Vores hund er stresset og usikker

[Gæst stwigs]

Hej Forum.

 

Min mand og jeg har en Golden Retriever tæve på 3 år. Hun har altid været en usikker hund, men med alderen er det blevet forstærket, og vi er nået til et punkt hvor vi ikke aner hvad vi skal gøre.

 

Derfor leder vi efter en hunde ekspert der kan råde os. Kender I nogle? Det skal være fornuftige priser og det må gerne være hunde adfærds studerende eller lign. der synes at det kunne være interessant at se på hende.

 

Hvis I har tid og lyst til at læse de uddybende info om Freja, kommer de her:

 

Hjemme:

 

• Har svært ved at falde til ro i hjemmet
  
• Følger mig (Sara) i hælene
  
• Stirrer og stopper ikke før vi viser hende ’ud’
  
• Vil ikke kæles - hun afviger og går væk men kommer derefter igen
  
• Bliver utryg ved nærvær - alt skal foregå på afstand så hun kan bestemme hvor tæt hun vil (som hvalp blev hun båret rundt uden problemer)
  
• Reagerer på høje lyde, latter, dybe toner (stemmer generelt), støvsuger, trampen o.lign.
  
• Hyler når der kommer gæster - Hun kan ikke stoppe selvom vi har prøvet alt, og det er ulvehyl
  
• Jaloux når vi taler med andre mennesker eller dyr. Hun kommer konstant hen og skal verbalt bedes om at smutte. Hvis vi derimod nusser hende, går hun væk som før nævnt, men kommer igen
  

Ude:

 

• Hyler af alle mennesker (fremmede, kendte, ældre, børn) ligesom derhjemme. Ikke overfor os.
  
• Opsøger kontakt hos mennesker men vil ikke nusses. Hun viser tænder (smiler og ikke aggressivt) og går rundt så de ikke kan røre hende.
  
• Vil ikke længere hilse på hunde men ejeren i stedet
  
• Løber usikkert rundt og lader hunde jage sig hvorefter der opstår panik i hende og hun løber mellem benene på os.
  
• Virker ikke til at forstå hundesprog – slapper aldrig af omkring fremmede hunde (har altid været i hundeskov, til hundetræning indtil hun fyldte ca 1 år).
  
• De hunde hun kender vil hun dominere (Malte må ikke få kødben eller legetøj og hun springer konstant på ham og vil lege ovenpå ham. Tilly bliver humpet konstant, og hun dominerer hende hele tiden)
  
• Vil kun grave efter mus på turene og vil ikke lege med os eller andre
  

 

Hun virker generelt til at mistrives i sin krop. Der er ikke ro på, hun vil ikke have nærhed og kæl, hun viser tænder og snøfter som virker til at være en form for flugt fra at blive nusset og holdt om. Hun klør sig meget (overspringshandling) når hun skal udvise tålmodighed (fx vente), eller hvis hun er i hundeskov mellem hunde og ejere, eller hvis vi har gæster og hun er malplaceret.

 

Jeg håber at dette er uddybende nok.. det er svært at jeg pludselig skal sætte ord på.. hun skal næsten opleves, da vi aldrig har set andre hunde opføre sig sådan.

 

Mvh Sara

[Tigerdyr]

Er han undersøgt for smerter i led/muskler hos en fys eller kiopraktor? Han lyder jo som om at han gerne vil jer og andre mennesker, men at det måske gør ondt på ham at have den fysiske kontakt ..

[Tullemus]

Jeg har ikke noget bud på hvad I kan gøre, men kom til at tænke på dette her gode indlæg af Ninjamor om den sensitive hund. Måske I skal kigge i den retning?

Måske Ninjamor kommer på banen, med gode råd

 

http://www.hunde-forum.dk/debat/35769-den-sensitive-hund.html

[Tullemus]

Dobbeltpost.

[Buddha]

Lille hund da :ae: Håber der kommer nogle som kan hjælpe jer - men jeg tænker også hun bør tjekkes for smerter, f.eks. ved hende her: The Touch

[Gæst stwigs]

Tusind tak for de hurtige tilbagemeldinger! Hun er ikke tjekket for smerter hos andre end dyrlægen, der siger at hun opfører sig som hun gør, fordi hun "kun" er 3 år og barnlig, så vi skal give det tid.. suk..

[luciente]

Hvis ikke Ninjamor er en mulighed, kan jeg anbefale Hund & Træning Rimelige priser er relativt, men for en der lige har givet 3000 kr. for 10 min. VVS-assistance, så har de meget rimelige priser:-D

[luciente]

Tusind tak for de hurtige tilbagemeldinger! Hun er ikke tjekket for smerter hos andre end dyrlægen, der siger at hun opfører sig som hun gør, fordi hun "kun" er 3 år og barnlig, så vi skal give det tid.. suk..

Med al respekt for din dyrlæge, det er noget sludder!

[Gæst stwigs]

Hvor er det rart at læse at I kan se "problemet", og ikke konkluderer at hun bare er en ganske almindelig umoden Golden Retriever. Det har været vores standard sætning til alle der har spurgt til hendes atypiske adfærd

Jeg tjekker jeres links ud, og har allerede skrevet mail til The Touch.

[Gæst stwigs]

Hvis vi tog hende til kiropraktor eller fysioterapeut, tror I så at "problemet" er løst? Er det så nemt?

[luciente]

Hvis vi tog hende til kiropraktor eller fysioterapeut, tror I så at "problemet" er løst? Er det så nemt?

Nej, det tror jeg ikke. Det er kun i bøgerne at man kan skille tingene ad, i virkeligheden er der tit flere steder skoen trykker. Selvom det er smerter der er hovedårsagen, vil der alligevel være en læring i hver lille situation hunden oplever. Alligevel kender jeg personligt en del der har oplevet meget markeante forbedringer i hundens adfærd, når smerterne forsvinder:-)

[Shii]

Problemet bliver ikke løst, selv hvis det er smerter, ved bare at fjerne smerterne, for adfærden vil jo stadig være "normal" for hende, og derfor vil de sikkert fortsætte i større eller mindre grad.

 

Jeg synes I skal starte ud med at stoppe "alt kontakt" med andre hunde. Ingen hundeskov osv... Ingen grund til at fremprovokere nervøsiteten, derudover synes jeg i helt skal undgå at få gæster til i har haft en adfærdsbehandler ude, som har kunne se på det, så i undgår at fremprovokere denne angst hos hende.

 

Derudover synes jeg at en hund altid skal have lov, i sit eget hjem, at bestemme "hvad den vil", vil den ikke nusses skal den ikke det... Vil hun sidde tæt på eller langt væk, jamen så er det hendes valg, så længe det følger reglerne (Altså må hun ikke være i sofaen, er det selvfølgelig ikke et valg).

