Hop til indhold

Hyrdetræning


Gæst Miss_menelli
 Share

Recommended Posts

Nå. Stærkt inspireret af Sonja har jeg nu haft første hyrdetræning med Wasabi.

Og det var rigtig sjovt! Altså.. jeg kæmpede med en rimelig ond omgang influenza ting samtidig, så jeg var ikke sååå hurtigttænkende, men Wasabi var heldigvis sej på egen pote :-)

 

Jeg må også give Sonja ret i, at mine arme er helt færdige. At skulle vade rundt hos fårene og kunne holde ham når instiktet satte ind.. woosh..

 

Men han var virkelig god til at skifte mellem arbejde og afslapning. Så snart vi var ude af folden, så lå han og spiste sne eller kiggede lidt.

Hos fårene var han meget interesseret, men ikke vanvittig. Han vil enormt gerne ligge og stirre på dem, så det arbejdede vi med.. efter tre gange i round pen med får var han træt! Men også allerede meget længere end jeg troede man kom første gang..

 

Der er sååå meget at lære for mig. Det er jo en hel ny verden.. men det er super sjovt og jeg er vild med at han bare falder ind i rollen, uden at blive overkørt. Nogle ville sikkert ønske mere go, men jeg tror nu det kan blive rigtig godt :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Fedt! :banan: :banan: :banan:

 

Pointene siger mig intet, jeg har aldrig set en hyrdeprøve - men det lyder som en fed oplevelse. :-D Og som den helt rigtige prioritering, at du valgte at støtte ham i starten. :5up:

 

Takker!

 

Man kan max få 100 point og typisk ligger kl. 1 pointene ml. 60 90 point, for dem der da ikke bliver disket.

Men det kommer meget an på arealerne og fårene. Nogle får render jo bare de ser hunden og andre skal nærmest skubbes afsted og nogle steder er det svært at lægge banerne langt nok fra de steder der er voldsomt træk i, så fårene er svære at holde.

 

En kl. 1 bane består af 75-80 meter udløb. Man må gå med ud, som jeg gjorde, det koster bare dyrt. Men udløbet skal være pæreformet og med så tilpas god afstand til fårene at de ikke røre sig før hunden er bag dem og løfter dem. Det må dog heller ikke være for bredt, det koster også. Og så skal hunden helst stoppe lige bag fårene, men er der et træk til den ene side så er det naturligvis en anden sag.

 

Liftet giver max 10 point, altså der hvor hunden tager kontrollen over fårene og sætter dem i bevægelse. Det skal foregå stille og roligt i en lige linje, uden spurtende og forskrækkede får.

 

Tildrivningen max 20 point og skal foregå i en lige linje i en konstant fart og med en snæver vending om startpælen, hvor alle fårene skal den rigtige vej rundt om pælen.

 

Fradrivningen består af 3 ben - Ved ikke hvor lang drivningen normalt er, men de brugte samme bane til kl. 3 dagen efter, så i det her tilfælde var det va. 80-90 meter på det ene ben, igennem nogle grinder med 6 meters afstand. Vende fårene til næste ben, som igen er omkring de der 80-90 meter og endnu et hold grinder og så ned til deleringen hvor hunden skal holde fårene i ro. Der er max 30 point at hente der og det koster point hver gang man er udenfor de 6 meters imaginære linjer ml. startpæl og grinde, de to grinder og den sidste grinde og midten af deleringen. Og det koster at tempoet er meget ujævnt.

 

Så er der fangefolden der kan give 10 point og når man først har taget fat i rebet til lågen, så må man ikke slippe det igen. Der skal fårene helst gå ustresset og direkte ind, med mindst mulig påvirkning fra hyrden. Man må gerne slå lidt i jorden med stokken, men man må ikke røre eller skubbe fårene (naturligvis).

 

Nå. Stærkt inspireret af Sonja har jeg nu haft første hyrdetræning med Wasabi.

Og det var rigtig sjovt! Altså.. jeg kæmpede med en rimelig ond omgang influenza ting samtidig, så jeg var ikke sååå hurtigttænkende, men Wasabi var heldigvis sej på egen pote :-)

 

Jeg må også give Sonja ret i, at mine arme er helt færdige. At skulle vade rundt hos fårene og kunne holde ham når instiktet satte ind.. woosh..

 

Men han var virkelig god til at skifte mellem arbejde og afslapning. Så snart vi var ude af folden, så lå han og spiste sne eller kiggede lidt.

