Hvorfor vælger folk racer der er avlet, så hundene lider under det?.

[PinPoynter]

Burde man ikke kun avle hundene så store, at de lige akkurat IKKE risikerede mavedrejninger, ligesom det foreslås at man avlede bulldogs så de lige akkurat IKKE havde vejrtrækningsproblemer med snuden..?

den sidste hund jeg kendte der døde af mavedrejning, var en pudel, som i DK ville have gået under størrelsen "mellem". bestemt ikke en stor hund på nogen måde.

[AnneMangetal]

 

Hvis man, som nogen nævner, blot er BANGE for at ens hund udvikler f.eks. mavedrejning, så er det noget man IMO bør undersøge nærmere, inden man bruger den specifikke hund i avlen. Jeg regner da med, at Taiki har smukke hofter, men de skal jo tjekkes alligevel for en sikkerheds skyld.

Og da vi var nervøse for allergi, fik vi også tjekket det grundigt, bl.a. på grund af at vi endnu ikke ved, om han kan/skal bruges i avl (hvilket kommer an på mange ting, bl.a. hans gemyt).

 

Jamen, ALLE hunde kan få mavedrejning, men det ses blot oftere hos store hunde med dybe brystkasser. Og hvordan har du tænkt dig at undersøge om en hund potentielt kan få mavedrejning før den kan indgå i avl?

 

Det kommer måske som et chok for dig, men din hund kan sagtens få mavedrejning. Ideel set har den en dyr brystkasse og smalle hofter. Så giver du hunden mad og motionere umiddelbart efter, er der en risiko.

 

I øvrigt ville du næppe selv bryde dig om at spise en halv eller en hel dagsration mad og så umiddelbart derefter løbe 5 km. Så at en hund skal hvile efter et måltid, burde være sund fornuft.

 

Jeg afventer i spænding dine svar til Hopsa:-)

[Gæst Iben B]

Jeg ville også gerne i dialog med de ejere. Det er påfaldende hvor stille der altid bliver, når dette emne diskuteres.

 

Da jeg tidligere kom med et bud på hvorfor der er 'blindhed' overfor racespecifikke skavanker, skrev du at du det kunne være rigtigt nok, men at det ikke var nogen undskyldning.

Hvis man har som udgangspunkt at der ikke er nogen undskyldning for det folk gør, så er det nok mindre end villige til at gå i dialog med en. Det er måske meget godt at gøre sig klart om man vil i dialog eller fordømme, og så prøve at holde tonen derefter.

 

Det er ikke et personligt angreb på dig - det er et bud, med eksempel, på hvorfor folk holder sig væk fra debatemnet.

[Eris]

Jeg tror, som jeg har forstået Hopsa, at man skal som varsom med at købe hvalpe efter dem, der kun avler og helst sælger til folk ,der kun vil udstille med superresutater.Hvis dette er 1 kreterie for deres avl , er der ofte for meget af andre ting, der ikke er væsentlige for opdrætterne. Det er vel både sundhed, pzyke og vilje til at f.eks samarbejde(trænbarhed) om måske en hundesport.

Hvis vi går tilbage til avlsgodkendelse for 2 den præmie, er der godt nok ikke mange, der ikke på et par udstillinger kan opnå dette. Selv en medfødt skyhed eller hund med stor nedarvet nervøsitet kan med tiden få en 2 den præmie.

Hvilket jo ikke nødvendigvis gør den avlsegnet og slet ikke et positivt bidrag til racen fremover.

 

Thumbs up! Jeg har netop fravalgt en masse shiba kenneler til min næste hund, netop fordi de fleste går meget op i, at deres hvalpe skal udstilles! Hvis mine hunde skal på udstilling skal det kun være fordi de synes det er sjovt, og fordi jeg har valgt det De fleste af hundene er også på udstationeringskontrakt Hvilken jeg ikke vil være med til!

Jeg har netop også valgt et sted, hvor hundene er en del af familien (ikke står udenfor i bure :-s), og hvor der (selvom de er på udstilling), avles til sunde og raske familiedyr.

De tager endda til holland for at finde en god partner til deres tæver <3 Det synes jeg virkelig er, at gå op i deres opdræt <3 og dét vil jeg gerne støtte <3

[Louisen]

Der er den mulighed at disse hunde er blevet fodret på den måde, fordi det er ejeren blevet anbefalet eller det har ejeren læst et sted og tør derfor ikke andet.