 

En ting jeg ikke forstår er:

 

Hvorfor afviser I hende? Hun følger efter dig=Du beder hende om at gå. Hun kommer hen til jer, når i taler med andre=Hun bliver bedt om at gå.

Hun ER en del af jeres "flok", og derfor vil hun selvfølgelig være der hvor I er... Selvfølgelig skal hun ikke følge jer rundt, men kunne være i sin kurv og slappe af f.eks... Men jeg synes fremfor afvisningen, at I skal forsøge at finde en adfærd, som passer ind. F.eks. at hun gerne må være hos jer når i snakker med andre, hvis hun forholder sig i ro. Har I brugt "kælen" for at få hende til at gå væk? For det kan have forstærket lysten til ikke at få kæl hos hende vil jeg tænke..

 

Dernæst et par gode råd: Med hensyn til de hunde som hun kender, lad aldrig legetøj, kødben osv være en del af deres leg, hvis det foregår f.eks. i hendes (eller den andens) have eller hjem. Dette kan fremprovokere resourceforsvar, og derfor kan det være en dårlig idé... Hunde dominere generelt ikke, men hvis de er stresset (F.eks. fordi hun ikke vil have han spiser hendes kødben), kan de have en tendens til at virke mere "tromlende", for at vise det er deres.

 

Til sidst vil jeg sige: Hvor er det dejligt I tager det seriøst, og ikke bare trækker på skuldrene og siger at det nok bliver bedre en dag! Det er virkelig dejligt at se I tænker på jeres hund, og vil hende det bedste Flere ejere som jer!

[Gæst stwigs]

Hej Shii.

 

Hold da op en fed respons! Tusind tak, det satte sørme nogle tanker i gang, og det er rart at blive vurderet frem for at få at vide at vi overreagerer (som vi altid får af svar fra venner og familie, dyrlæge m.m.)

 

Kan du anbefale en adfærdsbehandler evt.?

 

God idé at stoppe med hundeskov osv. Jeg har altid været bange for at hun ville "tage skade" og miste hundesproget med de andre hunde hvis hun stoppede med det i en periode, og jeg tænkte at det var en god måde at socialisere hende på. Men det nytter jo ikke noget når hun ikke får noget ud af det, så det er sat på standby fra nu af.

 

Grunden til at vi afviser hende, er fordi hun bliver for meget. Hun følger efter mig alle vegne og det er selvom jeg sidder på toilettet. Jeg får spat af hende fordi hun går ind foran mig, stirrer på mig, venter på et eller andet som jeg ikke kan afkode, og derfor bliver hun bedt om at gå hen i kurven. Hun falder til ro når hun lægger sig der, men jeg er også nervøs for at det bliver ubehageligt for hende at skulle ligge der (som en straf for hende). Kurven skal jo være et rart sted at være.

Jeg kan blive helt stresset når jeg rejser mig, og hun nærmest springer op af sin søvn for at følge efter mig. I min verden skal en hund slappe af i sit hjem, den skal sove, og den skal vide at der ikke sker noget. Hun virker til at vente på et eller andet hele tiden.

 

Jeg ved godt at hun er en del af flokken og hun er hjertelig velkommen, men jeg synes at det er for meget. Vi kan ikke tale med gæster uden at hun vil være i centrum, og der føler jeg at hun vil tage hovedrollen og være midtpunkt... og der må jeg ærligt sige at hun "bare" er en hund hos os, så hun skal gå væk når jeg taler med andre. Hun må godt komme i ny og næ, men hun er klar til at sidde og bidrage til samtalen Lyder det strengt?

 

Jeg ved ikke om vi har brugt kælen for at hun skulle gå.. Bare der havde været overvågning på de sidste 3 år, så en adfærdsbehandler kunne pege ud hvad vi udstrålede og gjorde forkert

Hun får kæl når hun kommer (nogen gange), og så opsøger vi hende nogen gange på gulvet og vil nusse med hende. Men det er som om at det ikke er det som hun vil alligevel. Hun går væk, stirrer på os, og kommer tilbage men afviger fra kæl. Det er som om at hun ikke ved hvad hun skal, og hvad vi forventer af hende. Sjældent nyder hun det på brystkassen og maven, og der er jeg lykkelig!

 

Tak for dine fif - det giver da stor mening med legetøjet, kødbenene osv. Og tak for dit indlæg- det var guld værd, og jeg glæder mig til at vise manden det, når han kommer hjem i aften.

 

Venlige hilsner,

Sara

[Trinek]

Der er en bruger herinde der er adfærdsbehandler (Ninjamor)

I kan prøve at sende hende en privat besked. Hun skulle være temmelig dygtig, men aner ikke havde sådan noget koster.

[Ninjamor]

Hej Forum.

 

Min mand og jeg har en Golden Retriever tæve på 3 år. Hun har altid været en usikker hund, men med alderen er det blevet forstærket, og vi er nået til et punkt hvor vi ikke aner hvad vi skal gøre.

 

Derfor leder vi efter en hunde ekspert der kan råde os. Kender I nogle? Det skal være fornuftige priser og det må gerne være hunde adfærds studerende eller lign. der synes at det kunne være interessant at se på hende.

 

Hvis I har tid og lyst til at læse de uddybende info om Freja, kommer de her:

 

Du skriver, at med alderen er den negative adfærd blevet forstærket, er det bare jævnt eller har de været en episode/tidspunkt hvor I har kunne mærke en markant ændring?

 

Hvordan har hun det med skud og fyrværkeri?

 

Hvordan fungerer hendes løbetider, er de normale og er hun derefter mærket af falsk drægtighed?

 

Hjemme:

 

 

Har svært ved at falde til ro i hjemmet

har I faste daglige rutiner for gåen og kommen, ture og aktivering?

 

[*]Bliver utryg ved nærvær - alt skal foregå på afstand så hun kan bestemme hvor tæt hun vil (som hvalp blev hun båret rundt uden problemer)

Til hun var hvor gammel? Hvad betyder "uden problemer" at hun nød at blive båret eller at hun bare fandt sig i det?

Når I tog hende op, var hun da vidende om at det ville ske eller blev hun bare løftet op uden forudgående kontakt/signal?

 

Når I skulle soignere hende, når hun sov/lå og I ville have hendes opmærksomhed berørte I hende da bare eller blev hun adviseret først?

Har hun oplevet at blive holdt fast/siddet fast i noget og oplevet ubehag f.eks. som ovenstående, hos dyrlæge, af børn eller andet?

 

Reagerer på høje lyde, latter, dybe toner (stemmer generelt), støvsuger, trampen o.lign.

Hvilken reaktion kommer hun da med?

 

Hyler når der kommer gæster - Hun kan ikke stoppe selvom vi har prøvet alt, og det er ulvehyl

Hvad gør I så?