Hos fårene var han meget interesseret, men ikke vanvittig. Han vil enormt gerne ligge og stirre på dem, så det arbejdede vi med.. efter tre gange i round pen med får var han træt! Men også allerede meget længere end jeg troede man kom første gang..

 

Der er sååå meget at lære for mig. Det er jo en hel ny verden.. men det er super sjovt og jeg er vild med at han bare falder ind i rollen, uden at blive overkørt. Nogle ville sikkert ønske mere go, men jeg tror nu det kan blive rigtig godt :-)

 

 

:klap:

 

Det er nemlig mega sjovt og en heeeelt anden verden af respekt for sin hund og den medfødte egenskaber :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...

Så har Terkel været ude at kigge på får igen! Det er 3. gang han overhoved ser får, og jeg synes jo han er SÅ dygtig, for det er jo ikke mange minutter sammenlagt han har været i nærheden af de bæster! Den her gang fik jeg også filmet lidt. Det er opdrætter der går med ham, jeg nøjes indtil videre med at træne walk on/lie down/indkald, hvor han har sele og langline på! :lol:

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Så har Terkel været ude at kigge på får igen! Det er 3. gang han overhoved ser får, og jeg synes jo han er SÅ dygtig, for det er jo ikke mange minutter sammenlagt han har været i nærheden af de bæster! Den her gang fik jeg også filmet lidt. Det er opdrætter der går med ham, jeg nøjes indtil videre med at træne walk on/lie down/indkald, hvor han har sele og langline på! :lol:

 

 

Ser rigtig fint ud :5up:

 

Bliver spændende at se hvordan han udvikler sig, når han finder sin stil og for alvor knækker koden.

Tror du skal til at springe ud i det, for han virker rimelig tænkende og fornuftig, selvom han endnu ikke helt har fundet sig selv ifht. de der damer - Og det er et rigtig godt udgangspunkt.

Ses på konkurrencebanerne om et par år :mrgreen:

 

 

 

Og så kunne jeg ikke dy mig.... Fik filmet en lille smule af Chut i dag.

Har stort set ingen kommandoer på, ud over et par enkelte away for lige at få fårene vendt.

 

Men hun læser dem simpelthen så fantastisk selv og tjek lige hvordan hun rettet ind efter hvor de er på vej hen.

Vældig, vældig imponerende! Og så flankere hun simpelthen så fantastisk helt af sig selv - Det gør altså tingene vældig meget nemmere :lun:

 

 

[video=youtube_share;51GBSSaBgpY]

Link til indlæg
Del på andre sites

Hovsa.... Så er jeg sådan en der har tilmeldt TO hunde til en hyrdekonkurrence om mindre end en måned :scared:

 

Det afholdes lige om hjørnet, så skulle næsten være et skarn, hvis jeg ikke tog hundene med :mrgreen:

 

 

Chut er jeg egentlig ikke nervøs for.

Har snakket med opdrætter og har fået lidt fif og vi tager en fuldstændig "safe" træningsbane, hvor hun bare får lov at få en god oplevelse og vi kan lære hinanden lidt bedre at kende.

 

Yoda... Tjaa... Det er altid spændende med ham. :engel:

Men der er får... Så er han glad, så må det gå som det går.

Link til indlæg
Del på andre sites

Havde mine to sorte med til fællestræning hos Hr. Holmgaard i går.

 

Han har kun set Chut en gang før og der var hun meget ung endnu.

Så det var vældig spændende hvad han sagde til hende.

 

Vidste jo godt hun er god, men HVOR god, det var jo så lige det..... Men hun er GOD!! Som i jeg er fandeme svineheldig og det er bedre end at vinde i lotto, at jeg har fået fingrene i den hund :mrgreen:

 

Hun passer helt perfekt til mig, men det vidste jeg jo godt. :engel:

Og ja... Det var vist kun rosende ord der var at sige om hende.

 

Men jeg har også bare et gigantisk smørret smil på ansigtet når jeg har arbejdet med hende.

 

For hun er lynende intelligent, læser fårene vanvittig godt og samtidig så er hun vildt samarbejdsvillig og lytter. Hun har naturlige flankeringer og hun bevæger sig så fantastisk at jeg stort set aldrig er nød til at lægge hende ned, men kan holde hende på benene hele tiden.

 

Jeg kan lægge hende ned selvom hun spæner med 110 i timen i den anden ende af folden - Bare ved i alm. lavt toneleje at bede hende pænt om det.

