Opdragelses metoder?

[Gæst Anne P]

En af mine tidligere veninder fik på et tidspunkt en hund, og jeg blev chokeret over hvordan hun trænede sin hund. Hun overtog hunden da den var omkring de 4-5 måneder. En af de første ting jeg så, var da jeg var med ude på en tur. Hunden hilste på en anden person, og som hvalpe jo kådigt kan finde på, så "smagte" den lidt på personens hånd. Der kom ikke sår eller noget. Men lige i det samme øjeblik, lagde min veninde sin hund ned på ryggen og holdte den nede. Jeg synes det var meget voldsomt for sådan en ung hund, og generelt bryder jeg mig ikke om de metoder. En anden metode hun brugte var at nive hunden i øret, og når hun gjorde det, så kan jeg love jer for, at hunden hylede op i vilden sky. En aften hvor jeg skulle spise hos hende, og hun var i gang med at dække bord, gik hunden hen til bordet og snusede ved bordkanten. I det samme øjeblik giver hun hunden sådan et smæk over snuden, at det sagde klonk, og hendes hund pev. Der kunne jeg simpelthen ikke holde min mund, og sagde at hvis hun gjorde det igen i mit nærsyn, så kunne hun være sikker på at gå ture selv, for den slags ville jeg ikke være vidne til.

 

Resultatet af ovenstående blev til en egentlig meget lydig hund. Men . . . en dag gik jeg tur med hunden selv. Hunden trak i snoren, og jeg stoppede op og sagde med bestemt stemme: På plads! Bare de to ord, fik hunden til at krybe sammen, og kravle det næste stykke. Den så vitterlig ud som om at jeg havde givet den klø.

 

Hvad er det som får folk til at bruge den slags metoder? De opnår jo ikke en positiv respekt fra hunden, men en hund der gør tingene ud af frygt, fordi den ikke ønsker de prygl den ved der kommer hvis den ikke gør som der bliver sagt.

[Gæst DorteDK]

Hmmm jeg synes det er gammeldags metoder at bruge, og ville aldrig selv gøre sådan noget. Min personlige mening er at man ikke får en samarbejdsvillig hund men mere end hund der går og er bange heletiden, så foretrækker jeg nu mere en glad og dejlig og samarbejdsvillig hund der nærmest smiler op til en når der trænes

[Gæst Anne P]

Jeg mener også det er de gammel dags metoder hun gør brug af. Jeg har ikke kunne snuppe dem siden dengang jeg var omkring de 10 år, og var ude at gå tur med min fætter, hans far og deres hund. Hunden opdager en anden hund, og går glad over for at hilse på. Dette er på ingen måde accepteret af min onkel og måden han viste det på var ved at give hunden et gedint spark midt på maven, så den røg en halv meter op i luften og landede igen. Siden den dag, har jeg aldrig været med dem ude at gå tur. De har heldigvis ikke hund mere, men min onkel var genrelt ekstrem hård i sine opdragelses metoder. Og som jeg har sagt til mine forældre, at hvis min onkel og hans familie nogensinde får en hund igen, så vil jeg gerne være den første til at melde dem til dyreværnet. De har ødelagt et par stykker

[Gæst DorteDK]

Sådan noget kan jeg slet ikke tåle at høre, får det skidt. Så vi to er da ret enige

[Gæst Anne P]

Det kan jeg bestemt heller ikke. Det gør ondt helt ind i rygmarven på mig når jeg ser eller hører den slags. Der var min gamle hund Buller noget klog også. Vi var ude på tur en dag, og så kom der en løs golden hen til os, og de to hunde vidste jeg ikke kunne lide hinanden. Ejeren kommer halsende bagefter og undskylder mange gange, mens han holder den i halsbåndet. Vi snakker lidt, og da jeg skal til at gå giver han slip på sin hund. Den render hen til Buller igen, og i samme øjeblik får hunden et spark. DET kunne Buller slet ikke tåle at se, og han blev stiktosset. Ejeren af den anden hund troede, at Buller gøede af hans hund, he he, meeeen. . . . det var ikke tilfældet, og efter det gik vi.

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Folk anvender straf for forseelser fordi de får det ud af det de vil: En afrettet hund, som nogen kalder det.

At hunden så har det skidt er en anden sag som de sikkert ikke ser.

 

Jeg synes det var fint du sagde fra overfor din veninde.

Når en hund reagerer med angst/frygt pga. et bestemt tonefald har opdragelsen været alt for hård og den vold du beskriver din veninde anvender er faktisk forbudt!

