grande og parrer den med en anden grande, så kommer der store hvalpe. Racen har end ikke en max-højde, da det slet ikke er relevant at beskæftige sig med det. Som opdrætter har man fokus på at lave harmoniske hunde i balance, og alle (med noget erfaring) ved at når en hund går hen og bliver en meter høj, så er det meget sjældent den er velproportioneret.

I øvrigt er en lavere højde ikke garant for korrekt vækst, den hund der bliver højere end den anden vokser mange gange bare i længere tid.

 

 

Der findes ansvarlige opdrættere af f.eks. fransk bulldog, som forsøger at "redde" racen ved at avle mindre flade snuder, mindre udstående øjne og bedre mulighed for selv at klare drægtighed, parring osv.

 

På samme måde findes der uansvarlige grand danois-opdrættere, som bare synes at hundene skal være så store som muligt og ikke tager højde for, hvad det gør ved en hund, at have så lange lemmer, at vokse så hurtigt og massivt på kort tid, og de problemer med maven de kan få, ved at have så stort et korpus.

 

Er det nogle opdrættere du kender, nogle opdrættere du har talt med om deres avlsmål?

Det her med at det er store hunde der får mavedrejninger er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Det er ikke sådan at en stor grande er i større risiko for mavedrejning end en lille grande. Det er hundens anatomi det drejer sig om. Boxere, dobermann og andre racer der er bygget med dyb brystkasse og smal talje, er dem man generelt sætter i risikogruppen.

Samtidig skal man så osse være varsom med at udtale sig om hvorfor en hund får mavedrejning, for det er der fortsat uenighed og tvivl om. Og netop fordi der er tvivl om hvorfor en mavedrejning opstår, er det ikke så lige til at udtale sig om hvordan man undgår tilstanden. Som du har hørt eller læst dig til, så er der nogle der vælger at fodre små hyppige portioner, jeg gør selv det modsatte.

[Fluffykins]

Hvad er forskellen på at avle en stor race, når det kun har en udseendetsmæssig funktion og så at avle små snuder, når det igen kun har en udseendetsmæssig funktion?

 

Burde man ikke kun avle hundene så store, at de lige akkurat IKKE risikerede mavedrejninger, ligesom det foreslås at man avlede bulldogs så de lige akkurat IKKE havde vejrtrækningsproblemer med snuden..?

 

Jeg har desuden altid hørt at mavedrejning var en risiko for hunde med en dyb brystkasse - heriblandt i sær mynderne, hvis udseende er opstået mere eller mindre naturligt (ret mig hvis jeg tager fejl her )

Selvfølgelig kan man avle efter en mindre dyb brystkasse, og en anden hundetype i de store racer - men garantien for at det er det som kan løse problemet er imo ikke den samme som hvis man avler næser på fb og eb.

[Umulia]

Jeg har desuden altid hørt at mavedrejning var en risiko for hunde med en dyb brystkasse - heriblandt i sær mynderne, hvis udseende er opstået mere eller mindre naturligt (ret mig hvis jeg tager fejl her )

Selvfølgelig kan man avle efter en mindre dyb brystkasse, og en anden hundetype i de store racer - men garantien for at det er det som kan løse problemet er imo ikke den samme som hvis man avler næser på fb og eb.

 

Den eneste hund, jeg har kendt personligt, som døde af mavedrejning, var en Schæfer. Men bortset fra det - at nogle racer har en let øget risiko for måske at få en bestemt sygdom, er efter min mening slet ikke sammenligneligt med at andre racer lider konstant, hvert minut i døgnet, pga. deres udseende.

Alle, der avler og køber hunde, bør være opmærksomme på deres races helbred, men jeg tror godt vi kan tillade os at sige "nogle mere end andre"...

[AnneMangetal]

Hvad er forskellen på at avle en stor race, når det kun har en udseendetsmæssig funktion og så at avle små snuder, når det igen kun har en udseendetsmæssig funktion?

 

Burde man ikke kun avle hundene så store, at de lige akkurat IKKE risikerede mavedrejninger, ligesom det foreslås at man avlede bulldogs så de lige akkurat IKKE havde vejrtrækningsproblemer med snuden..?

