Tæver og intakte hanhunde sammen

[Hopsa]

Jeg synes faktisk ikke det er synd for mine hanhunde. Hvis jeg syntes dette måtte jeg da kasterere dem, så lever de jo et liv i lidelse.

Jeg kan læse på de andres svar at jeg er heldig med mine hunde, alle vores dørkarme er intakt, alle mine hanner fungere sammen, jeg troede faktisk ikke det var et problem sådan at have tæver og hanner sammen.

Jeg sætter lige lidt mere pris på min flok.

Der er ret sikkert raceforskelle at have med i overvejelserne, racer er forskellige osse på det punkt.

Lissom der er forskel på de individuelle linjer i en race, så derfor er det ikke muligt at forudsige noget som helst og jeg ville personligt være mest interesseret i at trække på erfaringer i egen race og starte med at snakke med opdrætteren af de hunde jeg i forvejen havde i huset.

[Gæst Spilop]

Der er ret sikkert raceforskelle at have med i overvejelserne, racer er forskellige osse på det punkt.

Lissom der er forskel på de individuelle linjer i en race, så derfor er det ikke muligt at forudsige noget som helst og jeg ville personligt være mest interesseret i at trække på erfaringer i egen race og starte med at snakke med opdrætteren af de hunde jeg i forvejen havde i huset.

 

Vi er overhovedet ikke uenige. Men lidt mærkeligt at et dyr som er lavet af et flok dyr kommer så langt fra det oprindelige.

 

Jeg vil gerne have en lille rottehund, da vi på farmen bøvler med gnavere, det tør jeg så ikke. Er sikker på det ville skabe splid.

 

Kunne ikke forstille mig at have f.eks 10 terrier af forskelligt køn i hjemmet. Nej jeg holder mig til brugshundene, de er nok lidt bedre i flok.

[sonja77]

Vi er overhovedet ikke uenige. Men lidt mærkeligt at et dyr som er lavet af et flok dyr kommer så langt fra det oprindelige.

 

Jeg vil gerne have en lille rottehund, da vi på farmen bøvler med gnavere, det tør jeg så ikke. Er sikker på det ville skabe splid.

 

Kunne ikke forstille mig at have f.eks 10 terrier af forskelligt køn i hjemmet. Nej jeg holder mig til brugshundene, de er nok lidt bedre i flok.

 

Hvis du finder den rette D/S gårdhund, kan den også tage rotter... der er rottefængere, der bruger dem som arbejdshunde. Og de fungerer jo normalt fint i flok.

[Buddha]

Mange tak for alle jeres svar! Fik ikke citeret alle.

 

Det er egentlig ikke selve det med parring som umiddelbart bekymrer mig, da vi godt (og selvfølgelig har tænkt os at gøre det) kan arrangere/bygge, så alle kan adskilles. Det bliver sikkert nogle hundegårde udendørs. Inde kan der laves 2 steder og så et stort bur.

 

Det med 2 hanhunde tænker jeg selvfølgelig en del over, som det er nu, har de aldrig været oppe og slås eller overhovedet tæt på. Een gang har min ældste sagt fra med meget store bogstaver og det var det. Derudover er det eneste vi sådan lidt arbejder med, at vores yngste synes om at vogte lidt, hvilket mest sker når han er træt. Vores ældste mega ignorerer det eller holder sig væk fra "zonen". Og så stopper vi det (fjerner hvad det nu end er).

 

Det er ikke legetøj som ligger overalt, det er KUN hvis han tager det med ind og ligger under sofabordet. Og tanken om nyt bord har slået mig, et han ikke kan være under Men det er nu ikke så tit det sker, og vi kan bytte tingen for godbid.

 

Ellers synes jeg de fungerer rigtig, rigtig godt sammen. Den ældste er en meget bedre voksen end jeg nogensinde havde turdet håbe på og den yngste er pisse provo i perioder, men meget lydhør over for os.

 

Jeg tror selv på at det er godt for dem at de bruges til træk og på den måde arbejder sammen jævnligt, og det er så det nr. 3 også skal bruges til.

 

 

 

Puha, jeg skulle ikke nyde noget, især hvis det kun var for at undgå et evt. pelsproblem.

 

Kun og kun, det er jo som man tager det - der er liiidt mere pels i mine hunde end i din. Desuden skal den jo bruges til løb (konkurrencer), så intakt er stadig at foretrække.

