Meninger.

[Gæst Zarina]

Okay, et par hunde eksembler saa da.

 

En schæfer er ikke en politi hund før den er trænet. En labrador er ikke en bombe hund før den er trænet. En dobbermann er ikke vagt hunde før den er trænet til det. En blodhund er ikke en spor hund før den har lært det.

 

Og... En muskelhund er ikke en kamphund før den har lært det.

 

Du tager fejl. Politihunde bliver udvalgt på baggrund af egenskaber DE I FORVEJEN HAR. Træningen går så ud på at benytte de egenskaber til bestemte formål og forfine dem. Men de er der i forvejen.

Min lille terrier er en rottehund - jeg har aldrig trænet hende til det, men alligevel prøver hun at jagte alle mindre pelsdyr.

Sådan er det også med kamphunde. De har en fysik, der er velegnet til kamp og et temperament, der hurtigt tænder af. Så kan du ganske rigtigt træne dem eller lade være, men det er naivt at tro, at man kan glemme alt om gener :wink:

 

Du siger det jo selv lige der.Politi hunde bliver udvalgt for de eneskaber de er avlet til. Men de er det IKKE ved fødsel.

 

En kamphund er avlet til at kunne blive kamphund, men den er det ikke ved fødslen vel? Den skkal trænes til det, have ørene klippet af og alt muligt lort for at blive en kamphund.

 

Min hund jagter sku ogsaa egern og katte og kaniner. Gør det min hund til en rottehund?

 

Naturligvis er egenskaberne der også ved fødslen. Man kan så vælge at gøre noget for at fremhæve dem eller dæmpe dem, men fjerne dem, kan man ikke.

Det er rigtigt, at der mangler en fyldestgørende statistik over hvilke racer, der forvolder flest problemer, men der går altså heller ikke røg af en brand uden ild :wink: Det er lavet en statistik over aflivninger, og her viser det sig, at kamphunde har 4,7 gange større risiko for at blive aflivet pga. aggressionsproblemer end andre hunde. Jeg synes, det er meget problematisk, at man uden videre kan ansaffe sig en hunderace, der BÅDE har tendens til aggressionsproblemer OG en meget stærk fysik. Det er en meget uheldig cocktail.

[Gæst Zarina]

Okay, et par hunde eksembler saa da.

 

En schæfer er ikke en politi hund før den er trænet. En labrador er ikke en bombe hund før den er trænet. En dobbermann er ikke vagt hunde før den er trænet til det. En blodhund er ikke en spor hund før den har lært det.

 

Og... En muskelhund er ikke en kamphund før den har lært det.

 

Du tager fejl. Politihunde bliver udvalgt på baggrund af egenskaber DE I FORVEJEN HAR. Træningen går så ud på at benytte de egenskaber til bestemte formål og forfine dem. Men de er der i forvejen.

Min lille terrier er en rottehund - jeg har aldrig trænet hende til det, men alligevel prøver hun at jagte alle mindre pelsdyr.

Sådan er det også med kamphunde. De har en fysik, der er velegnet til kamp og et temperament, der hurtigt tænder af. Så kan du ganske rigtigt træne dem eller lade være, men det er naivt at tro, at man kan glemme alt om gener :wink:

 

Du siger det jo selv lige der.Politi hunde bliver udvalgt for de eneskaber de er avlet til. Men de er det IKKE ved fødsel.

 

En kamphund er avlet til at kunne blive kamphund, men den er det ikke ved fødslen vel? Den skkal trænes til det, have ørene klippet af og alt muligt lort for at blive en kamphund.

 

Min hund jagter sku ogsaa egern og katte og kaniner. Gør det min hund til en rottehund?

 

Naturligvis er egenskaberne der også ved fødslen. Man kan så vælge at gøre noget for at fremhæve dem eller dæmpe dem, men fjerne dem, kan man ikke.

Det er rigtigt, at der mangler en fyldestgørende statistik over hvilke racer, der forvolder flest problemer, men der går altså heller ikke røg af en brand uden ild :wink: Det er lavet en statistik over aflivninger, og her viser det sig, at kamphunde har 4,7 gange større risiko for at blive aflivet pga. aggressionsproblemer end andre hunde. Jeg synes, det er meget problematisk, at man uden videre kan ansaffe sig en hunderace, der BÅDE har tendens til aggressionsproblemer OG en meget stærk fysik. Det er en meget uheldig cocktail.

At mange kamphundeejere samtidig fuldkommen lukker øjnene for disse fakta, gør kun situationen endnu mere problematisk.

