En "brugt" hund?

[Gæst Vi5]

Efter mit indlæg i går ang hvalp her til sommerferien, kom vi til at snakke om noget andet her hjemme i går. Nemlig at "adoptere" en voksen hund.

 

Er det noget der kan fungere? Hvordan ved man at den voksne hund man får hjem ikke har en masse lig med i lasten? Og hvordan ved man om man kan stole på de mennesker der skal af med den? Har i nogen gode/dårlige erfaringer?

 

(Nej, jeg siger ikke det er det vi skal. Og husk nu det ikke handler om hvor vidt jeg skal have hund eller ej eller hvad det nu kan udvikle sig til )

[Ulla H]

Genbrugshunde findes nok i alle udgaver , både størrelse, hårlag og sind.Hvis man overtager privat kan man ikke altid regne med, at alt negativt oplyses. Hvis man får fra internat, vil de nok kende hunden, men ikke hvordan den fungerer i et hjem i dagligdagen.F.eks at den splitter møblerne ad.

Hvis man adopterer fra udlandet, er i hvertfald næsten altid forældredyrene ukendte.

Jeg tror , det første og nok største problem er at hunde der flyttes altid bliver pzykisk usikre, trods megen omsorg, og derfor vil der ofte opstå alenehjemmeproblemer, hvis man ikke har en stabil hund i hjemmet forvejen. Men selvfølgelig ikke altid.

Der findes masser af superhunde til omplacering, både renracede og mixhunde. F.eks kender jeg flere der har ovetaget unghunde fra seriøse kenneler, fordi den efter hvalpetænderskifte f.eks fik en for skæv tand .Og det dur ikke på udstilling for visse racer.

Hold dig langt væk fra hvalpefabrikker med mange racer.

Jeg har overtaget en del voksne hunde og altså også adopteret 2 græske hvalpe. Hvis man ønsker en udenlands født hvalp eller voksen hund, synes jeg man bør vente til den rette er kommet til DK og kan vurderes i et plejehjem.

Du kan se hunde der mangler hjem på b.andet . Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet Rødovre, dyreværenet Tingskoven, Oasis, og www.greaskehunde.dk.

Gode hunde kommer også i nød pga ejers pludselige sygdom.

[Ulla H]

Undskyld , skulle nok være www.graeskehunde.dk

[luciente]

Genbrugshunde findes nok i alle udgaver , både størrelse, hårlag og sind.Hvis man overtager privat kan man ikke altid regne med, at alt negativt oplyses. Hvis man får fra internat, vil de nok kende hunden, men ikke hvordan den fungerer i et hjem i dagligdagen.F.eks at den splitter møblerne ad.

Hvis man adopterer fra udlandet, er i hvertfald næsten altid forældredyrene ukendte.

Jeg tror , det første og nok største problem er at hunde der flyttes altid bliver pzykisk usikre, trods megen omsorg, og derfor vil der ofte opstå alenehjemmeproblemer, hvis man ikke har en stabil hund i hjemmet forvejen. Men selvfølgelig ikke altid.

Der findes masser af superhunde til omplacering, både renracede og mixhunde. F.eks kender jeg flere der har ovetaget unghunde fra seriøse kenneler, fordi den efter hvalpetænderskifte f.eks fik en for skæv tand .Og det dur ikke på udstilling for visse racer.

Hold dig langt væk fra hvalpefabrikker med mange racer.

Jeg har overtaget en del voksne hunde og altså også adopteret 2 græske hvalpe. Hvis man ønsker en udenlands født hvalp eller voksen hund, synes jeg man bør vente til den rette er kommet til DK og kan vurderes i et plejehjem.

Du kan se hunde der mangler hjem på b.andet . Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet Rødovre, dyreværenet Tingskoven, Oasis, og www.greaskehunde.dk.

Gode hunde kommer også i nød pga ejers pludselige sygdom.

Nu er jeg forvirret! Mener du, eller mener du ikke at de altid bliver psykisk usikre? Hvis ja, mener du permanent?