 

Jaloux når vi taler med andre mennesker eller dyr. Hun kommer konstant hen og skal verbalt bedes om at smutte. Hvis vi derimod nusser hende, går hun væk som før nævnt, men kommer igen

Dette er ikke jalousi

 

 

Hyler af alle mennesker (fremmede, kendte, ældre, børn) ligesom derhjemme. Ikke overfor os.

Hvordan reagerer I?

 

Opsøger kontakt hos mennesker men vil ikke nusses. Hun viser tænder (smiler og ikke aggressivt) og går rundt så de ikke kan røre hende.

 

Hvordan reagerer de/I på dette?

 

Vil ikke længere hilse på hunde men ejeren i stedet

Løber usikkert rundt og lader hunde jage sig hvorefter der opstår panik i hende og hun løber mellem benene på os.

 

Hvad gør I i denne situation?

 

Virker ikke til at forstå hundesprog – slapper aldrig af omkring fremmede hunde (har altid været i hundeskov, til hundetræning indtil hun fyldte ca 1 år).

 

Hvilken ideologi er hun opdraget og trænet efter?

Hvor længe har hun haft denne adfærd?

 

De hunde hun kender vil hun dominere (Malte må ikke få kødben eller legetøj og hun springer konstant på ham og vil lege ovenpå ham. Tilly bliver humpet konstant, og hun dominerer hende hele tiden)

 

Hvilke hunde er Malte og Tilly og hvordan reagerer de?

 

Vil kun grave efter mus på turene og vil ikke lege med os eller andre

 

Hvad har I gjort/gør I for at ændre på dette?

Hvordan aktiverer og stimulerer I hende til daglig? Varighed og aktivitet?

[Trinek]

Du skriver, at med alderen er den negative adfærd blevet forstærket, er det bare jævnt eller har de været en episode/tidspunkt hvor I har kunne mærke en markant ændring?

 

Hvordan har hun det med skud og fyrværkeri?

 

Hvordan fungerer hendes løbetider, er de normale og er hun derefter mærket af falsk drægtighed?

 

har I faste daglige rutiner for gåen og kommen, ture og aktivering?

 

Til hun var hvor gammel? Hvad betyder "uden problemer" at hun nød at blive båret eller at hun bare fandt sig i det?

Når I tog hende op, var hun da vidende om at det ville ske eller blev hun bare løftet op uden forudgående kontakt/signal?

 

Når I skulle soignere hende, når hun sov/lå og I ville have hendes opmærksomhed berørte I hende da bare eller blev hun adviseret først?

Har hun oplevet at blive holdt fast/siddet fast i noget og oplevet ubehag f.eks. som ovenstående, hos dyrlæge, af børn eller andet?

 

Hvilken reaktion kommer hun da med?

 

Hvad gør I så?

 

 

Dette er ikke jalousi

 

 

Hvordan reagerer I?

 

 

 

Hvordan reagerer de/I på dette?

 

 

 

Hvad gør I i denne situation?

 

 

 

Hvilken ideologi er hun opdraget og trænet efter?

Hvor længe har hun haft denne adfærd?

 

 

 

Hvilke hunde er Malte og Tilly og hvordan reagerer de?

 

 

 

Hvad har I gjort/gør I for at ændre på dette?

Hvordan aktiverer og stimulerer I hende til daglig? Varighed og aktivitet?

 

Hun er skarp:5up:

[Shii]

Hej Shii.

 

Hold da op en fed respons! Tusind tak, det satte sørme nogle tanker i gang, og det er rart at blive vurderet frem for at få at vide at vi overreagerer (som vi altid får af svar fra venner og familie, dyrlæge m.m.)

 

Kan du anbefale en adfærdsbehandler evt.?

 

God idé at stoppe med hundeskov osv. Jeg har altid været bange for at hun ville "tage skade" og miste hundesproget med de andre hunde hvis hun stoppede med det i en periode, og jeg tænkte at det var en god måde at socialisere hende på. Men det nytter jo ikke noget når hun ikke får noget ud af det, så det er sat på standby fra nu af.

 

Grunden til at vi afviser hende, er fordi hun bliver for meget. Hun følger efter mig alle vegne og det er selvom jeg sidder på toilettet. Jeg får spat af hende fordi hun går ind foran mig, stirrer på mig, venter på et eller andet som jeg ikke kan afkode, og derfor bliver hun bedt om at gå hen i kurven. Hun falder til ro når hun lægger sig der, men jeg er også nervøs for at det bliver ubehageligt for hende at skulle ligge der (som en straf for hende). Kurven skal jo være et rart sted at være.

Jeg kan blive helt stresset når jeg rejser mig, og hun nærmest springer op af sin søvn for at følge efter mig. I min verden skal en hund slappe af i sit hjem, den skal sove, og den skal vide at der ikke sker noget. Hun virker til at vente på et eller andet hele tiden.

 

Jeg ved godt at hun er en del af flokken og hun er hjertelig velkommen, men jeg synes at det er for meget. Vi kan ikke tale med gæster uden at hun vil være i centrum, og der føler jeg at hun vil tage hovedrollen og være midtpunkt... og der må jeg ærligt sige at hun "bare" er en hund hos os, så hun skal gå væk når jeg taler med andre. Hun må godt komme i ny og næ, men hun er klar til at sidde og bidrage til samtalen Lyder det strengt?

 

Jeg ved ikke om vi har brugt kælen for at hun skulle gå.. Bare der havde været overvågning på de sidste 3 år, så en adfærdsbehandler kunne pege ud hvad vi udstrålede og gjorde forkert

Hun får kæl når hun kommer (nogen gange), og så opsøger vi hende nogen gange på gulvet og vil nusse med hende. Men det er som om at det ikke er det som hun vil alligevel. Hun går væk, stirrer på os, og kommer tilbage men afviger fra kæl. Det er som om at hun ikke ved hvad hun skal, og hvad vi forventer af hende. Sjældent nyder hun det på brystkassen og maven, og der er jeg lykkelig!

 

Tak for dine fif - det giver da stor mening med legetøjet, kødbenene osv. Og tak for dit indlæg- det var guld værd, og jeg glæder mig til at vise manden det, når han kommer hjem i aften.

 

Venlige hilsner,

Sara

 

 

Jeg kan desværre ikke anbefale jer en adfærdsbehandler, da jeg ikke kender til nogen på Sjælland (Udover Ninjamor, så hvis hun er en mulighed, skulle i bestemt benytte hende!)

