Hvor meget motion til 10 ugers Broholmerhvalp på 9 kilo

[Gæst Broholmer]

...

[Gæst Broholmer]

Holger er nu næsten 8 måneder, 45 kg,og er sund og rask. Hans overgearethed har dog ikke fortaget sig, ogdet begynder at slide lidt på mig.

 

 

Jeg har altid haft et smadder godtsamarbejde med hunde, haft andres problemhunde på ferie her i voresskovhus, for at lære dem basale færdigheder og kontakt, og de hundevi selv har haft har altid været glade, men rolige og opmærksommeindivider, fordi vi selv er ret rolige.

 

 

Men denne hund er ”all over theplace”. Så sætter man sig ned og læser, og kontakter diverseeksperter, og så bliver der sagt:

 

 

 

• Hunden får for lidt motion, og derfor finder den på ting at lave selv.
   
  
• Hunden får for lidt hjernegymnastik, og er derfor frustreret, fordi den er fysisk træt, men stadig utilfredsstillet. En hund er lavet til at arbejde for føden.
   
  
• Hunden får for meget motion, og får derfor smerter.
   
  
• Hunden bliver stimuleret for tit, og overstimulationen gør den stresset.
   
  
• Hunden er syg, og i skal få tjekket den hos dyrlæge.
   
  
• Hunden får forkert foder – prøv Barf
   
  
• Osv
  

 

 

Det korte af det lange er, at jeg eropmærksom på hundes helbred, signaler, og prøver at reagerehensigtsmæssigt på hans ”sprog”. Men jeg kan simpelthen ikkedæmpe hans ”stress”. Har konsulteret et par hundetrænere dermener jeg gør alt det rigtige, og mener jeg har en meget dygtighund, men vedkender at han er meget flyvsk.

Jeg har fået hunde tjekket igennem hosdyrlægen, og han fejler intet.

 

 

Vi har været på besøg hos hundensfar, der er en stor han, som var meget rolig, selvsikker og dynamisk.Moderen er ligeledes HELT efter bogen.

 

 

Et eksempler på hvor meget ”stress”der er i hans krop:

 

 

 

• Han kan finde på at sidde op og sove. Bogstaveligt talt. Han sidder simpelthen op, med hovedet ind i væggen og sover.
   
  
• Han sover måske 9 timer i døgnet.
   
  
• Er vi i haven (2200 m2), så vandrer han rundt i timer, uden pause. Altså på intet tidspunkt vælger han at ligge sig og tage en slapper. Vi ville jo gerne at han på et tidspunkt selv valgte at slappe af, og så DER rose ham, og give godbidder.
   
  
• Hver gang vi prøver at klappe ham, så går han over til døren og vil ud. Det er som om han altid gerne vil noget andet end det han gør lige nu, uden at vide hvad.
   
  
• Han kan ikke køre i bil. Han kan fint være i bilen, og være glad, også med motoren tændt, men så snart bilen bevæger sig begynder han at savle
   
  
• Han har ringen stopklods, så hvis vi lader ham lege til han ikke gider mere, så smadrer han sig selv. Altså sådan at han halter. Selv border collier får for meget.
   
  
• Han er overdreven lydsensitiv. Og kommer der en ”dyrelyd” (fuglefløjt, musepiv etc.) fra TV'et begynder han straks at savle og stresse rundt.
   
  
• Han vandrer frem og tilbage indenfor, lægger sig i 2 minutter, vandrer, sætter sig og kigger på mig 5 minutter, vandrer osv. Siger man ”Hej Holger” med glad stemme, imens han sidder og kigger på én, så logrer han ikke, og kommer ikke hen til én. Jeg kan godt kalde ham hen, men igen – det virker bare til at han bare prøver at ”insistere” mig op for at lave noget med ham, hvilket jeg så ALDRIG honorerer når han beder ig om det på den måde.
   
  
• Han slikker meget på os. Ikke bare sådan et enkelt kys eller to i hovedet som de nu gør, men en insisterende slikken i ansigt og på hænder, selvom vi prøver at flytte os, og udvise at det ikke er cool. Også et ret typisk stress signal.
   
  
• Han prøver at æde alt på sin vej når vi er ude. Sten, tagpap, glasskår, jord, græs, grankogler, plastik osv. Alle forsøg på afledning og klikkertræning har ikke hjulpet, hvilket vil sige vi skal have øje på ham konstant når vi er udenfor.
   
  
• Han lægger an til at ”humpe” andre hunde (hvilket vi stopper før det sker, men det er lykkedes ham et par gange), og han løfter ikke engang ben endnu, så det er endnu et tegn på at der må være noget stresset energi han vil af med.
  

 

 

 

 

Alverdens beroligende berørings- ogmassageteknikker, klikkertræning (specielt med vægt på fokus ogkontakt), sporgang, boldkast, aktivitetsbolde/foderbolde,socialisering med hunde og mennesker, svømning, udskiftning affoder, dyrlægetjek, være sammen med ham i et lille stimulansfritlokale med madras hvor vi kunne slappe af sammen, mv. har ikke fåetroen til at indtræffe. Vi har aldrig givet ham opmærksomhed for denuønskede rastløshed, men selv hvis vi ignorerer ham, så giver hanikke op.

 

 

De positive ting er, at han spisergodt, adlyder kommandoer rimeligt sikkert og kan mange tricks, hanhærger ikke ting i vores hjem (sko, møbler, ledninger osv.), han erglad for at se én når man har været fra ham et stykke tid, han erALDRIG aggressiv, han er glad for alle hunde og mennesker, han gørikke umotiveret, kan være alene og han er renlig.

 

 

Jeg indser at en hund på 8 månederstadig er meget ung, og meget kan ændre sig, men jeg har brug for atlufte mit afmatning i forhold til situationen. Jeg har altid brystetmig af at have nogenlunde styr på hundeopdragelse, og tager mig godtid. Det indskrænker dog efterhånden min bevægelsesfrihed ganskeseriøst, at alt jeg gør, skal være så præcist og gennemtænkt iforhold til hund, at jeg næsten ikke kan forholde mig til andet,fordi én forkert disposition gør at hunden stresser op.

 

 

Det eneste der kan få ham til at ”giveop” er at man fratager ham ALLE valg, og kommanderer ham til atligge ned i kurven, og så være over ham som en høg, hvis han skaltil at rejse sig igen. Derudover kan vi også lade ham være alene,hvor han så lægger til at sove efter 20 minutter.

 

 

Den følelse jeg har i forhold tilHolger er vel en slags ”fødselsdepression” , og hvis følelsenaf ”slid” overmander mig, så begynder hunden jo at kunne mærkedet, og så bliver ondt jo bare værre. Overvejer at få hamkastreret om et par måneder, for på den måde måske at kunne dæmpenogle af hormonerne, for det her er både synd for hunden og mig.