[KimC]

De fleste af mine hunde er genbrugshunde.

Helt basalt er der disse fordele og ulemper ved:

Hvalp:

Du kan ikke vide hvilke arbelige karakteregenskaber en hvalp vil udvikle, idet adfærd desvære fortsat prioriteres meget lavt i avlen. Men, ved en hvalp kan du selv være med til at præge hvalpen adfærdsmæssigt i den retning du ønkser.

En hvalp vil skule gennem noget renlighedstræning. Endelg er der den mulighed at hvalpen udvikler fysisk sig til at være meget anderledes end man havde forestillet sig, mht til størrelse etc. Det er der størst risiko for ved blandinger, men racehundeavl er heller ikke hvad det har været.

 

Genbrug:

Her er der nuancer. Der er forskel på om det er en hund der har levet et liv i en familie og må omplaceres på grund af dødsfald, skilsmisse, eller allergi, og en gadehund fra Spanien eller Grækenland. Jeg ved godt at der er folk her der ukritisk foreslår disse import-overkudshunde til alle og enhver. Foreningerne bag bagatelliserer de problemer der ofte opstår når en hund der har levet på gaden skal til at finde sig til rette som en dansk familiehund.

En genbrugshund kommer med noget i bagagen, det kan være godt eller skidt. Det gode er at den som regel vil være renlig, og måske også har lært nogen ting, som at komme ved kald. Der vil opstå situationer hvor en genbrugshund reagerer på et eller andet og man må finde ud af hvorfor. Jeg havde engang en genbrugshund der knurrede når han ville lege. Grunden: Han var opvokset på en gård, og havde leget med frilandsgrise. Det gad grisene åbenbart også godt, grise grynter når de har det godt. Hunde kan ikke grynte, men i et forsøg på at kopiere adfærden havde han lært at knurre.

 

Ved en genbrugshund er bagrunden afgørende. Der er ligetil situationer, hvor en uerfaren hundeejer sagtens kan overtage en genbrugshund. Så er der de mere tricky, herunder de udenlandske importhunde, eller hunde fra hundehandlere - fås også med DKK stambog skal jeg hilse og sige.

Hvis man overtager en hund der har levet de første 2-3 år af sit liv i en stald, aldrig er blevet luftet., og har været udsat for en uligevægtig ejer er det ikke ligetil, sådan en hund er ikke stueren, og indlæringen til at blive det tager tid, når hunden samtidgt er bange for stort set alt, fordi man ikke oplever alverden i såadan en stald.

[Gæst kleo]

Hvis man ønsker en genbrugshund fordi det skal være lettere, så er det rigtig vigtigt at få hunden fra en familie som ligner ens egen familie så meget som muligt;) det er vigtigt at være opmærksom på at selv om hunden fx kan være alene hjemme hos sin nuværende familie er det ikke givet at den kan et nyt sted ligeledes med renlighed m.m. Man skal være forberedt på at der kan opstå problemer og det kan være lige så tidkrævende og nogen gange mere end hvis man får en hvalp

[Gæst Beaglepack]

Min ældste beagle på 8½ år er en "brugt" hund - jeg fik ham da han var 2½ år. Charlie er så erhvervet via sin opdrætter, da denne har en klausul om at hun skal have "sine" hunde tilbage hvis ejer ikke længere er i stand til at have dem. I Charlies tilfælde var der tale om et meget sygt barn i familien, som gjorde de måtte skille sig af med ham. Opdrætter i dette tilfælde kendte til Charlie da hun kender den familie han kom til - derfor kunne hun give os en masse oplysninger om ham og hvordan hans liv havde været forud for, at vi købte ham.

Derfor har der i mit tilfælde ingen slinger været i valsen, da jeg via opdrætter fik en masse redskaber.

Men sådan er det jo ikke i alle tilfælde, som de andre også skriver om. Det handler meget om at vælge det rigtige sted og tænke sig om en gang eller to.