Det betyder ikke nødvendigvis at hundene rent faktisk var faldet døde om hvis ikke det var fodret på den måde.

 

Jeg synes bare det virker ekstremt, at man ligefrem indretter hele hundens madprogram efter noget, der i teorien KUNNE ske og nævner dét som specifik årsag (som jeg har set). De mennesker jeg har læst gør det, er meget strikte med det.

 

 

Ja det findes der en opdrætter der anbefaler, det er mig!

Jeg skriver "Jeg anbefaler i øvrigt at man, selvom hvalpen/unghunden ingen synlige problemer har, besøger en kiropraktor nogle gange i hundens første leveår. Ved en race med så extrem vækst kan der nemt snige sig skævheder ind forholdvist ubemærket".

Det betyder ikke at hunden går i stykker hvis ikke man besøger en kiropraktor, men vælger man at lade sin hvalp være hvalp i stedet for at pakke den ind i vat, så vil en grande-hvalp lissom alle andre hvalpe nemt få væltet ind i noget der ikke flytter sig, falde over sine egne ben og den slags. Man kan lisså godt sikre sig at en hvalp vokser lige og godt, og derfor rette de ting der kan komme af naturlig hvalpeleg, mens hunden er ung og blød. Når en race tager 2 kilo på om ugen, siger det sig selv at det der for en lille race er noget der ikke har den stor betydning, nemt kan blive ubehageligt for en stor race.

 

Jeg tænker bare, at når det nu er så "besværligt" at hunden vokser så ekstremt meget - man skal passe på foderet, vitaminerne/olierne, evt. kiropraktor... HVORFOR har man så avlet hunden så stor? I mit hoved har det ikke nogen praktisk funktion, det kan ikke bruges til noget, ergo er det for at "se ud"... ligesom franske bulldogs næser, der skal renses på en bestemt måde for ikke at stoppe til. Jeg kan ikke se forskellen.

 

Mht. foderet. Prøv at læg mærke til hvor mange tråde der findes om valg af foder til gamle og unge. Hvor mange af de tråde udspringer af fodring af grand danois?

Personligt bliver jeg i øvrigt kontaktet af folk med andre racer som har brug for noget fodervejledning. Jeg ser masser af mindre racer der står forkert på deres ben, måske er det netop fordi vi der har GD kender konsekvensen af for hurtig vækst at vi justerer os ud af det gennem foderet, hvor andre ikke er klar over at det kan være anderledes end det de ser.

 

Måske er GD-ejere mere oplyste og OBS på det end mindre racers ejere er. Men det er de jo, af en grund og ikke bare for sjov. Fordi de fleste sætter sig så meget ind i racen, at de godt ved at de er nødt til at være obs, hvis ikke GD skal ende med skæve, dumme ben.

Mht. trådene omkring foderet, så er hunde-forum jo ikke repræsentativ. I er, hvad 2 måske 3 GD-ejere herinde og hvis man skal dele det op i jer og "alle de andre", så er det jo klart at der er en overvægt af tråde lavet af folk med andre racer - og mindre racer, hvilket giver sig selv da GD er den største eller næststørste hund.

Altså, det svarer lidt til at en chichuahua-ejer skriver, at dem med større racer gør dit eller dat - det er så 95% af alle andre hundeejere, fordi chi'en er så lille. Heh.

 

 

Sagtens?

Jeg blir nok nødt til at briste din boble og fortælle at du udtaler dig på et område du ikke sådan rigtig har erfaring med.

I opdrættet af grand danois er der ikke er specifikt fokus på at lave hunde der er så store som muligt. Der findes nogle nybegyndere i racen som går enormt meget op i deres hunds højde og vægt, men det damper af med tiden.

At lave store hunde er intet problem, man tager en grande og parrer den med en anden grande, så kommer der store hvalpe. Racen har end ikke en max-højde, da det slet ikke er relevant at beskæftige sig med det. Som opdrætter har man fokus på at lave harmoniske hunde i balance, og alle (med noget erfaring) ved at når en hund går hen og bliver en meter høj, så er det meget sjældent den er velproportioneret.