[linda-hvid]

Nej ikke alle hunde kan trænes til kamp, nogle hunde vil ikke have mental kapasitet til det. Hvor imod at de fleste muskelhunde ville kunne blive kamp hunde maaske. Det er rigtig nok, men det gør dem stadig ikke til kamp hunde før de er trænet til det. Min hund er da en familie hund, uden tvivl. Han kan da godt blive barsk over for andre hanhunde, men det er han bestemt ikke trænet til.

 

 

Du har ret i at en muskelhund ikke er en kamphund fra fødslen men selv om den ikke er trænet til det så bliver den en kamp hund i samme øjeblik den bider en anden hund og får så meget smag for det at den ikke slipper igen Og der er risikoen større ved de såkaldte muskelhunde ( som har kamp genet i blodet ) end ved typiske familie hunde.

 

De muskelhunde jeg kender er søde og rare og vel socialiseret men vi kommer ikke uden om det faktum at hvis de en dag går hen og bider så er risikoen for at det bliver voldsomt stor.

[Gæst Saaby]

Det er sku da noget fis at sige. At hvis en muskelhund bider en gang, saa faar den smag for det. Det er sku ikke en vild ulv, eller en bjørn eller en hvid haj vi snakker om her. Det er en hund. En hund som maa og kan leve i vores samfund, fordi de ner blevet vurderet til at kunne det. Prøv at indføre en bjørn eller tiger, og se hvad myndighedernes svar er.

 

Der er 100vis af hunde der bider, langt fra alle sammen kamphunde. Jeg nægter at tro paa at du virkelig mener at en muskelhund er saa vild at hvis den først bider faar den smag for det.

 

Hvis en muskelhund blir til en kamphund hvis den bider nogen. Hvad blir en labrador, eller golden retreiver saa til naar de bider nogen? Golden Kamphund? Eller er det bare "naarh ja, det sker jo, den mente det ikke som den der kamphund derhenne som bed"

[linda-hvid]

Det er sku da noget fis at sige. At hvis en muskelhund bider en gang, saa faar den smag for det. Det er sku ikke en vild ulv, eller en bjørn eller en hvid haj vi snakker om her. Det er en hund. En hund som maa og kan leve i vores samfund, fordi de ner blevet vurderet til at kunne det. Prøv at indføre en bjørn eller tiger, og se hvad myndighedernes svar er.

 

Der er 100vis af hunde der bider, langt fra alle sammen kamphunde. Jeg nægter at tro paa at du virkelig mener at en muskelhund er saa vild at hvis den først bider faar den smag for det.

 

Hvis en muskelhund blir til en kamphund hvis den bider nogen. Hvad blir en labrador, eller golden retreiver saa til naar de bider nogen? Golden Kamphund? Eller er det bare "naarh ja, det sker jo, den mente det ikke som den der kamphund derhenne som bed"

 

 

Det kan da godt være at du syntes min mening er noget fis, fred væer med det

 

Men som jeg oplever det så stopper en "muskelhund" ikke når den først har fået fat, det er det jeg mener med smag for det. Jeg ville ingen skrupler have med at skille to golden retriever ad hvis de sloges men nok ikke to amstaff eksempelvis. Men så meget kender jeg heller ikke til muskelhunde end at det sagtens kan være jeg tager fejl.

 

Når det er sagt så får Tacco også lov at hilse på muskelhunde. Selvfølgelig foretager jeg en vurdering af om hunden ser venlig ud og snakker med ejeren om det først. Men det gør jeg også hvis det er en hvilken som helst anden hund.

[Gæst Saaby]

Vi er helt enige om at man skal snakke med ejeren først, før man hilser paaen muskelhund. Saa de udvikler som regel en dominans over for andre hunde af samme køn. Det er derfor de "ansvarlige" muskelhund ejere tager højde for det og gaar i snor eller andet.

 

Jeg kender daarlig en bedere følelse end naar jeg er ude og gaa, og møder andre hanhunde. Staar der er gammel dame som har bagtalt mig og min hund, uden at have noget fact overhoved (ja, det er desværre sandt, min visevært siger at folk har klaget over min hund, uden at have mødt den eller noget som helst, fordi han har muskler) og hendes gravhund eller puddel er ved at knurrer ansigtet af led naar den ser mig og Laban, med det eneste jeg skal lige til Laban er "roooolig" og saa staar han bare og kigger efter dem. Man har lyst til at sige noget, men deres beskedenhed og maade de flaar deres hund videre paa siger det hele.