 

 

Mht til rangordenen, er der klart noget at være opmærksom på ja, for det er i højere grad udenfor ens kontrol.

 

Hvad mener du mere specifikt med det?

 

 

Jeg synes faktisk ikke det er synd for mine hanhunde. Hvis jeg syntes dette måtte jeg da kasterere dem, så lever de jo et liv i lidelse.

Jeg kan læse på de andres svar at jeg er heldig med mine hunde, alle vores dørkarme er intakt, alle mine hanner fungere sammen, jeg troede faktisk ikke det var et problem sådan at have tæver og hanner sammen.

Jeg sætter lige lidt mere pris på min flok.

 

Jeg har en fornemmelse af, at især min ældste er meget mere afslappet når løbetid er indenfor "rækkevidde". F.eks. har vi kørt vogn med løbske tæver, altså sat på sammen med mine, og det har der ikke været noget ballade over, heller ikke efter turen hvor de stod sammen og dampede af. Den yngste vil gerne snuse og slikke, men det stopper vi.

 

Går og skeler til de opdrættere/aktive løbsfolk (af min race og af huskyer) som jeg kender, og flere af dem har jo flere hanner og hunner sammen og kører med dem sammen, det er heller ikke mit indtryk at de synes det er mega problematisk. De neutraliserer så vidt jeg til nu har hørt/set kun hvis det er pga sygdom, og altså ikke kan undgåes (medmindre man vil risikere hunden bliver syg igen).

[Buddha]

Prøver lige et indlæg igen, tror jeg fik lavet rod i tråden.

[Hopsa]

Vi er overhovedet ikke uenige. Men lidt mærkeligt at et dyr som er lavet af et flok dyr kommer så langt fra det oprindelige.

 

Jeg vil gerne have en lille rottehund, da vi på farmen bøvler med gnavere, det tør jeg så ikke. Er sikker på det ville skabe splid.

 

Kunne ikke forstille mig at have f.eks 10 terrier af forskelligt køn i hjemmet. Nej jeg holder mig til brugshundene, de er nok lidt bedre i flok.

 

Det er selskabshundene sørme osse i de fleste tilfælde, det samme er mynderne.

[Gæst Spilop]

Det er selskabshundene sørme osse i de fleste tilfælde, det samme er mynderne.

 

Men nok ikke så effektive på jagt. Joooooo mynderne er nok, men de må ikke medtages i dk, og tror hellere ikke helt skytterne vil sætte pris på det de steder jeg kommer

[Dina]

Jeg har fx. også trænet flere steder hvor løbetidstæver var velkomne på konkurrenceholdene - hanhundene KAN lære at kunne håndtere det uden at exe fuldstændigt af, jeg har set det praktiseret, og ikke kun med borders.

Jeg har altid trænet sammen med intakte tæver, der et par gange om året naturligvis gik i løb. Det behøver ikke at være det helt store problem, såfremt begge hundeførere tænker på afstand og vindretning. Men de løbske damer fik aldrig lov at gå i ruinen, for så kunne de fleste hanhunde slet ikke samle tankerne om det væsentlige - eftersøgningen.

 

Det er nok i høj grad et spørgsmål om race, tror jeg. De hanhunde, der nemmest kunne klare løbetidsdejlighederne, var schæferhunde. Måske de er artigere af natur end schwiiiinske labber og airedales.....jeg ved det ikke. Men når tæver er højløbske, så er det kun naturligt, at hanhunde bliver exede. :slem:

[Umulia]

Meget! Her sidste løbetid, valgte Asta at blive højløbsk for 2. gang på 21. dagen Jeg var ellers lige begyndt at slappe af og holde mindre skrapt øje og BUM - så var hun klar igen og jeg måtte råbe MEGET højt Close call

 

Det var også der, det gik galt for mig en gang. Så direkte afsted til Dr. Dyr med tæven!

[Buddha]

Men når tæver er højløbske, så er det kun naturligt, at hanhunde bliver exede. :slem:

 

Det forstår man jo også godt!

 

Og det med at det er synd for hanhundene, ja det er rigtig træls når de stresser virkelig meget over det og det skal man selvfølgelig tage hånd om, men jeg tror på at meget kan trænes og læres med alderen. For ellers er det synd overhovedet at have hanhund i Kbh (eller andre byer), det kan ikke undgåes at de kan lugte tæverne i løb rundt omkring.

