Gæst DSD Skrevet November 11, 2012 Rapporter Share Skrevet November 11, 2012 Her til morgen, var vi ude og gå med Dali. Ned af stien, hvor åen løber langs. Vi har gået den tur masser af gange, og Dali holder sig pænt fra vandet. Et kort sekund, havde jeg ikke øjnene på ham, fordi kalechen på barnevognen skulle slåes op - og det næste jeg ser er en hund i fuld fart der skrider i mudderet, efterfulgt af et ordenligt plask! Åen er gået over sine bredder og dermed en 6 meter bred, og strømmen er stærk. Mig bremse barnevogn - den skulle nødigt i vandet også! - og så spæne de her par meter hen til bredden, hvor hunden befinder sig på midten af åen, og kæmper med at holde hovedet over vand. Og så flød han ellers afsted, mens han kæmpede mod strømmen :scared: Tænke hurtigt, løbe i forvejen, og så ellers prøve om jeg kunne nå ud (Åen er ret dyb, så det er ikke en man bare går ud i). Dali kæmpede samtidig løs for at komme ind til mig, og da han kom tættere på, kunne jeg kaste mig helt ud og få fat i ham. Alt i mens sad barnet pænt og ventede på, at mor var færdig med at lege redningsmand Det har set sjovt ud da vi gik hjem. Jeg var gennemblødt og mudret fra livet og ned - hunden var våd. Gennemvåd! Og så rystede vi begge som espeløv, for det var godt nok koldt vand, da! Men føj. Jeg var ret sikker på, at vi mistede ham da han hurtigt drev forbi mig. Gudskelov, gik det ikke så slemt! Og nej, vi går ikke den tur igen uden snor! Og så på en søndag morgen Hvornår har I sidst fået pulsen op? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Trinek Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Puha, skrækkelig oplevelse:ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Sikke en grim oplevelse, godt du fik reddet Dali! For en del år tilbage var jeg ved vandet med Rasmus, labrador, og Trille. Det var jeg dagligt da vi boede tæt ved. Vi var lige ved havneindsejlingen hvor der i den ene side er sat tre kæmpe betonbølgebrydere, eller hvad de hedder, op. De er støbt så de ligner tre skibe der ligger i forlængelse af hinanden. Vandet er ikke ret dybt der og disse skibe blev kravlet rundt på af mig og hundene og der står ofte nogle og fisker. Min store søn var med den dag og heldigvis for det! Af en eller anden grund faldt Rasmus gennem et stort hul på vel 1m x 1m som vi udmærket vidste var der og som han altid gik udenom. Pludselig plaskede han rundt inde i skibet der jo er en lukket kasse Vandet var for lavt til at jeg kunne nå ham og jeg har totalt vandskræk, bliver dårlig hvis vandet når mig længere end til knæene. Rasmus kunne jo ikke svømme rundt der til evig tid og heldigvis kunne Henrik hoppe ned til ham og løfte ham op. Tænk hvis Henrik ikke havde været med? Det var før jeg slæbte min mobil tlf med alle vegne. Skrækkelig oplevelse og siden har ingen af mine hunde fået lov at gå ud på skibene. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 I går, da Bobo rev sig løs af halsbåndet lige ved siden af en trafikeret vej... Der skete heldigvis ikke noget, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der kunne være sket, hvis han var løbet ud på vejen.. Han bliver altid glad, når han bliver sluppet, så han fes bare rundt lige ved siden af bilerne og kunne lige så godt være rendt på vejen i alt hans glæde.. Og sikke nogle trælse oplevelser med vand I har haft... Det viser jo bare hvor hurtigt det kan gå galt... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Howlucky Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Årh chok - hund på vej ned af å godt barn tog det pænt:D Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Trei Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Uf! Godt at du fik fat i ham! Kan huske da Ozzie var meget ung, tror hun var 6 måneder, vi gik ved en meget bred å, hvor der var is på, vi var i marts og forår på vej, så isen var på ingen måde sikker, men på en eller anden måde når Ozzie lynhurtigt at hoppe ud på isen - hun stod nok 3-4 meter ude i åen på en isflage, og sekundet efter river hendes isflage sig løs, og hun begynder at sejle ned af åen - hurtigt! Jeg gik helt i panik og kaldte på hende, hun så pænt usikker ud og tøvede et par sekunder (hvor mit hjerte var ved at stoppe) men kom så heldigvis springende ind til mig og vi slap med skrækken, hun blev selvfølgelig belønnet som havde hun lige reddet en landsby. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Min allerværste oplevelse var en dag op til Juleaften.Jeg var stresset, havde pakket til 4 hunde og min dengang knapt 10 årige datter og vi skulle til mine forældre i København for at fejre og sove der om natten. Og skulle gå til Taastrup St og med S-toget. Og så kommer der netop den af-art af S-toge , jeg hadede.Dem med stort åbning mellem indgang og perronkant. Så stor at et barn kunne glide og falde ned. Og selv om jeg prøvede at få de 4 hunde og min datter ind, , gled min cavalierhan og røg ned på banelegemet mellem S-tog og perron..Jeg råbte og skreg for at lokoføreren skulle blive opmærksom , og pludselig fik min datter fat i Charley, der jo var i snor og han kom i sikkerhed , inden toget kørte Det var den Juleaften , jeg aldrig glemmer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Uha! Nærdødsoplevelser Men alle med lykkelig slutning, heldigvis :5up: Jeg har haft en uden lykkelig udgang, den gider jeg ikke fortælle om igen Men dengang jeg kom til at tabe en hund i Odense kanal, gik det heldigvis godt, fordi der var andre hundefolk til stede, som gav en hånd med Det var for nogle år siden, hvor en masse HG-medlemmer fra Fyn var ude at lede efter en bortløbet hund i Stige-området, og altså bl.a. langs kanalen, som er meget dyb, og har helt lige cementkanter, så de store skibe kan komme igennem. Vi var nogle stykker, som gik sammen, og på det tidspunkt havde gået ret langt. Bo, på dengang 10 - 11 år, var blevet tørstig, og mente åbenbart at vandet i kanalen kunne drikkes. Han gik ud på en skrå cementkant, der var fuld af slimede grønalger. Jeg nåede lige at se ham række tungen ud mod vandet, som var alt for langt væk, så sagde det plask. Da den skrå kant gik over i et lige fald på omkring 30 cm ned til vandoverfladen, var det umuligt for ham at komme op, og jeg kunne ikke løfte ham alene - og slet ikke uden selv at falde i vandet. Tilmed var et skib på vej op gennem kanalen, og jeg lyver ikke - det fyldte bare det hele! Der var måske en lille halv meters frigang i hver side :scared: Så var det heldigvis at en sød, skøn hundeejer kom mig til hjælp, og vi fik stakkels Bomand hevet op lige før skibet nåede ham - jeg er evigt taknemmelig! :5up::5up::5up: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
NickiA Besvaret November 12, 2012 Rapporter Share Besvaret November 12, 2012 Da Aya her for en måneds tid siden besluttede sig at tonse ud på en mark, stille sig foran en meget vred ko og begynde at knurre og gø af den. Normalt så er hun god til indkald men der var hun helt døv, min mor måtte overtage at kalde hende ind da jeg var i sådan en panik at jeg ikke kunne få nok stemme ud Heldigvis skete der ikke noget, men en stor ko der beskytter sin kalv er bare ikke at spøge med. Måtte også hive min mors golden op fra en å her for et stykke tid siden, da det var så mudret at han ikke kunne få fodfæste til at komme op igen Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret November 12, 2012 Rapporter Share Besvaret November 12, 2012 Taiki slap som hvalp ud af sin vogn mit på Jagtvej i KBH, en af de mest traffikerede veje. Jeg troede at jeg skulle dø. Jeg smed resolut gummistøvlen og viftede med min sok, og det lokkede han hen til mig. Så stod jeg ellers der på en bar fod midt i januar måned med sne, og var bare lykkelig for at Taiki ikke tog turen ud over kørebanen. Så var der også dengang jeg nåede at løfte ham op, inden en aggressiv hund bed mig i benet. Han var hvalp dengang, så den kunne have slået ham ihjel. Vi slap med skrækken og et skadet ben. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lab-lover Besvaret November 13, 2012 Rapporter Share Besvaret November 13, 2012 Kom hjem fra veninde-besøg i går ved spisetid. Da jeg har parkeret bilen, ser jeg godt at Kro-katten (nabo til kro) sidder på P-pladsen. Hundene ser ham også Hundene får snor på inde i bilen og der blir godt hanket op i dem. Da vi så går forbi hvor katten sad, stikker Cody hovedet ned og kigger under bilen. Ud ryger en fremmed kat, jeg aldrig har set før. Den tar den vilde flugt ud over P-pladsen og ud over vejen, ind foran en bil og blir ramt. Bilen kører selvfølgelig bare videre Jeg går helt i panik, skynder mig op med hundene og ned på p-pladsen igen. Ser den stakkels mis har kravlet tilbage på P-pladsen med smadret bagparti. Ringer 1812, som vil sende Falck til at komme og hente den. Står så og fryser, imens jeg holder øje med lille mis ikke forsvinder. Men da der er gået 15-20 min får min kæreste nok af at vente. Jeg blir bedt om at gå