 

Med hensyn til det at hun springer op og følger efter dig kan jeg kun sige: Ihh hvor jeg kender det! Jeg har selv en Australian Shepherd, nu er hun 6 måneder og det er først nu at hun har lært at blive liggende når jeg rejser mig. Ellers var hun bare klar med det samme hver gang! Vi har gjort det at vi har smidt en hundekiks hver gang at hun har været i ro, f.eks. hvis jeg sad ved computeren og hun bare lå ved siden af og kiggede ud i luften, ville jeg smide en godbid ned imellem benene på hende, uden at give kontakt eller ros. Derudover brugt vi meget at give hende f.eks. et kødben. Så hver gang jeg rejste mig ville jeg smide et kødben på hendes tæppe, så det alligevel var bedre at gnave i end at følge efter mig. Det betød at hun begyndte at tænke at tæppet var hyggeligt, og når jeg rejste mig betalte det sig at ligge ned og "være i ro", for så ville godbidder og kødben "regne magisk fra himlen"...

 

Om det vil virke på jeres hund ved jeg selvfølgelig ikke, men vi havde stor succes med det. Jeg er glad for du kunne bruge mit indlæg, og jeg håber I vil forblive her på forum, for der er bare så mange gode råd, og idéer at hente rundt omkring i trådene. (Og så er der faktisk bare rigtig mange erfarende og kloge hoveder herinde!)

[Gæst stwigs]

Hej Ninjamor.

Tak fordi du vil være med i sagen

Jeg skal forsøge at svare på dine spørgsmål på bedst mulig vis, og håber at svarene er nogenlunde fyldestgørende.

 

Jeg synes ikke at kunne huske at der skete en drejning i hendes liv, som forstærkede adfærden... jeg synes at det bare er trappet op langsomt, uden at vi har være "kloge" nok til at kunne se hvorfor hun nu hyler af alt og alle, som hun i starten ikke gjorde af andre hunde (men som hun nu også har udviklet en gøen overfor).

Min mand og jeg tænker at hun har gjort sig upopulær blandt hunde (fx i hundeskov), er blevet overrumplet og mere påvirket af det end vi har lagt mærke til, hvilket har forstærket hendes fangelegs taktik blandt hundene. Hun lader sig jagte, bliver fanget, nogle hunde bliver provokeret af det og brummer over hende, og hun tager halen mellem benene og overgiver sig på ryggen. Vi oplever at hun bagefter løber hen til ejerne og hyler helt vildt, hvilket de bekræfter hende i og sågar svarer tilbage i samme hyl. Måske har denne taktik bekræftet Freja, og hun ved nu at ejerne er på hendes side og vil hjælpe hende når hun kommer og hyler om det.

Det er langsomt blevet værre og værre i den dur, og nu kan hun bare ikke styre sit hyleri og råb om opmærksomhed. Det er så synd for hende, og bliver helt ked af at skrive det.

 

Hun er bange for fyrværkeri når de suser op, og bragende er sådan hip som hap. Hun kan ikke lide kl 24 nytårsaften, men ellers tager hun det meget pænt synes jeg.

 

Hun har ingen løbetider da hun er steriliseret. Hun oplevede kun sin første som 11 måneders.

 

Vi har ikke faste rutiner i hjemmet, da vi lever meget spontant og med vekslende arbejdstider. Vi rejser en del og har hende med, og vi har altid haft den indstilling at hun skal være tryg ved os, og hun skal kunne følge os overalt så vi ikke føler os fanget af at have hund. Når vi har rejst med hende (i bil) har hun været nem at have med på hoteller og lign., men hun hyler stadig af folk hun møder hvilket vi synes er pinligt. Hun er en del af vores hverdag, og hun kommer med så tit det er muligt. Hun bliver ikke luftet på faste tidspunkter da vi ikke kan holde det, og heller ikke aktivering. Hun slapper helt af når vi ikke er hjemme (vi har nogen gange kamera sat op, så vi kan kigge til hende på mobilen).

 

Det er et godt spørgsmål om hun nød at blive løftet som hvalp, eller om hun fandt sig i det. Vi løftede hende som regel op når hun blev træt og vi ikke kunne nå hjem (hun var hurtigt fuld af indtryk når vi miljøtrænede hende), og der faldt hun i søvn i armene på os. Derhjemme kom hun selv op og lagde sig i vores skød når vi lå på gulvet med hende, så hun virkede til at ville være hos os.

Hun vidste godt at vi ville løfte hende tror jeg.. vi gjorde det langsomt og tog blidt om hende, og sådan synes jeg at vi altid har prøvet at være overfor hende. Vi er ikke særligt larmende, og med hurtige fakter, så hun burde kunne nå at opfange vores signaler.. måske...

 

Når hun sov/sover eller ligger, kommer vi som regel hen med stemme hvis hun er vågen. Vi taler blidt og kommer langsomt hen. Hun når at vågne og ser os, og tager imod nus i lidt længere tid end hvis vi opsøger hende når hun er vågen. Jeg vil lige tilføje at hun kan lide at blive kløet med hård hånd på kroppen hvor hun selv går frem og tilbage, men det er de blide kærlige strøg hun ikke ønsker. Og det er svært for mig at acceptere, da det er min form for kærlighed til hende, at jeg kan røre hende blidt og have en hund der ligger og nyder det. Jeg plejer at tænke at hun ikke er tam eller vil håndteres.

 

Hun er ikke blevet holdt fast af andre men vi prøvede i en periode at sige 'bli' når hun rejste sig, fordi hun gik væk og kom tilbage, og virkede ikke til at kunne slappe af når vi prøvede at nusse hende. Derfor prøvede vi med kommandoen 'bli', og vi fortsatte nus som hun prøvede at undgå med hovedet og kiggede væk. Det har helt klart været ubehageligt for hende, men vi tænkte at det kunne vendes til noget rart når hun opdagede at det ikke var så slemt. Vi fejlede nok stort.

 

Hun farer op og kommer logrende hen til os, når der er høje lyde. Min svigermor er en højlydt kvinde der understreger alle ord i hendes sætninger, og det kan Freja slet ikke håndtere og kommer over og "trøster flokken" eller hvad hun gør. Ligesom hvis der er dårlig stemning i huset (hvilket der heldigvis sjældent er), så kommer hun på samme måde over og logrer foran os, med ørene lagt ned langs ansigtet (det blide udtryk).

 

Når hun hyler og der kommer gæster:

I starten prøvede vi at distrahere med godbidder og det virkede til dels men hun faldt ikke til ro og jeg kunne stå under hele forløbet og træne hende mens gæsterne var der, så hun ikke hylede. Vi har også prøve at tysse hende meget hårdt, hvilket virkede lidt. Så kom der en anden lyd som var mere sådan dyb sukken, men det virker slet ikke nu, og vores høje 'Schhhhy' påvirker hende ikke længere.