[Lykkeliv]

Det var også der, det gik galt for mig en gang. Så direkte afsted til Dr. Dyr med tæven!

Kunne du ikke have råbt lidt højere om det, hva? Så havde jeg klart tænkt mig bedre om - måske Jeg har sgu aldrig hørt om at tæver kan lave den slags numre bare fordi der er diller i huset.

[Lykkeliv]

Hvad mener du mere specifikt med det?

Jeg mener bare at der kan komme nogle ting til udtryk når kønsdrift og konkurrence kommer ind over den relation der er hundene imellem.

Hvis der fx er uafklarede ting hundene imellem, kan de pludseligt blusse op, eller komme frem i lyset, ligesom nye stridspunkter kan opstå (tæven).

Og så synes jeg tit man hører at kønsdrift bringer noget meget anderledes op i dem, der gør at de måske håndterer en mulig konflikt helt anderledes end de ellers vil gøre det omkring andre ressourcer.

[Buddha]

Jeg mener bare at der kan komme nogle ting til udtryk når kønsdrift og konkurrence kommer ind over den relation der er hundene imellem.

Hvis der fx er uafklarede ting hundene imellem, kan de pludseligt blusse op, eller komme frem i lyset, ligesom nye stridspunkter kan opstå (tæven).

Og så synes jeg tit man hører at kønsdrift bringer noget meget anderledes op i dem, der gør at de måske håndterer en mulig konflikt helt anderledes end de ellers vil gøre det omkring andre ressourcer.

 

Så du mener man aldrig helt kender sin hund før scenariet med tæve og anden hanhund i huset? Hvad med løbetid i nabolaget, der går hundene jo også op og ned af hinanden og på ture sammen hvor de snuser? Du mener de vil reagere helt anderledes fordi tæven var i huset?

[Lykkeliv]

Så du mener man aldrig helt kender sin hund før scenariet med tæve og anden hanhund i huset? Hvad med løbetid i nabolaget, der går hundene jo også op og ned af hinanden og på ture sammen hvor de snuser? Du mener de vil reagere helt anderledes fordi tæven var i huset?

Jeg tror man skal være opmærksom på at risikoen er der, ja. Og så tror jeg at der er, eller i hvert fald kan være, afgørende forskel på flokmedlem og ikke-flokmedlem.

 

Men altså, jeg tror sagtens det kan gå helt helt fint - det gør det jo for mange! Jeg siger bare at man nok bør være opmærksom på at der kan komme nogle nye/andre mekanismer i spil hos hundene.

[Buddha]

Jeg tror man skal være opmærksom på at risikoen er der, ja. Og så tror jeg at der er, eller i hvert fald kan være, afgørende forskel på flokmedlem og ikke-flokmedlem.

 

Men altså, jeg tror sagtens det kan gå helt helt fint - det gør det jo for mange! Jeg siger bare at man nok bør være opmærksom på at der kan komme nogle nye/andre mekanismer i spil hos hundene.

 

Ok Og selvfølgelig, jeg har også tænkt mig at være obs på dem.

[Ulla H]

Jeg mener ikke man kan sammenligne de indtryk og den virkning, en tissetår på gader og veje ,som ens hanhund møder på ture, og så det, at have en højløbs tæve i huset.

Måske står tæven og kalder temmelig højt og hanhunden går i duften heletiden.

Selv da Molly var 8-10 år kunne hun sætte sig midt i stuen og hyle, efter nok en bestemt hanhund.Nogle tæver bliver jo også desperate.

Min veninde har lige haft 3 stk i løb og der skal de 2 hanhunde da også overvåges, når de er sammen.Man kan aldrig vide sig helt sikker på at een ikke tænder af.

[Buddha]

Jeg mener ikke man kan sammenligne de indtryk og den virkning, en tissetår på gader og veje ,som ens hanhund møder på ture, og så det, at have en højløbs tæve i huset.

Måske står tæven og kalder temmelig højt og hanhunden går i duften heletiden.

Selv da Molly var 8-10 år kunne hun sætte sig midt i stuen og hyle, efter nok en bestemt hanhund.Nogle tæver bliver jo også desperate.

Min veninde har lige haft 3 stk i løb og der skal de 2 hanhunde da også overvåges, når de er sammen.Man kan aldrig vide sig helt sikker på at een ikke tænder af.

 

Det har du/i nok ret i, jeg tænkte bare om nogle hanhunde måske kunne gå og murre over løbetider udenfor matriklen.