[Gæst Anne P]

Mange tak Ninjamor

Ja, efter at have gået den tur med hunden alene konfronterede jeg min daværende veninde med det. Hun bortforklarede det med at sådan var hunden altid når den gik i snor. Det er i øvrigt en Schæfer hun har. En dag da jeg kom hen til hende, åbnede hun døren og fortalte nærmest stolt hvorfor der var en våd plet ude foran døren. Hun havde en dårlig skulder, og hunden var kom til at trække, og i samme øjeblik væltede hun den ned på ryggen og holdte den nede. Den stakkels hund blev så chokeret at den tissede af skræk. Der skældte jeg hende også ud, hvilket jeg har gjort rigtig mange gange. Til sidst fik jeg nok, og valgte at cutte venskabet - dog ikke kun pga. hendes måde at opdrage hunden på, men også pga. af andre ting.

Uh Ninjamor, står der nogle steder henne at de er forbudte? For så skal jeg da gerne gemme dem, hvis hun nogensinde skulle tage kontakt til mig igen.

[Louca]

Dejligt at du siger fra....kan næsten ikke klare at læse/høre om sådanne ting. Nu er jeg en af dem med blødt hjerte for alle dyr - har bare snøftet så meget over baby elefanten fra Kbh som ikke klarede det, og over/med mor elefanten der har mistet

[Gæst Anne P]

Så er vi to Louca! Blev også helt trist over at læse hvordan elefant moren stod og brølede efter at have mistet sin unge

[DKWiechert]

Når en hund reagerer med angst/frygt pga. et bestemt tonefald har opdragelsen været alt for hård og den vold du beskriver din veninde anvender er faktisk forbudt!

 

nja. angst/frygt jovist....... men SÅ generaliseret ville jeg alligevel ikke sige det.

En fin labhvalp/unghund af hankøn som jeg lige har haft fornøjelsen af at opleve en hel weekend igen, kryber hen af gulvet med alle tænkelige og ekstremt tydeliggjorte dæmpende signaler, bare man kigger "ondt" på ham længe nok. På trods af den hund aldrig er blevet behandlet hårdt på nogen måde.

[Ninjamor]

Uh Ninjamor, står der nogle steder henne at de er forbudte? For så skal jeg da gerne gemme dem, hvis hun nogensinde skulle tage kontakt til mig igen.

 

Ikke direkte, men der står at dyr skal behandles forsvarligt og i tråd med deres adfærd og behov. Det kan der så tolkes på, men de færreste instanser vil nok godkende vold som opdragelsesmetode.

[Ninjamor]

nja. angst/frygt jovist....... men SÅ generaliseret ville jeg alligevel ikke sige det.

En fin labhvalp/unghund af hankøn som jeg lige har haft fornøjelsen af at opleve en hel weekend igen, kryber hen af gulvet med alle tænkelige og ekstremt tydeliggjorte dæmpende signaler, bare man kigger "ondt" på ham længe nok. På trods af den hund aldrig er blevet behandlet hårdt på nogen måde.

 

Hvis du "kikker længe nok" direkte på hunden, er det jo en stirren og dermed en trussel og det kan da ikke sammenlignes direkte med et par bestemte ord - medmindre hunden har erfaring for hvad der sker efterfølgende.

 

Når en hund reagerer så voldsomt på stirren, må man konkludere, at det at stirre er at behandle ham hårdt. Synes du ikke?

[Gæst Anne P]

Ehm, hvad i al verden får du ud af at kigge "ondt" på hvalpen længe nok?? Ingen hunde kan lide at blive nedstirret. Synes det er en underlig måde at opføre sig på overfor en hund. Ville du selv måske bryde dig om at blive kigget ondt på? Nej vel?

[DKWiechert]

slap af, Anne P, og hop ned fra hesten.

 

Sad og kiggede efter hvad det var han havde fået fat i, og om det krævede en aflevering eller ej.

 

Hvis du stirrer på samme vis på de andre labber der er samme sted, så sker én af følgende 3 ting: Drøner hen og finder en bold som du så efterfølgende får kastet i hovedet som invitation, Eller du inviterer til næsekys, eller du bliver regelret afkrævet kæleenheder.

[Gæst DorteDK]

slap af, Anne P, og hop ned fra hesten.

 

Sad og kiggede efter hvad det var han havde fået fat i, og om det krævede en aflevering eller ej.

 

Hvis du stirrer på samme vis på de andre labber der er samme sted, så sker én af følgende 3 ting: Drøner hen og finder en bold som du så efterfølgende får kastet i hovedet som invitation, Eller du inviterer til næsekys, eller du bliver regelret afkrævet kæleenheder.