I øvrigt er en lavere højde ikke garant for korrekt vækst, den hund der bliver højere end den anden vokser mange gange bare i længere tid.

 

Men omvendt kan en FB-opdrætter jo sige præcist det samme om næserne. At der ikke er nogen af franske bulldogopdrætterne, der går efter den fladeste flade næse, men avler man en FBtæve med en FB-han, så får man altså hvalpe med flade næser.

 

Det er et argument for at beholde status quo, et status quo som kan give hunden problemer, bare for at "se ud".

Der var nogen som nævnte, at f.eks. slædehunde skal have en vis størrelse for at kunne, ja, slæbe... Men GD er jo bare stor. Den kunne godt udføre sine evner i mindre format og det er jo blevet så stor gennem avl. Så må den også kunne gøres mindre igen og slippe for så massiv vækst under opvæksten, at det meget hurtigt kan blive noget juks hvis det går galt eller den ikke får de rigtige vitaminer.

 

Er det nogle opdrættere du kender, nogle opdrættere du har talt med om deres avlsmål?

 

Dels har jeg snakket med folk på udstillinger, som jeg elsker at komme på for at se forskellige hunderacer. Dels kan jeg læse på hjemmesider og få en fornemmelse af, hvad folk sigter efter. Noget af det er gisninger baseret på små hints folk afslører, hvilket jo er subjektivt, men stiller jeg spørgsmålene som de her er stillet op, går folk i baglås, hvilket ikke er så befordrende for samtalen.

 

Det her med at det er store hunde der får mavedrejninger er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Det er ikke sådan at en stor grande er i større risiko for mavedrejning end en lille grande. Det er hundens anatomi det drejer sig om. Boxere, dobermann og andre racer der er bygget med dyb brystkasse og smal talje, er dem man generelt sætter i risikogruppen.

Samtidig skal man så osse være varsom med at udtale sig om hvorfor en hund får mavedrejning, for det er der fortsat uenighed og tvivl om. Og netop fordi der er tvivl om hvorfor en mavedrejning opstår, er det ikke så lige til at udtale sig om hvordan man undgår tilstanden. Som du har hørt eller læst dig til, så er der nogle der vælger at fodre små hyppige portioner, jeg gør selv det modsatte.

 

Mavedrejningen var et eksempel, vi kunne også tage den massive vækst og bruge som eksempel i stedet for.

 

 

 

Jeg tror, at det jeg vil frem til er, at rigtig RIGTIG mange racer end bare de fladsnudede og dem, der ikke kan føde/parre selv, har sundhedsproblemer alene for at "se ud". Og en del brugshunde skal også bare "se ud" på en bestemt måde, fordi man ikke rigtig bruger dem mere. Folk træner deres hunde, bevares, men det er jo de færreste som rent faktisk har en kæmpe fåreflok som de får deres schæfer eller collie til at hjælpe med, og som har brug for hunden for at få deres erhverv som fåreavler til at fungere.

 

Et godt eksempel er blodhunden, som hænger mere og mere. De lange øre hvirvler duftmolekyler op i næsen på den og hjælper den derfor med at lugte, men når maveskindet samtidig næsten trækker hen af jorden, så er det for voldsomt.

Eller sharpei'en, som bliver mere og mere rynket, hvilket giver den gener med svamp, synet og læbefoldssvamp. Lidt rynker har den brug for, så et vildsvin der stanger den under jagt kun får fat i huden (sharpei'en er jo en jagthund til dette formål), men det bliver mere og mere overdrevent.

 

 

Og som allerede nævnt, japansk nationalskatte, shibaen og akitaen, er også ved at ændre udseende ... Akitaen så meget, at japanerne nu skelner imellem akita inu (deres) og American akita, som de mener er en helt anden race og slet ikke skal sammenlignes. Nu frygter de, det samme sker med shiba inu og "Western shiba" som de er begyndt at kalde dem.

[Louisen]

Jeg ved ikke om jeg bør tilføje, at jeg faktisk elsker GD og overvejede at få en, men har selverkendelse nok til at vide, at jeg ikke har temperamentet. Schæfere elsker jeg også, regner med at jeg engang i fremtiden skal være schæfer-moster, fordi min søster er helt skudt i racen og måske skal have en, når hun er færdig med studiet og ved, hvor meget tid hun bruger på at arbejde.