op, og den lille mis fik fred.. Jeg har det så skidt med at mine hunde fik skræmt den stakkels kat. Som så igen er så snot-dum at ta flugten ud på vejen, når den kunne løbe 2 andre retninger uden vej Den er i dag blevet afleveret hos min søde dyrlæge, der godt ville ta imod den, så den kunne blive bortskaffet på en pæn måde. Samtidig ville de lige tjekke om den var øremærket Næste gang jeg ser en kat sidde ved bilerne, tar jeg altså turen hele vejen udenom, så de i hvert fald ikke flygter ud mod vejen. Puha Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret November 13, 2012 Rapporter Share Besvaret November 13, 2012 Jeg tror det var ugen inden Thailo blev aflivet at jeg havde ham med i en lille skov jeg ikke kendte. Da han normalt ikke gik i vand (med mindre han var meget varm) og da slet ikke i mudder, havde jeg ikke tænkt på den sump der løb langs stien, som værende farlig. Pludselig løb han ned mod sumpen og fortsatte lige ud i mudderet. Jeg kunne jo ikke kalde på ham og han var blevet så forskrækket af at sidde fast at han ikke havde overskud til at vende sig om (tror egentlig ikke han havde set hvad det var han havde retning imod). Jeg så lige han forsøgte at dreje hovedet mod mig, inden han bestemte sig for at fortsætte over på den anden side. Det var et rigtigt skidt valg og en af de eneste gange hvor hans manglede hørelse blev et problem, for på den måde skulle han kæmpe sig 1½ meter, mod ½ hvis vi bare havde fået øjenkontakt. Jeg hoppede rundt som en sprællemand, skråt bag ham, men det var for sent. Thailo fik kæmpet sig over på den anden side og så stod vi dèr og kiggede på hinanden. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre for sumpen fulgte stien i begge retninger så langt jeg kunne se og jeg ville have siddet fast selv, hvis jeg havde forsøgt at komme derover. Efter en lille pause hvor vi vist begge stod og overvejede hvad der nu skulle ske, tog Thailo tilløb ud til højre hvor der ligesom var en lille tue af noget sumpgræs og nåede 50 cm ud,.. så sad han fast. Jeg glemmer aldrig det blik han sendte mig mens han stod der i mudderet og samlede kræfter og jeg tvivlede faktisk på at han havde kræfter til at kæmpe sig hele vejen tilbage, for han var ret svag på det tidspunkt, men det lykkedes. Billedet er af ringe kvalitet og sumpen er skjult af de fældede træstammer, men sådan så Thailo ud da han kom op igen. Det blev en meget kort tur for vi var lige kommet ind i skoven, men heldigvis for det da. Ellers ved jeg ikke hvordan det var endt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Peach Besvaret November 14, 2012 Rapporter Share Besvaret November 14, 2012 Har desværre en del skræmmende oplevelser bag mig: - i sommers ved stranden var min gamle lab på 10 år (som desværre blev aflivet for halvanden måned siden) ude at svømme. På et tidspunkt misser hun en pind og svømmer længere og længere ud. Hun fortsætter 150-200m ud fra kysten! Så man kunne næsten ikke se hende mere. Hun vender heldigvis om og da hun endelig kommer ind er hun ikke det mindste forpustet:hmm: - samme labrador har også taget turen ud i en mose for efterfølgende at sidde hjælpeløs fast i mudderet. Min far fik heldigvis fisket hende op. - jeg var i hundeskoven med min lab, hvide schæfer på 12 uger ca. og 2 hunde der ellers er i familien. Den ene hun er løbet i forvejen rundt om et hjørnet og begynder pludselig at pive og jamre MEGET højt! - Vil løber rundt om hjørnet så hurtigt vi kan og der ser vi 2x mastiff og doug de boadeux (staves?) blanding på hhv. 65 og 80 kg hvoraf den store han sidder fast i nakken på vores hjælpeløse hund og forsøger at ruske ham. Han vil ikke give slip og ejerne står bare og glor på. Det lykkedes at slå hunden oveni hovedet (mange gange) og efter hvad der føles som en evighed giver den slip. Det viser sig at være en ung fyr der har hundene (mor og søn) men forældrerne passer dem og tænker at de da sagtens kan gå løs i hundeskoven. - det værste er næsten at de efterfølgende fortsætter deres tur i skoven som intet var hændt selvom den store han nu var helt oppe at køre. Damen siger endda at den har lavet samme nummer i bernstofparken tidligere! .. til dyrlægen med vores hund der havde bidehuller i nakken og så røg der ellers lige en politianmeldelse afsted for det meningsløse overfald. Havde det været en af de små hunde den havde taget ville de ikke være her mere i dag... - lorte hund! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.