Mit råd til en mere "blid" "brugt" hund kunne være at du kontaktede specialklubben for den race du er interesseret i og spørge ind til genplaceringshunde, som disse klubber meget ofte har.

 

Det er ikke nødvendigvis lettere at få en genplaceringshund - der vil altid være nogle kanter der skal slibes til, nøjagtig som der også er det med en hvalp.

 

Mine efterfølgende beagler er erhvervet som hvalpe og kommer fra den samme opdrætter hvor vi fik Charlie.

[Shii]

Hvis man ønsker en genbrugshund fordi det skal være lettere, så er det rigtig vigtigt at få hunden fra en familie som ligner ens egen familie så meget som muligt;) det er vigtigt at være opmærksom på at selv om hunden fx kan være alene hjemme hos sin nuværende familie er det ikke givet at den kan et nyt sted ligeledes med renlighed m.m. Man skal være forberedt på at der kan opstå problemer og det kan være lige så tidkrævende og nogen gange mere end hvis man får en hvalp

 

Helt enig! En brugt hund, er ikke nødvendigvis en lettere start med hunden, end hvis man får en hvalp.

 

Og der er aldrig garantier, hverken ved en ny hvalp eller en brugt hund. MEN min personlige holdning er som Kleos, at man skal vælge en brugt hund fra en familie som er lidt som ens egen. Det vil sige hvis man selv har børn, er det en god idé at hunden kommer fra et sted hvor der er børn på ca. samme alder. En voksen hund der f.eks. ikke er vant til 3-4-5 årige børn, det synes jeg er risikabelt (Stort ord, ved ikke om der findes et bedre), altså hvis man selv har det.

 

Og en vigtig, vigtig ting når man kigger på brugte hunde. Hvis hunden lyder for god til at være sand, så ER den det sikkert også! Jeg tror alle herinde kan fortælle et eller andet ved deres hund som er negativt i nogles øjne, og det er super vigtigt at der er tegnet et realistisk billede af den brugte hund. Ingen hunde er lette, og hvis hunden beskrives sådan, så ville jeg personligt tænke at der er et eller andet bag, som holdes skjult. Også selvom hunden sælges pga. skilsmisse eller allergi eller hvad grunden nu er.

 

Dernæst ville jeg vælge en voksen hund. Altså en som er over 2, helst 3 år gammel. På denne måde er du ovre de såkaldte teenagehunde, og du ved mere hvilken hund du får. Nogle hunde har en periode lige i ungdomstiden hvor de skifter lidt energi og temperament, derfor er man mere sikker (uden at man kan blive det alligevel) på hvad man får, hvis hunden er helt udvokset.

[Umulia]

Jeg har også haft genbrugshunde (har pt. én), og jeg vil sige som de fleste andre her, at det er ikke nødvendigvis lettere.

Min nuværende genbrugshund kommer fra en ejer, der løj bukserne i laser for at komme af med hunden. Det eneste hun ikke løj om var, at hun havde slået hunden - det ville hun pudsigt nok godt indrømme

Resultatet er blevet en lidt "alternativ" Grand Danois. Var hun havnet i de fleste andre hjem var hun nok blevet aflivet, men jeg havde lidt erfaring med i bagagen + jeg er ekstremt stædig, så hun er her på 7. år :5up:

 

En anden af mine genbrugshunde havde været sultet og efterladt alene i en uge - hun var seriøst madgal og havde voldsom separationsangst. Den tredie havde en arvelig immundefekt og måtte aflives som 2-årig.