 

Faktisk elsker jeg alle hunderacer og finder charmen i dem alle sammen, så jeg lyder mere negativ end jeg egentlig er. Jeg synes vel bare, at ret skal være ret - når vi alle sidder her og er enige i, at det er for dårligt med franske bulldogs der ikke kan trække vejret og mopser der taber deres øjne osv., så må vi også se bjælken i eget øje og overveje, hvilke (evt. potentielle) skavanker vores egne hunde har, kan få eller racen som helhed kan udvikle sig hen imod, hvis ikke opdrætterne ser sig for.

[Hopsa]

Jeg synes bare det virker ekstremt, at man ligefrem indretter hele hundens madprogram efter noget, der i teorien KUNNE ske og nævner dét som specifik årsag (som jeg har set). De mennesker jeg har læst gør det, er meget strikte med det.

 

 

 

 

Jeg tænker bare, at når det nu er så "besværligt" at hunden vokser så ekstremt meget - man skal passe på foderet, vitaminerne/olierne, evt. kiropraktor... HVORFOR har man så avlet hunden så stor? I mit hoved har det ikke nogen praktisk funktion, det kan ikke bruges til noget, ergo er det for at "se ud"... ligesom franske bulldogs næser, der skal renses på en bestemt måde for ikke at stoppe til. Jeg kan ikke se forskellen.

 

 

 

Måske er GD-ejere mere oplyste og OBS på det end mindre racers ejere er. Men det er de jo, af en grund og ikke bare for sjov. Fordi de fleste sætter sig så meget ind i racen, at de godt ved at de er nødt til at være obs, hvis ikke GD skal ende med skæve, dumme ben.

Mht. trådene omkring foderet, så er hunde-forum jo ikke repræsentativ. I er, hvad 2 måske 3 GD-ejere herinde og hvis man skal dele det op i jer og "alle de andre", så er det jo klart at der er en overvægt af tråde lavet af folk med andre racer - og mindre racer, hvilket giver sig selv da GD er den største eller næststørste hund.

Altså, det svarer lidt til at en chichuahua-ejer skriver, at dem med større racer gør dit eller dat - det er så 95% af alle andre hundeejere, fordi chi'en er så lille. Heh.

 

 

 

 

Men omvendt kan en FB-opdrætter jo sige præcist det samme om næserne. At der ikke er nogen af franske bulldogopdrætterne, der går efter den fladeste flade næse, men avler man en FBtæve med en FB-han, så får man altså hvalpe med flade næser.

 

Det er et argument for at beholde status quo, et status quo som kan give hunden problemer, bare for at "se ud".

Der var nogen som nævnte, at f.eks. slædehunde skal have en vis størrelse for at kunne, ja, slæbe... Men GD er jo bare stor. Den kunne godt udføre sine evner i mindre format og det er jo blevet så stor gennem avl. Så må den også kunne gøres mindre igen og slippe for så massiv vækst under opvæksten, at det meget hurtigt kan blive noget juks hvis det går galt eller den ikke får de rigtige vitaminer.

 

 

 

Dels har jeg snakket med folk på udstillinger, som jeg elsker at komme på for at se forskellige hunderacer. Dels kan jeg læse på hjemmesider og få en fornemmelse af, hvad folk sigter efter. Noget af det er gisninger baseret på små hints folk afslører, hvilket jo er subjektivt, men stiller jeg spørgsmålene som de her er stillet op, går folk i baglås, hvilket ikke er så befordrende for samtalen.

 

 

 

Mavedrejningen var et eksempel, vi kunne også tage den massive vækst og bruge som eksempel i stedet for.

 

 

 

Jeg tror, at det jeg vil frem til er, at rigtig RIGTIG mange racer end bare de fladsnudede og dem, der ikke kan føde/parre selv, har sundhedsproblemer alene for at "se ud". Og en del brugshunde skal også bare "se ud" på en bestemt måde, fordi man ikke rigtig bruger dem mere. Folk træner deres hunde, bevares, men det er jo de færreste som rent faktisk har en kæmpe fåreflok som de får deres schæfer eller collie til at hjælpe med, og som har brug for hunden for at få deres erhverv som fåreavler til at fungere.