Vi har også bedt gæster om at ignorere hende til hun falder til ro, men det er lige som om at det er at bede om en tjeneste man ikke kan få. Folk siger at vi overdriver, det er synd for Freja at hun ikke må hilse, vi er de sure ejere der kræver for meget af hende, og de kommer til at kigge hende i øjnene og starte showet uden at være bevidste om det. Min mor bor på Bornholm og kommer sjældent over, og hun har så svært ved at ignorere hende når hun endelig er her.. hun prøvede for os en gang hun var her, men der måtte hun ignorere Freja stort set hele tiden, fordi der aldrig kom nok ro på til at hilse eller også kørte Freja op så det blevet meget kortvarigt.

Nu har vi givet op, og mumler for os selv at hun skal tie stille, men gør intet.

 

Når hun hyler ude er hun som regel fri, og vi prøvede i starten at stoppe hende på afstand verbalt (ingen reaktion). Vi prøvede at kalde hende hen (ingen reaktion). Vi har hentet hende, hevet hende i kinden og tysset hende hvilket hjalp indtil der kom nye mennesker til. Vi har råbt til folk at de skal ignorere hende, men I kender vel selv de der hundeglade mennesker der ikke kan stå for en hund der står og charmer sig ind, og endda hyler sødt som en lille uld. suk.. Folk elsker hende fordi hun er så menneskeopsøgende.

Nu går vi videre og hun følger til sidst med os, når vi er de der 20 meter væk.

Når hun viser tænder og snøfter/nyser skal vi som regel tage os af folk der spørger om hun er sur og spørger hvorfor hun gør sådan. Vi forsvarer hende og siger at hun er lidt barnlig, eller: hun smiler bare, eller: det ved vi ikke... Freja får lov at gøre hvad hun er bedst til imens.

 

Vi går videre når vi kan se at hun vil tale med ejeren og ikke hunden, og så følger hun med. Er hun i snor, går vi videre i det sekund hun trækker mod mennesket og ikke hunden.

Hvis hun bliver jagtet af hunde og løber mod os, prøvede vi selv at komme væk i starten, da vi tænkte at hun selv måtte lære at sige fra og tage konsekvensen af det hun lagde op til. Nu ser jeg på hende med andre øjne og får ondt af hende, så jeg lader hende sætte sig mellem mine ben så hun sidder med snuden mod hunden, og der fryser hun til hunden går væk eller bliver stående i nogle sekunder. Derefter løber hun ud og starter samme show igen. Hanhunde er stride til at springe på hende, og jeg tror at det har ødelagt mere i hende end vi lige ved, da hun ikke siger fra overfor dem. Vi har set på og ventet på at hun sagde fra, men burde nok have gået væk. Vi har tænkt at det er bedst at hun ved hvor vi står, så hun ikke skal have en hanhund på sig, mens hun skal holde øje med hvor vi befinder os. Stakkels Freja! :-(

 

Hun har gået på jagthold som hvalp og senere i DCH, hvor hun lærte alm. lydighed. Det er hun sådan set også god til når vi vedligeholder det (selvfølgelig). Det er bare ikke så tit at vi træner hende mere, og det er der mange private årsager til. Dog får hun de basale beskeder om at gå pænt i snor, stoppe ved vejene, gå sidst ind af døren og vente på et værsgo osv.

Vi har altid trænet med godbidder og ros.

 

Malte er en Golden Retriever på 8 år der fungerer som legeonkel, og har været i hendes liv altid. Han siger ikke fra overfor hende, og accepterer at hun skejser ud. Hun ser ud til at trives med at få lov, og hun vokser af at vinde nogle legekampe. Hun elsker at komme hjem til ham, eller når han kommer, og de får plads til at flette sig ind i hinanden.

 

Tilly er min mors hund på 5 år, en Berner Sennen tæve. Hun er ligeglad med Freja det meste af tiden, men gider en gang imellem at løbe på marken med Freja. Hun siger heller ikke fra overfor Freja men har absolut ingen grænse, hvorimod Malte godt kan sige stop når det gør ondt eller bliver for meget. Tilly accepterer alt og venter på at min mor træder ind (den evige diskussion jeg har med min mor om at lade hundene være hunde og klare den, men jeg tror at hun vil beskytte Tilly som jeg får lyst til at beskytte Freja i hundeskovene). Freja kan derfor få lov til at humpe hende, bide hende i kinderne og lege hvalp og stærk hund. Hun humper hende konstant!

 

Når hun graver efter mus har vi sagt 'slut', eller gået videre og så kommer hun men finder et nyt hul. Hun har også haft succes med at fange mus så hun er helt tændt.

 

Hun bliver aktiveret når hun fodres, som kan tage hende op til en time at spise men der er vi ikke indblandet. Hun får foder i klude, flasker, bolde o.lign.

Hun bliver luftet 3 gange dagligt og det tage i alt, 30 min. til 3 timer afhængigt af hvad vi laver. Er hun i snor skal hun adlyde men er hun fri, kan hun løbe frit og passe sig selv.

Derudover er hun ikke aktiveret da træningen pt er på standby. Og der mener jeg at lave tricks og lære nyt... det er der ikke overskud til for tiden.

 

Jeg håber virkelig at min lange smøre kan bruges til noget. Det tog lige 45 min. at skrive ned

Jeg ser frem til at læse dine kommentarer.

 

Venlige Hilsner Sara

[Gæst stwigs]

Tak Shii, det skal da prøves :5up:

 

Jeg kan desværre ikke anbefale jer en adfærdsbehandler, da jeg ikke kender til nogen på Sjælland (Udover Ninjamor, så hvis hun er en mulighed, skulle i bestemt benytte hende!)

 

Med hensyn til det at hun springer op og følger efter dig kan jeg kun sige: Ihh hvor jeg kender det! Jeg har selv en Australian Shepherd, nu er hun 6 måneder og det er først nu at hun har lært at blive liggende når jeg rejser mig. Ellers var hun bare klar med det samme hver gang! Vi har gjort det at vi har smidt en hundekiks hver gang at hun har været i ro, f.eks. hvis jeg sad ved computeren og hun bare lå ved siden af og kiggede ud i luften, ville jeg smide en godbid ned imellem benene på hende, uden at give kontakt eller ros. Derudover brugt vi meget at give hende f.eks. et kødben. Så hver gang jeg rejste mig ville jeg smide et kødben på hendes tæppe, så det alligevel var bedre at gnave i end at følge efter mig. Det betød at hun begyndte at tænke at tæppet var hyggeligt, og når jeg rejste mig betalte det sig at ligge ned og "være i ro", for så ville godbidder og kødben "regne magisk fra himlen"...

 

Om det vil virke på jeres hund ved jeg selvfølgelig ikke, men vi havde stor succes med det. Jeg er glad for du kunne bruge mit indlæg, og jeg håber I vil forblive her på forum, for der er bare så mange gode råd, og idéer at hente rundt omkring i trådene. (Og så er der faktisk bare rigtig mange erfarende og kloge hoveder herinde!)