 

 

Jeg har aldrig behandlet mine med de "hårde" metoder men min den lille lab, han elsker at jeg kigger ham i øjnene - hans øjne lyser og farer efter nærmeste genstand for at komme og aflevere - hele kroppen dirrer og han er bare klar jeg får smækkys og sad jeg ned tror jeg, jeg var væltet og det er jo fordi han ved at jeg aldrig ville slå ham så det er nok forskel fra hund til hund, og hvordan de er behandlet, så er enig med DKWiechert her - jeg stirrer dog ikke ondt hvis man kan det - men stirrer glad hvis I forstå hvad jeg mener;-)

[Gæst Anne P]

slap af, Anne P, og hop ned fra hesten.

 

Sad og kiggede efter hvad det var han havde fået fat i, og om det krævede en aflevering eller ej.

 

Hvis du stirrer på samme vis på de andre labber der er samme sted, så sker én af følgende 3 ting: Drøner hen og finder en bold som du så efterfølgende får kastet i hovedet som invitation, Eller du inviterer til næsekys, eller du bliver regelret afkrævet kæleenheder.

 

Det kunne du jo bare have sagt fra start af Men synes generelt ikke det er pænt at stirre en hund i øjnene, og der er ikke mange hunde der bryder sig om det, om du så mener at jeg sidder på en hest eller ej.

[Gæst kleo]

Man skal nok passe på hvordan man bedømmer hvad man ser, min lille Pjevs er en sjov fis, når man kalder på hende dykker hun øjeblikkelig vender og kommer styrtende med lav piskede hale, set udefra er hun en tydelig trykket hund, som med garanti får bank minimum 3 gange dagligt;) og lige det der med bank eller hård hånd, det er nok ikke lige det jeg bruger mest;)

[Amocca]

Enig med Bodil og DKWiechert - nogen gange skal man passe på med at dømme på forhånd, nogle racer og individer har bare tendens til kryberi / max dæmpning selvom der aldrig er blevet løftet en hånd mod dem...

 

Nu lyder din historie, Anne, så som en hund der vitterligt er blevet hårdt fysisk opdraget, og hvorfor gør folk så det, spørger du? Tjaa.... fordi det virker? For det gør det jo... Så må det jo være op til folk hvilken måde de gerne vil have hund på.

[Gæst Anne P]

Enig med Bodil og DKWiechert - nogen gange skal man passe på med at dømme på forhånd, nogle racer og individer har bare tendens til kryberi / max dæmpning selvom der aldrig er blevet løftet en hånd mod dem...

 

Nu lyder din historie, Anne, så som en hund der vitterligt er blevet hårdt fysisk opdraget, og hvorfor gør folk så det, spørger du? Tjaa.... fordi det virker? For det gør det jo... Så må det jo være op til folk hvilken måde de gerne vil have hund på.

 

Ja, den fysisk hårde opdragelse virker, men er det nødvendigt at kue sin hund for at få den til at gøre det der bliver sagt? For mit vedkommende, er det hvert fald en metode jeg holder mig langt væk fra.

[Amocca]

Ja, den fysisk hårde opdragelse virker, men er det nødvendigt at kue sin hund for at få den til at gøre det der bliver sagt? For mit vedkommende, er det hvert fald en metode jeg holder mig langt væk fra.

 

overhovedet ikke nødvendigt nej, men det ændrer jo ikke på, at det virker - og er grunden til at folk gør det

[Gæst Anne P]

overhovedet ikke nødvendigt nej, men det ændrer jo ikke på, at det virker - og er grunden til at folk gør det

 

Det er rigtigt, desværre. Man kan vel også på en måde sige, at den form for træning er at springe over hvor gærdet er lavest, fordi man ikke har tålmodigheden til at vejlede hunden i træningen frem for at tvinge den?

[jukl]

Det bunder nok også meget på uvidenhed...Før var det jo måden de aller fleste hunde blev opdraget på...Jeg er 66 år, men jeg husker stadig meget klart da min farmor tog mig med til hundetræning..Hun opdrættede og havde schæferhunde, og jeg var på sommerferie hos dem...

Det jeg så var så voldeligt, at jeg græd på vejen hjem...Min farmor var den eneste som ikke brugte mishandling af hunden i træningen, hun var også eneste kvinde...

Den gang havde man noget som hed en hundepisk, og den bliv flittigt brugt. Og så træskosnuderne...

Hvis folk i dag ikke undersøger inden de får hund..Hvordan den skal trænes...Ja så havner nogle få stykker stadigvæk som det var den gang...Bare uden hundepisk.