 

Et godt eksempel er blodhunden, som hænger mere og mere. De lange øre hvirvler duftmolekyler op i næsen på den og hjælper den derfor med at lugte, men når maveskindet samtidig næsten trækker hen af jorden, så er det for voldsomt.

Eller sharpei'en, som bliver mere og mere rynket, hvilket giver den gener med svamp, synet og læbefoldssvamp. Lidt rynker har den brug for, så et vildsvin der stanger den under jagt kun får fat i huden (sharpei'en er jo en jagthund til dette formål), men det bliver mere og mere overdrevent.

 

 

Og som allerede nævnt, japansk nationalskatte, shibaen og akitaen, er også ved at ændre udseende ... Akitaen så meget, at japanerne nu skelner imellem akita inu (deres) og American akita, som de mener er en helt anden race og slet ikke skal sammenlignes. Nu frygter de, det samme sker med shiba inu og "Western shiba" som de er begyndt at kalde dem.

 

Louise, der er forholdsvis meget her der ikke understøttes af andet end tænkte senarier, så jeg orker ikke at kommentere på det hele. Der er ikke meget mening i at informere om hvordan tingene rent faktisk er, når du hellere vil forholde dig til hvordan du har besluttet dig for at tingene er.

 

Men selvfølgelig har der været et formål med at skabe en hund med den størrelse en grand danois har, man mener at den har været brugt til at sende i land fra bådene for at skabe frygt, inden vikingerne (eller hvem det har været) selv gik i land for at plyndre en landsby.

 

Der er ikke noget specielt besværligt ved at have en grand danois i vækst. Mine hvalpe og unghunde får et tørfoder indtil de bliver 18-24 måneder hvor de kommer over på råt. De får nogle c-vitaminer sammen med foderet. Jeg cykler med mine hunde fra de er under et år og jeg fodrer mine voksne hunde inden sengetid med et ordentligt læs råt foder. Har jeg en hund der begynder at karpe i ryggen eller bevæge sig i pasgang, så kommer den til kiropraktor og mine hvalpe får ikke lov at lege til de selv dejser om. Er der noget af dette du oplever som værende ekstreme hensyn?

 

Du hænger dig i mavedrejning ind til det går op for dig at det ikke kan begrundes med størrelsen, så er det pludselig den helt utroligt besværlige vækst der er problemet.

Men Louise, granden er faktisk en af de racer som ikke rigtig har de store generelle problemer.

Jeg har ingen som helst problemer med at anerkende problemer i egen race, så det er ikke pga. lukkede øjne at jeg ikke giver dig ret i dine udtalelser, det skyldes helt enkelt at du ikke har ret i det du tror du ved. Som du sikkert har læst på min hjemmeside forholder jeg mig til de ting vi indimellem ser i racen og jeg gør mit til at manøvrere uden om disse ting i mit opdræt.

 

Det kan godt være du mener ret skal være ret..... men jeg har nu ikke udtalt mig om min holdning til andre racer end to af dem jeg selv har at gøre med.

[chr68866]

Blodhund med maveskind hængende tæt ved jorden... Pictures please, for det har jeg tilgode at se.

[Ascha]

Jeg synes vel bare, at ret skal være ret - når vi alle sidder her og er enige i, at det er for dårligt med franske bulldogs der ikke kan trække vejret og mopser der taber deres øjne osv., så må vi også se bjælken i eget øje og overveje, hvilke (evt. potentielle) skavanker vores egne hunde har, kan få eller racen som helhed kan udvikle sig hen imod, hvis ikke opdrætterne ser sig for.

Jeg vil stadig mene at du helt har misset hvad tråden handler om, for det er klart at hver race har sine problemer man skal være opmærksom på, men fordi en race evt. har problemer med tendens til mavedrejning, lider den enkelte hunden jo ikke under det, hvis den ikke får det. Det samme med allergi, HD/ AD, hjertesygdomme osv. Den enkelte hund er jo ikke bemærket af det hvis den ikke får sygdommen og det er jo noget opdrætterne forsøger at avle sig ud af.

 

Grunden til at jeg startede tråden var at jeg gerne ville vide lidt om folks overvelser i forbindelse med at nogle racers fysik har en negativ indflydelse på den enkelte hunds (eller moderdyrets) livskvalitet.