[Shii]

Tilly er min mors hund på 5 år, en Berner Sennen tæve. Hun er ligeglad med Freja det meste af tiden, men gider en gang imellem at løbe på marken med Freja. Hun siger heller ikke fra overfor Freja men har absolut ingen grænse, hvorimod Malte godt kan sige stop når det gør ondt eller bliver for meget. Tilly accepterer alt og venter på at min mor træder ind (den evige diskussion jeg har med min mor om at lade hundene være hunde og klare den, men jeg tror at hun vil beskytte Tilly som jeg får lyst til at beskytte Freja i hundeskovene). Freja kan derfor få lov til at humpe hende, bide hende i kinderne og lege hvalp og stærk hund. Hun humper hende konstant!

 

 

Det her synes jeg faktisk fortæller hvor noget af problemet kan være... Din mor har ret! Hunde skal (i mine øjne) ikke "klare det selv". En del af tilliden imellem hund og ejer, ligger i at hunden kan stole på at skulle de kommer ud i noget "uhyggeligt", med vilje eller ej, så fikser vi det for dem. Ikke fordi de ikke skal kunne "tage nogle knubs", men fordi de skal stole på os.

Det svarer lidt til da vi var små, hvis vi blev drillet ude i skolegården, og vores mor så havde stået ude i kanten og bare sagt "Det må du selv klare". Vi vil gerne kunne rende hen til hende, og hun så stiller sig foran og siger "Så er det tid til at vi går", og så kan man vende sig om at gå.

 

Det samme synes jeg man skal gøre med hunde... Hvis mine hunde f.eks. bliver "tvunget" til at underkaste sig af en anden hund, går jeg straks ind imellem, og får den anden hund væk. Selvfølgelig er der tidspunkter hvor jeg ikke gør, hvis det f.eks. er i uskyldig leg, hvilket oftest ikke sker i en hundeskov, hvor det ofte er fremmede hunde de leger med.

 

Mit råd er: Fremover skal I hjælpe hende, også selvom hun selv "provokere" de andre hunde. Det betyder ikke at i bifalder en dårlig opførsel, men at I støtter hende, og hjælper hende, også når hun bliver misforstået af alle andre.

 

Næste ting jeg bider mærke I er at du siger når i beder folk ignorere hende, så gør de det ikke. Det eneste der er at sige til det er: Det skal de! Uanset om de synes i overreagere eller ej. Man kan ikke altid forvente det af fremmede, men jeg synes bestemt at I skal forlange det af venner og familie, og hvis de ikke ønsker at opfører sig som "I vil have", så skal de slet ikke komme i jeres hjem, så længe Freja er under træning.

 

Et andet råd er at hun ikke skal have "lov" at bestemme hvornår hun følger med. Nogen hunde kan godt have svært ved lige at skulle "starte med at gå væk", derfor kan det være en idé at have en line med som i lige hurtigt kan give hende på, og så tage af igen efter f.eks. 20 meter. Render hun tilbage, skal snoren fremover bare blive på.

 

Begge vores hunde har lært signalet "This way" (Jeg bor i udlandet), og det betyder "Vi går denne vej, og du kommer med". Hvis I giver Freja snor på og siger "Følg med", og går, vil hun lære at hun skal følge med jer, når I beder hende om det. Dette signal kan også bruges på mange andre tidspunkter, f.eks. hvis man går i skoven og hunden pludselig er langt bagud, eller foran, eller lige så et egern ude i venstre side osv.. Det betyder egentlig bare... Ja, flokken går, hold dig tæt.

[Ninjamor]

slettet

Redigeret Januar 13, 2013 af Ninjamor
dobbeltpostet - igen

[Ninjamor]

Jeg synes ikke at kunne huske at der skete en drejning i hendes liv, som forstærkede adfærden... jeg synes at det bare er trappet op langsomt, uden at vi har være "kloge" nok til at kunne se hvorfor hun nu hyler af alt og alle, som hun i starten ikke gjorde af andre hunde (men som hun nu også har udviklet en gøen overfor).

Min mand og jeg tænker at hun har gjort sig upopulær blandt hunde (fx i hundeskov), er blevet overrumplet og mere påvirket af det end vi har lagt mærke til, hvilket har forstærket hendes fangelegs taktik blandt hundene. Hun lader sig jagte, bliver fanget, nogle hunde bliver provokeret af det og brummer over hende, og hun tager halen mellem benene og overgiver sig på ryggen. Vi oplever at hun bagefter løber hen til ejerne og hyler helt vildt, hvilket de bekræfter hende i og sågar svarer tilbage i samme hyl. Måske har denne taktik bekræftet Freja, og hun ved nu at ejerne er på hendes side og vil hjælpe hende når hun kommer og hyler om det.

Det er langsomt blevet værre og værre i den dur, og nu kan hun bare ikke styre sit hyleri og råb om opmærksomhed. Det er så synd for hende, og bliver helt ked af at skrive det.

 

Hun er bange for fyrværkeri når de suser op, og bragende er sådan hip som hap. Hun kan ikke lide kl 24 nytårsaften, men ellers tager hun det meget pænt synes jeg.

 

Hun har ingen løbetider da hun er steriliseret. Hun oplevede kun sin første som 11 måneders.

 

Vi har ikke faste rutiner i hjemmet, da vi lever meget spontant og med vekslende arbejdstider. Vi rejser en del og har hende med, og vi har altid haft den indstilling at hun skal være tryg ved os, og hun skal kunne følge os overalt så vi ikke føler os fanget af at have hund. Når vi har rejst med hende (i bil) har hun været nem at have med på hoteller og lign., men hun hyler stadig af folk hun møder hvilket vi synes er pinligt. Hun er en del af vores hverdag, og hun kommer med så tit det er muligt. Hun bliver ikke luftet på faste tidspunkter da vi ikke kan holde det, og heller ikke aktivering. Hun slapper helt af når vi ikke er hjemme (vi har nogen gange kamera sat op, så vi kan kigge til hende på mobilen).

 

Det er et godt spørgsmål om hun nød at blive løftet som hvalp, eller om hun fandt sig i det. Vi løftede hende som regel op når hun blev træt og vi ikke kunne nå hjem (hun var hurtigt fuld af indtryk når vi miljøtrænede hende), og der faldt hun i søvn i armene på os. Derhjemme kom hun selv op og lagde sig i vores skød når vi lå på gulvet med hende, så hun virkede til at ville være hos os.

Hun vidste godt at vi ville løfte hende tror jeg.. vi gjorde det langsomt og tog blidt om hende, og sådan synes jeg at vi altid har prøvet at være overfor hende. Vi er ikke særligt larmende, og med hurtige fakter, så hun burde kunne nå at opfange vores signaler.. måske...