 

Som skrevet tidligere, ville jeg nok have dem alle adskilt i hundegårde eller lignende, når vi er på arbejde. Ingen grund til at tro en masse og så komme hjem til nogle som er røget i totterne på hinanden. Medmindre det virkelig ikke bærer den vej. Ej jeg ved det ikke - tævens første løbetid sygedage?

 

 

Og selvfølgelig er der jo også muligheden for at arrangere pasning, hvis det virker for heftigt.

[Louisen]

Jeg ved ikke om du misforstår? Men nej, jeg synes ikke det er synd for min hanhund, at han får udstukket regler for hvordan han må og ikke må opføre sig når der er løbetidstæver eller tis i hans nærhed.

 

Jeg vil ikke og kommer aldrig til at acceptere opførsel som slikken/humpen/gøen/piven/kradsen på døre and what not, løbetidstæver eller ej. Vi bor altså alle under samme tag her, og alle skal "kunne være her", også de 2 gange om året, hvor vi har løbetid.

Det ér faktisk muligt at lære hanhunde at holde sig nogenunde under kontrol også under løbetider - selvom det selvfølgeligt kræver arbejde. Faktisk oplever jeg kun mindre stressede og afbalancerede hanhunde, blandt dem der får sat den her type grænser, både af ejer og tæve.

Jeg har fx. også trænet flere steder hvor løbetidstæver var velkomne på konkurrenceholdene - hanhundene KAN lære at kunne håndtere det uden at exe fuldstændigt af, jeg har set det praktiseret, og ikke kun med borders.

 

Mht til rangordenen, er der klart noget at være opmærksom på ja, for det er i højere grad udenfor ens kontrol.

 

Jeg er helt enig med det, du skriver her, så jeg skal forsøge at uddybe det, jeg mener.

 

Én ting er, at man lærer sin hund ikke at hyle og te sig. Det er altid fint og godt, og også noget vi praktiserer herhjemme.

 

Men det betyder jo ikke, at man fjerner den eventuelle stress, som hunden føler ved, at få trigget sine hormoner.

 

Taiki har lært, ikke at skrabe på dørene eller pive. Men han kan stadig finde på at være lidt elendig, virke deprimeret og hyperventilere lidt, når der er lækre damer i omløb. Og det kan jeg simpelthen ikke acceptere, fordi det er symptomer på, at han faktisk ikke har det særlig godt eller afbalanceret, selvom han ikke er det på en måde, der generer os mennesker.

 

For mig er det springende punkt altså den vurderede sindsstemning som ens hund har. Og her gælder det jo også om, at holde tungen lige i munden og ikke tolke en masse ind i opførsel, der måske ikke er knyttet til løbske tæver.

Men Taiki har vist meget tydeligt, at det var rigtig svært for ham, dengang en håndfuld tæver var i løbetid samtidig lige her, hvor vi bor - og blev han sådan HVER gang én tæve var løbsk, ville jeg få ham kastreret.

Ikke fordi han generer nogen - men fordi han ikke har det godt. Hans hormoner kører stadig rundt i kroppen på ham og han bliver deprimeret, og har svært ved at være i sin egen krop. Og det vil jeg ikke acceptere som hundeejer, selvom han er stille omkring det.

 

Jeg sammenligner det nok lidt med at have smerter, uden at vise at man har dem. Det ville jeg heller aldrig acceptere at min hund havde, selvom jeg kunne ignorere det, fordi den ikke "brokkede" sig. Og de hunde, som er meget hårdt ramte af løbske tæver, har lidt ondt i sindet. Men det er jo også de slemme tilfælde og ikke alle hanhunde har det sådan.

 

Taiki har det heldigvis okay med én eller to løbske tæver ad gangen i kvarteret (med mange hunde), men mere end dette, så bliver han lidt elendig og deprimeret. Det er heldigvis kun sket én gang i hans voksentid og jeg ser det fra den lyse side, at så skal de tæver ikke være løbske de næste par måneder, så man slipper for det et stykke tid, når det er overstået.

Men selvom han godt ved, at han ikke skal larme eller destruere ting pga. løbske tæver, så kan jeg stadig mærke det på ham, når vi har sådan et løbetidsboom. Han har det ikke godt inden i, og det synes jeg er synd.

Men heldigvis kan han jo så godt tackle det, når der bare er én eller to, hvad der ofte er. Så lige nu er kastration overhovedet ikke på tale.