 

Jeg vil ikke prøve at tale jer fra at vælge en genbrugshund, med mine skrækhistorier, men I skal bare vide at det er altså hvad der kan ske. Under alle omstændigheder skal man ikke regne med at få en "færdigpakket familiehund", der bare falder til i familien og opfører sig eksemplarisk fra dag 1 - selv om det også er sket for nogle få heldige

 

Meget kommer, som andre også har sagt, an på hvilket hjem hunden kommer fra. Jo mere detaljeret en historie ejeren kan fortælle, jo større chance er der for at det er sandt. Besøg dem gerne flere gange i deres hjem, og se hvordan de omgås hunden, før I bestemmer jer. Hvis ejeren svarer undvigende eller virker irriteret over spørgsmål, er det sikkert fordi vedkommende har noget at skjule. Hvis de er ligeglade med jer og hvilket liv I kan give hunden, er det også et faresignal.

 

Lav evt. en aftale om at have hunden på prøve i en uge. I vil ikke komme til at se dens sande personlighed, for den vil være lidt stresset over at være et nyt sted, men I kan i det mindste danne jer et indtryk.

 

Hunde i 6 - 18 mdrs alderen er gerne til omplacering fordi ejeren ikke har magtet at opdrage dem. Undskyldningen er tit "allergi", men den holder sjældent - med mindre man tæller allergiske reaktioner overfor itubidte dørkarme o.lign. med Man kan sagtens få et godt resultat med sådan en hund, men det kræver mindst lige så meget arbejde som med en hvalp.

 

Jeres bedste chance for et godt resultat på den nemme måde vil være en ældre - 3 år og opefter - veltrænet hund, der skal omplaceres pga. sygdom el.lign. Men den slags hænger selvfølgelig ikke på træerne.

[Gæst Vi5]

Tak for svar. Så hvis man evt finder en hund, ville det så ikke være en god ide at besøge den af flere omgange. Evt gå en tur med den osv?

[Gæst kleo]

Tak for svar. Så hvis man evt finder en hund, ville det så ikke være en god ide at besøge den af flere omgange. Evt gå en tur med den osv?

Afgjort jo, evnt aftal at i "passer" hunden en weekend for nuværende ejer og ser hvordan det går;)

[Gæst Beaglepack]

Tak for svar. Så hvis man evt finder en hund, ville det så ikke være en god ide at besøge den af flere omgange. Evt gå en tur med den osv?

 

Vi besøgte Charlie et par gange - både for at køre og gå tur med ham. Da han kom hjem til os gik der en uges tid så ringede opdrætter for at høre hvordan det gik og det gjorde hun yderligere 2-3 gange efterfølgende - og nu er der gået 6 år og to beagler mere siden

[Charlotte1970]

Vi er en af dem der også har en omplaceringshund. Vi er nok nogle af de heldige, hvad angår opdragelse. Luca er super nem, kan være alene hjemme, ødelægger intet, går fint i snor, har fint indkald osv osv. Men kom med en overvægt, som har ødelagt hendes mave. Det har vi brugt meget tid på, for at finde foder der virker - OG ikke mindst penge på dyrlægeregninger.

Plus hun ikke er skide god til nye ting, som fx at være med i sommerhus en weekend. Hun bliver nemt stresset og vil bare gerne hjem!

Vi er hendes 3. Hjem, og ved derfor ikke særlig meget om hendes fortid. For os er hun perfekt som hun er. Vi ved så også, at vi næste gang gerne vil have en hund der er mere "på". En hund som gider træne, og nyder nye oplevelser, det gør Luca ikke. Alt skal helst være som det plejer

 

Jeg vil sige vi havde Luca i over et halvt år, før jeg rigtig kunne se hvem hun var. Det tog lang tid for hende at lande her, men det har jeg først kunne se bagefter...! (Måske også fordi Luca var 7 da vi fik hende:confused:)

 

Jeg er ikke afskrækket for endnu en omplaceringshund, kigger også jævnligt, men kan ikke finde den perfekte makker til Luca og os. Derfor ender det nok med en hvalp næste gang, i håb om vi kan præge den i den retning vi gerne vil.