 

Når hun sov/sover eller ligger, kommer vi som regel hen med stemme hvis hun er vågen. Vi taler blidt og kommer langsomt hen. Hun når at vågne og ser os, og tager imod nus i lidt længere tid end hvis vi opsøger hende når hun er vågen. Jeg vil lige tilføje at hun kan lide at blive kløet med hård hånd på kroppen hvor hun selv går frem og tilbage, men det er de blide kærlige strøg hun ikke ønsker. Og det er svært for mig at acceptere, da det er min form for kærlighed til hende, at jeg kan røre hende blidt og have en hund der ligger og nyder det. Jeg plejer at tænke at hun ikke er tam eller vil håndteres.

 

Hun er ikke blevet holdt fast af andre men vi prøvede i en periode at sige 'bli' når hun rejste sig, fordi hun gik væk og kom tilbage, og virkede ikke til at kunne slappe af når vi prøvede at nusse hende. Derfor prøvede vi med kommandoen 'bli', og vi fortsatte nus som hun prøvede at undgå med hovedet og kiggede væk. Det har helt klart været ubehageligt for hende, men vi tænkte at det kunne vendes til noget rart når hun opdagede at det ikke var så slemt. Vi fejlede nok stort.

 

Hun farer op og kommer logrende hen til os, når der er høje lyde. Min svigermor er en højlydt kvinde der understreger alle ord i hendes sætninger, og det kan Freja slet ikke håndtere og kommer over og "trøster flokken" eller hvad hun gør. Ligesom hvis der er dårlig stemning i huset (hvilket der heldigvis sjældent er), så kommer hun på samme måde over og logrer foran os, med ørene lagt ned langs ansigtet (det blide udtryk).

 

Når hun hyler og der kommer gæster:

I starten prøvede vi at distrahere med godbidder og det virkede til dels men hun faldt ikke til ro og jeg kunne stå under hele forløbet og træne hende mens gæsterne var der, så hun ikke hylede. Vi har også prøve at tysse hende meget hårdt, hvilket virkede lidt. Så kom der en anden lyd som var mere sådan dyb sukken, men det virker slet ikke nu, og vores høje 'Schhhhy' påvirker hende ikke længere.

Vi har også bedt gæster om at ignorere hende til hun falder til ro, men det er lige som om at det er at bede om en tjeneste man ikke kan få. Folk siger at vi overdriver, det er synd for Freja at hun ikke må hilse, vi er de sure ejere der kræver for meget af hende, og de kommer til at kigge hende i øjnene og starte showet uden at være bevidste om det. Min mor bor på Bornholm og kommer sjældent over, og hun har så svært ved at ignorere hende når hun endelig er her.. hun prøvede for os en gang hun var her, men der måtte hun ignorere Freja stort set hele tiden, fordi der aldrig kom nok ro på til at hilse eller også kørte Freja op så det blevet meget kortvarigt.

Nu har vi givet op, og mumler for os selv at hun skal tie stille, men gør intet.

 

Når hun hyler ude er hun som regel fri, og vi prøvede i starten at stoppe hende på afstand verbalt (ingen reaktion). Vi prøvede at kalde hende hen (ingen reaktion). Vi har hentet hende, hevet hende i kinden og tysset hende hvilket hjalp indtil der kom nye mennesker til. Vi har råbt til folk at de skal ignorere hende, men I kender vel selv de der hundeglade mennesker der ikke kan stå for en hund der står og charmer sig ind, og endda hyler sødt som en lille uld. suk.. Folk elsker hende fordi hun er så menneskeopsøgende.

Nu går vi videre og hun følger til sidst med os, når vi er de der 20 meter væk.

Når hun viser tænder og snøfter/nyser skal vi som regel tage os af folk der spørger om hun er sur og spørger hvorfor hun gør sådan. Vi forsvarer hende og siger at hun er lidt barnlig, eller: hun smiler bare, eller: det ved vi ikke... Freja får lov at gøre hvad hun er bedst til imens.

 

Vi går videre når vi kan se at hun vil tale med ejeren og ikke hunden, og så følger hun med. Er hun i snor, går vi videre i det sekund hun trækker mod mennesket og ikke hunden.

Hvis hun bliver jagtet af hunde og løber mod os, prøvede vi selv at komme væk i starten, da vi tænkte at hun selv måtte lære at sige fra og tage konsekvensen af det hun lagde op til. Nu ser jeg på hende med andre øjne og får ondt af hende, så jeg lader hende sætte sig mellem mine ben så hun sidder med snuden mod hunden, og der fryser hun til hunden går væk eller bliver stående i nogle sekunder. Derefter løber hun ud og starter samme show igen. Hanhunde er stride til at springe på hende, og jeg tror at det har ødelagt mere i hende end vi lige ved, da hun ikke siger fra overfor dem. Vi har set på og ventet på at hun sagde fra, men burde nok have gået væk. Vi har tænkt at det er bedst at hun ved hvor vi står, så hun ikke skal have en hanhund på sig, mens hun skal holde øje med hvor vi befinder os. Stakkels Freja! :-(

 

Hun har gået på jagthold som hvalp og senere i DCH, hvor hun lærte alm. lydighed. Det er hun sådan set også god til når vi vedligeholder det (selvfølgelig). Det er bare ikke så tit at vi træner hende mere, og det er der mange private årsager til. Dog får hun de basale beskeder om at gå pænt i snor, stoppe ved vejene, gå sidst ind af døren og vente på et værsgo osv.

Vi har altid trænet med godbidder og ros.

 

Malte er en Golden Retriever på 8 år der fungerer som legeonkel, og har været i hendes liv altid. Han siger ikke fra overfor hende, og accepterer at hun skejser ud. Hun ser ud til at trives med at få lov, og hun vokser af at vinde nogle legekampe. Hun elsker at komme hjem til ham, eller når han kommer, og de får plads til at flette sig ind i hinanden.

 

Tilly er min mors hund på 5 år, en Berner Sennen tæve. Hun er ligeglad med Freja det meste af tiden, men gider en gang imellem at løbe på marken med Freja. Hun siger heller ikke fra overfor Freja men har absolut ingen grænse, hvorimod Malte godt kan sige stop når det gør ondt eller bliver for meget. Tilly accepterer alt og venter på at min mor træder ind (den evige diskussion jeg har med min mor om at lade hundene være hunde og klare den, men jeg tror at hun vil beskytte Tilly som jeg får lyst til at beskytte Freja i hundeskovene). Freja kan derfor få lov til at humpe hende, bide hende i kinderne og lege hvalp og stærk hund. Hun humper hende konstant!

 

Når hun graver efter mus har vi sagt 'slut', eller gået videre og så kommer hun men finder et nyt hul. Hun har også haft succes med at fange mus så hun er helt tændt.

 

Hun bliver aktiveret når hun fodres, som kan tage hende op til en time at spise men der er vi ikke indblandet. Hun får foder i klude, flasker, bolde o.lign.