[Louisen]

Det forstår man jo også godt!

 

Og det med at det er synd for hanhundene, ja det er rigtig træls når de stresser virkelig meget over det og det skal man selvfølgelig tage hånd om, men jeg tror på at meget kan trænes og læres med alderen. For ellers er det synd overhovedet at have hanhund i Kbh (eller andre byer), det kan ikke undgåes at de kan lugte tæverne i løb rundt omkring.

 

Jeg tænker, at det er rigtig svært at sige noget generelt om. For jeg oplever, at udover at der kan være raceforskelle, så er der også store individuelle forskelle. Min egen hund har været vant til løbetidsdufte fra hvalp af, da vi bor i et kvarter med MANGE hunde, så han ignorerer gerne 1-2 løbske tæver, selvom der da bliver sniffet grundigt på deres tispletter og han så skal markere ekstra meget, for at reklamere lidt for sig selv.

 

Men i november måned, var der løbetidsboom, og jeg tror at jeg talte 6-8 tæver i kvarteret, som var i løbetid. Dét var lige en tand for skrapt for den lille teenage-herre, så der var lidt piv nogle gange, noget kradsen på døren og en del forvirring/kuller, hver gang vi forlod matriklen. Jeg trøstede mig dog med, at det så ville være overstået efter nogle uger og der så ville komme nogle måneder, hvor han (og vi mennesker også) ville få lidt fred.

 

 

Jeg er altså enig med dig i det, du skriver, men med forbehold. Og hvis man tilfældigvis får en hanhund, der ikke kan træne sig ud af det eller vokse fra det, og han ikke skal bruges til avl. Så synes jeg, at det er synd, ikke at lette hans stress når man kan.

[Buddha]

Jeg er altså enig med dig i det, du skriver, men med forbehold. Og hvis man tilfældigvis får en hanhund, der ikke kan træne sig ud af det eller vokse fra det, og han ikke skal bruges til avl. Så synes jeg, at det er synd, ikke at lette hans stress når man kan.

 

Hundesport kan jo også betyde en del, og ikke bare avl - for mig er det vigtigere at mine gider løbe/trække, end hvorvidt de er avlsmateriale.

 

Og jeg ved godt at det kan trække tænder ud med løbske hanhunde men i mange tilfælde kan det jo trænes en hel del, for selvfølgelig skal hunden ikke gå rundt i lange perioder og være helt fucked i hovedet.

[Louisen]

Hundesport kan jo også betyde en del, og ikke bare avl - for mig er det vigtigere at mine gider løbe/trække, end hvorvidt de er avlsmateriale.

 

Og jeg ved godt at det kan trække tænder ud med løbske hanhunde men i mange tilfælde kan det jo trænes en hel del, for selvfølgelig skal hunden ikke gå rundt i lange perioder og være helt fucked i hovedet.

 

Jeg havde ikke lige tænkt på det med træk eller træning, men det er selvfølgelig også et vigtigt element. Her må man vurdere for og imod, for det giver jo hunden en masse livskvalitet at træne og trække, og hvad den ellers holder af i form af træning. Hvis den får så meget godt ud af dette, kan det jo sagtens opveje selv meget slem løbetids-depression m.m.

Det må være en vurderingssag.

 

 

Men for at komme tilbage til trådens emne, så synes jeg, at hvis man i forvejen har to intakte hanhunde og ikke har intentioner om, at kastrere dem - og de reagerer en del på løbske tæver uden for matriklen, så virker det ikke særlig hensynsfuldt, at bringe en intakt tæve ind i familien. Det er jo noget, man kan fravælge meget nemmere end lige at flytte ud på det fjerneste land, hvor der slet ingen andre hunde er (og dermed heller ingen intakte tæver i nabolaget).

 

Med andre ord: Løbske tæver i kvarteret, kan man blive nødt til at leve med. Men jeg synes, det er synd, hvis man har hanhunde som ikke er ligeglade med løbetider og man så vælger at købe en tæve, og på forhånd udelukke at hun eller hanhundene, steriliseres/kastreres. For måske er det kun rimeligt, at man kastrerer eller steriliserer, alt efter hvordan hundene reagerer.