 

Du har selv startet en tråd om at sove på gulvet. Jamen det er jo de bekymringer man kan få når man ejer en hunderace der har en pels der er egnet til at være udenfor i kulde. Din hund lider jo ikke af det før han evt. får gigt, men det er da klart at man som ejer forsøger at forebygge, når man holder hunden inde i en varm stue,.. ligesom en ejer af en stor, hurtigt voksende hund tager visse hensyn under opvæksten, så der ikke sker misdannelser. Men det var ligesom ikke det jeg gerne så tråden handle om.

[FunMan]

What???? Jeg tror du misforstår det der er citeret?! Som jeg læser Hopsas indlæg, har hun netop syntes at FB-racen bevægede sig i en forkert retning, som hun ikke kunne stå inde for. Da hun så mødte nogle eksemplarer af racen der IKKE var deforme (som racen er/er på vej imod), slog hun til og købte sådan en. Ligesom med fx CKC, er der jo linier der avler på defekterne, og linier der forsøger at avle defekterne ud (og gå tilbage til det oprindelige udseende).

Correct me if I'm wrong.....

Mjah, faktisk var jeg ikke interesseret i racen inden jeg mødte disse før omtalte eksemplarer. Da jeg havde mødt nogle stykker (som i øvrigt ingen genetiske relationer havde) gik racen hen og blev interessant nok til at jeg ville gå dybere i den og det endte ud i et indkøb til min mor, da racens mentale karaktertræk i høj grad levede op til hendes behov

 

Jeg skal ikke udelade at jeg misforstod det, men som jeg læser det, og også i det her citerede, gik Hopsa direkte efter hunden pga dens mentale karaktertræk, og så tog man skavankerne med, hvis der var nogle, også selv om racen (måske) er på vej i den rigtige retning.

Dette var netop min point i denne debat, er man først "låst fast" på en race, så lever man med de skavaker der er, hvis man ikke har mulighed for at få andet, som f.eks en langsnudet mops. Det er ikke opdrætterne der har båret racen derhen, men fordi dommerne ikke har kasseret dem med meget flade snuder. Havde alle dommere, undladt at præmierer disse hunde, ville opdrættere pr. automatik, avle væk fra denne gene, da de også ønsker at have så ravetypiske og højtpræmierede hunde som muligt.

En del i denne tråd, skrive om at man støtter opdrætterne af disse racer, ved alligevel at købe hvalpene, men det gør man jo, fordi der ikke andet at få.

Nu er jeg generelt ikke til små hunde, og sådan er vi jo så forskellige, men skulle jeg have en lille sofahund, så skulle det være en mops.

Så nu står jeg imellem valget, ingen hund, eller "tag-hvad-der-er-hunden-med-defekten".

Hvis jeg har besluttet mig for at jeg vil have en, tro mig, så ville jeg støtte dårlige opdrættere, og købe en mops med alt for kort snude.

[Hopsa]

Jeg skal ikke udelade at jeg misforstod det, men som jeg læser det, og også i det her citerede, gik Hopsa direkte efter hunden pga dens mentale karaktertræk, og så tog man skavankerne med, hvis der var nogle, også selv om racen (måske) er på vej i den rigtige retning.

 

Nej det var ikke det Hopsa gjorde.

Den franske bulldog var ikke en race jeg havde påtænkt at indkøbe før det gik op for mig at det rent faktisk var muligt (og slet ikke umuligt) at få racen i en udgave uden de gængse udskældte karaktertræk. Havde jeg ikke oplevet dette, så var den race ikke blevet indkøbt. Jeg havde fundet en anden race med et tilsvarende temperament.

[Gæst Iben B]

Blodhund med maveskind hængende tæt ved jorden... Pictures please, for det har jeg tilgode at se.

 

Måske der blev ment bassethound? Den er i hvert fald mellemfucked i mine øjne.

[Gæst MieJ]

Hvis man, som nogen nævner, blot er BANGE for at ens hund udvikler f.eks. mavedrejning, så er det noget man IMO bør undersøge nærmere, inden man bruger den specifikke hund i avlen. Jeg regner da med, at Taiki har smukke hofter, men de skal jo tjekkes alligevel for en sikkerheds skyld.