Men samtidig kan man lægge virkelig meget pres på hende og hun er på ingen måde blød. Faktisk undre Erik sig noget over den beskrivelse der fulgte med hende på det punkt :lol:

 

De ting jeg fik besked på at arbejde med i går, dem kunne hun i dag :shock:

Det er SÅ vildt!!

 

Så må vist snart hellere derud igen, for tror vi kan komme riiiiigtig langt hvis jeg ikke fucker det op :mrgreen:

 

 

 

Yoda.... Yoda var en røv. Kæft han var en lort og ville overhovedet ikke samarbejde.

Blev pisse gal på ham, så Erik tog lige over og han har en anden pondus i stemmen, så han fik lige fortalt at NU stoppede legen og fik sat lidt skik på mit vilddyr igen.

 

Så tænker vi kan prøve at samarbejde lidt igen i morgen :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Ih, hvor det går.

 

Yoda har fået hjernen tilbage igen og har faktisk været super fin at arbejde med.

Skal dog have ham tjekket ved kiropraktor for tror der stikker noget under, at han ikke tager sin lie down - Men gerne står i stedet. Har set lidt på hans bevægelsesmønster, der tyder på der måske er noget der kan drille lidt.

Så holder ham bare mest muligt på benene, men det er såmænd også god træning :5up:

 

Men kan godt mærke jeg mangler de naturlige flanker og synes det er lidt anstrengende at skulle arbejde så meget med det.

Det giver virkelig udfordringer, at han arbejder så snævert og lige på, når vi skal have fårene i fangefold eller bare have nogle små korrektioner i retningen i drivningen.

Såee.... Må vist indse det bliver vores evige projekt.

Men han har i det mindre lært at løbe fint bredt i hans udløb, så der er da håb for resten :mrgreen:

 

Chut.... Chut er bare suverænt fantastisk.

Havde troet det blev bare lidt hverdag, at hun er så god, men har simpelthen det største fede smil på, hver gang vi går fra fårene.

For helvede hvor er hun vanvittig god og vi passer så godt sammen.

Det er simpelthen en fornøjelse at arbejde med hende hver eneste gang. Hun læser både fårene og mig lynhurtigt og fanger hvad jeg vil have og så får hun fårene til det. Det er virkelig vildt.

 

Har fået et areal mere og nogle andre får jeg må arbejde på, mod at jeg hjælper med nogle praktiske opgaver.

Så det er simpelthen så mega fedt.

Nu har jeg hele 3 arealer og 3 forskellige typer får at arbejde på :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ved snart ikke hvor jeg skal starte.

 

Var til min 2 hyrdekonkurrence i dag.

Så fårene og arealerne i går, da der blev afholdt kl. 3. Og ehh..... Var sgu' noget nervøs.

Flere kl. 3 hunde mistede simpelthen fårene, få fik dem i fangefold og endnu færre gennemførte hele gennemløbet.

 

Det var virkelig svære får, der slet ikke var hundevante og samtidig var de mega bange for mennesker.

 

Så det var vældig spændende at skulle have uerfarne hunde på dem :shock:

 

Skulle på som nr. 2 med Chut, men lige da vi var færdige med banegennemgang, så fandt jeg ud af, at vi skulle starte fordi nr. 1 ikke var mødt op.

Så Chut ud af bilen og på banen.

Valgte at gøre det så enkelt og nemt som overhovedet muligt, så gik med ud til fårene. Fuldstændig unødvendigt, men better safe than sorry.

 

Hun lavede et helt perfekt udløb og optag. Virkelig, virkelig smukt og hendes coolness og evne til at læse fårene er simpelthen så meget guld værd.

For fårene blev løftet uden ret meget uro og først et stykke nede af tildrivningslinjen begyndte de at trække til den ene side.

Men Chut skærmede dem fint og vi fik dem den rigtige vej rundt om startpælen.

 

Da fårene var sådan nogle der ville stikke af, så snart de så deres snit til det og ikke var nemme at holde samlet, så valgte jeg at tildrive hele vejen rundt.

Fandeme et godt træk, for selv på den måde var de svære at styre gennem grinderne fordi de trak sådan til den ene side og overhovedet ikke ville samarbejde.

Men Chut holdet dem fint og tog sine kommandoer så præcist og perfekt, at vi fik begge grinder, selvom de var noget udenfor linjerne.

 

Valgte at stoppe før fangefolden, fordi fårene spændte op i deleringen - Måske efter erfaringerne fra i går?