Hun bliver luftet 3 gange dagligt og det tage i alt, 30 min. til 3 timer afhængigt af hvad vi laver. Er hun i snor skal hun adlyde men er hun fri, kan hun løbe frit og passe sig selv.

Derudover er hun ikke aktiveret da træningen pt er på standby. Og der mener jeg at lave tricks og lære nyt... det er der ikke overskud til for tiden.

 

Jeg håber virkelig at min lange smøre kan bruges til noget. Det tog lige 45 min. at skrive ned

Jeg ser frem til at læse dine kommentarer.

 

Venlige Hilsner Sara

 

Der er umiddelbart 3 - 4 faktorer som skinner mig øjnene:

 

1 Freja er steriliseret i en tidlig alder, hvilket kan ændre andre hundes tilgang til hende blandt andet de meget humpende hanhunde.

 

2 Hun har været fastholdt i "nej" mens hun blev tvangsnusset

 

3 Hun har selv måtte løse forskellige konflikter med andre hunde

 

4 manglende faste rutiner i hverdagen.

Der kommer måske mere mens jeg skriver

 

Selv om jeg ved at I har gjort det I mente der virkede bedst i situationen er der nogle ting som kan have haft en meget negativ virkning på Frejas opfattelse af verden og dermed på hendes adfærd.

 

Hvis vi starter forfra: En del steriliserede tæver får alt for meget og intensiv opmærksomhed fra andre hunde. Disse hunde virker som om de ikke kan afkode tævens duft og bliver derfor mere nærgående end godt er. Nogle steriliserede tæver bliver aggressive alene på den bagrund, især hvis de har olevet grænseoverskridende adfærd fra andre hunde i en ung alder. Freja er så ikke aggressiv me har valgt "klovnerollen" i stedet

 

Når Freja har følt sig låst af et "nej" og som du skrive følt ubehag vil hun helt naturligt koble dette sammen med nærhed og fravælge denne. Dog har hun behov for nærhed og kommer derfor i konflikt mellem behov og bange anelser.

 

Ved selv at måtte løse konflikter med andre hunde har hun erfaret at hun står alene med problemet og kommer garanteret igen i konflikt mellem sitnaturlige behov for samvær med andre hunde og de erfaringer hun har med dem.

 

Manglende faste daglige rutiner giver meget ofte hunde som heke tiden er "på". De har intet i deres hverdag der kan forudsige hvad der skal ske og hvornår. Derfor slapper de ikke af men er konstant på vagt overfor om det er nu der skal ske noget.

 

Umiddelbart er det dette der først springer mig i øjnene.

 

Faste rutiner og tidsskemaer kan hjælpe enormt på den hjemlige uro og Frejas følgen dig overalt. Selv om det ikke lige ligger til jeres livsstil, er det pt det Freja har brug for så hun får en platform at stå på. Senere vil man igen kunne blive mere spontan, men først skal roen være der.

Derfor ville jeg foreslå faste tidspunkter for ture og at turene har nogenlunde fast længde så tur 1 varer X tid, tur 2 varer X tid og tur 3 varer X tid i et fast skema.

 

Udover dete vil jeg foreslå at Freja ikke mere kommer til at stå alene i de situationer som enten ikke fungerer for hende eller for dig. Dvs. ikke flere tilfældige nærkontakt med fremmede hunde, Malte kan være nok og godt selskab for hende en overgang især da hun ikke har succes i sine tilfældige møder.

I de situationer hvor du ikke har kontrol med situationen må du have line på Feja evt. en 20m snor så du kan gå den anden vej og forhindre hende i at opretholde det uhensigtsmæssige mønster hun viser ved møder. Du kan ikke træne noget andet uden at have kontrol over situationen, så for mig lyder det som om det skal være slut med ture i hundeskove og steder hvor det vrimler med andre hunde.

På turene bør du træde i karakter som igangsætter af gode aktiviteter, så I kan få genopbygget relationen. Du kan evt. købe/låne min bog "Sjov på turen med din hund", der er forslag til mange ativiteter.

 

Ud over at dyrlægen ikke har ret i det han har sagt, så kan jeg alligevel godt forstå han siger sådan, for Freja må fremstå som en meget hvalpet hund. Hun har som du selv siger ikke udviklet sig, det har der ikke rigtigt været mulighed for pga den indre uro og evige trang til bekræftelse hun har.

I har gjort det så godt I kunne så få nu ikke dårlig samvittighed!

 

Der er så afgjort en masse der kan ændres, hvis I har modet på det og jeg vil foreslå I starter med ovennævnte ting og fremover undgår at skælde ud og fremfor alt at tage fat i hende

[Buddha]

Da jeg læste dit svar, Ninjamor, tænkte jeg på om rutiner skal/bør gå efter klokslet eller handlinger - forstået på den måde, at nogle jo har varierende arbejdstider, men om man så kan bygge en rutine op via hvad der sker når man kommer hjem fra arbejde? Altså at rækkefølgen altid er det samme, men ikke tidspunktet?

[Shii]

Da jeg læste dit svar, Ninjamor, tænkte jeg på om rutiner skal/bør gå efter klokslet eller handlinger - forstået på den måde, at nogle jo har varierende arbejdstider, men om man så kan bygge en rutine op via hvad der sker når man kommer hjem fra arbejde? Altså at rækkefølgen altid er det samme, men ikke tidspunktet?

 

Vi gør det efter "rækkefølge"... Altså at de ved at når vi kommer hjem, så skal der luftes og leges, så skal der laves mad, og der skal de slappe af, når vi har spist osv. osv.

 

Selvom hunde godt "kan tidspunkter", tror jeg det vigtigste er rækkefølgen... Dog uden at vide om det passer.... For vores virker det til at fungere...

[Ninjamor]

Da jeg læste dit svar, Ninjamor, tænkte jeg på om rutiner skal/bør gå efter klokslet eller handlinger - forstået på den måde, at nogle jo har varierende arbejdstider, men om man så kan bygge en rutine op via hvad der sker når man kommer hjem fra arbejde? Altså at rækkefølgen altid er det samme, men ikke tidspunktet?

 

Rigtig godt spørgsmål

 

Min erfaring er at rækkefølgen skal følges, så den ene situation fører den næste med sig.

 

Det skal lige pointeres at denne tråd handler om en urolig, muligvis bekymret hund og da er helt faste rutiner en gevaldig hjælp i arbejdet med at skabe ro. Andre hunde kan være himle ligeglade med rutiner, dog er det min erfaring at man med stor fordel kan starte sin hvalp op på faste rutiner og når de sidder, og der ingen tryghedsproblemer er, begynde at ændre lige så stille. Det styrker en hund vældigt at kunne klare ændringer i rutinerne, hvorimod cementerede rutiner kan være en svaghed hvis de brydes.