 

Louise, hvad bygger du dine udtalelser om mavedrejning på? Hvordan kunne du forestille dig at man undersøger nærmere, om ens hund evt. udvikler mavedrejning inden den bruges i avl?

Du kommer med så mange faktuelt forkerte oplysninger og holdninger, som virker til at være grebet ud af ingenting, at jeg er i tvivl om om du overhovedet ved noget om lidelsen?

 

Mavedrejning opstår AKUT. Man kender ikke årsagerne til mavedrejning. Ganske mange racer er i risikogruppen, så at skyde på størrelsen er helt forkert.

Du kan altså ikke tage din hund under armen og få den undersøgt for potentiel mavedrejning hos dyrlægen inden du evt. beslutter om hunden skal indgå i avl. Du kan ikke engang få fastslået OM den er i risikogruppen. Så hvordan havde du forestillet dig at man skulle kunne avle uden om mavedrejning som risiko?

[Gæst Sus&Siku]

Nu er jeg så en af dem, som bevidst valgte en blanding af mindre hunderacer.

 

Siku er en blanding af Fransk bulldog/Pekingeser/foxterrier. Han har en kort snude, dog er den ikke flad. Tænderne roder lidt i munden, underbid nogle steder og overbid andre steder!

 

Jeg valgte mindre hunderace blanding pga, det forhåbentlig bliver en "doven" hund, som ikke kræver så meget motion og aktivering. God til småbørn og rimelig lærnem.

Jeg gik meget op i snuden, at vejrtrækningen skulle være ok.

 

Det jeg IKKE tænkte på dengang, men jeg er klar over idag -Siku har lange tynde ben(foxterrier), men stor tung krop(f.bulldog). Poterne er også store. Tænker at Siku bestemt ikke må blive overvægtig, da det kan skade hans ben?!!!

 

Jeg valgte hvalp i kuldet efter: hanhund og den som lignede en foxterrier mest.

[Gæst Beaglepack]

Måske der blev ment bassethound? Den er i hvert fald mellemfucked i mine øjne.

 

Arrghh - det må du ikke sige!! - det bliver sikkert min næste hund - Jeg er bare så¨vild med Basset - det er jo en hound ligesom beaglen - Hound racen: Blodhund, Finsk Støver, Foxhound, Basset, og Beaglen

[Gæst Iben B]

Arrghh - det må du ikke sige!! - det bliver sikkert min næste hund - Jeg er bare så¨vild med Basset - det er jo en hound ligesom beaglen - Hound racen: Blodhund, Finsk Støver, Foxhound, Basset, og Beaglen

 

Må jeg anbefale den finske støver så - i lyset af diskussionen i denne tråd

[Gæst Beaglepack]

Må jeg anbefale den finske støver så - i lyset af diskussionen i denne tråd

 

Æhhh hvordan kommer du dog lige på det. Den finske støver er milevidt langt fra den type hund jeg vil kunne have med at gøre.

[Gæst Iben B]

Æhhh hvordan kommer du dog lige på det. Den finske støver er milevidt langt fra den type hund jeg vil kunne have med at gøre.

 

Du udtrykte forkærlighed for hounds, og nævnte et par stykker. Beagler har du jo allerede, og du gav udtryk for at du overvejede at skifte til en anden hound (basset) næste gang.

Af de hounds du nævnte mener jeg så absolut den finske støver er den sundeste/den der har mindst mulig chance for at være generet af sit udseende. Altså ud over beaglen. Basset'en har så meget hud at den skvatter i det, og blodhunden har så meget ektroprion at man må undres hvorvidt den overhovedet kan se ud af øjnene.

Tilbage har vi så den finske støver - dejligt velproportioneret hund

[Gæst Iben B]

- hov, jeg glemte foxhound'en. Den ser vel nok også fin ud

[Gæst Beaglepack]

Nej ingen foxhound til mig

 

Det bliver enten en basset eller en beagle igen - men det ligger nogle år ud i fremtiden og der kan ske så meget.