Måske fordi de var så tæt på biler og mennesker? Dont know, men tænkte Chut havde gået så fint og hun havde holdt dem så pænt samlet og kontrolleret hele vejen, at vi skulle stoppe med succes.

Og godt træk!!

 

For der var ikke én eneste der kom hele banen rundt og fik fårene i fangefold. Ikke én!!

Rigtig mange blev disket pga. bid, at fårene stak af banen osv.

Det var virkelig en svær kl. 1.

 

Udsætterne havde også virkelig svært ved at holde fårene. De var 4!!!! mand og to hunde, til bare tilnærmelsesvist at holde fårene i ro!

Normalt er der én person og én hund til det.

 

Det gik så desværre også galt ved Yodas gennemløb og de fik ikke fårene hen til starpælen, men stod 20-30 meter længere ude.

Ikke noget problem, men en af udsætterne fik sat gang i fårene netop som Yoda blev sendt, så de løb direkte IMOD ham!! Det var fandeme noget lort.

Han fik dem egentlig ok ned til mig, men så panikkede fårene og så var det slut der.

 

Fik egentlig et omløb pga det. Men da var løbet kørt og da de måtte kassere første hold får de satte ud til ham fordi de stak af og Yoda så det og kørte op.... Tjaaa....

Så andet forsøg gik ikke bedre.

Men pyt, det var bare for svære vilkår for ham med det niveau han er på.

 

Chut tilgengæld.... Hun blev sgu' nr. 5 af 17 hunde!!!

Kun slået af ret garvede folk. Det er fandeme flot! Virkelig, virkelig flot!

Især når jeg alene ved at spille så sikkert, har kostet hende rigtig, rigtig mange point. Men det var sgu' godt givet ud og hun er fandeme godt nok en stjerne :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 months later...

Så har vi sørme været afsted igen.

 

Denne gang på rigtig fine får.

Lidt tunge, men havde en tendens til at dele sig hvis hunden ikke styrede sit tryk ret godt.

Men rigtig fine at arbejde med, når bare hundene opførte sig fornuftigt.

 

Tilgengæld var arealet lidt sværere end normalt, men meeega fedt sted på Hjerl hede.

Lyngen var ret høj og det gjorde at fårene bevægede sig meget langsomt i lyngen - Men et område i drivningen var meget fladt og der satte de farten betydeligt op.

 

Startpælen stod i bunden af en dal og fårene blev sat ud ca. halvvejs nede af bakken.

Det betød at hundene skulle helt op på toppen af bakken og dermed mistede fårene af syne, hvis de ikke skulle få sat gang i dem, inden de var i balancepunktet.

Og samtidig havde de svært ved at høre noget når vi jo stod nede i dalen.

Så det var et areal der lagde op til, at hundene selv skulle kunne tænke og arbejde. Rigtig fedt!

 

attachment.php?attachmentid=133177&stc=1

 

Valgte at sende hende til venstre, fordi det var det jeg havde set flest havde succes med.

Ikke at jeg tror det betød det helt store for hende, men kunne lige så godt gøre det der også gik godt for andre.

 

Hun lavede et gudesmukt udløb, perfekt pæreformet og spildte ikke kræfterne på at løbe for bredt i starten, hvilket hun ellers kan have en tendens til, Virkelig flot.

Da hun kommer op bag fårene mister hun dem af syne og jeg kan ikke se hende.

Så kalder hende ind og hun reagere prompte - Er kommet lidt for langt og orientere sig fint ned mod fårene, bevæger sig selv tilbage til balancepunktet og placere sig perfekt.

 

Hendes optag ved jeg hun har tjek på og beder hende bare gå frem og støtter hende lidt, fordi det er så få gange hun har prøvet at løfte fårene fra en udsætter.

Men det var så perfekt og kontrolleret og fårene satte stille og roligt i gang.

 

I tildrivningen har jeg egentlig ikke praktiseret at kommandere ret meget med hende, det vil jeg gerne hun i så stort omfang som muligt selv løser opgaven.

Men måtte kun korrigere retningen en enkelt gang, så noget gør vi vist rigtig.

Og ud over et enkelt mistet point i udløbet, så er der fuldt hus i OLF!!

 

Vi får vendt fårene forholdvis pænt og kan mærke hun har helt tjek på det moment efterhånden.