[Howlucky]

Vi har også en OP.. ham overtog vi som knap 1 årig.. Er altså ikke helt enig i en ældre hund vil være bedst, for det første er der bare enormt mange hunde på 10-18 måneder til omplacering, og oftest er det vel bare fordi den søøøde lille hvalp er blevet for stor og uhåndterlig opgave som teenager:rolleyes:

Får man en hund i den alder, er den stadig til at sætte sit præg på, plus man får glæden over at se teenageuhyret vokse sig til en voksen og fornuftig hund:)

Jeg siger ikke(inden jeg får alle jeres skræk eksempler smidt i hovedet) at der ikke findes hunde i den aldersgruppe, som har oplevet alvorlige svigt/overgreb - men mit gæt er, at langt de fleste i den aldersgruppe blot er blevet for stor en mundfuld for sælger. Så har man viljen og lysten, er det mit bud på en OP man kan have glæde af i mange år.

[PinPoynter]

Tak for svar. Så hvis man evt finder en hund, ville det så ikke være en god ide at besøge den af flere omgange. Evt gå en tur med den osv?

 

Jo, helt klart. Det er også nemmere for hunden at blive integreret i jeres hjem, hvis den i forvejen føler den kender jer lidt. Som Kleo og andre siger, kan i evt aftale at have den hjemme hos jer nogle dage, for at få en ide om hvordan i passer sammen.

 

Vi har pt. 3 omplaceringshunde hos os, den sidst ankomne har kun været her halvanden måneds tid, og han kom fra en familie der ikke havde tid til ham. Han er 9 mdr gammel og er glad om ukompliceret, så man kan altså godt finde søde og fine hunde, der er ældre end de 8-10 uger. De to andre kom til os i ca 13-15 mdrs alderen.

[luckyluna]

Jeg har to ompladseringer og jeg synes fordelen er at hvis man er grundig nok, ved man mere hvad man får med en voksen hund. Jeg synes det er nemmere at vide om hunden passer til ens personlighed, end med en hvalp som bare er nuttet og man næsten ikke kan vide noget om hvordan udvikler sig.

 

Men man skal være realistisk og kende sig selv og vide hvad man vil have og IKKE have..

 

Og så skal man finde ud af hvordan hunden er i forskellige situationer. Feks er det en dårlig ide at tage en voksen hund ind, der ikke er positivt indstillet overfor børn, hvis man selv har børn! Så det skal den gerne have været vandt til. Og skal den have omgang med andre hunde i nyt hjem, skal den forhenværende familie have socialiseret den med dem.

 

Disse ting er svære at rette op på senere, men almindelig opdragelse og træning kan altid læres.

 

Så hvis man finder en hund fra en familie som oprigtigt er interesseret i at deres hund får et godt hjem og dermed gerne lader dig passe den en dag, besøge flere gange eller kommet med rundt på hundens sædvanlige ture, så tror jeg ikke man går helt galt i byen.

 

Jeg har haft meget arbejde med mine omplaseringer, men det var mest fordi jeg ikke vidste nok da jeg fik den første og hun var usocialiseret på hunde og mennesker og dermed usikker på dem.

[Fluffykins]

Jeg er også den lykkelige ejer af lidt "genbrugsguld", og kan ikke understrege nok, hvor vigtigt jeg synes det er, at i kan komme til at lære hunden lidt at kende i dens gamle hjem, så i ved hvad i får hjem.

Vi tog kontakt til opdrættere i området af den race vi var interesseret i, for at høre om de kendte til hunde der skulle omplaceres. Den første vi kiggede på var tydeligt understimuleret, og opdrætteren var ikke indstillet på at vi kunne besøge hende flere gange, eller få hende hjem på besøg. Jeg er så glad for at det ikke blev den!

Tea mødte vi, før det var blevet besluttet at hun skulle omplaceres. Vi blev skarpt bedømt mens vi var ude at hilse på, og kom og besøgte hende flere gange inden det lå fast at hun skulle med os hjem. Derefter kom hun på besøg hos os, først et par timer og derefter i weekender, inden vi endelig kunne overtage hende op til en ferie. Vi vidste 100% hvad vi fik, og tea og hendes tidligere familie var helt trygge ved os.