[Buddha]

Men for at komme tilbage til trådens emne, så synes jeg, at hvis man i forvejen har to intakte hanhunde og ikke har intentioner om, at kastrere dem - og de reagerer en del på løbske tæver uden for matriklen, så virker det ikke særlig hensynsfuldt, at bringe en intakt tæve ind i familien. Det er jo noget, man kan fravælge meget nemmere end lige at flytte ud på det fjerneste land, hvor der slet ingen andre hunde er (og dermed heller ingen intakte tæver i nabolaget).

 

Med andre ord: Løbske tæver i kvarteret, kan man blive nødt til at leve med. Men jeg synes, det er synd, hvis man har hanhunde som ikke er ligeglade med løbetider og man så vælger at købe en tæve, og på forhånd udelukke at hun eller hanhundene, steriliseres/kastreres. For måske er det kun rimeligt, at man kastrerer eller steriliserer, alt efter hvordan hundene reagerer.

 

Hvad er ligeglad for dig? Det er for mig forståeligt nok at de reagerer, smasker og snuser og spiser måske lidt mindre i den periode. Står nogle dage tidligere op (ikke at jeg gør det ) og lignende er ikke slemt i min verden.. Men skrigen og hylen, umuligt at få kontakt, sultestrejker osv, det synes jeg ikke er så sjovt.

 

Jeg synes det virker som om mine som regel er mere vild med det tis der er, end selve tæven

 

Tæt på os bor en lille tæve, når hun er i løb er det meget tydeligt at de går de fleste ture i vores nabolag, mine er vilde med det og går spor efter hendes rute. Vi går næsten altid lige forbi deres have og mine gider næsten ikke snakke med hende - hun vil ellers så gerne :ae: Men måske er hun bare ikke the one and only..

[Gæst Spilop]

Mine hanner er ikke deprimeret, de er opstemte under løbetid.

[Ascha]

Kun og kun, det er jo som man tager det - der er liiidt mere pels i mine hunde end i din. Desuden skal den jo bruges til løb (konkurrencer), så intakt er stadig at foretrække.

Ja, jeg mener stadig det er et kun. Har set neutraliserede samojeder og bevares, de har tykkere pels, men nu er der faktisk kommet så mange redskaber til soignering at det er forholdsvis let at tynde en stor pels ud. Ydermere kan man begrænse risikoen for at få en kæmpepels ved at sterilisere tidligt.

 

Når jeg læser folks beskrivelser bl.a. i denne tråd, synes jeg det lyder som om de der skriver at de ingen problemer har, måske bare ikke finder uoverenstemmelser som noget at hidse sig op over. Hvis jeg havde deres hunde, er det ikke sikkert jeg ville synes det var så uproblematisk,.. den vinkel skal man måske også lige have med. Altså at folk ser forskelligt på hvad der er et problem.

[Louisen]

Jeg er enig med jer begge to. Man kan også se sådan på det, at hvis jeg kommer udefra og ikke kender hunden, kan jeg tolke en masse ind i dens opførsel, ud fra hvad jeg kender fra min egen hund. Mens dens ejer, som kender den langt bedre, måske bedre kan skelne og sige, "Ej, det er jo bare pjat med ham, han har det slet ikke så slemt som det virker til."

 

Det samme gør sig gældende med Taiki ved negleklip. Han lyder nogle gange som om, at han skal dø, men jeg kender ham så godt at jeg sagtens kan se, at det bare er pjat og hysteri med ham; mens folk, der ikke kender ham så godt, synes at det virker MEGET voldsomt. Han har altid haft talent for dramaet når det kom til de klør, nu har vi heldigvis fundet et kompromis med en slikke-godbids-ting og at dyrlægen gør det, fordi hun er meget hurtigere, og det accepterer han så.

 

Og jeg tænker, at det samme kan gøre sig gældende hos hunde, f.eks. schæfere der snakker meget og sætter lyd på hele tiden, kunne måske godt lyde som om det var Jordens undergang, uden at det reelt betød, at de havde det rigtig skidt.

 

Man må jo vurdere, hvad man som hundeejer kan stå inde for. Jeg vil bare påpege, at jeg synes det virker ret strengt, ligefrem at bringe en intakt tæve ind i en gruppe med to intakte hanner, uden at have en plan for hvad man gør, hvis hannerne slet ikke kan have det, når hun er i løbetid og hvis de bliver sure på hinanden, så frustrerede at de splitter alting ad osv.

I tilfældet med at købe en tæve, er det jo meget nemt at komme uden om disse problemer, ved simpelthen at lade være.