Undskyld at jeg lige spammede tråden - så nu hopper jeg ud igen

[luckyluna]

Må jeg anbefale den finske støver så - i lyset af diskussionen i denne tråd

Eller den franske basset, Basset artesien normand, - en basset der kan løbe;)

[Hewlett]

Eller den franske basset, Basset artesien normand, - en basset der kan løbe;)

 

Som vel egentlig også er i risikozonen for en omgang diskusprolaps ?

[bernerazuro]

Det er som regel de store hunde der har problemet, de kan også få trommesyge simpelthen fordi de er så store i deres korpus. Men det er jo ikke alle af dem, som har det, hvilket jeg også skrev til at starte med. :blink:

 

Jeg har kendt flere store hunde, som fik deres mad serveret i flere små portioner, for hvis de spiste for hurtigt kunne de få mavedrejning. Men jeg kender ikke alle store hunde i verden, så jeg KAN ikke udtale mig om alle hundene, kun om de tendenser jeg har observeret (hvilket er enormt subjektivt).

 

Undskyld, men nu må jeg lige få at vide hvad trommesyge er? Har aldrig hørt om den sygdom, så har ærlig talt svært ved at tro, at det er så typisk.

 

Er mavedrejning en avlet skavank? Jeg troede at det var fysisk betinget, og svarende til kolik hos heste, altså en helt almindelig og generel risiko, når dyret tilfældigvis er en stor race?!

 

Mener at man har fundet en vis del arvelighed i den, at den optræder mere i visse linier end andre. Jeg er heldigvis ikke dybt forskrækket, men må indrømme, at jeg er blevet mere påpasselig med Møffes fodring - hans far, hans farmor og en af hans brødre er døde af mavedrejning :-/ Så han får altid sin morgenmad efter morgenturen og ikke før (jeg tror på, at det er sundere end før, uden at have belæg for det). Og aftensmåltidet gives helst i en hvileperiode. Men går heldigvis ikke rundt og frygter det til dagligt.

 

Heldigvis ligger der ikke en eneste mavedrejning på hans mors side, mig bekendt, udover et enkelt optræk til en, som min opdrætter nævnte - men om det var af samme linier, som dem Møffe stammer fra, vides ikke... Så jeg håber, at han får noget mere derfra på det punkt end hans bror! Han har da i hvert fald arvet korsbåndstendenserne fra de linier :-/ Både oldemor og morfar har haft sprungne korsbånd og de to er desværre lidt tæt beslægtet, hvorfor risikoen for, at det er mere eller mindre genetisk betinget er større end ellers (uden at der er nogen garantier overhovedet).

[Umulia]

Nej ingen foxhound til mig

 

Det bliver enten en basset eller en beagle igen - men det ligger nogle år ud i fremtiden og der kan ske så meget.

Undskyld at jeg lige spammede tråden - så nu hopper jeg ud igen

 

Jeg kender en dame, der har en blanding af Beagle og Basset, som hun burde gå af med - hvis det har interesse...

[Doberfan]

Mener at man har fundet en vis del arvelighed i den, at den optræder mere i visse linier end andre. Jeg er heldigvis ikke dybt forskrækket, men må indrømme, at jeg er blevet mere påpasselig med Møffes fodring - hans far, hans farmor og en af hans brødre er døde af mavedrejning :-/ Så han får altid sin morgenmad efter morgenturen og ikke før (jeg tror på, at det er sundere end før, uden at have belæg for det). Og aftensmåltidet gives helst i en hvileperiode. Men går heldigvis ikke rundt og frygter det til dagligt.

 

Jeg aner ikke om det er arveligt, da jeg af gode grunde ikke kender mine hundes aner. For mig virker det som om hovedreglen er, at det altid sker udenfor dyrlægens normale åbningstider.

 

 

Men er helt enig i, at fodring bør ske, når hunden er i ro og at den skal have tid til at fordøje maden et stykke tid inden den bliver vildt aktiv igen.

 

Og for at citere dig igen så har jeg intet belæg for det, for den eneste hund jeg har haft, der fik mavedrejning, var absolut udhvilet da hun blev fodret og lå og hvilede sig efterfølgende. Men det skete to gange for samme hund - og anden gang fik hun en forebyggende operation for at binde mavesækken fast til ribbenene, og det skete så ikke igen, og hun døde af andre årsager flere år senere. Men det er da tankevækkende, at det skete for samme hund to gange, og aldrig for 5-6 andre af samme race.