På første ben er der lidt zig-zag og jeg fejlbedømmer afstanden til den første grinde lidt, men min træning af sidekommandoerne og hendes fantastiske flankeringer reddede os - Så selvom fårene var virkelig på nippet til at gå forbi dem, så får jeg hende sendt rundt om dem, får dem vendt og hun får dem fandeme igennem grinden, selvom det virkelig ikke var den nemmeste situation jeg satte os i.

 

Hendes retningsskifte var bedre end jeg havde forventet, efter den lidt klodsede tur gennem grinden og vi formår faktisk at holde fårene ret pænt på linje i tværdrivningen.

Det kan jeg vist tilskrive Chut, eftersom jeg var ved at skvatte over tuer konstant.

Fint igennem anden grinde og fin vending.

 

Lidt ud af linje på vej mod folden, for kunne ikke helt orientere mig - Kom sgu' pludselig i tvivl om hvilken side af fangefolden der kunne åbnes. :oops:

 

Men det går og får faktisk en ret pæn linje ind mod folden.

Får fårene og Chut placeret perfekt...... Og så går jeg helt i stå.

Fårene står og hygger sig og bliver i tvivl om, hvor meget jeg skal og hvor meget Chut skal.... Seriøs manglende erfaring der spiller ind og får en mindre ned-smeltning og tænker at jamen... Så gør vi da bare begge to noget.... På samme tid.

Nej! Det skal man altså ikke! :stupid:

Så flyver fårene.

Men Chut var sgu' cool og sørgede for, at fårene hurtigt stod samme sted igen, uden stress, bare meget konsekvent!

Desværre for sent, for så gik tiden.

 

Men set bort fra min manglende erfaring, så er jeg så vanvittig glad for det gennemløb.

Chut var så cool, lyttede, havde det overblik jeg manglede og knoklede bare på som om det var alm. hverdag. Hun er pisse ligeglad med mine nerver, hun skal nok få arbejdet gjort.

Hendens fantastiske fornemmelse for fårene gør det SÅ meget nemmere for mig. Jeg ved at jeg aldrig behøver korrigere hendes tryk og hendes afstand til fårene i udløb, optag, hentning og drivning. Det har hun helt tjek på og jeg kan koncentrere mig om at prøve at lure hvor pokker jeg skal have fårene hen :mrgreen:

 

Vi endte så endda med dagens bedste drivning og fandeme om ikke vi blev nr. 2, efter Chut's bror der egentlig går kl. 2, men som startede kl. 1 fordi handleren var iført et nøgenkostume - En længere forklaring :sjov:

 

Pointene var som følger:

 

Udløb: 19

Optag: 10

Hentning: 20

Drivning: 25

Fangefold: Time

Helhed: 9

Ialt rigtig flotte 83 point. :klap:

DSC_0041.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 weeks later...

Har holdt ferie sidste uge, hvor stort set alt gik op i hyrdning :mrgreen:

 

Er fuldstændig hooked.

Det er så fantastisk.

 

Søndag tog vi ud på Hjerl Hede og træne igen, hvor hun fik et lidt længere udløb og vi blev lært op i at sætte får ud.

Rigtig, rigtig fedt!!!

 

Mandag havde jeg en enetime hos storbonden og vi fik arbejdet videre med fangefolden og fik lidt dirigerings øvelser, som jeg trænede på derhjemme indtil fredag, hvor jeg igen havde en enetime.

Hvor vi begyndtre at lære at dele - Fååårk det er svært.

 

Både deling og fangefold kræver ret meget sheepsense - Af handleren :lol:

 

Fredag aften tog jeg til Esbjerg, ned til Chuts opdrætter og trænede lidt på hendes psyko får.

Vi brugte Chut til at holde fårene til os, mens opdrætters unge hund fik lidt træning. Noget Chut synes var en absolut fest og hun gav den riiiiimelig meget gas!

Men det er så fedt med hende, at man kan få hende ned i gear igen på et splitsekund og kontrollere hende med det samme.

 

Søndag havde en veninde og jeg booket to timer hos storbonden i forlængelse af hinanden.

Og pludeslig så kunne vi sgu' dele - Lige efter bogen :klap:

Fik kørt nogle seriøst svære momenter på, med en hentning, en deling og så drivning af de fradelte får og sætte dem i fangefold.

Ikke verdens nemmeste opgave, da de jo sjovt nok gerne ville tilbage til de andre og det jo også kræver at Chut virkelig kan ignorere de andre og kun arbejde på dem jeg har bedt hende om.

Rigtig, rigtig sjov opgave og ikke noget der voldte problemer - Hun er fandeme sej :5up:

 

For de nysgerrige er der lidt video af noget af vores træning.