Min farmor havde faktisk en hundepisk ...Meeen den blev brugt på børnene, fortalte min far mig.:damn:

[James Bond]

Grunden til at folk gør det, er at det virker og folk ikke ved bedre.

 

Da jeg i sin tid fik min første hund. Fik jeg råd som at nive i ørene, knæ i brystet når den hoppede op og alle mulige andre dårlige råd. Og jeg vidste ikke bedre, så dem fulgte jeg.

Jeg er heldigvis blevet klogere. Men jeg har selv måtte søge viden. Oplysning om god og forsvarlig opdragelse af hunden er meget dårlig for den almindelige familiehund. Og selvom folk tager deres hund med på en træningsplads er der stadig ingen garanti for den viden de får der er god.

 

Min søns dagpleje fik en lab tæve hvalp for ca. 8 måneder siden. Hun træner med den i en lokal jagtklub. For et par uger siden, hvor hun havde været til træning med den, havde træneren sagt til hende, at hun var for blød. Hunden er i den så kaldt lømmelalder. Og i stedet for at få dem på afstand af de andre hunde, så den ikke stresser så meget. Så påførte træneren den et kvælerhalsbånd og tog den i hoved og røv og satte den på plads.

 

Da jeg selv gik til hvalpe træning med min nuværende hund for ca. 1 år siden. Fik jeg rådet af en træner at når min 5 måneder hvalp knurrede af mig, når jeg slæbte den ned af sofaen. Så skulle jeg tage den i kæberne og råbe nej ind i hovedet på den. (Denne træner er ikke træner mere)

[Ascha]

Selvfølgelig skal man passe på med at afgive dom over hvordan en hund bliver opdraget ud fra et øjebliksbillede, men ærlig talt kan jeg ikke se for mig, en lab der reagerer så voldsomt på at en person kigger efter om den har noget i munden uden at den har en eller anden form for dårlig oplevelse i bagagen. Lige netop apportering er en øvelse hvor farten i tilbageløbet hurtigt kan ødelægges og derfor gør trænerne ret meget ud af at hundene skal synes det er en fest at komme ind til sin fører med apporten.

[Birgitta]

Tjah... Som andre har været inde på, så var det normalt at opdrage hunden med vold og trusler engang. Og jo større race, jo tidligere skulle man begynde, så hunden aldrig nåede at opdage, at DEN ville blive den stærkeste. Hvis man kunne kue den nok fra hvalp af, så ville den aldrig sætte sig op mod ejeren som voksen.

 

Det drejer sig om respekt! Som ejer ønsker man at hunden viser respekt og gør hvad man siger.

 

For ikke så mange år siden mente man, at respekt kun kunne opnås ved hjælp af frygt.

Og det var jo ikke kun hunde, man styrede med frygt, men også børn, ægtefæller og andre familiemedlemmer. Også arbejdsgivere styrede deres ansatte med frygt.

 

Det var et spørgsmål om at gennemtrumfe sin vilje. Så følte man sig magtfuld...

 

Man slår ikke mere børn. Hverken hjemme eller i skolen. Man fremstår heller ikke særlig magtfuld hvis man tyranniserer sin familie, verbalt, fysisk eller psykisk. Og der er helt andre forhold for ansatte og deres trivsel i dag end der var for 50 år siden..

 

Så selvfølgelig må den udvikling også komme hundene til gode..

 

Det kan bare være enormt svært for os, der er opvokset i den tid hvor vold og trusler var ok, -at finde andre ting at respektere hos andre (nok incl. hunde) end fysisk styrke. Og det er endnu sværere for de mennesker at finde midler til SELV at opnå respekt uden vold. Det er jo ikke noget vi, der er lidt ældre, er blevet undervist i fra vi var små. Og mange af os bliver heller aldrig undervist i hvordan man vinder sin hunds respekt uden trusler og vold, --fordi mange lidt ældre fravælger hundetræning fordi de har gået til så meget af den slags..... For mange år siden...

 

 

I dag bruger man f.eks. isolation, latterliggørelse, hån, mobning og forfølgelse til at hævde sig overfor andre mennesker..... Det skulle ikke undre mig, om vi ikke også har en eller anden tilsvarende misbrug af vores hunde. Vi kan bare ikke se det, fordi det er i hele den omgangstone vi benytter os af overfor hinanden..

 

Elendig behandling af vores medvæsener er jo ikke noget, der stoppede for 25-50 år siden. Det er noget, der foregår stadig. . Til stor rædsel for dem, der måske kun lige er født i dag.. --- Mål og metoder har bare ændret sig.