 

En schæfer er imo ikke en STOR hund. Ikke desto mindre har racen en funktion, og tvivler på at du kan bruge en shiba til politihund, en pekingeser til trækhund (Berner), en chi som slædehund (Malamut) osv.

 

Skal man så også holde op med at avle ponyer fordi de oftere bliver forfangne:vedikke: Eller shibaer fordi de er nogle arrige bæster...... Jep, jeg generaliserer også

[Fluffykins]

Men er problemet ikke at hundenes funktion ofte bliver overskygget af deres udseende?

Jeg mener det hjælper vel ikke ligefrem schæferens funktion som brugshund at have den skæve ryg, og frølår, som udstillingshundene har fået?

[Gæst Iben B]

Men er problemet ikke at hundenes funktion ofte bliver overskygget af deres udseende?

Jeg mener det hjælper vel ikke ligefrem schæferens funktion som brugshund at have den skæve ryg, og frølår, som udstillingshundene har fået?

 

Jo, det er også ofte problemet som jeg ser det. Eller - fremhævelsen af deres særlige brugs/racepræg bliver overdrevet, til en grad så brugsevnen forsvinder.

Bulldoggens korte snude og brede flab, skulle vist oprindelig sikre en stor gribeflade. Så synes man at det særtræk er så charmerende (hvilket det jo også kan være) at det bliver kørt for langt ud.

På samme måde med schæferen - en hund der står vagtsomt, med brystkassen skudt frem og bagbenene let bagud, klar til spring (hvilket gør ryggen let skrånende), er jo smuk og kraftfuld at se til. Men kørt ud i nogle af de schæfere man ser idag, er det kraftfulde udtryk jo helt forsvundet.

[Gæst Sunny]

Jeg har Shih tzu pga deres skønne væsen. Tror ikke man kan finde andre små hunde med de egenskaber jeg sætter pris på, så der var ikke så meget at vælge imellem Men mine er også den type med mere snude, og de er også både avlet og født normalt.. Og de kan sagtens løbe, lege og gå en god tur uden at ha' problemer med vejrtrækningen.

[Louisen]

En schæfer er imo ikke en STOR hund. Ikke desto mindre har racen en funktion, og tvivler på at du kan bruge en shiba til politihund, en pekingeser til trækhund (Berner), en chi som slædehund (Malamut) osv.

 

Skal man så også holde op med at avle ponyer fordi de oftere bliver forfangne:vedikke: Eller shibaer fordi de er nogle arrige bæster...... Jep, jeg generaliserer også

 

Jeg synes bestemt ikke at man skal stoppe avlen! Men jeg er enig i, at man skal tænke sig om, hvis man er opdrætter. Jeg har f.eks. valgt opdrætter ud fra det med halen, fordi jeg kunne lide at hendes hunde var lidt mere robuste i det og også at hun avlede efter et godt gemyt. Jeg var faktisk i dialog med en opdrætter/kennel (navn nævnes ikke) som jeg valgte fra, fordi jeg ikke syntes at de virkede nok opmærksomme på shibaens til tider besværlige sind.

 

Hvis man, som nogen nævner, blot er BANGE for at ens hund udvikler f.eks. mavedrejning, så er det noget man IMO bør undersøge nærmere, inden man bruger den specifikke hund i avlen. Jeg regner da med, at Taiki har smukke hofter, men de skal jo tjekkes alligevel for en sikkerheds skyld.

Og da vi var nervøse for allergi, fik vi også tjekket det grundigt, bl.a. på grund af at vi endnu ikke ved, om han kan/skal bruges i avl (hvilket kommer an på mange ting, bl.a. hans gemyt).

 

Der er jo en grund til at nogle af racerne er blevet så ekstreme, jeg tror ikke det er ilde ment fra opdrætternes side, jeg tror at det meget skyldes en bagatellisering, "Det er jo ikke slemt, det går jo nok", men siges det nok gange, så sker der uheldige ting.

Dette gælder ALLE racer, bestemt også min elskede shiba-race.