Her lidt drivning, hvor hun skal tage sine sidekommandoer i bevægelse og flankere hende jævnligt ud af trækket og skifter mellem små korte retningsændringer og decideret retningsskifte.

Og et moment med at drive fårene imod mig, men forbi mig - Noget der tidligere var rigtig svært, fordi hun såååå gerne vil have dem hen til mig.

Men hun er så fed, total lydhør og flankere fint imod mig, for at holde fårene væk.

 

[video=youtube_share;fRNpeBokobk]

Link til indlæg
Del på andre sites

Ser fedt ud :5up: det ser nu flot ud når en hyrde hund får liv at hyrde ;-)

 

Tak!

 

Det er også en helt, helt fantastisk verden at komme ind i.

Der er simpelthen ikke noget der stikker at hyrde med sin hund, når den har DET og når man selv lige har fanget ideen :mrgreen:

 

 

Brugte hele weekenden på Hjerl Hede hvor der blev afholdt Storålam Cup.

Ville egentlig bare ud og kigge, da nogle af de allerbedste handlere i norden kom. Men endte med at hjælpe i udsætterfolden det meste af begge dage, da der ikke var så mange hjælpere og synes det var synd at nogle ved udsætter foldene stod der alene.

Det er pisse kedeligt arbejde at stå alene med, men super hyggeligt hvis man er flere om det.

Og så kan jeg godt lide at arbejde med fårene - Så afsted med mig. Fra 8.30 til 18-19 stykker om aftenen. Var riiiimelig kvæstet bagefter!!

 

Men nåede at få set nogle top-handlere og så en del backstage hvor man virkelig ser hvad hundene kan og ikke kan alene på mange 100 meters afstand. :5up:

Og endnu mere heldigt satte jeg ud sammen med en af DK's dygtigste handlere og så en af de aller dygtigste i Sverige, der vandt sit første store mesterskab som 16 årig :shock:

Så det var mega sjovt og spændende at høre dem fortælle.

 

Fik også set Chut's mor gå to baner.

Kæææææft hun er fed!! Har jo set hende arbejde mange gange, men kun ganske få konkurrencer - For helvede den hund kan flytte får.

Er fuldstændig vild med hende.

 

Og fik set et par fede hunde jeg lige skal holde lidt øje med i fremtiden - En er jeg lidt i tvivl om han er lige crazy nok, men han er simpelthen så sjov og fed på får.

Men om han bliver lige en tand for meget, kombineret med at Chut også er ret crazy :lol:

Er dog ikke i tvivl om, at de fleste lydighedsfolk ville give deres højre arm for en hund som ham. Jøsses da!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Seeee!!! Terkel og mig på får! :mrgreen: Det er anden gang jeg selv prøver at gå med ham, og før det har Terkel vel prøvet med opdrætter måske 4-5 gange? Jeg fatter stadig hat af det der hyrdning, og aner ikke hvad jeg skal. Så vi går og går, uden at jeg egentlig ved hvorfor! :oops::lol: Terkel er heldigvis rigtig sød, så jeg kan tumpe ret meget uden det gør noget! ( @Niels M her er den udlovede video! )

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK
Seeee!!! Terkel og mig på får! :mrgreen: Det er anden gang jeg selv prøver at gå med ham, og før det har Terkel vel prøvet med opdrætter måske 4-5 gange? Jeg fatter stadig hat af det der hyrdning, og aner ikke hvad jeg skal. Så vi går og går, uden at jeg egentlig ved hvorfor! :oops::lol: Terkel er heldigvis rigtig sød, så jeg kan tumpe ret meget uden det gør noget! ( @Niels M her er den udlovede video! )

 

 

Har ikke en dyt forstand på det der hyrdning, men det ser flot ud - han ser ud til at lide det ham Terkel ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Seeee!!! Terkel og mig på får! :mrgreen: Det er anden gang jeg selv prøver at gå med ham, og før det har Terkel vel prøvet med opdrætter måske 4-5 gange? Jeg fatter stadig hat af det der hyrdning, og aner ikke hvad jeg skal. Så vi går og går, uden at jeg egentlig ved hvorfor! :oops::lol: Terkel er heldigvis rigtig sød, så jeg kan tumpe ret meget uden det gør noget! ( @Niels M her er den udlovede video! )

 

 

 

Hold da op! Det ser da rigtig fint ud! Han ser ud som om han har flair for det... :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...